Jens Christensen Berg & Anna Dorthe

Fra Min Jyske Slægt
Version fra 15. okt 2022, 09:28 af Bjuul (diskussion | bidrag) Bjuul (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning
Jens Christensen Berg
FødtCa. 1701
Ukendt
Død5. juni 1780 (79 år)
Søhus, Møborg Sogn, Skodborg Herred, Bøvling Amt
HvilestedBegravet 12. juni 1780 på Møborg kirkegård
Ægtefælle(r)1. Anna Dorthe
2. NN
3. Anne Christensdatter
ForældreUkendte
Anna Dorthe
FødtCa. 1699
Ukendt
Død1733 (34 år)
Søhus, Møborg Sogn, Skodborg Herred, Bøvling Amt
HvilestedBegravet 2. august 1733 på Møborg kirkegård
Ægtefælle(r)Jens Christensen Berg
ForældreUkendte

Indholdsfortegnelse

Jens Christensen blev født omkring 1701.
Møborg sogns ældste kirkebog har et afsnit med kommunikanter, dvs. altergæster, og heri træffer vi første gang Jens Korporal og hans kone Anna Dorthe den 7. oktober 1725. I årene indtil 1733 træffer vi dem jævnligt, men i juli 1733 med bemærkningen "syg", og det gælder også konens mor.
Jens og Anna Dorthe mistede et par småbørn i 1732. Den 4. maj 1732 blev Ane Lisbet på 1 måned og Nicolai på 2 år (født ca. 1730) begravet på Møborg kirkegård.
Anna Dorthe overlevede ikke sygdomsperioden i juli 1733. Hun døde og blev begravet på Møborg kirkegård den 2. august 1733 som Jens Bergs kone, 34 år gammel. Jens Bergs kones mor, hvis navn ikke er noteret i kirkebogen, døde 14 dage før, og blev begravet den 19. juli 1733. 74 år gammel. Jens Christensen Berg og Anna Dorthe fik også en søn Nicolaj Jensen Berg, omkr. 1733, men kirkebogen er mangelfuld ført, så det kan desværre ikke verificeres.
Jens Berg må dog hurtigt være blevet gift igen, for den 1. juli 1735 fik han en søn døbt Peder i Nees Kirke. Det er usikkert, om der har været endnu et par døtre, nemlig Anne Dorthe og Inger Berg, som var fadder ved Nicolaj Jensens barns dåb i Møborg Kirke i 1786.
Jens Berg overlevede også kone nr. 2, og den 26. september 1766 blev han trolovet med Anne Christensdatter, der var en del yngre end ham. Deres forlovere var Jens Brunborg af Flønder og Jørgen Sundgaard af Nees. Parret blev copuleret i Møborg kirke den 5. nov. 1766. De fik en søn Jens i efteråret 1766. Han døde dog kun 17 uger gammel og blev begravet på Møborg kirkegård den 14. januar 1767-
Jens Christensen Bjerg døde den 5. juni 1780 i Søhus, Møborg sogn. Han blev begravet på Møborg kirkegård den 12. juni 1780. Han var underofficer, og ved dødsindførslen noterede præsten, at han ”tiente Kongen 40½ Aar”.


Kilder

Litteratur

  • Slægtsbog for efterkommere efter Andreas Nicolajsen, født 1833, gårdejer i Mosehus, Flynder sogn. Dansk Slægtsforskning, 1967. - Fælles aner: nr. 114-115, 228.
  • Østerby, Jan Løve: Slægtsbog for Sigvard Kjær Jensen (1903-84). 2011. - S. 80-81: Jens Christensen Bjerg og Anne Dorthe. - Onlineadgang.