Blenstrupvej 39

Fra Min Jyske Slægt
Version fra 19. jul 2020, 19:16 af Bjuul (diskussion | bidrag) Bjuul (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning
Nørgård / Bakkegård
NavnNørgård / Bakkegård
AdresseBlenstrupvej 39, Askildrup, 9520 Skørping (Rebild Kommune)
Matrikel nummer3a
EjerlavAskildrup By, Blenstrup Sogn

Ejendommen ligger i landsbyen Askildrup i Rebild Kommune. Landsbyen kan dateres tilbage til 1500-tallet, hvor den omtales i et skrift i forbindelse med Grevens Fejde.

Gården var fæstegård under grevskabet Lindenborg og blev da benævnt nr. 1 under Lindenborg i Askildrup. Den første fæster, vi kender navnet på, var Laurs Andersen, også kaldet Laurs Nørgaard. Han drev gården sammen med Jens Christensen og Niels Nielsen. Det fremgår af Chr. 5. matrikel, der udkom i 3 protokolrækker, der starter med de såkaldte ”markbøger og eng- skov og græsningsprotokoller” udformet i 1681-83. Dernæst følger ”modelbøgerne”, der blev udformet i perioden 1684-86 og endelig de egentlige ”matrikelprotokoller” fra 1687-89. I matrikelbogen blev gårdens areal ansat til 6 td. 3 skp. 0 fdk. 2 alb. I alt var der i Askildrup 6 gårde med et samlet areal på 40,84 tdr. hartkorn.
Laurs Andersen blev født i Askildrup i 1649. Han var søn af Anders Jensen, og han har måske overtaget fæstet af gården efter sin far, men dokumentation herfor er endnu ikke fundet.
Klaus Gjerding har i sin bog om Hellum Herred skrevet dette om gården: Bakgaarden (nu under Ulvedal) var efter 1681 bleven delt i to Dele, af hvilke Niels Nielsen havde den ene, bestaaende af tvende Favne Avl og af 1/3 Gaard; men 1694 maatte han afstaa den for Armods Skyld til Laurs Andersen Nørgaard og Jens Kristensen Bak. Laurs Nørgaard skulde henflytte sin Del af Husene til sin egen iboende Gaards Plads, og Vangene skiftede de, som de bedst kunde. ”Og som samme Gaards Huse vare ganske øde og forfaldne og fornævnte to Mænd ere tiltvungne imod deres Vilje samme at antage”, er der forundt dem en liden Frihed for Gaarden at opbygge, nemlig Hovfrihed til Mikkelsdag, og da skulde de arbejde begge lige med en af deres Grander der i Byen.
Laurs Andersen blev kaldt Laurs Nørgaard, og han var gift med Maren Rasmusdatter, der døde i 1716, 61 år gammel. Laurs Nørgaard døde i 1722, 73 år gammel. Han blev begravet på Blenstrup kirkegård den 13.12.1722, og da havde han været på aftægt siden 1718, hvor sønnen Anders Laursen overtog fæstet af gården.
Anders Laursen blev født i Nørgård i 1690 og døbt i Blenstrup kirke den 23. februar 1690. Han er nævnt i den mandtalsliste, som Lindenborg gods udarbejdede i maj-oktober 1723 over almuen på godsets gårder. Heri ses Anders Laursen i Askildrup med hustruen Anne Christensdatter og 2 umyndige børn ved navn Christen og Laurs. Derforuden var der en medhjælper, Paul Paulsen på 19 år.
Anders Laursen døde i september 1751. Han blev 57 år. Men først 4 år efter, den 23. august 1755, fik sønnen Christen Andersen fæstebrev på den gård, som hans far havde haft i fæste. Samtidig forpligtede Christen Andersen sig til at give sin mor fri aftægt.
Christen Andersen, også kaldet Christen Nørgaard, blev enkemand for anden gang den 17. september 1787, da hans hustru Birthe Madsdatter døde. Da var han allerede en ældre mand, og i 1788 overlod han fæstet af gården til Niels Mortensen, der var søn af Morten Christensen i Storgaard i Askildrup. Niels Mortensen havde årene forinden været landsoldat og var ved folketællingen i 1787 tjenestekarl hos broderen Christen Mortensen i Askildrup. Niels Mortensens fæstebrev er underskrevet den 8. april 1788, og ifølge det forpligtede han sig til at yde aftægt til Christen Andersen samt gifte sig med hans datter af første ægteskab, Inger Christensdatter. Det er uvist, hvornår hun er født, men hendes alder ved hendes død i 1801 blev angivet til 29 år, og hvis det stemmer, har hun kun været ca. 16 år, da hun blev gift med Niels Mortensen den 21. september 1788.
Christen Nørgaard døde i 1793 og blev begravet den 23. januar, 78 år gammel.
Niels Mortensens hustru Inger Andersdatter døde i barselseng i december 1801, og efterlod sig kun et barn, Christen Nielsen, der var født i 1794. Men der gik ikke mange måneder, får Niels Mortensen havde fundet en ny ægtefælle, og det var Thomas Nielsens datter Bodil Thomasdatter fra Store Brøndum. Hun var 13 år yngre end Niels Thomasen, og de blev gift i Store Brøndum kirke 2. påskedag, den 19. april 1802. De fik 4 børn i årene 1803-1813.

i Lindenborg godsarkiv findes også godsets jordebøger. Det er fortegnelser over godsets ejendomme, og de giver oplysninger om de enkelte ejendommes værdiansættelse i hartkorn samt landgildeafgifter i form af pengebeløb og naturalier. Også de aktuelle brugere nævnes.
Lindenborg gods' jordebog fra omkring 1730 angiver ejendommens hartkorn til at være 6 td., 3 skp. og 2 alb. Brugeren Anders Laursen betalte i landgilde 1 td. 4 skp. rug, 1 td. 4 skp. byg, 2 td. 4 skp. havre samt 2 rd. 4 mark i rede penge.
I 1815 angav jordebogen gårdens hartkorn til 5 td., 4 skp. Hoveripengene, der skulle betales 1. maj og 11. november var hver gang 9 rd. 3 mark, 2 sk. Landgilde og huspenge, der skulle betales 11. nov. udgjorde i penge 2 rd. samt 1 td. rug, 1 td. 4 skp. byg og 2 td. havre. Derudover måtte fæsteren for godsejeren foretage en tur til Aalborg, hjemkøre 6 læs tørv og 1 favn brænde, køre 10 læs gødning ud og lave hø af "2 karles slet" [1].
Da Niels Mortensen blev en ældre mand fik han problemer med at klare de udgifter, han skulle svare til godsejeren på Lindenborg. Han kom bagud med sine betalinger, og oparbejdede fra 1825 en gæld, som resulterede i, at han i 1830 måtte afgive fæstet på grund af armod. Den nye fæster, Niels Jensen Lundsgaard, fik fæstet mod at han betalte Niels Mortensens restancer for årene 1825, 1826, 1827, 1828 og 1829, og ellers slap han for indfæstningsafgift. Samtidig skulle han også yde aftægt til Niels Mortensen og hustru. Dette fæstebrev er dateret 30. september 1830 og læst ved Grevskabet Lindenborgs Birketingsret samme dag.
Niels Jensen Lundsgaard havde kun fæstet af gården i lidt over et år. Han overlod den 18. februar 1832 fæstet til Jens Nielsen Bach, der også måtte overtage forpligtelsen at yde aftægt til Niels Mortensen og hans kone.
Niels Mortensen døde i oktober 1832. Han blev 73 år gammel. Selv om gården skulle yde aftægt til enken Bodil Thomasdatter, flyttede hun hen til svogeren Christen Mortensens søn Peder Christensen, som var gårdmand i Askildrup. Her boede hun ved folketællingen i 1834, hvor det er noteret, at hun var aftægtskone på gård nr. 1. Her blev hun dog heller ikke boende. Ved folketællingen i 1840 er hun angivet som aftægtskone og indsidder hos datteren Inger Kirstine Nielsdatter og svigersønnen Søren Pedersen Krat i Dollerup. Her døde hun den 31. maj 1844. Dengang var det ikke altid lykken at blive gammel og være afhængig af, at nogen ville tage sig af en. Heller ikke, selv om der forelå en aftægtskontrakt, som i princippet skulle sikre, at den gamle havde et sted at være.

Jens Nielsen Bach's søn Niels Peter Jensen Bach, der var født i 1832, fik fæstebrev på sin fødegård den 22.12. 1857. Dette fæstebrev blev udslettet den 23. maj 1916.[2]. Han er også med i en liste over brugere af Grevskabet Lindenborgs bøndergårde fra 1.7.1857 til 1.7.1858.

Matriklen fra 1844 angiver gårdens hartkorn til 5 td. og 4 skp.

Niels Peter Jensen var med i krigen i 1864. Han var indkaldt i perioden 26.2.1864 - 29.7.1864 som mening og gjorde tjeneste i 5. fæstningskompagni, 9. batteri, og havde nummer 115, og for sin indsats blev han hædret med erindringsmedaljen. Han var gift med Maren Andersen fra Lyngby, og de fik bl.a. datteren Maren Niels Petersen Bach i 1872. Niels Peter Jensen døde som gårdfæster og enkemand den 1. marts 1915.

Gården blev nu solgt og samtidig udslettet som fæstegård af grevskabet Lindenborg ved lensgreve Carl Gustav Ernst Schimmelmann. Den nye ejer Marius Overgård var gift med Niels Peter Jensens datter Maren, og han havde i flere år bestyret gården for sin svigerfar. Købsprisen var 25.000 kr., hvoraf 6.300 kr. blev betalt kontant, og køber udstedte en 1ste prioritetsobligation til grevskabets fideikommis for restkøbesummen på 18.700 kr.
Anders Marinus Overgaard døde den 19. januar 1949, og den 22. oktober samme år fik enken Maren Overgaard ved en skifteretsattest adkomst på gården, der bestod af matr.nr. 3a, 17k og 4e af Askildrup samt halvpart i matr.nr. 4r og 4s af Dollerup.
Samme dag, nemlig den 22. oktober 1949 blev skøde tinglæst for den nye ejer af gården Harry Emil Jacobsen. Købesummen var 28.000 kr., og ejendomsskylden 29.000 kr. Han havde gården til efter 1985.

Gårdens bygninger bruges nu som et socialpædagogisk opholdssted og botilbud til unge. Institutionen har eksisteret siden 2003 under navnet Stillebækken.

Billeder

Et billede fra 1989 taget af Ariel/Dansk Luftfoto.(Kilde: Danmark set fra luften. Det Kgl. Bibliotek).

Kilder

  • Blenstrup kirkebog 1646-1717. AO opsl. 11 (LA født 1649), opsl. 102 (LA død 1722).
  • Blenstrup kirkebog 1746-1779. AO opsl. 67 (AL død 1751).
  • Blenstrup kirkebog 1776-1814. AO opsl. 41 (BMD død 1787). opsl. 42 (NM gift 1.), opsl. 50 (CA død 1793).
  • Blenstrup kirkebog 1913-1926. AO opsl. 138 (NPJ død 1915).
  • Blenstrup kirkebog 1949-1965. AO opsl. 113 (AMO død 1949).
  • Rentekammeret. Christian 5.s matrikel. Markbøger samt eng-, skov- og græsningstaksationer. 1456-1457, fol. 2. AO opsl. 10.
  • Rentekammeret. Christian 5.s matrikel. Modelbøger. 1777, fol. 3. AO opsl. 52.
  • Rentekammeret. Christian 5.s matrikel. Matrikelbøger. 1833, fol. 194. AO opsl. 100.
  • Lindenborg gods. Mandtalsliste over almuen godset vedrørende optegnet i Maj-Oktober 1723. (G 147.51 - Synsforretninger). Kopi.
  • Lindenborg gods. Fæsteprotokol 1719-1769. Også i digital udgave via AO. Fæstebrev for Christen Andersen 1755.
  • Lindenborg Gods. Fæsteprotokol 1770-1807 fol. 371-376. Også i digital udgave via AO. Fæstebrev fra Christen Andersen til Niels Mortensen 8.4.1788.
  • Lindenborg Gods. Fæsteprotokol 1808-1832 fol. 426-427. Også i digital udgave via AO. Fæstebrev fra Niels Mortensen til Niels Jensen Lundsgaard 30.9.1830.
  • Lindenborg Gods. Fæsteprotokol 1808-1832 fol. 506b-507b. Også i digital udgave via AO. Fæstebrev fra Niels Jensen Lundsgaard til Jens Nielsen Bach 18.2.1832.
  • Lindenborg gods. Jordebøger ca. 1730-1818. Også i digital udgave via AO: ca. 1730, 1815.
  • Hellum-Hindsted Herredsfoged. Ny matrikel, Hellum Herred [1844], s. 58. Også i digital udgave via AO [opsl. 58]. Askildstrup By matr.nr. 3 J.Nielsen.
  • Lindenborg Gods. Fæstebreve 1840-1870. Heri: Af Grevskabet Lindenborgs Bøndergaarde fra 1ste juli 1857 til 1ste Juli 1858 bortfæstet. Også i digital udgave via AO.
  • Forsvarets Arkiver (FOARK), Arkivfunktionen for Forsvarets Arkivers Originale Medaljesager. Ansøgninger om erindringsmedalje 1864. Ålborg Amt, Hellum Herred. Også i digital udgave via AO. Ansøgning for Niels Peter Jensen i Askildrup.
  • Hellum-Hindsted Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol 1915 8 B41-SP59-1916. S. 444-446, L.Nr 1064. Også i digital udgave via AO. Købekontrakt mellem Grevskabet Lindenborg og Gaardbestyrer Marinus Overgaard, Askildrup.
  • Domstolsstyrelsen. Indskannede Tingbøger 1927-2000. Nordjylland Terndrup 77 Askildrup By, Blenstrup 630151 27. AO opsl. 24: Matr.nr. 3a, Askildrup By, Blenstrup.

Litteratur

  • Gerding, Kl.: Bidrag til Hellum Herreds Beskrivelse og Historie. Udgivne ved D.H. Wulff. Med et Tillæg: Sønder-Kongerslev Sogn. Ved A.C. Nielsen. Selskabet for jysk Historie og Topografi, 1890-92. [S. 43]. Også i digital udgave.

Videre læsning:

  • Kusk, Arne: Askildrup. Fra stille landsby - til driftig mejeriby og retur. (i: Egnsminder fra den tidligere Skørping Kommune, 2011, s. 6-7). Også i digital udgave.

Noter

  1. Et høslet er en gammel driftsform. Se wikipedia: Høslæt.
  2. Ifølge oplysning fra Hans Kaalø's fortegnelse over ejendomme i Hellum Herred (CD-rom).