Niels Thomasen & Anne Rasmusdatter
Niels Thomasen | |
---|---|
Født | Døbt 8. august 1745 Hosby, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt |
Død | 12. december 1804 (59 år) Bæklund, Overby, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt |
Hvilested | As kirkegård |
Ægtefælle(r) | Anne Rasmusdatter |
Forældre | Thomas Knudsen Maren Nielsdatter Hjulmand |
Anne Rasmusdatter | |
---|---|
Født | Døbt 6. august 1747 Kirkholm, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt |
Død | 8. september 1830 (83 år) Bæklund, Overby, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt |
Hvilested | Begravet 17. september 1830 på As kirkegård |
Ægtefælle(r) | Niels Thomasen |
Forældre | Rasmus Mouridsen Anne Hansdatter |
Indholdsfortegnelse
Niels Thomasen blev født i 1745 i Hosby, As Sogn, og døbt den 8. august 1745 i As kirke. Forældre: Thomas Knudsen og Maren Nielsdatter Hjulmand. Han blev båret af Hans Hjulmands hustru, og faddere var Ole Hansen, Hans Knudsen, Maren Stephansdatter og Maren Rasmusdatter Hjulmand. Han kan være opkaldt efter sin morfar Niels Hjulmand i Hosby, As Sogn.
Den 7. maj 1772 fæstede Niels Thomasen den gård i Overby, som Jens Iversen Bechling sidst havde beboet, men nu formedelst "armod og fattighed" havde kvitteret. Gårdens hartkorn var 5 tdr. 2 skpr. 2 fjdkr., og heraf svaredes der årlig landgilde: 5 rdlr. 2 mark, 1 gås, 1 lam, 1 par høns og 1 snes æg. Niels Thomasen fik eftergivet indfæstningen på grund af gårdens ringe tilstand.
Han blev trolovet til Anne Rasmusdatter den 5. juni 1772, og de blev viet i As kirke den 10. oktober samme år.
Anne Rasmusdatter var datter af Rasmus Mouridsen i Kirkholm, As Sogn, og hun blev døbt i As kirke den 6. august 1747, båret af Rasmus Skougaards hustru, og faddere var Anders Smed af Overby, Søren Bolbroe, Peder Mouritsen og Johanne Bang. Hun blev opkaldt efter sin farmor Anne Rasmusdatter.
Niels Thomasen og Anne Rasmusdatter fik børnene:
- Thomas Nielsen (døbt 25.4.1773 i As kirke, død 17.12.1834 i Overby, As Sogn).
- Anne Nielsdatter (døbt 28.5.1775, død efter 1805).
- Maren Nielsdatter (døbt 27.3.1777). Hun blev copuleret 9.10.1802 i As kirke med Terkel Nielsen i Bøgeskov.
- Kirsten Nielsdatter (døbt 7.2.1779, død 22.3.1849). Hun blev gift efter 1801 med Søren Mouridsen på Åstrup Mark, Rårup Sogn.
- Rasmus Nielsen (døbt 25.2.1781, begravet 11.10.1786).
- Karen Marie Nielsdatter (døbt 17.1.1784, død 26.12.1850 i Overby, As Sogn).
- Kirsten Marie Nielsdatter (døbt 1.10.1786). Hun blev gift (1) 3.6.1815 i As kirke med Rasmus Frandsen, skrædder på Åstrup Mark i Rårup Sogn (ca. 1767-efter 1834). (2) med husmand Mads Sørensen i Åstrup.
- Rasmus Nielsen (døbt marts 1789 i As kirke, død 9.4.1858 i As Sogn). Han var arbejdsmand og boede i et hus ved Palsgård i 1850. Gift (1) 26.5.1821 i As kirke med Karen Nielsdatter (døbt 24.11.1793). (2). 2.10.1830 med Inger Marie Frederiksdatter i Ashoved Mølle (født ca. 1794, død 20.9.1831). (3) med Maren Frederiksdatter (født ca. 1801 som datter af Frederik Thomassen, skovfoged på Lottrup, død 23.2.1843 i As Sogn - død i barselsseng). (4) 28.5.1843 i As kirke med Maren Nielsdatter (født ca. 1808 i As Sogn, død efter 1850).
- Hans Nielsen (døbt 23.6.1792, død 27.5.1882 på Hjarnø). Han blev gift 10.6.1820 i As kirke med Else Jensdatter (født 16.7.1794, død 18.12.1870 i Bolbroholt, Klakring Sogn. Han var daglejer og de boede i jordemoderhuset i Klakring i 1850. Hun var datter af Jens Jensen Bonde og fik en uddannelse som jordemor.
Niels Thomasen døde den 12. december 1804.
Den 3. januar 1805 blev der afholdt skifte efter afdøde gårdfæster Niels Thomasen i Overby. Han efterlod sig enken Anne Rasmusdatter og børnene: Thomas Nielsen, 31 år, Ane Nielsdatter, 29 år, Maren Nielsdatter, 27 år, gift med Terkel Nielsen i Bøgeskov, Kirsten Nielsdatter, gift med Søren Mouritsen på Åstrup Mark, Karen Marie Nielsdatter, 21 år, Kirsten Marie Nielsdatter, 18 år, Rasmus Nielsen, 16 år, og Hans Nielsen, 12 år gammel.
For de umyndige børn blev antaget som formynder farbroderen Knud Thomasen.
Der blev foretaget den sædvanlige gennemgang af boet, af hvis værdier kan nævnes: 1 egebord, vurderet til 1 rdlr., 1 ege hængeskab, 1 rdlr., 2 fyrretræs halvkister, 5 rdlr. 2 mark, og 4 træstole.
Den afdødes gangklæder bestod af 1 blå kjole med vest, en brun do., 1 hvid vadmelskjole, 1 par skindbukser, 1 par strømper, en vadmelstrøje, 1 stribet brystdug, 4 skjorter og 1 hat.
Endvidere var der 1 ege standskab, 1 fast sengested med en rødstribet overdyne, 1 blåstribet underdyne, 1 gråstribet do. og 1 par hørgarnslagner. I et andet fast sengested var der 1 rødstribet overdyne, 1 gråstribet underdyne, 1 hvid hovedpude, 1 gråstribet do., 1 par blårgarnslagner samt 4 stk. omhæng med kappe. Der var videre et fyrbord, 2 hyllefjælle, 2 bænke, 1 ildklemme, 2 jerngryder, 2 messingkedler, 7 tallerkener, 4 fade, 2 træskåle, 1 saltkar og 1 vindkakkelovn.
I stalden var der 2 plage, der vurderedes til hver 10 rdlr., og endvidere var der 4 køer, 2 kalve, 3 kvier og 8 får. Der stod envidere en hakkelseskiste med kniv, og i det tilstødende herberg var der et sengested med 2 rødstribede overdyner, 2 underdyner uden fyld samt 1 hovedpude og et par blårgarnslagner.
Værdien af boet var ialt 213 rdlr. 2 mark og 6 skill.
Under udgiftsposterne anføres det, at den sal. mands begravelse havde kostet 20 rdlr., og broderen Knud Thomasen havde et tilgodehavende på 20 rdlr., ligesom karlen havde 20 rdlr. til gode for 1 års løn. Tjenestepigerne, det var iøvrigt døtrene, havde 16 rdlr. til gode for 1 års løn. Gældsposterne beløb sig ialt til 100 rdlr. 2 mark og 8 skill., og der blev således til rest og deling mellem arvingerne 112 rdlr. 5 mark 14 skill.
Det hedder i slutningen af skiftet: "Enken bad nu at Skiftet idag maatte sluttes paa de Vilkaar, at hun af Godhed imod sine Børn vilde give enhver af Sønnerne til en Anmeldelse efter deres Fader 20 Rdlr. og hver af Døtrene 2 Dyner til en værdi af 16 Rdlr. samt til sin Tid frit Bryllup der i Gaarden." Dette blev accepteret af skifteforvalteren, hvorefter skiftet blev sluttet.
Anne Rasmusdatter døde som aftægtskone og enke efter Niels Thomasen i Overby den 8. september 1830. Hun blev begravet på As kirkegård den 17. september 1830.
Gården Bæklunds historie.
NN | |||||||||
Knud Thomasen Ca. 1666-1748 |
|||||||||
NN | |||||||||
Thomas Knudsen 1718-1786 |
|||||||||
NN | |||||||||
Anne Pedersdatter Ca. 1690-1746 |
|||||||||
NN | |||||||||
Niels Thomasen 1745-1804 |
|||||||||
NN | |||||||||
Niels Hjulmand Ca. 1663-maj 1718 |
|||||||||
NN | |||||||||
Maren Nielsdatter Hjulmand 1705-1784 |
|||||||||
NN | |||||||||
NN |
|||||||||
NN | |||||||||
NN | |||||||||
Mourids Pedersen Smed Ca. 1653-1730 |
|||||||||
NN | |||||||||
Rasmus Mouridsen Ca. 1701-1757 |
|||||||||
NN | |||||||||
Anne Rasmusdatter Ca. 1667-1757 |
|||||||||
NN | |||||||||
Anne Rasmusdatter 1747-1830 |
|||||||||
NN | |||||||||
Hans Nielsen Ca. 1663-1730 |
|||||||||
NN | |||||||||
Anne Hansdatter 1707-1784 |
|||||||||
NN | |||||||||
NN |
|||||||||
NN | |||||||||
Kilder
- As-Klakring kirkebog 1687-1755. - Onlineadgang: (NT født 1745). - (ARD født 1747).
- As-Klakring kirkebog 1753-1783. - Onlineadgang: (trol. og gift 1772), (barn født 1773), (barn født 1775), (barn født 1777), (barn født 1779), (barn født 1781).
- As-Klakring kirkebog 1783-1814. - Onlineadgang: (barn født 1784), (barn født 1786), (barn født 1789), (barn født 1792), (NT død 1804).
- As-Klakring kirkebog 1815-1835. - Onlineadgang: (ARD død 1830).
- Palsgård skiftesager 1736-1850 (G 370.112). - Onlineadgang. - Skifte efter Niels Thomasen i Overby. 3.1.1805.
- Folketællingen for As sogn 1787. - Onlineadgang. - Overby, 2. fam.
- Folketællingen for As sogn 1801. - Onlineadgang. - Overby, 1. fam.
Litteratur
- Anetavle for Rasmus Rasmussen og Maren Jensdatters børn. - Nr. 14-15.
- Zacho, Sigurd: Anetavle for Maren Hansen, As Hedegaard. 1993. - Nr. 30-31.