Forskel mellem versioner af "Christian Madsen Nielsen & Louise Hansen"
Bjuul (diskussion | bidrag) |
Bjuul (diskussion | bidrag) |
||
| (21 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 69: | Linje 69: | ||
'''Kristen Madsen Nielsen''', hvis fornavn ved kgl. bevilling af 28. august 1901 blev forandret til Christian, blev født den 7. marts 1873 på Stubberup Mark i Højen Sogn, og døbt i Højen kirke den 22. maj 1873, opkaldt efter sin morfar Christen Madsen. Forældre: Mads Nielsen og Birgitte Christensdatter, 43 år. Faddere: Ane Kirstine Nielsen, Ødsted, gårdmand Henrik Jensen, gårdmand Hans Pedersen, begge fra Stubberup, ungkarl Niels Kristian Nielsen af Vejle. <br/> | '''Kristen Madsen Nielsen''', hvis fornavn ved kgl. bevilling af 28. august 1901 blev forandret til Christian, blev født den 7. marts 1873 på Stubberup Mark i Højen Sogn, og døbt i Højen kirke den 22. maj 1873, opkaldt efter sin morfar Christen Madsen. Forældre: Mads Nielsen og Birgitte Christensdatter, 43 år. Faddere: Ane Kirstine Nielsen, Ødsted, gårdmand Henrik Jensen, gårdmand Hans Pedersen, begge fra Stubberup, ungkarl Niels Kristian Nielsen af Vejle. <br/> | ||
Han blev konfirmeret den 17. april 1887 i Højen kirke og fik her karakteren mg for både kundskab og opførsel. Han skriver selv om sin skoletid, at han både kunne læse og skrive, før han kom i skole, og at han gennem hele skoletiden holdt pladsen som nr. 2 i klassen, kun overgået af en gårdmandssøn. Læreren hed Krogh og var en af de første dimittender fra Jelling Seminarium, en skrap type med en jernhård disciplin, der favoriserede de dygtige i klassen og ikke havde meget tilovers for de, der sad bagerst.<br/> | Han blev konfirmeret den 17. april 1887 i Højen kirke og fik her karakteren mg for både kundskab og opførsel. Han skriver selv om sin skoletid, at han både kunne læse og skrive, før han kom i skole, og at han gennem hele skoletiden holdt pladsen som nr. 2 i klassen, kun overgået af en gårdmandssøn. Læreren hed Krogh og var en af de første dimittender fra Jelling Seminarium, en skrap type med en jernhård disciplin, der favoriserede de dygtige i klassen og ikke havde meget tilovers for de, der sad bagerst.<br/> | ||
| − | Christen Madsen Nielsen kom ud at tjene som 10-årig. Skolegangen på landet var dengang tilrettelagt, så man kun gik i skole to halve dage om sommeren, så det var normen, at børnene enten kom ud at tjene, eller måtte hjælpe til i bedriften derhjemme. Efter konfirmationen tjente han nogle steder i Jelling sogn, afbrudt af militærtjeneste i perioden 10.4.-22.12.1894 i Nyborg. | + | Christen Madsen Nielsen kom ud at tjene som 10-årig. Skolegangen på landet var dengang tilrettelagt, så man kun gik i skole to halve dage om sommeren, så det var normen, at børnene enten kom ud at tjene, eller måtte hjælpe til i bedriften derhjemme. Efter konfirmationen tjente han nogle steder i Jelling sogn, afbrudt af militærtjeneste i perioden 10.4.-22.12.1894 i Nyborg. <br/> |
| − | Som så mange andre unge fra landet tog også Christen Nielsen på højskole for at supplere sine skolekundskaber. Han var elev på Vrigsted højskole i vinteren 1896-97, og her lærte han Louise Hansen fra Overby i As sogn at kende.<br/> | + | |
| + | Et lille minde fra indkaldelsen til soldatertjenesten, fortalt mange år senere af datteren Johanne: Lige før han tog af sted, spurgte hans mor ham, om han ikke var ked af det. Hun sad og reparerede hans tøj, men ''"hun sagde ikke noget om, at jeg godt måtte blive hjemme"''. Ifølge datteren skrev han dagbog i soldatertiden, men den eksisterer vist ikke mere.<br/> | ||
| + | |||
| + | Som så mange andre unge fra landet tog også Christen Nielsen på højskole for at supplere sine skolekundskaber. Han var elev på Vrigsted højskole i vinteren 1896-97, og her lærte han Louise Hansen fra Overby i As sogn at kende.<br/> | ||
| + | |||
| + | Den 24. januar 1897 skrev Christian Nielsen i Louises poesibog:<br/> | ||
| + | ::::::''Det kaldes skal vor bedste Sang''<br/> | ||
| + | ::::::''til evig Ros og Minde'',<br/> | ||
| + | ::::::''som løber rundt i Danevang'',<br/> | ||
| + | ::::::''naar Piger Negen binde''.<br/> | ||
| + | :::::::::::''C.M. Nielsen''<br/> | ||
| + | :::::::::::''Højen''<br/> | ||
| + | :::::::::::''pr. Vejle''<br/> | ||
| + | ::::::''Lev vel og Tak for Vinteren''<ref>Verset er fra Grundtvigs sang "For Bønder Himlens Fugle mer" (1840). Har været trykt i tidligere udgaver af Højskolesangbogen [ses i 10. udg., 1922]. Poesibogen er set hos en slægtning.</ref> | ||
| + | |||
Efter højskoleopholdet havde Christen Nielsen en plads i Horsens i 3 år, samt var en sommer i Brahetrolleborg sogn på Fyn. <br/> | Efter højskoleopholdet havde Christen Nielsen en plads i Horsens i 3 år, samt var en sommer i Brahetrolleborg sogn på Fyn. <br/> | ||
| − | Den 25. november 1901 blev han gift med Louise Hansen i As kirke, lidt senere end planlagt, fordi hans mor døde i midten af november. <br/> | + | Den 25. november 1901 blev han gift med Louise Hansen i As kirke, lidt senere end planlagt, fordi hans mor døde i midten af november 1901. <br/> |
| + | Efter giftermålet var det yderst sjældent, at Christian Nielsen besøgte sin far, der da var enkemand. Datteren Johanne har aldrig set sin bedstefar Mads Nielsen, skønt hun var 10 år gammel, da han døde. <br/> | ||
'''Louise Hansen''' blev født den 28. maj 1872 og hjemmedøbt den 31. maj. Forældre: Holger Hansen og Johanne Margrethe Jørgensen. Eftersom familien havde tilsluttet sig pastor Fogs menighed i Skjold, blev hun fremstillet i Skjold kirke den 7. juli 1872. Faddere var hendes mor og pigen Ane Kirstine Nielsen af Skjold, husmand Hans Nielsen og gårdmand Søren Peter Kristensen, begge af Overby og ungkarl Jens Hansen af Skjold præstegård. Hun blev opkaldt efter pastor Fogs datter Louise, der døde som ganske ung i 1865. <br/> | '''Louise Hansen''' blev født den 28. maj 1872 og hjemmedøbt den 31. maj. Forældre: Holger Hansen og Johanne Margrethe Jørgensen. Eftersom familien havde tilsluttet sig pastor Fogs menighed i Skjold, blev hun fremstillet i Skjold kirke den 7. juli 1872. Faddere var hendes mor og pigen Ane Kirstine Nielsen af Skjold, husmand Hans Nielsen og gårdmand Søren Peter Kristensen, begge af Overby og ungkarl Jens Hansen af Skjold præstegård. Hun blev opkaldt efter pastor Fogs datter Louise, der døde som ganske ung i 1865. <br/> | ||
| Linje 78: | Linje 93: | ||
Efter konfirmationen gik hun hjemme nogle år indtil 1892, da hun blev tjenestepige i As præstegård, hvor hun var et par år. Hun var elev på Vrigsted højskole i vinteren 1896-97, hvorefter hun tjente et par steder i Horsens, indtil hun i maj 1898 kom hjem og opholdt sig her, til hun som nygift i 1901 selv blev kone i sit fødehjem. I en periode, hvor der ingen lærerinde var tilknyttet As skole, underviste hun pigerne i håndarbejde.<br/> | Efter konfirmationen gik hun hjemme nogle år indtil 1892, da hun blev tjenestepige i As præstegård, hvor hun var et par år. Hun var elev på Vrigsted højskole i vinteren 1896-97, hvorefter hun tjente et par steder i Horsens, indtil hun i maj 1898 kom hjem og opholdt sig her, til hun som nygift i 1901 selv blev kone i sit fødehjem. I en periode, hvor der ingen lærerinde var tilknyttet As skole, underviste hun pigerne i håndarbejde.<br/> | ||
| − | Louise og Christian Nielsen overtog hendes fødehjem Ottosminde i Overby<ref>Ligger på adressen Overbyvej 57B, Overby, 7130 Juelsminde.</ref>, og selv om han var tilflytter til egnen, varede det ikke længe, før denne energiske, unge gårdmand blev accepteret som ligemand. Han var meget interesseret i | + | Louise og Christian Nielsen overtog hendes fødehjem Ottosminde i Overby<ref>Ligger på adressen Overbyvej 57B, Overby, 7130 Juelsminde.</ref>, og selv om han var tilflytter til egnen, varede det ikke længe, før denne energiske, unge gårdmand blev accepteret som ligemand. <br/> |
| + | Han var meget interesseret i det lokale liv, og efter et par år var han for eksempel en af initiativtagerne til at arrangere juletræsfest for børnene i As forsamlingshus. En fest, der blev starten til en fast tradition.<ref>Kilde Hede, Børge: Assere. Foreningsliv gennem 100 år. 1986.</ref><br/> | ||
| + | Christian Nielsen var medlem af det radikale venstre, og hans interesse for lokalpolitik førte til, at han den 1. april 1909 blev sognerådsformand for As-Klakring kommune, "valgt af de radikale, og hans personlige position i sognet illustreres godt ved den omstændighed, at da Chr. Nielsen ikke mere ville lade sig opstille, opnåede de radikale ikke at få valgt nogen repræsentant i As-Klakring sogneråd. Hidtil havde der været to repræsentanter, nemlig en listevalgt foruden Chr. Nielsen, der var valgt på personlige stemmer væsentligst udenfor det radikale parti". Chr. Nielsen var sognerådsformand indtil kommunevalget i 1937. <br/> | ||
1. marts 1909 overtog han hvervet som sognefoged og lægdsmand for As sogn efter sin svigerfar Holger Hansen, 1910 blev han kommunekasserer og i 1924 folkeregisterfører, samme år som han også blev medlem af bestyrelsen for den radikale venstreforening. Alle disse offentlige hverv gjorde, at han ikke kunne klare også at være landmand, og i 1924 blev Ottosminde solgt, også fordi sønnen Holger ikke havde lyst til at gå landmandsvejen. Familien købte og flyttede ind i den nedlagte degnebolig i Overby. Ottosminde kom senere ind i slægten igen, da et barnebarn købte gården i 1970. <br/> | 1. marts 1909 overtog han hvervet som sognefoged og lægdsmand for As sogn efter sin svigerfar Holger Hansen, 1910 blev han kommunekasserer og i 1924 folkeregisterfører, samme år som han også blev medlem af bestyrelsen for den radikale venstreforening. Alle disse offentlige hverv gjorde, at han ikke kunne klare også at være landmand, og i 1924 blev Ottosminde solgt, også fordi sønnen Holger ikke havde lyst til at gå landmandsvejen. Familien købte og flyttede ind i den nedlagte degnebolig i Overby. Ottosminde kom senere ind i slægten igen, da et barnebarn købte gården i 1970. <br/> | ||
Ved Christian Nielsens 25 års jubilæum som sognerådsformand i 1934 blev der skrevet disse smukke ord om ham: "Chr. Nielsen har i de svundne 25 år styret og ledet kommunens anliggender på en sund og god måde og har forstået på en udmærket måde at følge med i den store udvikling, der i de svundne år er foregået i As-Klakring kommune. Jubilarens udprægede demokratiske sindelag har sat ham i stand til at kunne omgås alle mennesker, og han har i det lange spand af år kun vundet sig venner". <br/> | Ved Christian Nielsens 25 års jubilæum som sognerådsformand i 1934 blev der skrevet disse smukke ord om ham: "Chr. Nielsen har i de svundne 25 år styret og ledet kommunens anliggender på en sund og god måde og har forstået på en udmærket måde at følge med i den store udvikling, der i de svundne år er foregået i As-Klakring kommune. Jubilarens udprægede demokratiske sindelag har sat ham i stand til at kunne omgås alle mennesker, og han har i det lange spand af år kun vundet sig venner". <br/> | ||
1. juli samme år blev han dannebrogsmand, og at han var glad for den hædersbevisning, der på den måde tildeltes ham, ses i de ord, han i den forbindelse skrev: "Jeg kan kun se tilbage med Tak på de svundne Aar baade til Kolleger og til alle Kommunens beboere, ingen ved bedre end jeg, hvor ufuldkommen mit Arbejde har været". <br/> | 1. juli samme år blev han dannebrogsmand, og at han var glad for den hædersbevisning, der på den måde tildeltes ham, ses i de ord, han i den forbindelse skrev: "Jeg kan kun se tilbage med Tak på de svundne Aar baade til Kolleger og til alle Kommunens beboere, ingen ved bedre end jeg, hvor ufuldkommen mit Arbejde har været". <br/> | ||
| − | Han døde under tragiske omstændigheder den 24. november 1937 og blev begravet den 27. november 1937 på As kirkegård. <br/> | + | Han døde under tragiske omstændigheder den 24. november 1937 og blev begravet den 27. november 1937 på As kirkegård. Sognepræsten skrev da i anmærkningsrubrikken i kirkebogen: ''Døden skyldtes Selvmord ved Hængning. Aarsag: Uorden (Underskud?) i det kommunale Regnskab afdøde paa Dødsdagen skulle aflevere til Efterfølgerne. Afdødes omdømme iøvrigt særdeles godt og Underskuddet skyltes sikkert udelukkende godhjertet Overbærenhed med fattige Skatteydere og maaske en vis sløset Overlegenhed med Hensyn til Regnskabsførelsen.'' <br/> |
Efter Chr. Nielsens død i 1937, kunne Louise ikke længere blive boende i huset, og hun flyttede ud til sin yngste datter Dagmar og svigersønnen Hans Jørgensen, hvor hun boede til sin død den 2. november 1965. Hun blev 93 år gammel og efterlod sig 5 børn, idet en datter var død af tuberkulose som ganske ung. | Efter Chr. Nielsens død i 1937, kunne Louise ikke længere blive boende i huset, og hun flyttede ud til sin yngste datter Dagmar og svigersønnen Hans Jørgensen, hvor hun boede til sin død den 2. november 1965. Hun blev 93 år gammel og efterlod sig 5 børn, idet en datter var død af tuberkulose som ganske ung. | ||
| Linje 95: | Linje 112: | ||
|[[Ane Kirstine Lauridsdatter]]<br/><nowiki>1788-1861</nowiki> | |[[Ane Kirstine Lauridsdatter]]<br/><nowiki>1788-1861</nowiki> | ||
|[[Christen Madsen]]<br/><nowiki>1795-1864</nowiki> | |[[Christen Madsen]]<br/><nowiki>1795-1864</nowiki> | ||
| − | |[[Maren Pedersdatter]]<br/><nowiki>1798- | + | |[[Maren Pedersdatter]]<br/><nowiki>1798-1867</nowiki> |
|[[Niels Nielsen Herslev & Karen Nielsdatter|Niels Nielsen Herslev]]<br/><nowiki>1728-1810</nowiki> | |[[Niels Nielsen Herslev & Karen Nielsdatter|Niels Nielsen Herslev]]<br/><nowiki>1728-1810</nowiki> | ||
|[[Niels Nielsen Herslev & Karen Nielsdatter|Karen Nielsdatter]]<br/><nowiki>Ca. 1737-efter 1801</nowiki> | |[[Niels Nielsen Herslev & Karen Nielsdatter|Karen Nielsdatter]]<br/><nowiki>Ca. 1737-efter 1801</nowiki> | ||
| Linje 126: | Linje 143: | ||
==== Kilder ==== | ==== Kilder ==== | ||
| − | * Højen kirkebog 1848-1892. | + | * Højen kirkebog 1848-1891. - Onlineadgang: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=164976#164976,27710124 CMN født 1873]. |
| − | * As kirkebog 1937. | + | * As kirkebog 1853-1879. - Onlineadgang: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=159780#159780,26864357 LH født 1872]. |
| + | * As kirkebog 1892-1912. - Onlineadgang: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=159781#159781,26864624 gift 1901]. | ||
| + | * As kirkebog 1913-1937. - Onlineadgang: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=159782#159782,26864873 CMN død 1937]. | ||
* Christian Madsen Nielsen. Levnedsbeskrivelse. (Skrevet i anledning af udnævnelsen til Dannebrogsmand den 1. juli 1934). | * Christian Madsen Nielsen. Levnedsbeskrivelse. (Skrevet i anledning af udnævnelsen til Dannebrogsmand den 1. juli 1934). | ||
* Lokalavis 31.3.1934.<br/> | * Lokalavis 31.3.1934.<br/> | ||
| Linje 134: | Linje 153: | ||
* Nationaltidende 26.11.1937, s. 14 (Avisomtale af Chr. Nielsens dødsfald). | * Nationaltidende 26.11.1937, s. 14 (Avisomtale af Chr. Nielsens dødsfald). | ||
==== Litteratur ==== | ==== Litteratur ==== | ||
| − | * Dansk Politistat. Danmarks Politi, Fængselsvæsen, Grænsegendarmeri og Sognefogder. Red. af Christian Gjerløv. Kbh. 1934. 2 bd. [Bd. 2, s. 648: Sognefogder: Nielsen, Christian Madsen]. <br/> | + | * Dansk Politistat. Danmarks Politi, Fængselsvæsen, Grænsegendarmeri og Sognefogder. Red. af Christian Gjerløv. Kbh. 1934. 2 bd. [Bd. 2, s. 648: Sognefogder: Nielsen, Christian Madsen]. - [https://slaegtsbibliotek.dk/907797.pdf#page=645 Onlineadgang]. <br/> |
* Danske gårde i tekst og billeder. Vejle amt, II A, s. 422-423. | * Danske gårde i tekst og billeder. Vejle amt, II A, s. 422-423. | ||
| + | * Hede, Børge: Assere. Foreningsliv gennem 100 år. 1986. - S. 44-46: Det store juletræ! | ||
==== Billeder ==== | ==== Billeder ==== | ||
Nuværende version fra 28. jul 2024, 18:18
| Christian Madsen Nielsen | |
|---|---|
 ' | |
| Født | 7. marts 1873 Højen Sogn, Jerlev Herred, Vejle Amt |
| Død | 24. november 1937 (64 år) Juelsminde, Bjerre Herred, Vejle Amt |
| Hvilested | Begravet 27. november 1937 på As kirkegård |
| Ægtefælle(r) | Louise Hansen |
| Forældre | Mads Nielsen Birgitte Christensdatter |
| Signatur | 
|
| Louise Hansen | |
|---|---|
 ' | |
| Født | 28. maj 1872 Ottosminde, Overby, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt |
| Død | 2. november 1965 (93 år) Overby, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt |
| Hvilested | As kirkegård |
| Ægtefælle(r) | Christian Madsen Nielsen |
| Forældre | Holger Chr. Wilhelm Hansen Johanne Margrethe Jørgensen |
Indholdsfortegnelse
Kristen Madsen Nielsen, hvis fornavn ved kgl. bevilling af 28. august 1901 blev forandret til Christian, blev født den 7. marts 1873 på Stubberup Mark i Højen Sogn, og døbt i Højen kirke den 22. maj 1873, opkaldt efter sin morfar Christen Madsen. Forældre: Mads Nielsen og Birgitte Christensdatter, 43 år. Faddere: Ane Kirstine Nielsen, Ødsted, gårdmand Henrik Jensen, gårdmand Hans Pedersen, begge fra Stubberup, ungkarl Niels Kristian Nielsen af Vejle.
Han blev konfirmeret den 17. april 1887 i Højen kirke og fik her karakteren mg for både kundskab og opførsel. Han skriver selv om sin skoletid, at han både kunne læse og skrive, før han kom i skole, og at han gennem hele skoletiden holdt pladsen som nr. 2 i klassen, kun overgået af en gårdmandssøn. Læreren hed Krogh og var en af de første dimittender fra Jelling Seminarium, en skrap type med en jernhård disciplin, der favoriserede de dygtige i klassen og ikke havde meget tilovers for de, der sad bagerst.
Christen Madsen Nielsen kom ud at tjene som 10-årig. Skolegangen på landet var dengang tilrettelagt, så man kun gik i skole to halve dage om sommeren, så det var normen, at børnene enten kom ud at tjene, eller måtte hjælpe til i bedriften derhjemme. Efter konfirmationen tjente han nogle steder i Jelling sogn, afbrudt af militærtjeneste i perioden 10.4.-22.12.1894 i Nyborg.
Et lille minde fra indkaldelsen til soldatertjenesten, fortalt mange år senere af datteren Johanne: Lige før han tog af sted, spurgte hans mor ham, om han ikke var ked af det. Hun sad og reparerede hans tøj, men "hun sagde ikke noget om, at jeg godt måtte blive hjemme". Ifølge datteren skrev han dagbog i soldatertiden, men den eksisterer vist ikke mere.
Som så mange andre unge fra landet tog også Christen Nielsen på højskole for at supplere sine skolekundskaber. Han var elev på Vrigsted højskole i vinteren 1896-97, og her lærte han Louise Hansen fra Overby i As sogn at kende.
Den 24. januar 1897 skrev Christian Nielsen i Louises poesibog:
- Det kaldes skal vor bedste Sang
- til evig Ros og Minde,
- som løber rundt i Danevang,
- naar Piger Negen binde.
- C.M. Nielsen
- Højen
- pr. Vejle
- C.M. Nielsen
- Lev vel og Tak for Vinteren[1]
- Det kaldes skal vor bedste Sang
Efter højskoleopholdet havde Christen Nielsen en plads i Horsens i 3 år, samt var en sommer i Brahetrolleborg sogn på Fyn.
Den 25. november 1901 blev han gift med Louise Hansen i As kirke, lidt senere end planlagt, fordi hans mor døde i midten af november 1901.
Efter giftermålet var det yderst sjældent, at Christian Nielsen besøgte sin far, der da var enkemand. Datteren Johanne har aldrig set sin bedstefar Mads Nielsen, skønt hun var 10 år gammel, da han døde.
Louise Hansen blev født den 28. maj 1872 og hjemmedøbt den 31. maj. Forældre: Holger Hansen og Johanne Margrethe Jørgensen. Eftersom familien havde tilsluttet sig pastor Fogs menighed i Skjold, blev hun fremstillet i Skjold kirke den 7. juli 1872. Faddere var hendes mor og pigen Ane Kirstine Nielsen af Skjold, husmand Hans Nielsen og gårdmand Søren Peter Kristensen, begge af Overby og ungkarl Jens Hansen af Skjold præstegård. Hun blev opkaldt efter pastor Fogs datter Louise, der døde som ganske ung i 1865.
Louise, der var svagt rødhåret, var svagelig som barn og ung. Hendes lunger var ikke stærke, og for at hjælpe på det, hentede hendes far hver dag frisk badevand til hende fra stranden.
Efter konfirmationen gik hun hjemme nogle år indtil 1892, da hun blev tjenestepige i As præstegård, hvor hun var et par år. Hun var elev på Vrigsted højskole i vinteren 1896-97, hvorefter hun tjente et par steder i Horsens, indtil hun i maj 1898 kom hjem og opholdt sig her, til hun som nygift i 1901 selv blev kone i sit fødehjem. I en periode, hvor der ingen lærerinde var tilknyttet As skole, underviste hun pigerne i håndarbejde.
Louise og Christian Nielsen overtog hendes fødehjem Ottosminde i Overby[2], og selv om han var tilflytter til egnen, varede det ikke længe, før denne energiske, unge gårdmand blev accepteret som ligemand.
Han var meget interesseret i det lokale liv, og efter et par år var han for eksempel en af initiativtagerne til at arrangere juletræsfest for børnene i As forsamlingshus. En fest, der blev starten til en fast tradition.[3]
Christian Nielsen var medlem af det radikale venstre, og hans interesse for lokalpolitik førte til, at han den 1. april 1909 blev sognerådsformand for As-Klakring kommune, "valgt af de radikale, og hans personlige position i sognet illustreres godt ved den omstændighed, at da Chr. Nielsen ikke mere ville lade sig opstille, opnåede de radikale ikke at få valgt nogen repræsentant i As-Klakring sogneråd. Hidtil havde der været to repræsentanter, nemlig en listevalgt foruden Chr. Nielsen, der var valgt på personlige stemmer væsentligst udenfor det radikale parti". Chr. Nielsen var sognerådsformand indtil kommunevalget i 1937.
1. marts 1909 overtog han hvervet som sognefoged og lægdsmand for As sogn efter sin svigerfar Holger Hansen, 1910 blev han kommunekasserer og i 1924 folkeregisterfører, samme år som han også blev medlem af bestyrelsen for den radikale venstreforening. Alle disse offentlige hverv gjorde, at han ikke kunne klare også at være landmand, og i 1924 blev Ottosminde solgt, også fordi sønnen Holger ikke havde lyst til at gå landmandsvejen. Familien købte og flyttede ind i den nedlagte degnebolig i Overby. Ottosminde kom senere ind i slægten igen, da et barnebarn købte gården i 1970.
Ved Christian Nielsens 25 års jubilæum som sognerådsformand i 1934 blev der skrevet disse smukke ord om ham: "Chr. Nielsen har i de svundne 25 år styret og ledet kommunens anliggender på en sund og god måde og har forstået på en udmærket måde at følge med i den store udvikling, der i de svundne år er foregået i As-Klakring kommune. Jubilarens udprægede demokratiske sindelag har sat ham i stand til at kunne omgås alle mennesker, og han har i det lange spand af år kun vundet sig venner".
1. juli samme år blev han dannebrogsmand, og at han var glad for den hædersbevisning, der på den måde tildeltes ham, ses i de ord, han i den forbindelse skrev: "Jeg kan kun se tilbage med Tak på de svundne Aar baade til Kolleger og til alle Kommunens beboere, ingen ved bedre end jeg, hvor ufuldkommen mit Arbejde har været".
Han døde under tragiske omstændigheder den 24. november 1937 og blev begravet den 27. november 1937 på As kirkegård. Sognepræsten skrev da i anmærkningsrubrikken i kirkebogen: Døden skyldtes Selvmord ved Hængning. Aarsag: Uorden (Underskud?) i det kommunale Regnskab afdøde paa Dødsdagen skulle aflevere til Efterfølgerne. Afdødes omdømme iøvrigt særdeles godt og Underskuddet skyltes sikkert udelukkende godhjertet Overbærenhed med fattige Skatteydere og maaske en vis sløset Overlegenhed med Hensyn til Regnskabsførelsen.
Efter Chr. Nielsens død i 1937, kunne Louise ikke længere blive boende i huset, og hun flyttede ud til sin yngste datter Dagmar og svigersønnen Hans Jørgensen, hvor hun boede til sin død den 2. november 1965. Hun blev 93 år gammel og efterlod sig 5 børn, idet en datter var død af tuberkulose som ganske ung.
Gården Ottosminde's historie
| Niels Nielsen Herslev 1728-1810 | |||||||||
| Niels Nielsen Herslev 1781-1867 |
|||||||||
| Karen Nielsdatter Ca. 1737-efter 1801 | |||||||||
| Mads Nielsen 1830-1914 |
|||||||||
| Laurits Nielsen Hop 1762-1833 | |||||||||
| Ane Kirstine Lauridsdatter 1788-1861 |
|||||||||
| Dorte Hansdatter 1755-1820 | |||||||||
| Christian Madsen Nielsen 1873-1937 |
|||||||||
| Mads Jepsen Ca. 1760-1836 | |||||||||
| Christen Madsen 1795-1864 |
|||||||||
| Birthe Christensdatter Ca. 1756-1822 | |||||||||
| Birgitte Christensdatter 1830-1901 |
|||||||||
| Peder Nielsen Bøvl 1754-1828 | |||||||||
| Maren Pedersdatter 1798-1867 |
|||||||||
| Abel Cathrine Jensdatter 1759-1821 | |||||||||
| Jens Hansen Ca. 1762-1833 | |||||||||
| Hans Jensen 1809-1892 |
|||||||||
| Karen Marie Nielsdatter 1784-1850 | |||||||||
| Holger Chr. Wilhelm Hansen 1837-1916 |
|||||||||
| Thomas Nielsen 1773-1834 | |||||||||
| Ane Marie Thomasdatter 1813-1892 |
|||||||||
| Karen Rasmusdatter 1783-1822 | |||||||||
| Louise Hansen 1872-1965 |
|||||||||
| Niels Nielsen 1744-1808 | |||||||||
| Jørgen Nielsen 1807-1850 |
|||||||||
| Ellen Nielsdatter Øland 1766-1848 | |||||||||
| Johanne Margrethe Jørgensen 1837-1904 |
|||||||||
| Niels Jensen Pusholm Ca. 1748-1838 | |||||||||
| Maren Nielsdatter Ca. 1804-1855 |
|||||||||
| Anne Kirstine Rasmusdatter Ca. 1759-1847 | |||||||||
Kilder
- Højen kirkebog 1848-1891. - Onlineadgang: CMN født 1873.
- As kirkebog 1853-1879. - Onlineadgang: LH født 1872.
- As kirkebog 1892-1912. - Onlineadgang: gift 1901.
- As kirkebog 1913-1937. - Onlineadgang: CMN død 1937.
- Christian Madsen Nielsen. Levnedsbeskrivelse. (Skrevet i anledning af udnævnelsen til Dannebrogsmand den 1. juli 1934).
- Lokalavis 31.3.1934.
- Horsens Folkeblad 2.3.1934.
- Demokraten (Århus) 26.11.1937, s. 6 (Avisomtale af Chr. Nielsens dødsfald).
- Nationaltidende 26.11.1937, s. 14 (Avisomtale af Chr. Nielsens dødsfald).
Litteratur
- Dansk Politistat. Danmarks Politi, Fængselsvæsen, Grænsegendarmeri og Sognefogder. Red. af Christian Gjerløv. Kbh. 1934. 2 bd. [Bd. 2, s. 648: Sognefogder: Nielsen, Christian Madsen]. - Onlineadgang.
- Danske gårde i tekst og billeder. Vejle amt, II A, s. 422-423.
- Hede, Børge: Assere. Foreningsliv gennem 100 år. 1986. - S. 44-46: Det store juletræ!
Billeder
Christian Nielsen. Ungdomsbillede.
Louise Hansen. Ungdomsbillede.
Chr. Nielsens børn 1909. Anna 3 år, Johanne 5 år, Holger 7 år, Inger 1 år.
Ottosminde før 1924. Louise (siddende) med døtrene Signe (holder fåret) og Anna.
Den nedlagte degnebolig i Overby. Chr. og Louise Nielsens hjem efter 1924.
Avisomtale af Chr. Nielsens dødsfald. (Kilde: Demokraten (Århus) 26.11.1937. Via Mediestream).
Avisomtale af Chr. Nielsens dødsfald. (Kilde: Nationaltidende 26.11.1937. Via Mediestream).
Louise Nielsen med oldebørnene Niels, Hanne og Birgit. Sommeren 1959.
_Louise_Nielsen_m_oldeb%C3%B8rnene_Niels,_Hanne_og_Birgit.jpg)
Noter
- ↑ Verset er fra Grundtvigs sang "For Bønder Himlens Fugle mer" (1840). Har været trykt i tidligere udgaver af Højskolesangbogen [ses i 10. udg., 1922]. Poesibogen er set hos en slægtning.
- ↑ Ligger på adressen Overbyvej 57B, Overby, 7130 Juelsminde.
- ↑ Kilde Hede, Børge: Assere. Foreningsliv gennem 100 år. 1986.
