Forskel mellem versioner af "Thomas Nielsen & Kirsten Pedersdatter"

Fra Min Jyske Slægt
Skift til: navigering, søgning
(Oprettede siden med '{{Infoboks person | navn = Thomas Nielsen | billede = | fnavn = | født = Ca. 1730-1733 | fsted = Ukendt | død ...')
(Ingen forskel)

Versionen fra 17. nov 2013, 13:32

Thomas Nielsen
FødtCa. 1730-1733
Ukendt
DødMarts 1798 (73 år)
"Nørgaard", St. Brøndum sogn, Hellum herred, Ålborg amt
HvilestedSt. Brøndum kirkegård
Ægtefælle(r)Kirsten Pedersdatter
ForældreUkendte
Kirsten Pedersdatter
FødtDøbt 20. december 1733
Horsens, Blenstrup sogn, Hellum herred, Ålborg amt
Dødjuni 1789 (56 år)
Nørgaard, St. Brøndum sogn, Hellum herred, Ålborg amt
HvilestedSt. Brøndum kirkegård
Ægtefælle(r)Thomas Nielsen
ForældrePeder Nielsen
Anne Lauridsdatter

Indholdsfortegnelse

Thomas Nielsen blev født omkring 1730-1733.
Kirsten Pedersdatter blev døbt i Blenstrup kirke den 20. december 1733. Forældre: Peder Nielsen og Anne Lauridsdatter af Horsens i Blenstrup sogn.

Thomas Nielsen blev gift med Kirsten Pedersdatter fra Horsens, Blenstrup sogn, i Blenstrup kirke den 29. oktober 1758, efter at de var blevet trolovet den 13. august 1758. Det blev da noteret, at Thomas Nielsen var fra St. Brøndum.
De fik børnene:

  1. Anne Thomasdatter (døbt 26.12.1759 i St.Brøndum kirke, begr. 21.1.1761).
  2. Anna Thomasdatter (døbt 12.5.1761 i St. Brøndum kirke).
  3. Dorothea Thomasdatter (døbt 21.11.1762 i St. Brøndum kirke).
  4. Niels Thomasen (døbt 6.8.1769 i St. Brøndum kirke, begr. 31.1.1776).
  5. Bodil Thomasdatter (døbt 22.3.1772 i St. Brøndum kirke, død 31.5.1844 i Blenstrup).
  6. Peder Thomasen (døbt 22.1.1775 i St. Brøndum kirke, død 30.8.1856).

Ved folketællingen i 1787 bestod husstanden udover de hjemmeværende børn Dorothea, Bodil og Peder også af en tjenestekarl på 28 år, der var landsoldat, samt et plejebarn på 15 år, Peder Nielsen.

I Lindenborg godsarkiv findes der en række pakker med godsinspektørernes korrespondance i tiden fra ca. 1762 til 1831. Nogle af disse breve er gengivet i en artikel i "Fra Himmerland og Kjær Herred" 1919, og i godsinspektør Andkiers brev til baronen, dateret den 25. november 1771 skriver han om misvækståret (oversat fra tysk):
".... I dette Øjeblik var den bedste og fornuftigste Bonde i Brøndum hos mig, nemlig Thomas Nørgaard, som D. Exc. ved Deres Nærværelse her særlig lagde Mærke til, og han tilsvor mig højt og dyrt, at naar han skal levere det allernaadigst befalede Skatte- og Forraadskorn, beholder han ikke 2 Skp. Rug tilbage til Brød i hele Aaret; og saaledes gaar det de fleste paa Baroniet. Saasnart de har indhøstet, maa de straks tærske det af til resterende Kongelige Skatter, Tyendeløn o.s.v, saa at der, naar dette er klareret, kun er lidt tilovers ... Elendigheden begynder at blive saa stor her i Jylland, at det ved alle Sammenkomster giver det fornemste Stof til Diskurser. Man profeterer almindelig om en stor Hungersnød til Vinteren. Unge friske Folk gaar flokkevis og tigger af mangel paa Plads og tilbyder at ville tjene for den blotte Kost. Kunde man dog blot finde et Middel til at sætte saa mange Hænder i Arbejde, saa ville det formindske Elendigheden meget. Man skulle næppe tænke sig, at der paa Baroniet den ene Dag med den anden er flere Betlere end Givere, og dog troer jeg, at man med Sandhed kunne paastaa det.”
I denne skrivelse får man en formodning om, at Thomas Nielsen Nørgaard har været en af de driftigste bønder i sognet, så det er sikkert ikke helt tilfældigt, at hans søn Peder Thomsen blev sognefoged.

Thomas Nielsen fæstede i 1759 Nørgård i St. Brøndum efter Mikkel Nielsen. Gården hørte da under godset Tulsted, men solgtes i 1766 til Lindenborg. Thomas Nielsens søn Peder Thomasen fik i 1799 fæstet på gården, der da blev benævnt nr. 3 under Lindenborg. Den er identisk med den nuværende Brøndumgård. På grund af svagelighed blev Peder Thomasen i 1829 efterfulgt af sin søn Mads Pedersen, hvorefter gården gled ud af slægten.

Kirsten Pedersdatter døde i juni 1789 og blev begravet på St. Brøndum kirkegård den 21. juni 1789.
Thomas Nielsen døde i marts 1798 og blev begravet på St. Brøndum kirkegård den 23. marts 1798. Af skiftet efter ham, hvor han bliver kaldt Thomas Nørgaard, kan man bl.a. læse, at der på gården var 7 heste, 11 kreaturer, 15 får og 4 lam, 1 svin og 1 gylt samt 1 gås med 7 ællinger. Arven til sønnen udgjorde 12 rd. 13 2/5 mk., mens de tre døtre hver fik 6 rd. 6 4/5 mk.


 
 
 
 
NN
 
 
NN
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
Peder Nielsen
Ca. 1695-1743
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
NN
 
 
 
 
 
 
NN
 
Kirsten Pedersdatter
1733-1789
 
 
 
 
 
Niels
Født ca. 1603
 
 
Laurids Nielsen
Ca. 1656-1705
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
Anne Lauridsdatter
1701-1769
 
 
 
 
 
 
Mikkel Jensen
Død 1676
 
 
Maren Michelsdatter
Ca. 1660-1740
 
 
 
 
 
 
Maren Mikkelsdatter
Ca. 1619-1696
 


Kilder

Gerding-Blenstrup kirkebog (Hellum herred) 1701-1745, 1746-1779.
Store Brøndum-Torup-Siem kirkebog (Hellum herred) 1728-1772.
Store Brøndum kirkebog (Hellum herred) 1772-1813.
Folketællingen for St. Brøndum sogn 1787.
Lindenborg skifteprotokol 1790-1804 fol. 259-60+263-64 (LAV: G 147.333). .

Litteratur

Rasmussen, Alexander: Kulturbilleder fra Grevskabet Lindenborg. 1768-1825. I Breve fra Godsarkivet (Fra Himmerland og Kjær Herred 1919, s. 186-187).