Forskel mellem versioner af "Ottosminde"
Bjuul (diskussion | bidrag) m (Bjuul flyttede siden Ot til Ottosminde) |
Bjuul (diskussion | bidrag) |
||
Linje 15: | Linje 15: | ||
<u>Ejendommens historie før udflytningen:</u><br/> | <u>Ejendommens historie før udflytningen:</u><br/> | ||
Niels Andersen, der var født i 1745 som søn af Anders Hansen Kusk i Hosby, overtog fæstet af gården i 1774 efter Morten Jepsen, der var død i april 1774. Samtidig giftede han sig med enken på gården, Maren Rasmusdatter.<br/> | Niels Andersen, der var født i 1745 som søn af Anders Hansen Kusk i Hosby, overtog fæstet af gården i 1774 efter Morten Jepsen, der var død i april 1774. Samtidig giftede han sig med enken på gården, Maren Rasmusdatter.<br/> | ||
− | Morten Jepsens datter Margrethe Mortensdatter giftede sig med Jens Hansen fra Hosby den 9. august 1788, og i 1790 overtog han fæstet af hendes fødehjem efter hendes stedfar Niels Andersen. Fæstebrevet er ikke indført i Palsgårds fæsteprotokol 1776-1848, men findes i en pakke med fæstebreve<ref>Fæstebrevet og den efterfølgende synsforretning er afskrevet og findes i slægtsbogen ”Anetavle for Rasmus Rasmussen og Maren Jensdatters børn”.</ref>. Heri står: ”Jeg Holger Reedtz til Palsgaard og underliggende Gods … stæder og fæster til een af mit Godses unge Mandskab Jens Hansen, barnefød i Hosbye den mig tilhørende Gaard i Overbye, som hidtil har været beboet af Niels Andersen, men for ham godvillig haver opladt og afstanden, hvilken Gaard der efter den i Assens Sogn passerede Jorddelingsforretning svarer af Hartkorn nye Landmaalingsmatricul Agger og Eng 5 Tdr. 2 Skpr. 2 Fjdkr. Samt giver aarlig Landgilde 5 Rdlr. og 4 Mark foruden 1 Lam, 1 Gaas, 1 par Høns og 1 snees Æg … ”.<br/> | + | Morten Jepsens datter Margrethe Mortensdatter giftede sig med [[Jens Hansen & Karen Marie Nielsdatter|Jens Hansen]] fra Hosby den 9. august 1788, og i 1790 overtog han fæstet af hendes fødehjem efter hendes stedfar Niels Andersen. Fæstebrevet er ikke indført i Palsgårds fæsteprotokol 1776-1848, men findes i en pakke med fæstebreve<ref>Fæstebrevet og den efterfølgende synsforretning er afskrevet og findes i slægtsbogen ”Anetavle for Rasmus Rasmussen og Maren Jensdatters børn”.</ref>. Heri står: ”Jeg Holger Reedtz til Palsgaard og underliggende Gods … stæder og fæster til een af mit Godses unge Mandskab Jens Hansen, barnefød i Hosbye den mig tilhørende Gaard i Overbye, som hidtil har været beboet af Niels Andersen, men for ham godvillig haver opladt og afstanden, hvilken Gaard der efter den i Assens Sogn passerede Jorddelingsforretning svarer af Hartkorn nye Landmaalingsmatricul Agger og Eng 5 Tdr. 2 Skpr. 2 Fjdkr. Samt giver aarlig Landgilde 5 Rdlr. og 4 Mark foruden 1 Lam, 1 Gaas, 1 par Høns og 1 snees Æg … ”.<br/> |
I forbindelse med overtagelsen af fæstet, blev der foretaget syn på gården i 1790, og ud fra den beskrivelse kan vi forestille os, hvordan gården har set ud. Det var en 4-længet gård med stuehus mod syd, stald i østlængen, lade og lo i nord-længen og tørvehus, port og fåresti i vestlængen. Gården trængte generelt til en større renovering, og derforuden fik Jens Hansen bevilget en del kreaturer.<br/> | I forbindelse med overtagelsen af fæstet, blev der foretaget syn på gården i 1790, og ud fra den beskrivelse kan vi forestille os, hvordan gården har set ud. Det var en 4-længet gård med stuehus mod syd, stald i østlængen, lade og lo i nord-længen og tørvehus, port og fåresti i vestlængen. Gården trængte generelt til en større renovering, og derforuden fik Jens Hansen bevilget en del kreaturer.<br/> | ||
Linje 21: | Linje 21: | ||
Niels Jensen var ikke nogen gammel mand, da han afstod fæstet til Jens Hansen og gik på aftægt. Han døde først i 1798. Hans enke Maren Rasmusdatter døde i 1811, 88 år gammel. | Niels Jensen var ikke nogen gammel mand, da han afstod fæstet til Jens Hansen og gik på aftægt. Han døde først i 1798. Hans enke Maren Rasmusdatter døde i 1811, 88 år gammel. | ||
− | Jens Hansen døde den 22. september 1833, men det var først i 1838, at Hans Jensen fik fæstebrev på gården, som ”Faderen Jens Hansen havde i Fæste, men er fradød”. <br/> | + | Jens Hansen døde den 22. september 1833, men det var først i 1838, at [[Hans Jensen & Ane Marie Thomasdatter|Hans Jensen]] fik fæstebrev på gården, som ”Faderen Jens Hansen havde i Fæste, men er fradød”. <br/> |
Hans Jensen fik fæstebrev på gården den 24. juli 1838, "hvilken Gaard med sit Tilliggende Hartkorn Ager og Eng 5 Tdr 2 Skpr samt den Andeel i Skovskylden, som siden Udskiftningen er: 1 Skpr. 2 Fd, 1 Alb". Bygningerne blev beskrevet således: Stuehuset var på seksten fag, og undertømmeret var eg og overtømmeret lidt af hvert. Der var murede vægge til gårdsiden og klinede vægge mod syd og på gavlen. På taget var der strå. Der var tre stuer i de ni fag med en skorsten og et ildsted, fire fag var til bryggers med skorsten og bageovn samt forstue, og i de tre sidste fag var der tørvehus og et hugge–hus. De øvrige længer var af samme bygningsmaterialer som stuehuset. Vestlængen var på syv fag, hvor der var indrettet aftægtsstue med skorsten og ildsted i de to fag, to fag var til korngulv, to fag til indkørselsport og et fag til fåresti. Nordlængen, der var lade og lo, var på tretten fag. Østlængens ni fag var indrettet til stald bortset fra to fag til en vognport.<br/> | Hans Jensen fik fæstebrev på gården den 24. juli 1838, "hvilken Gaard med sit Tilliggende Hartkorn Ager og Eng 5 Tdr 2 Skpr samt den Andeel i Skovskylden, som siden Udskiftningen er: 1 Skpr. 2 Fd, 1 Alb". Bygningerne blev beskrevet således: Stuehuset var på seksten fag, og undertømmeret var eg og overtømmeret lidt af hvert. Der var murede vægge til gårdsiden og klinede vægge mod syd og på gavlen. På taget var der strå. Der var tre stuer i de ni fag med en skorsten og et ildsted, fire fag var til bryggers med skorsten og bageovn samt forstue, og i de tre sidste fag var der tørvehus og et hugge–hus. De øvrige længer var af samme bygningsmaterialer som stuehuset. Vestlængen var på syv fag, hvor der var indrettet aftægtsstue med skorsten og ildsted i de to fag, to fag var til korngulv, to fag til indkørselsport og et fag til fåresti. Nordlængen, der var lade og lo, var på tretten fag. Østlængens ni fag var indrettet til stald bortset fra to fag til en vognport.<br/> |
Versionen fra 17. jun 2017, 10:18
Ottosminde | |
---|---|
' | |
Navn | Ottosminde |
Adresse | Overbyvej 57B, Overby, 7130 Juelsminde |
Matrikel nummer | 15a, As sogn, Bjerre herred, Vejle amt |
Ejerlav | Kirkholm By, As Sogn |
Byggeår | Efter 1858 |
Gården lå oprindelig midt i landsbyen Overby, men blev i midten af 1800-tallet flyttet ud på marken, og det er i forbindelse hermed, at den fik sit navn Ottosminde, idet den er opkaldt efter Otto Arenfeldt Reedtz, som var født på Palsgård i 1802. Han blev i 1848 ejer af Tamdrup Bisgård, men bevarede kontakten til vennerne på Palsgårdegnen, heriblandt Hans Jensen og hustru. De havde en fælles interesse i den grundvigske vækkelse, der herskede på egnen fra midten af 1850'erne og som havde pastor Carl Fog i Skjolde som samlingspunkt.
Ejendommens historie før udflytningen:
Niels Andersen, der var født i 1745 som søn af Anders Hansen Kusk i Hosby, overtog fæstet af gården i 1774 efter Morten Jepsen, der var død i april 1774. Samtidig giftede han sig med enken på gården, Maren Rasmusdatter.
Morten Jepsens datter Margrethe Mortensdatter giftede sig med Jens Hansen fra Hosby den 9. august 1788, og i 1790 overtog han fæstet af hendes fødehjem efter hendes stedfar Niels Andersen. Fæstebrevet er ikke indført i Palsgårds fæsteprotokol 1776-1848, men findes i en pakke med fæstebreve[1]. Heri står: ”Jeg Holger Reedtz til Palsgaard og underliggende Gods … stæder og fæster til een af mit Godses unge Mandskab Jens Hansen, barnefød i Hosbye den mig tilhørende Gaard i Overbye, som hidtil har været beboet af Niels Andersen, men for ham godvillig haver opladt og afstanden, hvilken Gaard der efter den i Assens Sogn passerede Jorddelingsforretning svarer af Hartkorn nye Landmaalingsmatricul Agger og Eng 5 Tdr. 2 Skpr. 2 Fjdkr. Samt giver aarlig Landgilde 5 Rdlr. og 4 Mark foruden 1 Lam, 1 Gaas, 1 par Høns og 1 snees Æg … ”.
I forbindelse med overtagelsen af fæstet, blev der foretaget syn på gården i 1790, og ud fra den beskrivelse kan vi forestille os, hvordan gården har set ud. Det var en 4-længet gård med stuehus mod syd, stald i østlængen, lade og lo i nord-længen og tørvehus, port og fåresti i vestlængen. Gården trængte generelt til en større renovering, og derforuden fik Jens Hansen bevilget en del kreaturer.
Ifølge jordebogen 1801 ved Palsgård gods boede Jens Hansen i ejendommen med matr. nr. 19.
Niels Jensen var ikke nogen gammel mand, da han afstod fæstet til Jens Hansen og gik på aftægt. Han døde først i 1798. Hans enke Maren Rasmusdatter døde i 1811, 88 år gammel.
Jens Hansen døde den 22. september 1833, men det var først i 1838, at Hans Jensen fik fæstebrev på gården, som ”Faderen Jens Hansen havde i Fæste, men er fradød”.
Hans Jensen fik fæstebrev på gården den 24. juli 1838, "hvilken Gaard med sit Tilliggende Hartkorn Ager og Eng 5 Tdr 2 Skpr samt den Andeel i Skovskylden, som siden Udskiftningen er: 1 Skpr. 2 Fd, 1 Alb". Bygningerne blev beskrevet således: Stuehuset var på seksten fag, og undertømmeret var eg og overtømmeret lidt af hvert. Der var murede vægge til gårdsiden og klinede vægge mod syd og på gavlen. På taget var der strå. Der var tre stuer i de ni fag med en skorsten og et ildsted, fire fag var til bryggers med skorsten og bageovn samt forstue, og i de tre sidste fag var der tørvehus og et hugge–hus. De øvrige længer var af samme bygningsmaterialer som stuehuset. Vestlængen var på syv fag, hvor der var indrettet aftægtsstue med skorsten og ildsted i de to fag, to fag var til korngulv, to fag til indkørselsport og et fag til fåresti. Nordlængen, der var lade og lo, var på tretten fag. Østlængens ni fag var indrettet til stald bortset fra to fag til en vognport.
Gården blev købt til selveje fra Palsgård i 1856 for 3683 Rd. 2 Mk. Købekontrakten er dateret 30. oktober 1856, og som sælger underskrev Holger Reedtz' enke Asta Tugendreich Adelheid Reedtz.
Kort efter at gården var købt til selveje, blev den flyttet ud på marken vest for Overby by.
Ejendommens historie efter udflytningen:
Hans Jensens søn Holger Hansen blev i 1866 gift med Johanne Margrethe Jørgensen. Det var sikkert allerede på det tidspunkt bestemt, at han med tiden skulle overtage Ottosminde, men faderen Hans Jensen var endnu i sin aktive alder og ikke parat til at gå på pension, eller aftægt som det hed dengang. Derfor blev der bygget en lille ejendom lidt syd for Ottosminde, som det nygifte par flyttede ind i, og det blev barndomshjem for deres 3 børn, Hans, Ane Marie og Louise. Ejendommen blev opført i 1866, men først i 1872 blev skødet tinglæst, idet udstykningen først skulle godkendes af Indenrigsministeriet. Det skete den 7. maj 1870, hvorved parcellen fik matr.nr. 15g af Overby, og dens hartkorn var 1 Td . 0 Sp 1 Fkr ¼ Alb. Skødet blev tinglæst den 8. januar 1872.(Se Bilag 1).
I 1879 fik Holger Hansen skøde på hovedparcellen 15a. Det blev da bemærket i skødet, at Hans Jensen "sammen med andre Beboere af Overby har udlejet paa 50 Aar fra 1 Maj 1868 at regne 3 Fag Smedehus med Grund til Jakob Olesen, og at Ejendommen ikke i noget Tilfælde, selvom Inddæmning finder Sted, kan få Andel i Havvigen Haabet." Samt at "Matr.No. 15a har Ret til Vej over 15b af Overby".
Hans Jensen og hustruen gik da på aftægt, men om de to generationer ved den lejlighed byttede boliger, er lidt uvist. Ejendommen på matr.nr. 15g var i alt fald revet ned i begyndelsen af 1900-tallet, for Holger Hansens barnebarn Johanne, der blev født på Ottosminde i 1904, mindedes fra sin barndom, at der da kun var frugthaven, brønden og grundstenene tilbage af "det gamle sted", som det da blev kaldt.
Holger Hansen afhændede i 1903 gården (matr.nr. 15a og 15g) til sin svigersøn Chr. M. Nielsen. Det blev igen bemærket i skødet, "at Ejendommen ikke har nogen Andel i Havvigen "Haabet" og at den fælles Smedelod er bortlejet i 50 Aar fra 1868".
Samtidig blev der oprettet en aftægtskontrakt, og heri står der at "Nyderne skulle beholde den 4 Fags Lejlighed i Gaarden, som de nu bebo, og skal den vedligeholdes af Yderen ind og udvendigt paa Tag og Fag. Nyderne skulle have Valget imellem at faa Maden der skal være af samme ... som jeg og Familie nyde bragt ind i deres egen Lejlighed, eller at spise ved af deres Bord. ... Nyderne have deres eget Brændehus, hvor Yderen skal indsætte deres Brændsel Kul og Træ, tørt og godt."
Gården fik i 1912 tillagt parcellen matr.nr. 16f. Det skete ved et mageskifte med Hans Jørgen Poulsen i Overby, der ved samme lejlighed fik parcellerne matr.nr. 15h og 15i i Overby. Parcel nr. 16f var blevet fraskilt fra 16a i Overby ved en Landbrugsministeriel skrivelse af 16.12.1911, og den havde et hartkorn på 1 Skp., 0 Fdk., ½ Alb.
Chr. Nielsen solgte i 1925 gården (matr.nr. 15a, 15g og 16f) til Thomas Kr. Rasmussen. Skødet er dateret 27.2.1925.
I bogen om danske landmænd og deres indsats fra 1945 står der om Thomas Chr. Rasmussen, at da han overtog gården i 1925, var der "20 Tdr. Land Ager, 2 Tdr. Land Eng, 2 Tdr. Land Skov og 2 Tdr. Land Mose, hvilket er det samme som nu [1945]. Ejendomsskyld Kr. 28.000, Grundskyld Kr. 14.000. Besætningen var ved Overtagelsen 2 Heste, 7 Køer, 6 Ungkvæg og 3 Svin, den er nu 2 Heste, 11 Køer, 8 Ungkvæg og 5 Svin."
Thomas Rasmussen havde gården i en lang årrække, indtil den i 1971 igen kom i slægtens eje, da et barnebarn af Chr. og Louise Nielsen fik skøde på gården og flyttede ind sammen med sin familie. Dette skøde blev tinglyst den 22.4.1971.
Indholdsfortegnelse
Billeder
Kilder
Før udflytningen:
Palsgård fæsteprotokol 1776-1848 fol. 231b. Også i digital udgave. [Fæstebrev 24.7.1838 til Hans Jensen efter faderen Jens Hansen].
Bjerre-Hatting Herredsfoged. Matrikel for Bjerre Herred [1844]. Fol. 145. Også i
digital udgave. [Opsl. 143: Overby By – Matr. No. 15].
Bjerre Herredsfoged. Skøde- og Panteprotokol 1856-58 s. 343-343b. [SAV B-067 - SP-3].
Efter udflytningen:
Bjerre Herredsfoged. Realregister. 1858 As B67-SP38 – 1958. Også digital udgave via AO. [Opsl. 113].
Bjerre Herreddsfoged. Skøde- og panteprotokol 1869 10 B67-SP7 – 1873 fol. 418- . Også digital udgave via AO. [Opsl. 310: Skøde tinglæst 8.1.1872 fra Hans Jensen til Holger C.W. Hansen på matr.nr. 15g].
Bjerre Herreddsfoged. Skøde- og panteprotokol 1878 13 B67-SP10 – 1881 fol. 623- . Også digital udgave via AO. [Opsl. 197: Skøde 15.6.1879, tinglæst 821.2.1881 fra Hans Jensen til Holger C.W. Hansen på matr.nr. 15a].
Bjerre Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol. 1902 22 B67-SP19 - 1903, fol. 1324-1329. Også digital udgave via AO. [Opsl. 449- : Skøde og aftægtskontrakt tinglæst 26.10.1903.]
Bjerre Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol. 1910 26 B67-SP23 - 1912, fol. 821-822. Også digital udgave via AO. [Opsl. 177-178 : Mageskifteskøde tinglæst 29.4.1912.]
Indskannede tingbøger 1927-2000. Midtjylland - Horsens - 55 Kirkholm By, As 1100151 48 - Nr. 753. Også digital udgave. [Opsl. 764: Ottosminde Matr.nr. 15a].
Litteratur
Anetavle for Rasmus Rasmussen og Maren Jensdatters børn.
Bønnelycke Jørgensen, Johan: Slægten Reedtz på Palsgaard og Tamdrup Bisgaard samt dennes efterslægt. Horsens, 1971. 124 s. [Især s. 65].
Danske gårde i tekst og billeder. Forlaget Danske Landbrug, 1987-. Vejle amt, bd. 2 a, [1990/94]. [S. 422-23: Om Overbyvej 57B].
Mindeværket Danske Landmænd og deres Indsats. Bd. 5, 2: Vejle Amt. 1945. [S. 639: Om Thomas Chr. Rasmussen].
Bilag 1
Skøde 1872 fra Hans Jensen til Holger Hansen på matr.nr. 15g
Underskrevne Gaardeier og Sognefoged Hans Jensen af Overby Assens Sogn sælger og skøder og overdrager og aldeles afhænder til min Søn Holger Christian Wilhelm Hansen en Parcel af min med Indenrigsministeriets Approbation af 7 Mai 1870 udstykkede Gaard, nemlig Parcellen Mtr No 15g Overby, Assens sogn, af hartkorn 1 Td . Sp 1 Fkr ¼ Alb Glsk 8 rd 7 M, hvilken Parcel er bebygget af Kjøberen og Kortet over den leveret ham. – Præstekorntienden er 1 Sp ¾ Fkr Rug 2 Sp 1 5/12 Fkr Byg og 2 Sp 1 5/12 Skr Havre. –
Og da Kjøberen bemeldte min Søn Holger Christian Vilhelm Hansen har berigtiget Kjøbesummen 1200 Rd er Et tusinde 2 hundrede rigsdaler saa skal den ovenmeldte Parcel herefter tilhøre ham med fuldkommen og uindskrænket Eiendomsret og med de samme Rettigheder og Herligheder, Pligter og Byrder, hvormed den har tilhørt mig i Forening med min øvrige Eiendom efter Skiøde af 25 Juni 1857. Tinglæst 6 Juli s.A:, fri og hjemlet imod Enhver retmæssig Paatale.
Det bemærkes: at den solgte Parcel ikke i noget Tilfælde, selv om Inddæmning finder Sted, kan tilegne sig nogen Andeel i Hovvigen ”Haabet” kaldet, at Forhæftelsen til Nationalbanken paahviler Parcellen efter udstedt Forskrivning, og at Aclieretten er fraskilt og ikke kan fordres af Kiøberen eller nogen senere Eier af Parcellen. - p.t. Bjerre d 11 December 1871. - Hans Jensen. Vidner: Morten Sørensen. A Fausing - Maa thinglæses, Lund Amtsfuldm - Læst i Bjerre herreds Ret 8 Januar 1872 og indført No 10 fol. 419 - Register 123. - Kort forevist
Noter
- ↑ Fæstebrevet og den efterfølgende synsforretning er afskrevet og findes i slægtsbogen ”Anetavle for Rasmus Rasmussen og Maren Jensdatters børn”.