Jens Nielsen Lundby & Birthe Nielsdatter
Jens Nielsen Lundby | |
---|---|
Født | Hjemmedøbt 27. august 1702 Lundby, Vejrum Sogn, Hjerm Herred, Bøvling Amt |
Død | 1789 (86 år) Vester Lundbygård, Vejrum Sogn, Hjerm Herred, Bøvling Amt |
Hvilested | Begravet 2.2.1789 på Vejrum kirkegård |
Ægtefælle(r) | Birthe Nielsdatter |
Forældre | Niels Christensen Lundby Karen Christensdatter |
Birthe Nielsdatter | |
---|---|
Født | Døbt 2.7.1718 i Borbjerg Kirke Borbjerg Sogn, Hjerm Herred, Bøvling Amt |
Død | 1795 Vester Lundbygård, Vejrum Sogn, Hjerm Herred, Bøvling Amt |
Hvilested | Begravet 6.11.1795 på Vejrum kirkegård |
Ægtefælle(r) | Jens Nielsen Lundby |
Forældre | Niels Jensen Brødbæk Maren Christensdatter |
Indholdsfortegnelse
Niels Lundbys søn Jens Nielsen blev født i Lundby i Vejrum Sogn, i 1702 og hjemmedøbt den 27. august. Dåben blev konfirmeret i Vejrum Kirke den 3. september 1702. Han blev båret af Anna Thomasdatter, og fadderne var Morten Lundby, Erik Mosegård, Jørgen Søllergård, Agergårds piger Mette og Dorethe.
Jens Nielsen blev gift den 1. august 1742 i Borbjerg Kirke med Birthe Nielsdatter. Indførslen i kirkebogen lyder således: D 1 Aug: Jens Nielsen af Veirum og Beredte Brøececk. - Birte Nielsdatter var datter af Niels Jensen Brødbæk i Borbjerg Sogn. Hun blev døbt i Borbjerg Kirke lørdag den 2. juli 1718 (Mariæ Besøgelsesdag) og fik navnet Birgitte, som i tidens løb, og sikkert ifølge egnens udtale af navnet, blev til Berete, dvs. Birthe.
Jens Nielsen og Birthe Nielsdatter fik børnene:
- Niels Jensen (døbt 25.8.1743 i Vejrum Kirke).
- Karen Jensdatter (døbt 6.12.1744 i Vejrum Kirke). Hun blev gift den 4.11.1767 med Peder Christian Pedersen (født ca. 1732, begravet 4.11.1808 i Vejrum). De boede i Kronborgdige i Vejrum sogn.
- Maren Jensdatter (født ca. 1745 i Vejrum, død efter 1801). [1]
- Jørgen Jensen (døbt 29.9.1747 i Vejrum Kirke).
- Anna Jensdatter (døbt 17.8.1749 i Vejrum Kirke). Hun var hjemme hos forældrene ved folketællingen 1787 og var da ugift. Hun blev gift i Vejrum Kirke i 1790 med Iver Mortensen fra Gudum.
- Berethe (Birthe) Jensdatter (døbt 4.4.1751 i Vejrum Kirke). Hun var hjemme hos forældrene ved folketællingen 1787 og var da ugift.
- Jens Jensen (døbt 11.3.1753 i Vejrum Kirke). Han var hjemme hos forældrene ved folketællingen 1787 og var da ugift.
- Christen Jensen (døbt 4.5.1755 i Vejrum Kirke).
- Laurids Jensen (døbt 8.5.1757 i Vejrum Kirke). Han var hjemme hos forældrene ved folketællingen 1787 og var da ugift.
- Mette Jensdatter (døbt 17.6.1759 i Vejrum Kirke, begravet 1.7.1759).
Ved folketællingen i 1787 bestod Jens Nielsen og Birthe Nielsdatters husstand også af fire voksne børn, der alle var ugifte samt børnebørnene Jens Pedersen på 14 år og Maren Pedersdatter på 8 år. De var børn af datteren Karen Jensdatter og hendes mand Peder Christian, men hvorfor de opholdt sig hos morforældrene er uvist.
Jens Lundby døde i 1789 og blev begravet på Vejrum kirkegård den 2. februar 1789, 86 år og 5 mdr. gammel. Birthe Nielsdatter, i daglig tale kaldet Birthe Lundby, døde i 1795 og blev begravet den 6. november 1795 på Vejrum Kirkegård.
Familien boede i Vester Lundbygård, Vejrum Sogn, som Jens Nielsen havde fået i fæste efter faderen Niels Christensen Lundby. Sønnen Laurids (Lars) Jensen overtog gården i 1788, idet han købte den til selveje fra hovedgården Kvistrup i Gimsing sogn for 1188 rbd. Lars Jensen, der var barnløs, overdrog i 1823 ejendommen til sin slægtning Jens Jensen Dahl for 600 rbd. Han havde gården indtil 1857, hvor han overdrog den til sin søn Jens Marinus Jensen, der i 1893 solgte gården videre til sin søn Andreas Lundby. Gårdens matr. nr. er 7a m.fl. af Vejrum nordre del, og der var i beg. af 1900-tallet et samlet areal på 46 1/4 td. land.
NN | |||||||||
Christen Christensen Lundbygaard Ca. 1602-1702 |
|||||||||
NN | |||||||||
Niels Christensen Lundby Ca. 1660-1734 |
|||||||||
NN | |||||||||
NN |
|||||||||
NN | |||||||||
Jens Nielsen Lundby 1702-1789 |
|||||||||
NN | |||||||||
Niels Christensen Søllergaard? |
|||||||||
NN | |||||||||
Karen Søllergaard |
|||||||||
NN | |||||||||
NN |
|||||||||
NN | |||||||||
Gregers Gregersen Ca. 1627-1699 | |||||||||
Jens Gregersen Heegaard |
|||||||||
Johanne Jensdatter Hindkjær | |||||||||
Niels Jensen Brødbæk Ca. 1681-1758 |
|||||||||
NN | |||||||||
Ane Nielsdatter Rusborg Ca. 1644-1694 |
|||||||||
NN | |||||||||
Birthe Nielsdatter 1718-1795 |
|||||||||
NN | |||||||||
Christen Svenningsen Død 1684 |
|||||||||
NN | |||||||||
Maren Christensdatter Død 1758 |
|||||||||
NN | |||||||||
Maren Svenningsdatter Ca. 1641-1718 |
|||||||||
NN | |||||||||
Kilder
- Borbjerg kirkebog 1702-1721. - Onlineadgang: BND født 1718.
- Borbjerg kirkebog 1721-1749. - Onlineadgang: JN+BND gift 1742.
- Vejrum kirkebog (Hjerm Herred) 1690-1815. - Onlineadgang: JN født 1702, barn født 1743, barn født 1744, barn født 1747, barn født 1749, barn født 1751, barn født 1753, barn født 1755, barn født 1757, barn født 1759, barn død 1759, JN død 1789.
- Vejrum kirkebog (Hjerm Herred) 1795-1816. - Onlineadgang: BND død 1795.
- Folketællingen for Vejrum Sogn 1787. - Lundbye 2. familie. - Onlineadgang.
Litteratur
- La Cour, J.C.B.: Danske Gaarde, 2. saml. 1. bind, s. 723-24. - Om Lundby i Vejrum sogn. - Onlineadgang.
Noter
- ↑ Ved at nærlæse kirkebogen og især notere sig oplysningerne om fadderne til Maren Jensdatter og Christen Olufsens børn, må det anses for givet, at Maren Jensdatters far var Jens Nielsen i Lundby, også kaldet Jens Lundby. Se Maren Jensdatters biografi.