Niels Jacobsen & Ane Jensdatter

Fra Min Jyske Slægt
Skift til: navigering, søgning
Niels Jacobsen
FødtDøbt den 31. juli 1757
Blenstrup Sogn, Hellum Herred, Ålborg Amt
Død16. september 1838 (81 år)
Håls, Gunderup Sogn, Fleskum Herred, Ålborg Amt
HvilestedBegravet 29. september 1838 på Gunderup kirkegård
Ægtefælle(r)Ane Jensdatter
ForældreJacob Jensen
Maren Nielsdatter


Ane Jensdatter
FødtFødt ca. 1761
Ukendt
Død14. september 1838 (67 år)
Håls, Gunderup Sogn, Fleskum Herred, Ålborg Amt
HvilestedBegravet 29. september 1838 på Gunderup kirkegård
Ægtefælle(r)Niels Jacobsen
ForældreUkendte

Indholdsfortegnelse

Niels Jacobsen blev døbt den 31. juli 1757 i Blenstrup kirke, båret til dåben af Barbra Matiasdatter af Tustrup stampemølle. Faderen var Jacob Jensen. Niels Jacobsen tjente hos Knud Nielsen i Fjellerad, da han i 1777 (16 år gl.) blev konfirmeret i Gunderup kirke, og da var faderen død.
Han fik i 1780 en datter Else (døbt i Gunderup kirke den 1. jan. 1781) med Jens Christensen Søndergaards datter Ane Jensdatter i Håls. Ved folketællingen i 1787, hvor hun kaldtes Else Pedersdatter og var 6 år, boede hun sammen med sin mor hjemme hos bedsteforældrene. Moderen Ane Jensdatter blev først gift i 1791 med Peder Nielsen.
Det blev dog en Ane Jensdatter, Niels Jacobsen blev gift med. Hun var fra Blenstrup, og mere ved vi ikke pt om hendes herkomst. De blev trolovet 4. søndag efter Trinitatis (13. juli) 1783 og gift i Blenstrup kirke 4 uger efter, søndag den 10. august 1783. Hendes herkomst er endnu ikke afdækket.
De første par år boede de i Askildrup i Blenstrup Sogn, og her blev deres første to børn født. Herefter boede de kortvarigt i Fjellerad i Gunderup Sogn, hvor de boede ved datteren Marens dåb i 1786, og endelig flyttede de ind på en gård i Håls i Gunderup sogn, hvor de er registreret ved folketællingen i 1787, og her boede de også i 1801.
Ane Jensdatter og Niels Jacobsen fik børnene:

  1. Jacob Nielsen (døbt 28.12.1783 i Blenstrup kirke). Han blev opkaldt efter sin farfar.
  2. Niels Nielsen (døbt 23.1.1785 i Blenstrup kirke).
  3. Maren Nielsdatter (døbt 3.9.1786). Hun blev opkaldt efter sin farmor.
  4. Mariane Nielsdatter (døbt 22.2.1788 i Gunderup kirke, død 20.1.1859 på Gerding Mark).
  5. Kirsten Nielsdatter (døbt 17.4.1790).
  6. Jens Nielsen (døbt 21.2.1794, død 19.5.1878 på fattiggården i Oppelstrup, Gunderup sogn). Han blev gift 31.10.1819 i Gunderup kirke med Anne Cathrine Henriksdatter Qvistorff (døbt 19.5.1799 i Blenstrup. Død 16.5.1882 på fattiggården i Oppelstrup i Gunderup sogn).
  7. Else Marie Nielsdatter (døbt marts 1795).
  8. Christen Nielsen (døbt 7.8.1796).
  9. Peder Nielsen (døbt 13.12.1797).
  10. Gregers Nielsen (døbt primo juni 1799, død nogle dage efter).
  11. Gregers Nielsen (født 24.6. 1801).
  12. Ane Nielsdatter (født 30.3.1806).

Niels Jacobsen og Ane Jensdatter var på deres gamle dage på aftægt hos datteren Maren, som var gift med gårdmand Jens Jensen i Håls. Her finder vi dem ved folketællingen i 1834, og her døde Niels den 16. september 1838, 81 år gammel, kun to dage efter, at hustruen Ane var død. De blev begravet sammen på Gunderup kirkegård lørdag den 29. september 1838.
Der blev holdt skifteforretning over boet den 27. december 1838 af skifteforvalteren på Lindenborg. Her gav arvingerne afkald på arv, men overlod det, som de afdøde måtte have efterladt sig, til datteren Maren og hendes mand Jens Jensen som kompensation for deres udgifter ved begravelsen.


 
 
 
 
Povel Gregersen
Ca. 1601-1662
 
 
Jens Povelsen
1640-1731
 
 
 
 
 
 
Maren Nielsdatter
Ca. 1605-1696
 
 
Jacob Jensen
1697-1773
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
Maren Madsdatter
1663-1731
 
 
 
 
 
 
NN
 
Niels Jacobsen
1757-1838
 
 
 
 
 
NN
 
 
NN
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
Maren Nielsdatter
Født ca. 1717
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
NN
 
 
 
 
 
 
NN
 


Kilder