Knud Sørensen & Kirsten Laursdatter Munk
| Knud Sørensen | |
|---|---|
| Født | 9. maj 1802 Lynderup sogn, Rinds herred, Viborg amt |
| Død | 21. september 1856 (54 år) Hobro sogn, Onsild herred, Randers herred |
| Hvilested | Begravet 4. oktober 1856 på Hobro kirkegård |
| Ægtefælle(r) | Kirsten Laursdatter Munk |
| Forældre | Søren Knudsen Maren Nielsdatter |
| Kirsten Laursdatter Munk | |
|---|---|
| Født | 28. januar 1809 "Munkhuset", Skjellerup sogn, Onsild herred, Randers amt |
| Død | 30. september 1861 (52 år) Hobro sogn, Onsild herred, Randers herred |
| Hvilested | Begravet 5. oktober 1861 på Hobro kirkegård |
| Ægtefælle(r) | Knud Sørensen |
| Forældre | Laurs Pedersen Munk Maren Christensdatter |
Indholdsfortegnelse
Knud Sørensen blev født i Lynderup sogn, og hans dåb blev publiceret i Lynderup kirke den 9. maj 1802. Forældrene var Søren Knudsen og Maren Nielsdatter, og han blev båret til dåben af stuepigen Karen på Lynderupgaard. Fadderne var Niels Kieldgaard, Niels Haach, Peder Juel og Gebhardt Podemester, alle af Lynderup.
Knud Sørensen tjente hos Jens Kjeldgaard i fødesognet Lynderup i 1824.
Han blev iflg. lægdsrullen indkaldt som soldat den 9. juli 1825 og gjorde tjeneste ved 2. jydske regiment. Fra 1834 var han tilknyttet 10. kompagni, og i 1841 reserven, inden han helt slettes fra rullen i 1842.
Knud Sørensen opgav livet som landarbejder og drog til Hobro, hvor han i 1830 blev gift med Kirsten Laursdatter Munk.
De blev trolovet den 5.6.1830, og parret blev gift i Hobro kirke den 10.7.1830. Forloverne var væver Jens Pedersen Stenild i Hobro samt brudens bror Christen Laursen Munch, der var skovfoged i Skjellerup.
Kirsten Laursdatter Munk blev født den 28.1.1809 i Munkhuset i Skjellerup, og hendes forældre var husmand Laurs Pedersen Munk og Maren Christensdatter. Skjellerup kirkebog er først bevaret fra 1812, så oplysningen om hendes fødsel haves fra Hobro kirkebog i 1812-1843, idet hun blev konfirmeret i Hobro kirke den 6.4.1823. Da var faderen død, men moderen boede stadig i Munkhuset i Skjellerup sogn. Kirsten Laustdatter blev vaccineret mod kopper den 2.10.1822, og ifølge afgangslisten i Skjellerup sogns kirkebog forlod hun som 16-årig Skjellerup i 1823 og tog til nabosognet Hobro.
Knud Sørensen og Kirsten Laursdatter Munk fik børnene:
- Sørren Knudsen (født 20.11.18 i Skjellerup sogn, døbt 21.11.1830). Moderen var på det tidspunkt hos sin bror Christen Laursen Munk i Munkhuset i Skjellerup.
- Maren Marie Knudsen (født 3.11.1832 i Hobro, døbt 9.12.1832 i Hobro kirke).
- Laurs Knudsen (født 24.12.1833, døbt 29.12.1833 i Hobro kirke, død 30.7.1834).
- Laurs Knudsen (født 5.8.1835, døbt 30.8.1835 i Hobro kirke, død 12.1.1898 i Aalborg).
- Niels Knudsen (født 8.3.1838, hj.døbt 30.3.1838, fremstillet i Hobro kirke 14.6.1838).
- Christen Knudsen (født 18.3.1840, døbt 7.5.1840 i Hobro kirke).
- Birgitte Cathrine Knudsen (født 4.7.1843, hj.døbt 12.8.1843 og fremstillet i Hobro kirke dagen efter).
Knud Sørensen ernærede sig som tjenestekarl eller daglejer. Ved folketællingen i 1834 boede familien i Adelgadens Østre side, nr. 76 og 77a i Hobro, og Knud Sørensens erhverv var brændevinskarl. Der var 3 småbørn på 4, 2 og 1 år. Ved folketællingen i 1840 boede familien stadig i Adelgade, og Knud Sørensens stillingsbetegnelse var daglejer. Familien bestod da af 4 børn. De havde mistet en søn Laurs i 1834. Han blev kun lidt over et halvt år gammel, men da der blev født endnu en søn i 1835, blev han opkaldt efter sin døde bror.
Det formodes, at bopælen var den samme ved folketællingen i 1845, hvor adressen var et sidehus i Adelgade. På det tidspunkt var det allerede begyndt at gå skævt for familien. Årsagerne kan man kun gisne om, men den omstændighed, at Knud Sørensen havde været brændevinskarl, har muligvis allerede da medført et stort alkoholforbrug, og familien måtte søge hjælp hos fattigkommissionen for at få råd til det mest fornødne.
I oktober 1845 havde fattigkommissionen en udgift til daglejer Knud Sørensen på 4 skp. rug og 2 skp. byg til gryn, og ved kommissionens møde den 15. december 1845 blev han bevilget yderligere 4 skp. rug og penge til 2 skp. byg.
I 1846 havde han på grund af sygdom igen bedt om understøttelse og fået bevilget hjælp, og i februar 1847 fik arbejdsmand Knud Sørensen bevilget hjælp til konfirmationstøj til de 2 ældste børn samt begravelseshjælp til det yngste barn.
Ved folketællingen i 1850 befandt Knud Sørensen og hustru sig på fattiggården[1] sammen med de to yngste børn, Christen på 10 år, og Birgitte på 7 år. Fattigkommissionsprotokollen angiver, at i året 1855 var Knud Sørensen og hustru ved godt helbred, men at årsagen til, at de var på fattiggården skyldtes ”drikfældighed og maadeligt levnet”, men at de ”kan godt arbeide”. I 1856 blev årsagen angivet som ”slet levnet og drikfældighed”.
Knud Sørensen døde af tæring, 54 år gammel, den 21. september1856. Han blev begravet på Hobro kirkegård den 4. oktober 1856.
Kirsten Lausdatter Munk døde den 30. september 1861, 52 år gammel. Dødsårsag: brystbetændelse. Hun blev begravet på Hobro kirkegård den 5. oktober 1861.
| NN | |||||||||
| Knud Nielsen Ca. 1719-1796 |
|||||||||
| NN | |||||||||
| Søren Knudsen 1757-1823 |
|||||||||
| NN | |||||||||
| NN |
|||||||||
| NN | |||||||||
| Knud Sørensen Ca. 1802-1856 |
|||||||||
| Christen Kjeldgaard Ca. 1706-1776 | |||||||||
| Niels Christensen Kjeldgaard Ca. 1739-1782 |
|||||||||
| NN | |||||||||
| Maren Nielsdatter 1768-1843 |
|||||||||
| NN | |||||||||
| Anne Christensdatter Ca. 1739/43-1819 |
|||||||||
| NN | |||||||||
| Christen Laursen Munk Død 1724 | |||||||||
| Peder Christensen Munk 1Ca. 1721-1796 |
|||||||||
| Margrethe Jensdatter Død 1754 | |||||||||
| Laurs Pedersen Munk 1756-1810 |
|||||||||
| Christen Mortensen Ca. 1668-nytår 1740 | |||||||||
| Birgitte Christensdatter 1721-1781 |
|||||||||
| Maren Andersdatter Død 1763 | |||||||||
| Kirsten Laursdatter Munk 1809-1861 |
|||||||||
| NN | |||||||||
| NN |
|||||||||
| NN | |||||||||
| Maren Christensdatter 1762-1830 |
|||||||||
| NN | |||||||||
| NN |
|||||||||
| NN | |||||||||
Kilder
Lynderup-Ulbjerg kirkebog (Rinds herred) 1769-1813. [AO opsl. 143 (KS døbt 1802)].
Hobro kirkebog (Onsild herred) 1812-1843. [AO opsl. 75 (barn døbt 1832), 32 (barn døbt 1833), 34 (barn født 1835), 38 (barn døbt 1838), 40 (barn døbt 1840), 109 (KLD konf. 1823), 154 (barn død 1834)].
Hobro kirkebog (Onsild herred) 1826-1842. [AO opsl. 33 (vielse 1830)].
Hobro kirkebog (Onsild herred) 1843-1853. [AO opsl. 45 (barn døbt 1843)].
Hobro kirkebog (Onsild herred) 1854-1862. [AO opsl. 214 (KS død 1856), 234 (KLD død 1861)].
Skjellerup kirkebog (Onsild herred) 1812-1853. [AO opsl. 18 (barn døbt 1830), 111 (KLDM afgang 1823)].
Folketællingen for Hobro 1834. [AO opsl. 22].
Folketællingen for Hobro 1840.
Folketællingen for Hobro 1845. [AO opsl. 26].
Folketællingen for Hobro 1850.
Lægdsrulle (landrulle 1788-1863). Hovedrulle Viborg 1825, lægd 136. (AO opsl. 357: Knud Sørensen, 22 år).
Lægdsrulle (landrulle 1788-1863). Hovedrulle Randers 1842, lægd 92. (AO opsl. 348: Knud Sørensen, 40 år).
Hobro Rådstue. Fattigvæsenet. Forhandlingsprotokol 1837-1858 (LAV D-011.541).
Litteratur
Schmidt, H.J.: Af Hobro Bys Historie til 1860-70. A. Kibsgaard Mikkelsens Forlag, 1928. 271 s. [Især s. 68-69 og 238].
Noter
- ↑ Fra HJ Schmidt's bog "Af Hobro Bys Historie" citeres fra s. 68-69: "I mange Aar havde Hobro intet særskilt Fattighus. Først ved Taksationen 9. December 1837 omtales et saadant paa Adelgadens østre side mellem Bager A. Fischers og Hjulmand Niels Svingelbergs Ejendomme. Det maa altsaa have ligget, omtr. hvor nu Adelgade 67 er, og det beskrives som et "Forhus paa 11 Fag. Ege og Fyr Bindingsværk, murede Vægge og Tegltag, indrettet til Beboelse for Fattiglemmer".
I Fyrrerne forhandledes der i Byen om Opførelse af et Sygehus. ... Efter mange Forhandlinger frem og tilbage vandt den Opfattelse mere og mere Terræn, at en Kombination af et Fattighus og Sygehus i samme Bygning var den naturligste Løsning, ikke mindst af Hensyn til Byens Folketal og Størrelse. ... Bygningen [blev] saa opført i Gl. Bag(g)ers.
Den første Taksation over den fandt sted 29. Juni 1847, den næste, som gengives her, 10 Aar senere: " Et Forhus, 1 Etage, af Grundmuur med Tegltag, 60 3/4 Alen lang, 12 1/4 Alen viid, indrettet til Beboelse for Fattiglemmer og til Sygehus. ½ Deel af Bygningen med gibsede og panelede Værelser, forøvrigt Bræddeloft og Gulv.... 6 Skorstene. 13 Kakkelovne. Værdi 5200 Rd.". Sygeafdelingen fandtes i den sydlige Del af Bygningen.
S. 238: 1824 kunde Byfogden i Hobro indberette følgende til Amtmanden: "...De Fattiges Antal er 7, hvoraf 1 holder Kosten heri Byen efter Omgang blandt Indvaanerne. 2 ere Børn, som ere udsatte for Fattigkommissionens Regning. De øvrige erholde en bestemt Pengeunderstøttelse ..". Endnu 1833 kunde Byfogden sende denne Indberetning: "...Vort Fattigvæsen er ikke 100 Rd., foruden nogle faae Lemmer, der nyder Fri Middagsmad...". Senere blev Forholdene vanskeligere, Fattigkassens Udgifter steg, og det gav Anledning til, at Borgerrepræsentanterne i 1841 forhandlede med Borgerne om at forhindre fremmede, som før eller senere vilde falde Kommunen til Byrde, i at opholde sig længere Tid inden for Byens Omraade. ...
Ved Lov af 8. Marts 1856 oprettedes De Fattiges Kasse, der kunde yde fri Fattigunderstøttelse uden mindste forbindelse med alm. Fattighjælp. Midlerne dertil indkom gennem Kirkebøsserne, ved forsk. Bøder, Gaver m.m. og skulde administreres af 3 Medlemmer, valgt paa 3 Aar af alle, som kunde deltage i Valget af Borgerrepræsentanterne."
