Thomas Knudsen & Maren Nielsdatter Hjulmand
Thomas Knudsen | |
---|---|
Født | Døbt 27. marts 1718 Hosby, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt |
Død | November 1786 (68 år) Hosby, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt |
Hvilested | As kirkegård |
Ægtefælle(r) | Maren Nielsdatter Hjulmand |
Forældre | Knud Thomasen Anne Pedersdatter |
Maren Nielsdatter Hjulmand | |
---|---|
Født | Døbt 22. februar 1705 Hosby, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt |
Død | Beg. af februar 1784 Hosby, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt |
Hvilested | As kirkegård |
Ægtefælle(r) | Thomas Knudsen |
Forældre | Niels Hjulmand |
Indholdsfortegnelse
Thomas Knudsen blev født i 1718 i Hosby, As Sogn, og døbt i As kirke midfastesøndag, den 27. marts 1718. Forældre: Knud Thomasen og Anne Pedersdatter. Faddere var Peder Bechling, Jørgen Thomasen og Anne Skolekone samt degnekonen, der var gudmoder.
Thomas Knudsen blev trolovet med Maren Nielsdatter 2. påskedag (den 15. april) 1743, og de blev gift i As kirke den 27. oktober 1743.
Maren Nielsdatter blev født i 1705 i Hosby, As Sogn, og blev døbt fastelavnssøndag, den 22. februar 1705 i As kirke. Faderen var Niels Hjulmand. Gudmoder var podemesterens hustru Cathrine, og faddere var Jørgen Dall, Mogens Jensen og Maren Dams.
Den 5. oktober 1741 fik Thomas Knudsen fæstebrev på den gård i Hosby, som hans far Knud Thomsen hidtil havde beboet. Gårdens hartkorn var 3 tdr. 1 skp. 2 fjdkr., og heraf skulle der i årlig landgilde svares 1 td. 4 skpr. byg, 2 td. 4 skpr. havre og for et halvt fødenød 3 mark samt 1 gås og 2 høns. Gården blev i 1773 overtaget af den ældste søn Knud.
Thomas Knudsen og Maren Nielsdatter fik tre børn:
- Knud Thomasen (døbt 26.4.1744, død efter 1801). Han blev 6.10.1775 gift i As kirke med Kirsten Lausdatter (døbt 1750, død efter 1801). De fik ingen børn.
- Niels Thomasen (døbt 8.8.1745, død 17.12.1804). Han blev 10.10.1772 gift i As kirke med Anne Rasmusdatter (døbt 6.8.1747, død 8.9.1830).
- Anne Thomasdatter (døbt 23.7.1747, død efter 1787).Hun blev 5.12.1770 gift i As kirke med Christen Jensen.
Maren Nielsdatter døde i Hosby i 1784 og blev begravet på As kirkegård den 9. februar 1784. Thomas Knudsen døde knap 3 år senere i 1786 og blev begravet på As kirkegård den 16. november 1786.
Kilder
- As-Klakring kirkebog 1687-1755.[AO opsl. 37 (MNDH døbt 1705), opsl. 65 (TK døbt 1718), opsl. 126 (barn døbt 1744), opsl 129 (barn døbt 1745), opsl. 133 (barn døbt 1747)].
- As-Klakring kirkebog 1753-1783.
- As-Klakring kirkebog 1783-1814.
- As kirkebog 1815-1835.
- Palsgård fæsteprotokol 1719-1784 s. 196 (LAV: G 370.13).
Litteratur
- Anetavle for Rasmus Rasmussen og Maren Jensdatters børn.[Nr. 28 og 29].
- Zacho: Anetavle for Maren Hansen. [Nr. 60 og 61].