Christen Laursen Stenild & Maren Olufsdatter

Fra Min Jyske Slægt
Version fra 2. maj 2020, 07:42 af Bjuul (diskussion | bidrag) Bjuul (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning
Christen Laursen Stenild
FødtDøbt 3. april 1746
Skarp Salling Sogn, Slet Herred, Ålborg Amt
Død5. november 1820 (74 år)
Bromarks huse, Hornsgårdsmark, Farstrup Sogn, Slet Herred, Ålborg Amt
HvilestedBegravet 12. november 1820 på Farstrup kirkegård
Ægtefælle(r)Maren Olufsdatter
ForældreLars Nielsen Sahl
Else Nielsdatter
Maren Olufsdatter
FødtDøbt 22. januar 1758
Farstrup Sogn, Slet Herred, Ålborg Amt
Død14. december 1845 (87 år)
Bromarks huse, Hornsgårdsmark, Farstrup Sogn, Slet Herred, Ålborg Amt
HvilestedBegravet 26. december 1845 på Farstrup kirkegård
Ægtefælle(r)Christen Laursen Stenild
ForældreOluf Nielsen Væver
Maren Christensdatter

Indholdsfortegnelse

Christen Laursen blev født i Skarp Salling Sogn og døbt i kirken den 3. april 1746. Forældrene var Lars Nielsen og Else Nielsdatter. Faddere var Christen Jensen i Salling, Jens Hxxgaard, Lars Christensen fra Hemdrup, Anna Nielsdatter fra Brøndum og Karen Thomasdatter af Salling.
Christen Laursen blev gift den 18. juni 1784 i Farstrup kirke med Maren Olufsdatter af Stavn, Farstrup sogn.

Maren Olufsdatter blev døbt i Farstrup kirke Dominica Septuagesima 1758 (22. januar). Faderen var Oluf Væver i Stavn, og Maren Christensdatter bar hende. Faddere var Christen Skrædder af Farstrup, Christen Lauridsen i Stavn, Else (xx)datter sammested.

Christen Larsen Steenild og Maren Olufsdatter var begge i 1. ægteskab ved folketællingen i 1787. Han var bonde og gårdbeboer i Kølby, og udover børnene bestod husstanden også af en voksen tjenestekarl og en tjenestepige. Ved folketællingen i 1801 bestod husstanden også af en 21-årig tjenestekarl, der blev betegnet som halvtosset.
Christen og Maren fik børnene:

  1. Else Marie Christensdatter (døbt 25.3.1785 i Farstrup)[1].
  2. Lars Christensen (døbt 9.7.1786 i Farstrup).
  3. Oluf Christensen (døbt 26.12.1788 i Farstrup, begr. 10.3.1793).
  4. Christen Christensen (døbt 25.4.1790 i Farstrup).
  5. Maren Christensdatter (døbt 20.7.1791 i Farstrup, død 1807).
  6. Ole Christensen (døbt 12.3.1796 i Farstrup).
  7. Lars Christensen (døbt 28. maj 1798 i Farstrup, død 28.9.1881 i Valsted, Sebber sogn).

Christen Laursen Stenild kom i konflikt med myndighederne i 1802, da han ikke havde opfyldt sine fæsteforpligtelser over for den gård, han havde fæstet fra herregården Krastrup: Han har ”gandske … ödelagt og ruineret den Gaard han af Velbaarne Hr. Justitsraad Marcussen til Krastrup havde i Fæste, om Nattetiden bortfört Gaardens Besætning, Ind og Udboe, Kreature m.v. og derefter bortrömt fra Gaarden uden i Overensstemmelse med Lovene at frasige sig samme, og paa lovlig Maade aflevere den; hvorimod han er udflöttet en Gaard i Ejdrup, som han driver og dÿrker samt afbenÿtter den Besætning, som tilhörer sin Husbonde.” Derved er han kommet til at skylde 337 Rdr 5 Mk 6 Sk, og sammen med det han skyldte i skatter, landgilde, tiende og afgifter af 2 huslodder blev det til en gæld på i alt 420 Rdr. 3 Mk 8 Sk. Christen Laursen var ikke mødt op, da herredsfogeden kom for at meddele dette, og hans kone erklærede, at det kunne de ikke betale, og der blev derfor foretaget en opgørelse af indboet. Der manglede dog en del ting, heribland kreaturerne og nogle redskaber, som konen ikke kendte noget til (sagde hun), men det allerede opregnede blev ved denne lejlighed ”arresteret” (taget i forvaring), og det samme risikerede manden, hvis resten ikke dukkede op.
Det kom til en længere retssag, som løb fra april 1802 til februar 1803, hvor han blev fradømt fæstet af sin gård. Men allerede i maj samme år indgik han en kontrakt med sin husbond, ejeren af Krastrup, at han kunne få fæstet tilbage på nye vilkår, bl.a. på egen regning at flytte gården, der var på 4 tdr. hartkorn, ud på jorden og opføre bygningerne i samme størrelse som de gamle. Derudover skulle han til sin husbond, betale 20 rd., som skulle uddeles til sognet fattige. Det var en bøde, han måtte betale som straf for sine tidligere forsømmelser og dårlige opførsel i forbindelse med det forrige fæstemål.
I maj 1806 fæstede Christen Laursen et "nÿe opbÿget" hus på 7 fag af ejeren af Hornsgård. Det har tidligere været brugt til beboelseshus, men var nu sat i stand til benyttelse som udhus, idet fæsteren selv havde bygget og istandsat stuehuset (våningshuset). Dette hus tilhørte altså Christen Laursen selv.
I 1820 er der igen en indførsel i skøde- og panteprotokollen for Kær og Slet herred. Da fæstede han en eng i Barmer kær fra Hornsgård. Han måtte dog hverken grave tørv i engen eller lade sine kreaturer græsse der uden tilladelse fra Hornsgårds ejer, så mon ikke den fortrinsvis har skullet bruges til høavl.
Christen Laursen Stenild døde som husmand i Bromarks huse på Hornsgårdsmark den 5. november 1820 og blev begravet på Farstrup kirkegård den 12. november 1820.

Maren Olufsdatter havde ikke for ingenting været gift med Christen Laursen Stenild, og hun har sikkert været en strid kvinde. I alt fald var hun ikke bange for at skulle igennem endnu en retssag, da hun i begyndelsen af 1825 kom op at skændes med sin husbond på Hornsgård vedr. en dags hovarbejde. Hun måtte igennem en retssag, der endte med, at hun foruden at skulle betale sagens omkostninger ikke slap for det omstridte arbejde, men også skulle betale en mulkt til sognets fattige.
I 1831 købte sønnen Ole Christensen Stenild det hus, som moderen boede i. Det var et fæstehus under avlsgården Hornsgaard, og købekontrakten er dateret 17. august 1831.
Christen Stenild havde i juni 1817 købt et par jordstykker, og de parceller solgte Maren Olufsdatter i august 1831 tíl ovennævnte søn for 200 rigsdaler.
I 1834 var Maren Olufsdatter igen ved pennen, denne gang til herredsfogeden vedrørende noget udskiftning. Brevet er fundet i Aalborg Stadsarkiv, og det samt det efterfølgende svar kan ligesom de øvrige retsdokumenter læses på John Gaml's hjemmeside.
Maren Olufsdatter døde den 14. december 1845 som aftægtskone hos ovennævnte søn, og hun blev begravet den 26. december 1845 på Farstrup kirkegård.


 
 
 
 
NN
 
 
Niels Sahl
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
Lars Nielsen Sahl
1709-1775
 
 
 
 
 
 
Jens Jensen Vester
16-1700 tallet
 
 
Birgitte Jensdatter
 
 
 
 
 
 
Kirsten Jensdatter
16-1700 tallet
 
Christen Laursen Stenild
1746-1820
 
 
 
 
 
NN
 
 
Niels Jacobsen
Ca. 1678-1758
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
Else Nielsdatter
1718-1784
 
 
 
 
 
 
Selgen Sørensen
Ca. 1662-1721
 
 
Mette Selgensdatter
1688-1772
 
 
 
 
 
 
Else Nielsdatter
Ca. 1658-1737
 


 
 
 
 
NN
 
 
NN
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
Oluf Nielsen Væver
Ca. 1725-1817
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
NN
 
 
 
 
 
 
NN
 
Maren Olufsdatter
1758-1845
 
 
 
 
 
NN
 
 
NN
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
Maren Christensdatter
Ca.1718-1795
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
NN
 
 
 
 
 
 
NN
 

Kilder

Farstrup-Ajstrup kirkebog (Slet Herred) 1711-1756, 1756-1808.
Farstrup kirkebog (Slet Herred) 1812-1831.
Folketællingen for Farstrup Sogn 1787 og 1801.
Arrestforretning 1. sept. 1802 (i: Skøde- og panteprotokollen for Kær og Slet herreder. LAV: B 42.SP 6, fol. 68b-69b).
Retsprotokollen for Års og Slet Herreder (LAV: B 42.10 ).
Kontrakt mellem Christen Laursen Stenild og Poul Marcussen, Kjølby 1803 (i: Skøde- og panteprotokollen for Slet herred, LAV: B 42. SP 10, fol. 112b-113a).
Fæstebrev på et hus 1806 (i: Aalborg Stadsarkiv A 1955).
Fæstebrev på en eng Christen Laursen 1820 (i: Skøde og panteprotokollen for Kær og Slet Herreder, LAV: B 42.SP 8, fol. 144b).

Slægtsforskeren John Gaml har på sin hjemmeside transkriberet en stor del af retskilderne til historien om Christen Laursen Stenild og Maren Olufsdatter. Interesserede henvises dertil.

Noter

  1. Else Marie Christensdatter blev gift med Christen Svendsen, f. 1787 i Skive. Denne familie kan man læse om i ”Et tids- og kulturbillede fra Himmerland. Af Thomas Svendsens erindringer” (Fra Himmerland og Kjær Herred 1972, s. 57-109). Heri står bl.a.: ”Farmor [Else Marie Christensdatter] havde en del gode ting med sig, da de blev gift. Hun havde nogle sølvsmykker: knapper, kåbespænder og nåle. Det var gammelt arvegods, men i tidens løb blev det afhændet på grund af nød og sult…. Så havde hun en dragkiste, som rimeligvis var fyldt med tøj, da hun blev gift, men fra den tid, far kan huske, var den tom for det.”