Hans Jørgensen Møller & Kirsten Nielsdatter
Hans Jørgensen Møller | |
---|---|
Født | 1739. Over Mølle, Uth Sogn, Stjernholm Amt. Døbt 9. august 1739 i Uth Kirke |
Død | 14. juni 1818 (79 år) Skjold Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt |
Hvilested | Begravet 19. juni 1818 på Skjold kirkegård |
Ægtefælle(r) | Kirsten Nielsdatter |
Forældre | Jørgen Rasmussen Karen Hansdatter |
Kirsten Nielsdatter | |
---|---|
Født | Ca. 1735 Skjold Sogn, Stjernholm Amt. Døbt 9. juni 1735 i Skjold Kirke |
Død | 19. november 1822 (87 år) Skjold Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt |
Hvilested | Begravet 27. november 1822 på Skjold kirkegård |
Ægtefælle(r) | 1. Erik Knudsen 2. Hans Jørgensen Møller |
Forældre | Niels Simonsen? |
Indholdsfortegnelse
Hans Jørgensen blev født i 1739 i Over Mølle, Uth Sogn, og han blev døbt i Uth kirke den 9. august 1739, opkaldt efter sin morfar Hans Jørgensen. Forældre: Jørgen Rasmussen og Karen Hansdatter.
Selv om Hans Jørgensen ikke fulgte i faderens og morfaderens spor som møller, blev navnet Møller alligevel hængende ved ham.
Han blev gift med enkekone Kirsten Nielsdatter i Skjold Kirke den 21. marts 1767. Hans Jørgensen var indsat som Kirsten Nielsdatters værge, da hun blev enke i 1766.
Kirsten Nielsdatter blev født omkring 1735. Hun var måske det barn, som Niels Simonsen fik døbt 9. juni 1735 i Skjold Kirke- [1].
Kirsten Nielsdatter blev gift første gang den 10. juni 1763 med Erik Knudsen af Skjold, der døde i 1766 og blev begravet den 19. oktober 1766. De havde sammen børnene Inger Marie Eriksdatter (døbt 14.8.1763 i Skjold, død ca. 1796 i Rårup) og Niels Eriksen (døbt 9.3.1766 i Skjold, død efter 1787).
Hans Jørgensen Møller og Kirsten Nielsdatter fik børnene:
- Mette Kirstine Hansdatter (døbt 25.9.1768, død 20.9.1801 i Rårup). Hun blev gift med husmand Peder Jensen i Lund i Rårup Sogn.
- Karen Hansdatter (døbt 20.10.1771, død 19.8.1835 i Rårup).
- Kirstine Marie Hansdatter (døbt 13.11.1774). Hun blev gift med Rasmus Thomsen i Tyrsted.
- Erich Hansen (døbt 20.9.1778, død 1.2.1859 i Skjold). Han var gift med Mette Jensdatter Thygeborg (1781-1831).
- Mette Hansdatter (døbt 8.7.1781, død 8.8.1816 i Rårup). Hun var gift med Niels Jørgensen Krage i Rårup (1773-1831).
Ved folketællingen i 1801 var der også et barnebarn, Erich Nielsen på 7 år, i hjemmet.
Hans Jørgensen var fæster af en gård under Jensgård gods indtil 1809, da fæstet overtoges af sønnen Erik. Den 26. maj 1809 blev der på Jensgård udstedt fæstebrev til Erik Hansen i Skjold på den gård i samme by, som hans fader Hans Jørgensen Møller sidst havde haft i fæste og nu formedelst alderdom og skrøbelighed godvillig afstod til sin søn. Gården havde matrikelnummer 1 og stod for hartkorn 4 tdr. 4 skpr. 2 fjdkr. I årlig landgilde skulle der til hvert års mortensdag betales 10 rdlr. I forbindelse med Erik Hansens overtagelse af gården var der blevet oprettet en aftægtskontrakt, som han forpligtedes til at overholde. I indfæstning blev der betalt 100 rdlr.
Hans Jørgensen Møller døde den 14. juni 1818 (begravet den 19. juni 1818 på Skjold kirkegård), og Kirsten Nielsdatter døde den 19. november 1822 (begravet den 27. november på Skjold kirkegård).
Ved Kirsten Nielsdatters begravelsesindførsel i kirkebogen står der "Kirsten Nielsdatter eller Simonsdatter". Vi kan naturligvis ikke vide, hvorfor præsten har skrevet således, men hun var som nævnt datter af Niels Simonsen !!
Jørgen Rasmussen Ca. 1637-1707 | |||||||||
Rasmus Jørgensen 1678-1766 |
|||||||||
Maren Christensdatter Ca. 1647-1717 | |||||||||
Jørgen Rasmussen 1706-1744 |
|||||||||
Rasmus Ibsen? Ca. 1651-1707 | |||||||||
Anna Rasmusdatter Ca. 1684-1761 |
|||||||||
NN | |||||||||
Hans Jørgensen Møller 1739-1818 |
|||||||||
NN | |||||||||
Hans Jørgensen Ca. 1663-1735 |
|||||||||
NN | |||||||||
Karen Hansdatter 1704-1777 |
|||||||||
Rasmus Rasmussen Ca. 1622-1702 | |||||||||
Kirsten Rasmusdatter Død 1730 |
|||||||||
NN | |||||||||
Kilder
- Uth kirkebog 1684-1814. - Onlineadgang: HJM født 1739.
- Skjold kirkebog 1688-1742. - Onlineadgang: KND født 1735.
- Skjold kirkebog 1743-1797. - Onlineadgang: EK og KND gift 1763, KND's barn født 1763, KND's barn født 1766, EK død 1766, HJM og KND gift 1767, barn født 1768, barn fød 1771, barn født 1774, barn født 1778, barn født 1781.
- Skjold kirkebog 1815-1839. - Onlineadgang: HJM død 1818, KND død 1822.
- Skjold kirkebog 1839-1863. - Onlineadgang: EH død 1859.
- Rårup kirkebog 1750-1814. - Onlineadgang: MKHD død 1801.
- Rårup kirkebog 1815-1830. - Onlineadgang: MHD død 1816.
- Folketællingen for Skjold Sogn 1787. - Schiolde Bye, 3die Familie. - Onlineadgang.
- Folketællingen for Skjold Sogn 1801. - Schjold Bye, 6te familie. - Onlineadgang.
- Jensgård skifteprotokol 1719-1790. Personaleekstrakt. - Skifte 19.4.1767 efter Erik Knudsen i Skjold, død 1767. - Onlineadgang.
Litteratur
- Slægten Juul fra Skjold sogn. Om brødrene Thomas og Jørgen Juul, født 1807 og 1816 og deres hustruer med forfædre og efterkommere. Nordisk Slægtsforskning, 1971.
Noter
- ↑ I slægtsbogen ”Slægten Juul fra Skjold sogn” står der, at Niels Simonsen måske var søn af Simon Mikkelsen der døde i Stouby sogn i 1735. Niels Simonsen tjente i en del år på herregården Rhoden i Stouby sogn, og han blev i 1731 gift med Anne Jensdatter. De fik børn i sognet i årene 1734, 1737, 1740, og 1744, og Niels Simonsen døde som fattig gårdmand i 1747. Konen og børnene måtte derefter forlade gården, og deres videre skæbne er ikke udredt.
Det lyder dog usandsynligt, at dette par i perioden 1735-36 skulle være flyttet til Skjold sogn og derefter igen er flyttet tilbage til Stouby. Men det kan selvfølgelig ikke udelukkes. Indtil der fremkommer klare beviser på, at det er tilfældet, er Niels Simonsen og Anne Jensdatter i Stouby IKKE at regne som Kirsten Nielsdatters forældre.