Holger Chr. Wilhelm Hansen & Johanne Margrethe Jørgensen
| Holger Christian Wilhelm Hansen | |
|---|---|
 ' | |
| Født | 9. oktober 1837 Overby, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt |
| Død | 4. marts 1916 (78 år) Ottosminde, Overby, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt |
| Hvilested | Begravet 10. marts 1916 på As kirkegård |
| Ægtefælle(r) | Johanne Margrethe Jørgensen |
| Forældre | Hans Jensen Ane Marie Thomasdatter |
| Signatur | 
|
| Johanne Margrethe Jørgensen | |
|---|---|
| Født | 6. juni 1837 Skjold Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt |
| Død | 25. september 1904 (67 år) Ottosminde, Overby, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt |
| Hvilested | Begravet 1. oktober 1904 på As kirkegård |
| Ægtefælle(r) | Holger Christian Wilhelm Hansen |
| Forældre | Jørgen Nielsen Maren Nielsdatter |
Indholdsfortegnelse
Holger Christian Wilhelm Hansen blev født den 9. oktober 1837 i Overby i As sogn, og han blev døbt i As kirke den 19. november 1837. Forældre: Hans Jensen og Ane Marie Thomasdatter. Faddere: Ungkarl Niels Jensen, ungkarl Rasmus Thomsen, begge Palsgaard, gårdmand Niels Thomsen i Laudam, gudmoder: Maren Thomasdatter i Bæklund, Maren Jensdatter i Jægersborg og Else Marie Jørgensdatter i Overby.
Ved konfirmationen i As kirke i 1852 fik han karakteren udmærket i kundskab og mg i opførsel.
Han tjente i sine unge dage hos pastor Fog i Skjold - var her ved folketællingen i 1860 - og blev præget af den grundtvigske bevægelse, som på det tidspunkt havde mange tilhængere på egnen og for hvem præstegården i Skjold var et samlingspunkt. Her mødte han bl.a. højskolemændene Jens Nørregård og Christoffer Bågø, og her mødte han sin kommende hustru Johanne Margrethe Jørgensen, som også tjente i præstegården.[1].
Johanne Margrethe Jørgensen blev født den 6. juni 1837 i Skjold Sogn og døbt i Skjold kirke den 13. august 1837. Forældrene var Jørgen Nielsen og Maren Nielsdatter, og fadderne ved hendes dåb var Juliane Gronemann [datter af skolelæreren Chr. Groneman], Pigen Maren Rasmusdatter, snedker Jensen, gårdm. Jørgen Haue og Rasmus Jensen, alle af Skjold.
Holger Hansen fik ved sessionen i 1860 et "Lodtrækningsnummer", som gjorde, at han først blev indkaldt som soldat i 1864. Han kom på rekrutskole i Odense og deltog i krigen i 1864, først som menig og siden som underkorporal.
Den 19. oktober 1866 blev han gift i Skjold kirke med Johanne Margrethe Jørgensen.
Ved giftermålet købte han et husmandssted i Overby og boede der indtil 1878, hvor han købte barndomshjemmet Ottosminde og lagde de to ejendomme sammen. Barnebarnet Johanne mindedes fra sin barndom, at den lille ejendom lå et stykke neden for Ottosminde og blev kaldt "det gamle sted", og der var da kun frugthaven, brønden og grundstenene af husene tilbage.
De fik børnene: .
- Hans Hansen (født 16.8.1867 i Overby, As Sogn). Han tog efter soldatertiden en eksamen og kom ind ved jernbanen, hvor han blev stationsforstander ved den nu nedlagte Kolding-Egtvedbane, Kolding Nordbanegård. Han blev gift 20.5.1897 i Endelave Kirke med Erika Emilie Sørensen, som var lærerdatter fra Endelave, og de fik to sønner.
- Ane Marie Hansen (født 17.2.1870 i Overby, As Sogn, død 19.8.1957 i Horsens). Hun blev gift 21.4.1899 med vognmand Jens Nørbæk i Horsens, og de fik syv børn.
- Louise Hansen (født 28.5.1872 i Overby, As Sogn, død 2.11.1965 i Overby, As Sogn).
Holger Hansen var en begavet og oplyst mand. Han blev i 1882 sognefoged efter sin far Hans Jensen, et hverv som i adskillige årtier var knyttet til Ottosminde. Han sad i en del år i sognerådet for As-Klakring sogneråd (de 7 som formand), og var i over 25 år lægdsmand. Han var i 34 år formand for sognevurderingen i Den almindelige Brandforsikring for Landbygninger, ligesom han havde en del andre tillidshverv. Han blev den 20. oktober 1906 æret med dannebrogsmændenes hæderstegn og bar krigsmedaljen som veteran fra 1864, og han var "alle dage en folkelig og kristelig mand, der uden megen spræl og fordringsfuldhed nød standsfællers, sognebefolkningens og mange andres agtelse og tillid." Da hans kone døde i 1904, kom han til at føle sig noget ensom, skønt han boede hos datteren Louise.(Se bilag 1).
Barnebarnet Johanne Nielsen (født 1904) mindedes sin bedstefar som et menneske, der nød en vis respekt, og hun nedskrev i 1973 et par erindringer om ham, som dels giver en beskrivelse af aftægtsboligen på Ottosminde, dels giver et indtryk af mennesket Holger Hansen.
"Hvornår dette som her beskrives foregik er jeg ikke helt klar over, men i hvert fald var det før 1909, så jeg har ikke været ret gammel. - Jeg husker, at jeg ville gaa over til Bedstefar (han boede i Aftægtsboligen i et andet Hus paa Gaarden). Da jeg kom ind i hans Opholdsstue, var den tom og jeg følte Stilheden. Bedstefars Dyner var bredt til Udluftning paa fire Stole midt paa Gulvet, paa Væggen hang Uret med Jernlodder, de var endnu ikke trukket op og jeg listede hen og rørte lidt ved dem, det var ellers forbudt, paa Bordet laa der en lille Bog og der stod Blækhuset med Pennen, ved Siden ogsaa Bedstefars Briller. Jeg satte mig tilrette i Bedstefars Stol, tog Brillerne paa og gav mig til at skrive i den lille bog. - Saa stod Bedstefar pludselig ved siden af mig: "Din skammelige Unge" udbrød han [og] først da forstod jeg, at det var meget galt, det jeg havde gjort, og luskede ud. Efterspillet husker jeg ikke. Flere Aar efter, gik det op for mig, at det var en Skudsmaals–bog, der var indleveret til Fraflytning, jeg havde malet i, og at det var frygtelig for Bedstefar – Tiden gik og Far afløste Bedstefar som Sognefoged og saa var det ham, der skulle skrive i Skudsmaalsbøger. En dag kaldte Far paa mig, der var noget jeg skulle se, det var saa den selv samme Bog, der nu atter blev tilmeldt Sognet, Den tilhørte en Polak der arbejdede paa Palsgaard".
At han også var et meget pligtopfyldende menneske, vidner den næste erindring om. "Præsten ved As kirke var meget upræcis og kom ofte for sent til Gudstjeneste. En dag blev det den gamle Sognefoged for meget og han modtog Præsten med disse Ord: Det er alle godt ne de monne (Menigheden) ska vint o den jen (Præsten)".
.
Johanne Margrethe, som til daglig blev kaldt Johanne, døde den 25. september 1904 og blev begravet på As kirkegård den 1. oktober 1904. Ifølge dødsattesten var dødsårsagen tuberkulose.
.
Holger Hansen døde den 4. marts 1916 og blev begravet på As kirkegård den 10. marts 1916.
Horsens Folkeblad skrev da: "Med ham døde vel den mand, der for år tilbage var den betydeligste i As sogn". Der blev af sognets beboere rejst en stor sten på hans grav, men den eksisterer ikke mere.
Gården Ottosminde's historie
| Hans Jensen Kusk 1731-1789 | |||||||||
| Jens Hansen Ca. 1762-1833 |
|||||||||
| Anne Sørensdatter 1733-1810 | |||||||||
| Hans Jensen 1809-1892 |
|||||||||
| Niels Thomasen 1745-1804 | |||||||||
| Karen Marie Nielsdatter 1784-1850 |
|||||||||
| Anne Rasmusdatter 1747-1830 | |||||||||
| Holger Chr. Wilh. Hansen 1837-1916 |
|||||||||
| Niels Thomasen 1745-1804 | |||||||||
| Thomas Nielsen 1773-1834 |
|||||||||
| Anne Rasmusdatter 1747-1830 | |||||||||
| Ane Marie Thomasdatter 1813-1892 |
|||||||||
| Rasmus Nielsen Dam 1753-1818 | |||||||||
| Karen Rasmusdatter 1783-1822 |
|||||||||
| Anne Poulsdatter 1753-1815 | |||||||||
| NN | |||||||||
| Niels Nielsen 1744-1808 |
|||||||||
| NN | |||||||||
| Jørgen Nielsen 1807-1850 |
|||||||||
| Niels Pedersen Øland Ca. 1696-1781 | |||||||||
| Ellen Nielsdatter Øland 1766-1848 |
|||||||||
| Kirsten Sørensdatter Ca. 1736-1797 | |||||||||
| Johanne Margrethe Jørgensen 1837-1904 |
|||||||||
| Jens Jørgensen Pusholm 1716-1763 | |||||||||
| Niels Jensen Pusholm Ca. 1748-1838 |
|||||||||
| Johanne Mikkelsdatter Ca. 1718-1793 | |||||||||
| Maren Nielsdatter 1804-1855 |
|||||||||
| NN | |||||||||
| Anne Kirstine Rasmusdatter Ca. 1759-1847 |
|||||||||
| NN | |||||||||
Kilder
- As kirkebog 1836-1854. - Onlineadgang: HCWH født 1837.
- As kirkebog 1853-1879. - Onlineadgang: barn født 1867, barn født 1870, barn født 1872.
- As kirkebog 1892-1912. - Onlineadgang: JMJ død 1904.
- As kirkebog 1913-1937. - Onlineadgang: HCWH død 1916.
- Skjold kirkebog 1815-1839. - Onlineadgang: JMJ født 1837.
- Skjold kirkebog 1864-1887. - Onlineadgang: gift 1866.
- Folketællingen for Skjold Sogn 1860. - Skjold Præstegaard, Tjenestefolk [heriblandt Johanne Margrethe Jørgensen]. - Onlineadgang.
- Forsvarets Arkiver. Heri Holger Hansens ansøgning om erindringsmedaljen for krigen 1864. - Onlineadgang.
- Hornsyld Lægedistrikt. Dødsattester 1900-1904. - Dødsattest for Johanne Margrethe Jørgensen. Dateret 29. september 1904. - Onlineadgang.
- Holger Christian Vilhelm Hansen. Levnedsbeskrivelse. - Skrevet i anledning af udnævnelsen til Dannebrogsmand den 20. oktober 1906.
Litteratur
- Horsens Folkeblad 6.3.1916, s. 3: Fra Læsekredsen. Dødsfald. - Nekrolog over Holger Hansen. - Onlineadgang via Mediestream.
- Dansk Demografisk Database: Statens arkivers database over dannebrogsmænd.
Bilag 1
Horsens Folkeblad 6. marts 1916
Nekrolog
Lørdag nat døde forhenværende sognefoged i As sogn Holger Hansen på sin fødegård, Ottosminde, Overby Mark. Han var født 1837. Hans fader, gårdejer Hans Jensen, ejede gården Ottosminde og var sognefoged. Han var en begavet mand – og efter sin tid vel oplyst. Han kunne på sømmelig måde frit bevæge sig i dannede kredse. Han deltog i den kristelige bevægelse, der midt i forrige århundrede også i det små brød igennem i As sogn.
Sønnen Holger tjente i sin ungdom hos pastor Fog i Skjold. Denne sluttede sig til den grundtvigske bevægelse og havde en sådan betydning, at hans indflydelse spores endnu ikke blot i Skjold, men også andre steder i Bjerre herred. Her fandt Holger Hansen som tjener et godt hjem, og foruden at han vandt sig her en trofast hustru i sin medtjener Johanne Jørgensen – der i mange år stod ved hans side som en god medhjælp - , fik han også et sundt og kønt lys over menneske og kristenlivet.
Han mindedes til de sene år det friske pust, der kom til præstegården med Nørregård og Bågø, hvis navne uadskilleligt er knyttet til Testrup højskole. Denne sidste var som bekendt forlovet med pastor Fogs datter; men i stedet for glad og frejdigt at følges med hende til brudeskamlen, måtte han dybt bedrøvet ledsage hendes afsjælede legeme til graven. Man havde tænkt ”en glædes fest” – det blev en ”sørgefest”.
Da Hans Jensen i Overby blev ældre, overtog Holger Hansen gården og virkede der hele sit manddomsliv. Han var en begavet og kundskabsrig mand. Man brugte ham derfor også. Han var igennem mange år sognerådsformand for As-Klakring sogneråd – skønt han boede i det lille sogn, sagtens fordi man anså ham for ”dertil godt skikket”. Han var også sognefoged og i over 25 år lægdsmand. Han var æret med dannebrogsmændenes hæderstegn. Han bar krigsmedaillen som veteran fra 64, og var en af de få af disse, der var tilbage i As sogn. Holger Hansen var alle dage en folkelig og kristelig mand, der uden megen spræl og fordringsfuldhed nød standsfællers, sognebefolkningens og mange andres agtelse og tillid. Da hans hustru i 1904 døde, kom han til at føle sig noget ensom, skønt han levede hos sine børn: datteren og svigersønnen, den nuværende sognefoged og lægdsmand Christian Nielsen, hvem han havde overdraget gården. Der levede han et roligt og stille liv og hjalp trofast med i, hvad han formåede, indtil han nu efter knap en uges sygdom sov stille hen. Med ham døde vel den mand, der for år tilbage var den betydeligste i As sogn. Foruden den allerede nævnte datter har han endnu to børn: en datter, gift med vognmand Nørbæk i Horsens, og en søn, der er stationsforstander ved Kolding-Egtvedbanen. Ære være hans minde!
