Slykgård

Slykgård
Navn	Slykgård
Adresse	Skalstrupvej 13, 7570 Vemb (Holstebro Kommune)
Matrikel nummer	25a
Ejerlav	Mellemby, Gørding

Slykgård ligger i bebyggelsen Slyk i Gørding Sogn (Holstebro Kommune).

Ejendommen er noteret som en landbrugsejendom og har i dag (2010) et areal på 24113 m².
Det nuværende stuehus er opført i 1934.

I bogværket Kronens Skøder er der under datoen 10 juni 1720 et skøde til Frands Linde til Pallisbjerg vedr. kirketiende, som han har købt, og her nævnes "Afg. af "en Gaard i Styckgaarde"" (med noten: 1 G. i Slyk By). Det er dog uvist, om det er selve Slykgård, der er tale om.

I 1700-tallet ses Slykgård som fæstegård under Ulsund Gods, som lå i nabosognet Nees. Gregers Lauridsen døde som gårdmand i Slykgård den 11. september 1771. Han blev 60 år og 8 måneder gammel, og han må derfor være født omkr. 1711.

Hvor han er født, ved vi ikke, og heller ikke, hvem hans forældre var. Og vi ved heller ikke, hvornår han blev gift og fik fæstebrev på Slykgård. Første gang vi møder ham i Gørdings ældste kirkebog er i 1738, hvor han må være en ung mand på ca. 27 år og får et barn døbt Jens i Gørding kirke. Dette barn, som måske er hans første, døde dog som helt spæd. Året efter, i juli 1739 fik han endnu en søn, som blev døbt Jens, men den fødsel overlevede hans kone Kirsten Lauridsdatter ikke, Hun døde som 30-årig og blev begravet den 30 juli 1739, kun en måned efter fødslen.
Gregers Lauridsen, der nu var enkemand med et nyfødt barn, var dog ikke sen til at gifte sig igen. Allerede den 19. september samme år, altså mindre end 2 måneder efter den første kones død, blev han trolovet med Inger Knudsdatter Gynge, og de blev gift den 14. oktober 1739.
Gregers Lauridsen døde i 1771, 60 år gammel. Hans skifte findes i Ulsund Gods' skifteprotokol, og af hans efterladenskaber kan nævnes, hvad der på det tidspunkt fandtes af levende dyr på gården. Der var 3 hopper, hvoraf den ene havde et føl, en hingst, 6 køer, 1 stud, 2 kvier, 2 ungnøde (ungkreaturer), 3 kalve, 14 får, 1 bede (kastreret vædder,) 1 gris og 1 bistok (bistade).

Det var Gregers Lauridsens ældste søn af 2. ægteskab, der blev den næste fæster af Slykgård. Peder Gregersen blev døbt den 12. marts 1741, og han har nok overtaget fæstet af fædrenegården efter faderens død i 1771. Der eksisterer ikke nogen fæsteprotokol for Ulsund Gods, men det udførlige skifte efter Gregers Lauridsen tyder på, at han ikke var gået på aftægt, da han døde. Peder Gregersen var på det tidspunkt 30 år, og han var i alt fald fæster af gården til efter 1801. Ved folketællingen i 1801 var han enkemand, idet hans kone Sidsel Olufsdatter var død i begyndelsen af februar 1799, kun 48 år gammel. Hun døde af forrådnelsesfeber, som var en art tyfus (tarminfektion), som også gik under navnet Sprinkler.
Peder Gregersens søn Gregers Pedersen, der var født i 1786, overtog gården i 1809, og året efter blev han gift med Mette Marie Christensdatter fra Poulsgård i Vemb. Hun døde den 15. juli 1823, 46 år gammel, uden at efterlade sig børn, og Gregers Pedersen giftede sig året efter med Inger Andersdatter fra Ulfborg Kjærgård. Hun var 19 år yngre end ham, og efter Gregers Pedersens død i februar 1843 giftede hun sig igen den 15. oktober samme år med Bertel Johannesen fra Nees. Han havde i årene forinden været karl på gården i flere omgange og hver gang fået et særdeles godt skudsmål.
Bertel Johannesen fik adkomst på Slykgård i december 1843 efter fremvisning af vielsesattest 3.12.1843. Det blev dog kun en kort årrække, Bertel Johannesen var ejer af gården. Hans helbred svigtede, og til sidst havde han så store smerter, at han ikke kunne holde det ud længere. Han valgte at tage sit eget liv en tidlig morgen ved at hænge sig i sine strømpebånd i sengen. Det skete den 10. maj 1852.
Skiftet efter Bertel Johansen blev foretaget på Hjerm-Ginding Herredsfoged’s kontor den 28. juni 1852, og enken Inger Andersdatter mødte op med sin lavværge sognefoged Jens Chr. Harpøth i Nees.
Enken anslog værdien af gården Sløk til 3000 rigsdaler, og derforuden var der en række obligationer, så boet i alt havde en værdi af 5703 rigsdaler. Efter fradrag af skifteomkostningerne kom beløbet ned på 5566 rigdaler, som skulle deles således, at enken fik halvdelen og de to sønner Gregers og Anders skulle dele resten. Inger Andersdatter besluttede dog, at børnenes arv skulle forhøjes, så den blev på 1500 rigsdaler til hver. Børnene kunne få deres arv udbetalt når de blev 18 år.
Efter Bertel Johannesens død i 1852 var Inger Andersdatter for anden gang enke, nu med to små drenge, Gregers på 7 år og Anders på 3 år. Knap et år efter, den 24. marts 1853 giftede hun sig igen med den ti år yngre Mads Jensen af Sønder Gråkær i Nees. Ved fremvisning af vielsesattesten fik han adkomst til gården, hvilket blev tinglæst den 24. november 1854.
Heller ikke Mads Jensen fik noget langt liv på gården. Han døde den 24. april 1866, 52 år gammel, og ifølge det testamente, som han havde oprettet i 1854, overtog hans enke Inger Andersdatter ejendommen. Denne adkomst er dateret 29. september 1867 og tinglæst i Hjerm-Ginding Herredsret den 11. oktober 1867.

Samme dag, som dokumentet vedr. Inger Andersdatters adkomst til gården blev skrevet, overdrog hun gården til sønnen Gregers Bertelsen Slyk. Dette skøde indeholder også en aftægtskontrakt for Inger Andersdatter, og det blev tinglæst den 24. januar 1868.
Ejendommen bestod af:
a. Gården Slyk. Gørding Sogn, Matr. no 25 af hartkorn 3 Td. 1 Skp. 1 Fd. 1 1/4 Alb.
b. Matr. no 33b, 78, 87, 18c, 18d tilsammen hartkorn 0-4-0-1/4
c. Matr. no 2ab, 2ac, 2br, 2bo, 2bt, 2bu ialt hartkorn 0-0-2-1 1/4
De under b. anførte ejendomme er beliggende i Ulfborg Sogn, og de under c. anførte ligger i Nees Sogn.

Gregers Slykgård blev ikke ret gammel. Han døde den 22. februar 1886, kun 41 år gammel, og kirkebogen angav dødsårsagen som brysttæring. Knud Sand skrev i sin bog om Lærer M.K. Sand og hans slægt, at Gregers Slyk egentlig aldrig var rask, og han døde midt i den hårde vinter, så hans kiste måtte køres til kirken med slæde. Han var gift med den yngste af døtrene i gården St. Sand, Ane Kirstine Sand (1843-1938), som var søster til lærer M.K. Sand i Gørding Skole. Gregers og Kirstine Slyk fik en mængde børn, hvoraf 7 døde som små og kun 6 opnåede voksenalderen. Knud Sand skrev om Gregers Slyk, at "En begavet Mand havde han været, et vittigt Hovede, men efterlod sig ingen Formue -, tværtimod. Efter ham sad Kirstine saa med den store Gaard og de mange ukonfirmerede Børn". Og der er også en bemærkning om, at Slykgård ikke var en særlig god gård. Ane Kirstine Sand fik tilladelse til at sidde i uskiftet bo og kom hermed til at stå som ejer af ejendommen.

Hun drev ejendommen videre nogle år med bestyrer, men i 1895 kom gården på tvangauktion og blev overtaget af forvalter M.C. Dahlgaard fra Morsø.
I 1902 kom ejendommen igen på tvangsauktion, og den 9. oktober 1902 fik Christen Johansen Skøtt fra Gørding skøde på ejendommen.
Christen Johansen Skøtt havde kun gården nogle få år. Han solgte den i 1905 til Gravers Graversen af Haue, og købesummen var 21.000 kr.
Gravers Graversen solgte i 1910 gården videre til Niels Martinus Andersen fra Vemb. Købesummen var 16.200 kr og omfattede hovedparcellen matr.nr. 25a, der stod for hartkorn 2 Td 7 Skp 0 Fdk 3/4 Alb med "paastaaende bygninger, disses mur- og sømfaste Tilbehør, Besætning, Inventar, Avl, Afgrøde, Gødning og Fourage samt endelig den Ejendommen ifølge Deklaration af 26 Januar 1869, læst 12 Febr samme Aar tilkommende Ret til Engvanding fra Engvandingsanlægget ved Nørreaa, hvorom Retsanmærkning frafaldes."
Af senere ejere kan nævnes J. Madsen og Knud Kristensen. Sidstnævnte fik skøde på gården i 1958.

Billeder

• 

  Slykgård 1948. Danmark set fra luften. (Kilde: Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

• 

  Slykgård 1961. Danmark set fra luften. (Kilde: Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

• 

  Udsnit af lavt målebordsblad Vemb 1919. (Kilde: Historiske kort på nettet).

• 

  Udsnit af matrikelkort Mellemby, Gørding 1817-1866. (Kilde: Historiske kort på nettet).

• 

  Udsnit af matrikelkort Mellemby, Gørding 1890-1958. (Kilde: Historiske kort på nettet).

• 

  Slykgård til salg 1924. Annonce i Thisted Amtsavis 5.8.1924. (Kilde: Mediestream).

På Danmarks Miljøportal kan man finde nyere billeder af ejendommen set fra luften.

Kilder

• Gørding-Vemb-Bur kirkebog 1734-1766.AO opsl. 27 (Peder Gregersen født 1741).
• Gørding-Vemb-Bur kirkebog 1766-1814. AO opsl. 26 (Gregers Laursen død 1771), opsl. 63 (Gregers Pedersen født 1786), opsl. 94 (Sidsel Olufsdatter død 1799).
• Nørre Gørding kirkebog 1833-1868. AO opsl. 102 (Gregers Pedersen død 1843), opsl. 51 (Bertel Johannesen og Inger Andersdatter gift 1843), opsl. 7 (Gregers Slykgaard født 1844), opsl. 103 (Bertel Johannesen død 1852).
• Nørre Gørding kirkebog 1868-1891. AO opsl. 60 [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=163159#163159,27407505 (Gregers Slykgård død 1886
• Kronens skøder på afhændet og erhvervet jordegods i Danmark fra reformationen til nutiden. I uddrag udgivne af Rigsarkivet 1891-1955. Bd. 4, s. 63. Også i digital udgave via AO (opsl. 64).
• Ulsund Gods skifteprotokol 1714-1817, fol. 52-53b. Også i digital udgave via AO. Skifte efter Kirsten Lauridsdatter i Slyk 24.8.1739.
• Ulsund Gods skifteprotokol 1714-1817, fol. 162b-164. Også i digital udgave via AO. Skifte efter Gregers Laursen i Slyk 11.10.1771.
• Hjerm-Ginding Herredsfoged. Realregister, Hjerm-Ginding - 1844 Handbjerg og Gørding I B78A-SP148 - 1940. Også i digital udgave via AO, opsl. 79.
  
• Hjerm-Ginding Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol 1843-1845, xix, fol. 432b. Også i digital udgave via AO, opsl. 221. Vielsesattest 3.12.1843 som adkomst for Bertel Johansen.
• Hjerm-Ginding Herreders Politiprotokol 1843-1857 fol. 150-150a-151 (M 32.845). Også i digital udgave via AO, opsl. 152- . Forhør i anledning af Bertel Johannesens selvmord.
  
• Hjerm-Ginding Herredsfoged. Skifteprotokol 1844-1853 fol. 366a- . Også i digital udgave via AO, opsl. 373. Skifte efter Bertel Johansen.
• Hjerm-Ginding Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol 1852-1855, xxiii, fol. 677-678. Også i digital udgave via AO, opsl. 417. Vielsesattest som adkomst for Mads Jensen.
• Hjerm-Ginding Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol 1866-1867, xxviii, fol. 536. Også i digital udgave via AO, opsl. 534. Testamente dateret 4. juli 1854 som adkomst for Mads Jensens enke Inger Andersdatter.
• Hjerm-Ginding Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol 1867-1869, xxix, fol. 88-89. Også i digital udgave via AO, opsl. 30. Skøde 29.9.1867 fra Inger Andersdatter til Gregers Bertelsen.
• Hjerm-Ginding Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol 1887 Hjerm - 1889 Hjerm (47a, L 1060). Også i digital udgave via AO, opsl. 8. Tilladelse til uskiftet bo læst 16.12.87 som adkomst for Ane Kirstine Sand.
• Hjerm-Ginding Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol, Hjerm Herred, 1895 52A B78A-SP65 - 1896, L 1111. Også i digital udgave via AO, opsl. 308. Udlægsskøde til M.C. Dahlgaard, dateret 14.11.1895, læst 15.11.1895.
• Hjerm-Ginding Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol, Hjerm Herred, 1901 57A B78A-SP70 - 1902, L 1303. Også i digital udgave via AO, opsl. 112. Auktionsskøde til Christen Johansen Skøtt, dateret 9.10 1902, læst 24.10.1902.
• Hjerm-Ginding Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol, Hjerm Herred, 1904 60A B78A-SP73 - 1906, L 657. Også i digital udgave via AO, opsl. 251. Skøde fra Christen Johansen Skøtt til Gravers Graversen, dateret 25.4.1905, læst 5.5.1905.
• Hjerm-Ginding Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol, Hjerm Herred, 1912 67A B78A-SP80 - 1914, L 1032. Også i digital udgave via AO, opsl. 242. Skøde fra Gravers Graversen til Niels Martinus Andersen, dateret 14.8.1910 tinglæst 12.6.1914.
• Tingbogsoplysninger. Tingbøger - Region Midtjylland, Ringkøbing retskreds, ejerlav Mellemby, Gørding. Digital udgave via AO opsl.188.

Litteratur

• Sand, Knud: Lærer M.K.Sand og hans Slægt. Et stykke Kulturhistorie fra Vestjylland. Dybbøl-Postens Bogtrykkeri, 1935. (S. 44-45).