Laurids Jensen Sahl & Maren Pedersdatter
Laurids Jensen Sahl | |
---|---|
Født | Ca. 1632 |
Død | Hemdrup, Skarp Salling Sogn, Slet Herred, Ålborg Amt |
Hvilested | Begravet 21. september 1704 på Skarp Salling kirkegård. |
Ægtefælle(r) | Maren Pedersdatter |
Maren Pedersdatter | |
---|---|
Ægtefælle(r) | Laurids Jensen Sahl |
Laurids Jensen Sahl, hvis navn også er set stavet som Las Jensøn Saal og Lauridts Saal, boede i Hemdrup i Skarp Salling Sogn i sidste halvdel af 1600-tallet. Han blev begravet på Skarp Salling kirkegård den 21. september 1704. Hans alder var 72 år, så han må være født omkring 1632.[1]
Han blev gift med Maren Pedersdatter før 1678. Fra det år findes der kirkebogsoplysninger om sognets beboere, og i tidsrummet 1678 til 1694 fik Laurids Jensen Sahl og Maren Pedersdatter følgende børn døbt i sognet:
Laurids Jensen Sahl og Maren Pedersdatter fik flg. børn i perioden 1679-1694:
- Christen Lauridsen (døbt 16.2.1679).
- Anne Lauridsdatter (døbt 3.1.1681).
- Kirsten Lauridsdatter (døbt 18.2.1683, begr. 20.5.1683).
- Birgitte Lauridsdatter (døbt 19.5.1684).
- Maren Lauridsdatter (døbt 5.4.1686, begr. 4.7.1686).
- Inger Lauridsdatter (døbt 24.6.1687).
- Kirsten Lauridsdatter (døbt 25.8.1689).
- Karen Lauridsdatter (døbt 1.1.1692).
- Peder Lauridsen (døbt 18.11.1694).
Det anses for sandsynligt, at parret også var forældre til Niels Sahl. Se udredningen af hypotesen i hans biografi. Der har måske også været en søn Søren, idet Niels Sahl i 1695 var fadder ved Søren Lassøns barns dåb.
Kilder
- Næsborg-Salling-Ovdrup kirkebog 1678-1738. - AO opsl. 5 (barn født 1679), opsl. 10 (barn født 1681), opsl. 14 (barn født 1683), opsl. 18 (barn født 1684), opsl. 23 (barn født 1686), opsl. 26 (barn født 1687), opsl. 31 (barn født 1689), opsl. 112 (barn død 1683), opsl. 113 (barn død 1686), opsl. 121 (LPS død 1704).
Noter
- ↑ Ved at studere listen over faddere ved parrets børn, kan følgende personer være brødre eller slægtninge til Laurids Jensen Sahl: Anders Jensen Sahl i Hemdrup, Christen Sahl, Niels Sahl, Peder Jensen Sahl i Hemdrup (1634-1692) og Jens Jensen Sahl i Hemdrup.