Hårnål formet som sølvpil

Johanne Birgitte Juul Hansen, f. Nielsen 1904 i As Sogn, har efterladt sig et hårsmykke, som endnu er i familiens eje.

Hårnålen er formet som en sølvpil, og i perioden ca. 1870 til 1920 brugte piger smykket til at vise, at de var grundtvigianere og sandsynligvis havde været elev på en højskole, der var grundlagt af folk, der sympatiserede med den grundtvigske bevægelse.

Det er uvist, hvornår Johanne fik smykket. Det kan have været i forbindelse med hendes højskoleophold på Rødding Højskole i sommeren 1923.
Men mere sandsynligt er det måske, at hun kan have fået det af sin Mor, Louise Nielsen, som var elev på Vrigsted Højskole omkring 1896-97. Vrigsted Højskole blev oprettet i 1866 af grundtvigske bønder på egnen og med Lorens Maltesen som forstander. Det var han også, da Louise Nielsen var elev, idet han aftrådte i 1902.
Louises kommende mand Christian Nielsen var elev på skolen i vinteren 1896-97, og eftersom skolen fra 1888 havde haft fælleskole for både karle og piger, har de utvivlsom været på skolen samtidig, så spiren til deres kærlighed opstod her.

Vi skal dog lidt længere tilbage i tiden for at finde starten på familiens tilknytning til grundtvigianismen.
Grundtvigianisme er en folkekirkelig retning, der tager udgangspunkt i præsten og salmedigteren N.F.S. Grundtvigs tanker om kristendommen, hvor Guds ord til mennesker ikke er noget fortidigt, men noget nutidigt. Der blev lagt vægt på den kirkelige frihed og det levende ord, dvs. den mundtlige formidling og konkrete fællesskaber frem for den ordrette boglærdom.
Bevægelsen blev også omtalt som ”den glade kristendom” i modsætning til Indre Missions tunge og strenge forkyndelse, som i Bjerre Herred fandt sit udtryk i ”De Stærke Jyder”.
Otto Reedtz, der i tidsrummet 1835-1845 var ejer af herregården Palsgård i As Sogn sammen med broderen Holger Reedtz, var meget optaget af Grundtvig og de gudelige forsamlinger, altså de kristeligt vaktes sammenkomster. På et tidspunkt i 1840'erne, da præsten og politikeren Frits Boisen var blevet indbudt til at komme og prædike, nægtede sognepræsten i As Sogn ham adgang til As Kirke. Derimod tilbød sognepræsten i nabosognet Skjold, Carl Fog, at Boisen kunne prædike i hans kirke, og derfor kørte et langt vogntog med folk fra Palsgård til Skjold for at holde gudstjenesten der. Fra da af blev Skjold Kirke og i særdeleshed pastor Fog samlingspunkt for grundtvigianerne på egnen. Her kunne man få lov til at synge Grundtvigs salmer og lytte til Fogs forkyndelse, der var præget af liv og lys.
En af dem, for hvem pastor Fog havde stor betydning, var højskoleforstander Maltesen i Vrigsted. Han skriver, at man maatte høre efter, når han talte, ofte med træffende Billeder, undertiden langt, dog ikke for langt. "Hovedformaalet" var at hjælpe Mennesker ind i det rette Forhold til "Ordet" (i fuld Tilslutning til Grundtvigs Syn). - Så det er nok ikke helt tilfældigt, at det netop var på Vrigsted Højskole, Holger Hansens datter Louise var elev.
Da loven om sognebåndsløsning blev vedtaget i 1855, var Hans Jensen og familien på Ottosminde blandt de As-folk, der sluttede op om pastor Fog. Om Hans Jensen er det blevet sagt, at han var en begavet mand – og efter sin tid vel oplyst. Han kunne på sømmelig måde frit bevæge sig i dannede kredse. Han deltog i den kristelige bevægelse, der midt i forrige århundrede også i det små brød igennem i As sogn.
Sønnen Holger Hansen blev gennem sin opdragelse præget af den grundtvigske bevægelse, og han var i midten af 1860-erne tjenestekarl i Skjold Præstegård, inden han i 1866 blev gift med sin Johanne, som han netop traf i præstegården. Han var alle dage en folkelig og kristelig mand, der uden megen spræl og fordringsfuldhed nød standsfællers, sognebefolkningens og mange andres agtelse og tillid.
Holger Hansen fik tre børn, heriblandt datteren Louise, der blev født i 1872.

Til dokumentation af venskabet mellem Otto Reedtz og Hans Jensen findes der en kopi af et brev fra Otto Reedtz:

      Bisgaard 15de Oktober 1882

      Min kjære Hans Jensen, Ottosminde

      Idet jeg bringer dig min Tak for din
      Meddelelse af 29de f.M., hvorved du
      blandt mere har meldt mig, at du nu
      har fratraadt Sognefoged Bestillingen,
      der jo derefter er overdraget din Søn,
      hvilket jo vel er til fælles Tilfredshed,
      lader jeg dig vide, at vedlagte 5 Nre af
      Dansk Kirketidende ere bleven noget
      tilbageholdte, eftersom No 38, der nu igjen
      er blevet fundet, var blevet borte.
      Ved given Lejlighed vil jeg gjerne have
      at vide, i hvilken Stilling din yngste
      Søn, der jo var ved Forstvæsenet, nu er.
      Med Hilsen til og gode Ønsker for dig
      og din Hustru er jeg din
                                           O.A. Reedtz
      Til Aftægtsmand Hans Jensen

Dansk Kirketidende blev grundlagt i 1845 som et kirkeligt og folkeligt tidsskrift, hvor folkelighed i grundtvigsk betydning skulle være et bærende element og som skulle indeholde nyt og debat om kirke, skole, kultur og samfund. Grundtvig bidrog selv med flere artikler, og skriftet, der i perioden 1919-1957 hed ’’Menighedsbladet’’, udkommer stadig, fra 2020 med titlen ’’Grundtvigsk Tidende’’.

Se også Den Store Danske: Grundtvigianisme.

Litteratur

• Bønnelycke Jørgensen, Johan: Slægten Reedtz på Palsgaard og Tamdrup Bisgaard samt dennes efterslægt. Horsens, 1971. 124 s. - S.55-56, 65.
• Clausen-Bagge, N.: Grundtvigske Banebrydere. 1941. - S. 50-53: Carl Fog.
• Horsens Folkeblad 6.3.1916. – Nekrolog over Holger Chr. Wilhelm Hansen.