Anders Møller & Johanne Christensdatter
Anders Møller | |
---|---|
Født | Omkr. 1600 |
Død | Efter 1669 Flamsted, Gunderup Sogn, Fleskum Herred, Aalborghus Amt |
Ægtefælle(r) | Johanne Christensdatter |
Forældre | Ukendte |
Johanne Christensdatter | |
---|---|
Død | April 1669 Flamsted, Gunderup Sogn, Fleskum Herred, Aalborghus Amt |
Hvilested | Begravet 29. april 1669 på Gunderup kirkegård |
Ægtefælle(r) | Anders Møller |
Forældre | Ukendte |
Indholdsfortegnelse
Der haves ingen oplysninger om Anders Møllers herkomst, men han var fæster af møllen i Flamsted, Gunderup Sogn, og derfor fik han tilnavnet Møller. Han blev født omkring år 1600 og døde efter 1669. Det år blev han nævnt i skattemandtal.
Anders Møller var gift med Johanne Christensdatter, og de var forældre til Clemmen Andersen, der omkring 1662 overtog driften af Flamsted Mølle efter faderen.
Johanne Christensdatter døde i april 1669 og blev begravet på Gunderup kirkegård den 29. april 1669 som Johanne Møllerqvinde.
Udover Clemmen Andersen havde de i alt fald også en datter Maren Andersdatter, der stod fadder ved et af broderens børn i 1665. Måske er det hende, der blev døbt den 3. maj 1649 i Gunderup Kirke, men kirkebogen oplyser ikke navnet på det barn, som Anders Møller i Flamsted fik døbt den dag.
Kilder
- Gunderup-Nøvling kirkebog 1648-1705. - Onlineadgang: barn født 1649, JCD død 1669.