Rasmus Hansen & Karen Lauridsdatter
Rasmus Hansen | |
---|---|
Født | Døbt 7. januar 1680 Bisholt, Glud Sogn, Bjerre Herred, Stjernholm Amt |
Død | 20. april 1740 (60 år) Nørgård, Sønderby, Glud Sogn, Bjerre Herred, Stjernholm Amt |
Hvilested | Begravet 27. april 1740 på Glud kirkegård |
Ægtefælle(r) | 1. Karen Lauridsdatter 2. Karen Olesdatter 3. Mette Jensdatter |
Forældre | Hans Sørensen |
Karen Lauridsdatter | |
---|---|
Født | Døbt 16. juni 1678 Glud Sogn, Bjerre Herred, Stjernholm Amt |
Død | Oktober 1715 Nørgård, Sønderby, Glud Sogn, Bjerre Herred, Stjernholm Amt |
Hvilested | Begravet 13. oktober 1715 på Glud kirkegård |
Ægtefælle(r) | Rasmus Hansen |
Forældre | Laurids Hansen Anne Hansdatter |
Indholdsfortegnelse
Rasmus Hansen var søn af Hans Sørensen (ca. 1640-1696) i Bisholt, Glud Sogn, og han blev døbt i Glud Kirke onsdag den 7. januar 1680. Fadderne ved hans dåb var Povel Drejer, Jørgen Vestergaard, Rasmus Nielsen, Ane Hansdatter og Kirsten Pedersdatter.
Han blev sandsynligvis gift omkr. 1702-04. Indtil andet er bevist, må vi antage, at han blev gift i Glud Kirke med Laurids Hansens datter Karen Lauridsdatter fra Østrup.[1]. Hun blev døbt i Glud Kirke den 16. juni 1678.
Rasmus Hansen fik fæstet af Nørgård i Sønderby, Glud sogn, omtrent samtidig med sit giftermål. Karen Lauridsdatter døde i 1715, blot indskrevet i kirkebogen som Rasmus Hansens hustru af Nørgaard, og hun blev begravet på Glud kirkegård den 13. oktober 1715.
Efter at hans første hustru var død, giftede Rasmus Hansen sig med Karen Olesdatter. Hun døde omkr. 1731-32. Hendes dødsindførsel kan dog ikke findes i Glud kirkebog, der desværre mangler indførslerne for årene 1730-1732. Rasmus Hansen af Nørgård blev derefter trolovet den 12. april 1733 med Mette Jensdatter af Sønderby, og de blev viet i Glud Kirke den 26 juli 1733.
Han fik børnene:
- Birgithe Rasmusdatter (født 13.4.1705, gift 4.7.1723 med Niels Thomassen). De boede i Østrup, Glud Sogn.
- Hans Rasmussen (født 30.10.1707, død 15.6.1795 i Søderby, Glud Sogn).
- Laurids Rasmussen (Nørgaard) (f. 30.7.1710, død 3.5.1777 i Sønderby, Glud Sogn). Han var gift med Gyde Pedersdatter og efterlod sig tre børn.
- Sidsel Mari Rasmusdatter (født 9.12.1712, død efter 1796). Hun blev gift med Niels Andersen i Stourup, Skjold Sogn).
- Jens Rasmussen (født 28.9.1715, begravet 29.12.1716).
- Ane Katrine Rasmusdatter (født 28.10.1717, død 23.10.1725 i Glud Sogn).
- Ane Mari Rasmusdatter (født 22.1.1720).
- Oluf Rasmussen (Nørgaard) (født 8.9.1722, død mellem 1745 og 1796).
- Bodil Rasmusdatter (Nørgaard) (født 6.12.1724, død efter 1750).
- Ane Katrine Rasmusdatter (født 6.3.1727, død efter 1796). Hun blev gift med Søren Nielsen i Skjold (død 1796).
- Jens Rasmussen (født og død 24.5.1729).
- Margrete Rasmusdatter (født 26.6.1730).
Rasmus Hansen af Nørgård døde den 20. april 1740 og blev begravet på Glud kirkegård den 27. april. Sønnen Hans Rasmussen har da overtaget fæstet af Nørgård.
Gården Nørgårds historie.
Kilder
- Glud kirkebog 1660-1730. - Onlineadgang: KLD født 1678, RH født 1680, barn født 1705, barn født 1707, barn født 1710, barn født 1712, barn født 1715, 1. kone død 1715, barn død 1716, barn født 1717, barn født 1720, barn født 1722, barn født 1724, barn død 1725, barn født 1727, barn født og død 1729, barn født 1730.
- Glud-Hjarnø¸ kirkebog 1733-1739. - Onlineadgang: trol. 1733, gift 3. 1733.
- Glud-Hjarnø kirkebog 1740-1759. - Onlineadgang: RH død 1740.
Litteratur
- Baungaard, Jens P.: Glud-Hjarnø Sogns Historie. Horsens, 1948. - S. 65-66 (om Nørgaard). - Onlineadgang.
Noter
- ↑ Da kirkebogen for Glud Sogn mangler indførsler fra april 1702 til marts 1704, kan det ikke verificeres.