Claus Eilersen

Fra Min Jyske Slægt
Skift til: navigering, søgning
Claus Eilersen
DødEfter 1675
ForældreUkendte


Indholdsfortegnelse

Det er endnu ikke verificeret, at Claus Eilersen var far til Eiler Clausen, men tid og sted taler for det.

Claus Eilersen
Navnet på hans kone kendes ikke, men de må være blevet gift før 1679, hvor de fik 2 børn døbt i Nøvling kirke.
Børn:

  1. Eiler Clausen (sandsynligvis født midt i 1670'erne).
  2. Christen Clausen (døbt 14.12.1679 i Nøvling kirke).
  3. Anne Clausdatter (døbt 12.3.1682 i Nøvling kirke).

Ud fra indekset til Hellum Herreds tingbøger ser det ud til, at Claus Eilersen har flyttet en del omkring. I 1653 og 1654 boede han i Skibsted, i 1655 i Nøvling, i 1656 i Nr. Kongerslev, i perioden 1663 til 1670 i Skibsted, 1675 i Siem og i 1679-1682 i Nøvling.

Der findes en hel del sager omtalt i Hellum Herreds tingbøger samt Lindenborg Birks tingbøger [1], hvor den anklagede er Claus Eilersen:
I 1653 blev han sagsøgt af lensmanden Christen Christensen i Rold i en sag om udskrevne ryttere, som fik forbud mod at flytte.
I 1654 og 1655 blev han sagsøgt for at rømme.
I 1656 fik han en lejermålsbøde.
I 1663 og 1665[2] vedrørte sagerne skovhugst.
I 1665 var det vedr. en gæld på 3 sletdaler.
I 1669 blev han sagsøgt af ridefogeden på Viffertsholm i en sag vedr. en ødelagt eng ved Jens Jensen i Skibsted.
I 1670 og 1675 var det sager vedrørende brokorn.
I 1675 var årsagen brevpenge og 2 skp. rug.


Kilder

Gunderup-Nøvling kirkebog (Fleskum herred) 1648-1705. [AO (ny udg.) opsl. 127 (barn døbt 1679), 133 (barn døbt 1682)].

Noter

  1. Fundet via Indeks til Himmerlandske protokoller. Kilderne er endnu ikke verificeret.
  2. Sagsøger i skovhugstsagerne i 1665 var Mikkel Christensen i Bælumgård.