Forskel mellem versioner af "Hårnål formet som sølvpil"
Bjuul (diskussion | bidrag) |
Bjuul (diskussion | bidrag) |
||
Linje 14: | Linje 14: | ||
Bevægelsen blev også omtalt som ”den glade kristendom” i modsætning til Indre Missions tunge og strenge forkyndelse, som i Bjerre Herred fandt sit udtryk i ”De Stærke Jyder”.<br/> | Bevægelsen blev også omtalt som ”den glade kristendom” i modsætning til Indre Missions tunge og strenge forkyndelse, som i Bjerre Herred fandt sit udtryk i ”De Stærke Jyder”.<br/> | ||
Otto Reedtz, der i tidsrummet 1835-1845 var ejer af herregården Palsgård i As Sogn sammen med broderen Holger Reedtz, var meget optaget af Grundtvig og de gudelige forsamlinger, altså de kristeligt vaktes sammenkomster. På et tidspunkt, da præsten og politikeren Frits Boisen skulle prædike der, tillod sognepræsten i As Sogn ikke, at det skulle ske i As Kirke. Derimod tilbød sognepræsten i nabosognet Skjold, Carl Fog, at Boisen kunne prædike i hans kirke, og derfor kørte et langt vogntog med folk fra Palsgård til Skjold for at holde gudstjenesten der. Fra da af blev Skjold Kirke og i særdeleshed pastor Fog samlingspunkt for grundtvigianerne på egnen. Her kunne man få lov til at synge Grundtvigs salmer og lytte til Fogs forkyndelse, der var præget af liv og lys. <br/> | Otto Reedtz, der i tidsrummet 1835-1845 var ejer af herregården Palsgård i As Sogn sammen med broderen Holger Reedtz, var meget optaget af Grundtvig og de gudelige forsamlinger, altså de kristeligt vaktes sammenkomster. På et tidspunkt, da præsten og politikeren Frits Boisen skulle prædike der, tillod sognepræsten i As Sogn ikke, at det skulle ske i As Kirke. Derimod tilbød sognepræsten i nabosognet Skjold, Carl Fog, at Boisen kunne prædike i hans kirke, og derfor kørte et langt vogntog med folk fra Palsgård til Skjold for at holde gudstjenesten der. Fra da af blev Skjold Kirke og i særdeleshed pastor Fog samlingspunkt for grundtvigianerne på egnen. Her kunne man få lov til at synge Grundtvigs salmer og lytte til Fogs forkyndelse, der var præget af liv og lys. <br/> | ||
− | Da loven om sognebåndsløsning blev vedtaget i 1855, var Hans Jensen og familien på Ottosminde blandt de As-folk, der sluttede op om pastor Fog. Om Hans Jensen er det blevet sagt, at ''han var en begavet mand – og efter sin tid vel oplyst. Han kunne på sømmelig måde frit bevæge sig i dannede kredse. Han deltog i den kristelige bevægelse, der midt i forrige århundrede også i det små brød igennem i As sogn''.<br/> | + | Da loven om sognebåndsløsning blev vedtaget i 1855, var [[Hans Jensen & Ane Marie Thomasdatter|Hans Jensen]] og familien på Ottosminde blandt de As-folk, der sluttede op om pastor Fog. Om Hans Jensen er det blevet sagt, at ''han var en begavet mand – og efter sin tid vel oplyst. Han kunne på sømmelig måde frit bevæge sig i dannede kredse. Han deltog i den kristelige bevægelse, der midt i forrige århundrede også i det små brød igennem i As sogn''.<br/> |
− | Sønnen Holger Hansen blev gennem sin opdragelse præget af den grundtvigske bevægelse, og han var i midten af 1860-erne tjenestekarl i Skjold Præstegård, inden han i 1866 blev gift med sin Johanne, som han netop traf i præstegården. Han var ''alle dage en folkelig og kristelig mand, der uden megen spræl og fordringsfuldhed nød standsfællers, sognebefolkningens og mange andres agtelse og tillid.''<br/> | + | Sønnen [[Holger Chr. Wilhelm Hansen & Johanne Margrethe Jørgensen|Holger Hansen]] blev gennem sin opdragelse præget af den grundtvigske bevægelse, og han var i midten af 1860-erne tjenestekarl i Skjold Præstegård, inden han i 1866 blev gift med sin Johanne, som han netop traf i præstegården. Han var ''alle dage en folkelig og kristelig mand, der uden megen spræl og fordringsfuldhed nød standsfællers, sognebefolkningens og mange andres agtelse og tillid.''<br/> |
− | + | Holger Hansen fik tre børn, heriblandt datteren Louise, der blev født i 1872. <br/> | |
Versionen fra 15. apr 2022, 20:17
Johanne Birgitte Juul Hansen, f. Nielsen 1904 i As Sogn, har efterladt sig et hårsmykke, som endnu er i familiens eje.
Hårnålen er formet som en sølvpil, og i perioden ca. 1870 til 1920 brugte piger smykket til at vise, at de var grundtvigianere og sandsynligvis havde været elev på en højskole, der var grundlagt af folk, der sympatiserede med den grundtvigske bevægelse.
Det er uvist, hvornår Johanne fik smykket. Det kan have været i forbindelse med hendes højskoleophold på Rødding Højskole i sommeren 1923.
Men mere sandsynligt er det måske, at hun kan have fået det af sin Mor, Louise Nielsen, som var elev på Vrigsted Højskole omkring 1896-97. Vrigsted Højskole blev oprettet i 1866 af grundtvigske bønder på egnen og med Lorens Maltesen som forstander. Det var han også, da Louise Nielsen var elev, idet han aftrådte i 1902.
Louises kommende mand Christian Nielsen var elev på skolen i vinteren 1896-97, og eftersom skolen fra 1888 havde haft fælleskole for både karle og piger, har de utvivlsom været på skolen samtidig, så spiren til deres kærlighed opstod her.
Vi skal dog lidt længere tilbage i tiden for at finde starten på familiens tilknytning til grundtvigianismen.
Grundtvigianisme er en folkekirkelig retning, der tager udgangspunkt i præsten og salmedigteren N.F.S. Grundtvigs tanker om kristendommen, hvor Guds ord til mennesker ikke er noget fortidigt, men noget nutidigt. Der blev lagt vægt på den kirkelige frihed og det levende ord, dvs. den mundtlige formidling og konkrete fællesskaber frem for den ordrette boglærdom.
Bevægelsen blev også omtalt som ”den glade kristendom” i modsætning til Indre Missions tunge og strenge forkyndelse, som i Bjerre Herred fandt sit udtryk i ”De Stærke Jyder”.
Otto Reedtz, der i tidsrummet 1835-1845 var ejer af herregården Palsgård i As Sogn sammen med broderen Holger Reedtz, var meget optaget af Grundtvig og de gudelige forsamlinger, altså de kristeligt vaktes sammenkomster. På et tidspunkt, da præsten og politikeren Frits Boisen skulle prædike der, tillod sognepræsten i As Sogn ikke, at det skulle ske i As Kirke. Derimod tilbød sognepræsten i nabosognet Skjold, Carl Fog, at Boisen kunne prædike i hans kirke, og derfor kørte et langt vogntog med folk fra Palsgård til Skjold for at holde gudstjenesten der. Fra da af blev Skjold Kirke og i særdeleshed pastor Fog samlingspunkt for grundtvigianerne på egnen. Her kunne man få lov til at synge Grundtvigs salmer og lytte til Fogs forkyndelse, der var præget af liv og lys.
Da loven om sognebåndsløsning blev vedtaget i 1855, var Hans Jensen og familien på Ottosminde blandt de As-folk, der sluttede op om pastor Fog. Om Hans Jensen er det blevet sagt, at han var en begavet mand – og efter sin tid vel oplyst. Han kunne på sømmelig måde frit bevæge sig i dannede kredse. Han deltog i den kristelige bevægelse, der midt i forrige århundrede også i det små brød igennem i As sogn.
Sønnen Holger Hansen blev gennem sin opdragelse præget af den grundtvigske bevægelse, og han var i midten af 1860-erne tjenestekarl i Skjold Præstegård, inden han i 1866 blev gift med sin Johanne, som han netop traf i præstegården. Han var alle dage en folkelig og kristelig mand, der uden megen spræl og fordringsfuldhed nød standsfællers, sognebefolkningens og mange andres agtelse og tillid.
Holger Hansen fik tre børn, heriblandt datteren Louise, der blev født i 1872.
Til dokumentation af venskabet mellem Otto Reedtz og Hans Jensen findes der en kopi af et brev fra Otto Reedtz:
Bisgaard 15de Oktober 1882
Min kjære Hans Jensen, Ottosminde
Idet jeg bringer dig min Tak for din
Meddelelse af 29de f.M., hvorved du
blandt mere har meldt mig, at du nu
har fratraadt Sognefoged Bestillingen,
der jo derefter er overdraget din Søn,
hvilket jo vel er til fælles Tilfredshed,
lader jeg dig vide, at vedlagte 5 Nre af
Dansk Kirketidende ere bleven noget
tilbageholdte, eftersom No 38, der nu igjen
er blevet fundet, var blevet borte.
Ved given Lejlighed vil jeg gjerne have
at vide, i hvilken Stilling din yngste
Søn, der jo var ved Forstvæsenet, nu er.
Med Hilsen til og gode Ønsker for dig
og din Hustru er jeg din
O.A. Reedtz
Til Aftægtsmand Hans Jensen
Se også Den Store Danske: Grundtvigianisme.
Litteratur
- Bønnelycke Jørgensen, Johan: Slægten Reedtz på Palsgaard og Tamdrup Bisgaard samt dennes efterslægt. Horsens, 1971. 124 s. - S.55-56, 65].