Rasmus Nielsen Dam & Anne Poulsdatter
Rasmus Nielsen Dam | |
---|---|
Født | Døbt 27. maj 1753 Hosby, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt |
Død | 16. november 1818 (65 år) Hosby, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt |
Hvilested | Begravet 22. november 1818 på As kirkegård |
Ægtefælle(r) | 1. Karen Hansdatter 2. Anne Poulsdatter |
Forældre | Niels Jensen Dam Maren Rasmusdatter |
Anne Poulsdatter | |
---|---|
Født | Døbt 6. juli 1783 Hosby, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt |
Død | 8. marts 1815 (32 år) Hosby, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt |
Hvilested | Begravet 16. marts 1815 på As kirkegård |
Ægtefælle(r) | Rasmus Nielsen Dam |
Forældre | Poul Jørgensen Hvillerup Gertrud Sørensdatter |
Rasmus Nielsen blev født i Hosby og døbt i As kirke den 27. maj 1753. Forældre: Niels Jensen Dam og Maren Rasmusdatter. Han blev båret af Karen Sørensdatter, kokkepige på Palsgård, og fadderne var Søren Brundsen af Aastrup, Jens Dam forrider på Palsgård, Søren Vase og Maren Rasmusdatter Dige.
Rasmus Nielsen aftjente sin værnepligt som landsoldat ved det Bornholmske infanteris regiment, hvorefter han i 1781 fæstede sin fødegård i Hosby efter stedfaderen Niels Jørgensen Dam. Den havde et hartkorn på 5 tdr., 2 skp., 2 fdk., og den årlige landgilde var 5 rdl. 4 mark samt 1 lam, 1 gås, 1 par høns og 1 snes æg.
Som et kuriosum kan tilføjes, at forvalter H.A. Meyer på Palsgård i juni 1784 sendte en fortegnelse til amtmanden i Skanderborg Aakier Amter over de hingste, der i marts måned var på godset, og en af sognets hingste var hos Rasmus Dam i Hosby.[1].
Samme år som Rasmus Nielsen fæstede sit barndomshjem, nemlig i 1781, giftede han sig med Karen Hansdatter (ca. 1764-aug. 1782), der var datter af Hans Sørensen og Maren Nielsdatter i Sønderhåb, As Sogn. De var blevet trolovet den 3. august 1781, men hun døde allerede året efter uden at efterlade sig børn. Hendes arvinger var derfor, foruden hendes ægtefælle, også hendes forældre, som stadig levede. De arvede hendes gangklæder, en kiste, en rok og en sortbroget kviekalv.
Rasmus Nielsen Dam var meget hurtig til at finde sig en ny kone. Han blev trolovet den 22. september 1782 med Anne Poulsdatter, der på det tidspunkt tjente hos Niels Jørgensen i Østrup i Glud sogn. De blev gift den 1. november 1782 i Glud kirke.
Anne Poulsdatter var datter af Poul Jørgensen Hvillerup og Gertrud Sørensdatter i Hosby, As Sogn.Hun blev døbt den 29. september 1753 i As kirke, opkaldt efter sin farmor Anne Andersdatter, og båret af Peder Olesens hustru i Overby. Hendes faddere var Jens Juelsen, Søren Skrædders søn Søren, Thomas Munchgaard og Jens Bondes hustru. Hun havde tjent nogle år i Glud sogn før giftermålet, idet hun er nævnt allerede i 1780 i en liste over altergæster i Glud kirke. Da tjente hun hos Søren Steffensen i Østrup.
Rasmus og Anne fik børnene:
- Karen Rasmusdatter (døbt 6.7.1783, død 10.5.1822 i As Sogn).
- Niels Rasmussen (døbt 1785, begravet 15.1.1787).
- Niels Rasmussen (døbt 11.11.1787).
- Giertrud Rasmusdatter (døbt 29.8.1790, død 22.9.1878).
- Jørgen Rasmussen (døbt 15.7.1792, død 20.uger gl.).
- Maren Rasmusdatter (født 26.9.1794).
Anne Poulsdatter døde den 8. marts 1815 og blev begravet på As kirkegård den 16. marts 1815.
Rasmus Nielsen Dam døde den 16. november 1818 og blev begravet på As kirkegård den 22. november 1818.
NN | |||||||||
NN |
|||||||||
NN | |||||||||
Niels Jensen Dam Ca. 1704-1758 |
|||||||||
NN | |||||||||
NN |
|||||||||
NN | |||||||||
Rasmus Nielsen Dam 1753-1818 |
|||||||||
Niels Hjulmand Ca. 1663-1740 | |||||||||
Rasmus Nielsen Hjulmand 1689-1757 |
|||||||||
NN | |||||||||
Maren Rasmusdatter 1724-1784 |
|||||||||
NN | |||||||||
Karen Sørensdatter Ca. 1695-1739 |
|||||||||
NN | |||||||||
Rasmus Hvillerup? Ca. 1650-1734 | |||||||||
Jørgen Rasmussen Hvillerup 1688-1775 |
|||||||||
NN | |||||||||
Poul Jørgensen Hvillerup 1723-1804 |
|||||||||
NN | |||||||||
Anne Andersdatter |
|||||||||
NN | |||||||||
Anne Poulsdatter 1753-1815 |
|||||||||
NN | |||||||||
Søren Jørgensen Juul |
|||||||||
NN | |||||||||
Gertrud Sørensdatter Ca. 1719-1806 |
|||||||||
Jørgen Pedersen Dallerup Død 1687 | |||||||||
Gertrud Jørgensdatter 16??-1720 |
|||||||||
Maren Pedersdatter Død efter 1710 | |||||||||
Kilder
- As-Klakring kirkebog 1753-1783, 1783-1814.
- As kirkebog 1815-1835.
- Glud-Hjarnø kirkebog 1780-1797.
- Folketællingen for As sogn 1787, 1801.
- Palsgård Gods fæsteprotokol 1776-1848, fol. 10b. (G 370.16). - Onlineadgang. - Fæstebrev til Rasmus Dam i Hosby 10.4.1781.
- Palsgård skifteprotokol 1745-1790, fol. 735. (G 370.112). - Onlineadgang. - Skifte efter Karen Hansdatter 14.9.1782.