Forskel mellem versioner af "Hans Jensen & Ane Marie Thomasdatter"

Fra Min Jyske Slægt
Skift til: navigering, søgning
(Oprettede siden med '{{Infoboks person | navn = Hans Jensen | billede = | fnavn = | født = Døbt 27. december 1809 | fsted = Overby, As ...')
 
(47 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 4: Linje 4:
 
| fnavn            =  
 
| fnavn            =  
 
| født            = Døbt 27. december 1809
 
| født            = Døbt 27. december 1809
−
| fsted            = Overby, As sogn, Bjerre herred, Vejle amt
+
| fsted            = Overby, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt
−
| død              = {{Dødsdato og alder|1892|10|17|1809|0|0}}
+
| død              = 17. oktober 1892 (83 år)
−
| dsted            = Overby, As sogn
+
| dsted            = Ottosminde, Overby, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt
 
| dødsårsag        =  
 
| dødsårsag        =  
−
| hvilested        = As kirkegård
+
| hvilested        = Begravet 25. oktober 1892 på As kirkegård
 
| religion        =  
 
| religion        =  
 
| andre navne      =  
 
| andre navne      =  
Linje 37: Linje 37:
 
| fnavn            =  
 
| fnavn            =  
 
| født            = Hjemmedøbt 27. februar 1813
 
| født            = Hjemmedøbt 27. februar 1813
−
| fsted            = "Bæklund", Overby, As sogn, Bjerre herred, Vejle amt
+
| fsted            = Bæklund, Overby, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt
−
| død              = {{Dødsdato og alder|1892|11|10|1813|2|0}}
+
| død              = 10. november 1892 (79 år)
−
| dsted            = "Ottosminde", Overby, As sogn
+
| dsted            = Ottosminde, Overby, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt
 
| dødsårsag        =  
 
| dødsårsag        =  
−
| hvilested        = As kirkegård
+
| hvilested        = Begravet 17. november 1892 på As kirkegård
 
| religion        =  
 
| religion        =  
 
| andre navne      =  
 
| andre navne      =  
Linje 67: Linje 67:
 
__TOC__
 
__TOC__
  
−
'''Holger Christian Wilhelm Hansen''' blev født den 9. oktober 1837 i Overby, As sogn, og døbt i As kirke den 19. november 1837. Forældre: Hans Jensen og Ane Marie Thomasdatter. Faddere: Ungkarl Niels Jensen, ungkarl Rasmus Thomsen, begge Palsgaard, gårdmand Niels Thomsen i Laudam, gudmoder: Maren Thomasdatter i Bæklund, Maren Jensdatter i Jægersborg og Else Marie Jørgensdatter i Overby.<br/>
+
'''Hans Jensen''' blev født i Overby, As Sogn, og døbt i As kirke den 27. december 1809, opkaldt efter sin farfar Hans Jensen Kusk. Forældre: Jens Hansen og Karen Marie Nielsdatter. Han blev gift den 9. december 1836 i As kirke med sin kusine Ane Marie Thomasdatter. <br/>
−
Ved konfirmationen i As kirke i 1852 fik han karakteren udmærket i kundskab og mg i opførsel.<br/>
+
'''Ane Marie Thomasdatter''' blev født og hjemmedøbt i Bæklund i Overby, As Sogn, den 27. februar 1813 og døbt i As kirke den 28. marts samme år. Forældre: Thomas Nielsen og Karen Rasmusdatter. Hendes far Thomas Nielsen var en søster til Hans Jensens mor Karen Marie Nielsdatter. Da faderen Thomas Nielsen døde i 1834 tjente hun hos fru Wilhelmine Reedtz fra Palsgård, der på det tidspunkt opholdt sig i København, Hans Jensen og Ane Marie Thomasdatter fik tretten børn, hvoraf tre var dødfødte og syv døde som små:  
−
Han tjente i sine unge dage hos pastor Fog i Skjold - var her ved folketællingen i 1860 - og blev præget af den grundtvigske bevægelse, som på det tidspunkt havde mange tilhængere på egnen og for hvem præstegården i Skjold var et samlingspunkt. Her mødte han mænd som [http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/P%C3%A6dagogik_og_uddannelse/H%C3%B8jskoler_og_oplysningsforbund/Jens_N%C3%B8rreg%C3%A5rd Nørregård og Bågø], og her mødte han sin kommende hustru Johanne Margrethe Jørgensen, som også tjente i præstegården.<br/>
 
−
'''Johanne Margrethe Jørgensen''' blev født den 6. juni 1837 i Skjold sogn og døbt i Skjold kirke den 13. august 1837. Forældrene var Jørgen Nielsen og Maren Nielsdatter, og fadderne ved hendes dåb var Juliane Gronemann [datter af skolelæreren Chr. Groneman], Pigen Maren Rasmusdatter, snedker Jensen, gårdm. Jørgen Haue og Rasmus Jensen, alle af Skjold.<br/>
 
−
Holger Hansen fik ved sessionen i 1860 et "Lodtrækningsnummer", som gjorde, at han først blev indkaldt som soldat i 1864. Han kom på rekrutskole i Odense og deltog i krigen i 1864, først som menig og siden som underkorporal.
 
−
Den 19. oktober 1866 blev han gift i Skjold kirke med Johanne Margrethe Jørgensen.<br/>
 
−
Ved giftermålet købte han et husmandssted i Overby og boede der indtil 1878, hvor han købte barndomshjemmet Ottosminde og lagde de to ejendomme sammen. Barnebarnet Johanne mindedes fra sin barndom, at den lille ejendom lå et stykke neden for Ottosminde og blev kaldt "det gamle sted", og der var da kun frugthaven, brønden og grundstenene af husene tilbage.<br/>
 
−
De fik børnene: .<br/>
 
  
−
# Hans Hansen (født 16.8.1868 i Overby, As sogn). Han tog efter soldatertiden en eksamen og kom ind ved jernbanen, hvor han blev stationsforstander ved den nu nedlagte Kolding-Egtvedbane, Kolding Nordbanegård. Han blev gift 20.5.1897 i Endelave kirke med Erika Emilie Sørensen, som var lærerdatter fra Endelave, og de fik to sønner.
+
# [[Holger Chr. Wilhelm Hansen & Johanne Margrethe Jørgensen|Holger Christian Wilhelm Hansen]] (født 9.10.1837 i Overby, As sogn, død 4.3.1916 sst.).
−
# Ane Marie Hansen (født 17.2.1870 i Overby, As sogn, død 19.8.1957 i Horsens). Hun blev gift 21.4..1899 med vognmand Jens Nørbæk i Horsens, og de fik syv børn.
+
# Jens Hansen (født 20.10.1839, død 29.1.1841).
−
# [[Christian Madsen Nielsen & Louise Hansen|Louise Hansen]] (født 28.5.1872 i Overby, As sogn, død 2.11.1965 i Overby, As sogn).
+
# Jens Hansen (født 18.9.1841, død efter 1916).
 +
# Karen Marie Hansdatter (født 20.2.1844. Død før dåben).
 +
# Dødfødt pigebarn (født 26.2.1845).
 +
# Otilia Hansdatter (født 19.4.1846, døbt samme dag, død 7.4.1847).
 +
# Karen Hansdatter (født 5.2.1848, død 12.11.1849).
 +
# Thomas Hansen (født 31.1.1849, død 15.6.1849).
 +
# Dødfødt pigebarn (født 21.4.1850).
 +
# Karen Hansdatter (født 10.6.1851, død 22.7.1851).
 +
# Dødfødt drengebarn (15.5.1853).
 +
# Thomas Hansen (født 25.1.1855, død 24.12.1892 i Frederikshåb, Randbøl Sogn). Han var gift med Kirstine Andersen i Frederikshåb og var skovløber. Blev begravet på As kirkegård den 31. december 1892.
 +
# Niels Hansen (født 31.1.1856, død 19.2.1856).
  
 +
Hans Jensen fik i 1838 fæstebrev på sin fødegård, og gården, som da lå inde i Overby, beskrives sådan: Stuehuset var på seksten fag, og undertømmeret var eg og overtømmeret lidt af hvert. Der var murede vægge til gårdsiden og klinede vægge mod syd og på gavlen. På taget var der strå. Der var tre stuer i de ni fag med en skorsten og et ildsted, fire fag var til bryggers med skorsten og bageovn samt forstue, og i de tre sidste fag var der tørvehus og et hugge–hus. De øvrige længer var af samme bygningsmaterialer som stuehuset. Vestlængen var på syv fag, hvor der var indrettet aftægtsstue med skorsten og ildsted i de to fag, to fag var til korngulv, to fag til indkørselsport og et fag til fåresti. Nordlængen, der var lade og lo, var på tretten fag. Østlængens ni fag var indrettet til stald bortset fra to fag til en vognport.<br/>
 +
Ifølge den nekrolog, der blev skrevet efter hans død, var gården temmelig forarmet, da han overtog den. Men han var en fremsynet mand, og han var den første bonde i sognet, som mærglede sin jord. Det var der mange, der syntes var noget underligt noget og mente, at det kun ville give tidsler og ukrudt. Men Hans Jensen var ikke bange for folkesnak, og det viste sig da også, at markerne kom til at give mere udbytte efter mærglingen.<br/>
 +
Gården har matr. nr. 15a + 15x + 16f, og den blev købt til selveje fra Palsgård i 1857 for 3683 Rd. 2 Mk. Den lå temmelig indeklemt inde i Overby og blev derfor i 1858 flyttet ud på marken, og samtidig frasolgtes et par skifter samt stedet, hvor den gamle gård lå. Den nye gård fik navnet Ottosminde, opkaldt efter Otto Reedtz på Tamdrup Bisgård, som var en god ven af Hans Jensen. <br/>
 +
Som mange andre på Palsgårdegnen var begge meget optaget af Grundtvig og var med i en kreds af kristeligt vakte, der samledes til bibelmøder og forkyndelse under ledelse af omrejsende lægfolk. Grundtvig selv brød sig ikke om den slags indspiste forsamlinger, og disse forsamlinger var da også oftest i opposition til sognets præst og blev nægtet adgang til at holde deres møder i sognets kirke. Sognepræsten i Skjold, Carl Fog, der også var grundtvigianer, blev snart et samlingspunkt for de vakte, som derfor søgte til Skjold kirke og endog søgte om sognebåndsløsning.<br/>
 +
Hans Jensen var en begavet og veloplyst mand.  Han måtte tidligt hjælpe sin far, der var sognefoged, men ikke alt for god til at skrive. Da faderen døde og naboen blev sognefoged, måtte Hans Jensen også hjælpe ham en del. Bl.a. gav krigene i 1848 og 1864 en del ekstraarbejde for sognefogederne. Hans Jensen, der "på passende måde frit [kunne] bevæge sig i dannede kredse", var fra 1841-44 medlem af sogneforstanderskabet for As-Klakring kommune, og på det tidspunkt var hans gode ven Otto Reedtz formand. Møderne afholdtes næsten altid på Palsgård, hvorfor Hans Jensen og hustru også blev kendt med Holger Reedtz og senere med dennes unge hustru Adelheid, som kom til Palsgård i 1848 og snart kom ind i kredsen af vakte. <br/>
 +
Hans Jensen var den første forligsmægler i As sogn mellem husbond og tjenestetyende, og han var den i sognet, man henvendte sig til, når der var noget, man ikke kunne finde ud af. Og han tog aldrig noget for sin ulejlighed.<br/>
 +
Han overtog hvervet som sognefoged efter Niels Jensen den 10. oktober 1866, og den stilling bestred han indtil 1882, da han overlod hvervet til sønnen Holger.
  
−
Holger Hansen var en begavet og oplyst mand. Han blev i 1882 sognefoged efter sin far Hans Jensen, et hverv som i adskillige årtier var knyttet til Ottosminde. Han sad i en del år i sognerådet for As-Klakring sogneråd (de 7 som formand), og var i over 25 år lægdsmand. Han var i 34 år formand for sognevurderingen i Den almindelige Brandforsikring for Landbygninger, ligesom han havde en del andre tillidshverv. Han blev den 20. oktober 1906 æret med dannebrogsmændenes hæderstegn og bar krigsmedaljen som veteran fra 1864, og han var "alle dage en folkelig og kristelig mand, der uden megen spræl og fordringsfuldhed nød standsfællers, sognebefolkningens og mange andres agtelse og tillid." Da hans kone døde i 1904, kom han til at føle sig noget ensom, skønt han boede hos datteren Louise.<br/>
+
Fra den tid er der bevaret et brev fra Otto Reedtz:<br/>
−
Barnebarnet Johanne Nielsen (f. 1904) mindedes sin bedstefar som et menneske, der nød en vis respekt, og hun nedskrev i 1973 et par erindringer om ham, som dels giver en beskrivelse af aftægtsboligen på Ottosminde, dels giver et indtryk af mennesket Holger Hansen.<br/>
 
−
"Hvornår dette som her beskrives foregik er jeg ikke helt klar over, men i hvert fald var det før 1909, så jeg har ikke været ret gammel. - Jeg husker, at jeg ville gaa over til Bedstefar (han boede i Aftægtsboligen i et andet Hus paa Gaarden). Da jeg kom ind i hans Opholdsstue, var den tom og jeg følte Stilheden. Bedstefars Dyner var bredt til Udluftning paa fire Stole midt paa Gulvet, paa Væggen hang Uret med Jernlodder, de var endnu ikke trukket op og jeg listede hen og rørte lidt ved dem, det var ellers forbudt, paa Bordet laa der en lille Bog og der stod Blækhuset med Pennen, ved Siden ogsaa Bedstefars Briller. Jeg satte mig tilrette i Bedstefars Stol, tog Brillerne paa og gav mig til at skrive i den lille bog. - Saa stod Bedstefar pludselig ved siden af mig: "Din skammelige Unge" udbrød han [og] først da forstod jeg, at det var meget galt, det jeg havde gjort, og luskede ud. Efterspillet husker jeg ikke. Flere Aar efter, gik det op for mig, at det var en Skudsmaals–bog, der var indleveret til Fraflytning, jeg havde malet i, og at det var frygtelig for Bedstefar – Tiden gik og Far afløste Bedstefar som Sognefoged og saa var det ham, der skulle skrive i Skudsmaalsbøger. En dag kaldte Far paa mig, der var noget jeg skulle se, det var saa den selv samme Bog, der nu atter blev tilmeldt Sognet, Den tilhørte en Polak der arbejdede paa Palsgaard".<br/>
 
−
At han også var et meget pligtopfyldende menneske, vidner den næste erindring om. "Præsten ved As kirke var meget upræcis og kom ofte for sent til Gudstjeneste. En dag blev det den gamle Sognefoged for meget og han modtog Præsten med disse Ord: Det er alle godt ne de monne (Menigheden) ska vint o den jen (Præsten)".<br/>
 
−
Johanne Margrethe døde den 25. september 1904 og blev begravet på As kirkegård den 1. oktober 1904.<br/>
 
−
Holger Hansen døde den 4. marts 1916 og blev begravet på As kirkegård den 10. marts 1916. Horsens Folkeblad skrev da: "Med ham døde vel den mand, der for år tilbage var den betydeligste i As sogn". Der blev af sognets beboere rejst en stor sten på hans grav, men den eksisterer ikke mere.
 
  
 +
Bisgaard 15 de Oktober 1882<br/>
 +
Min kjære Hans Jensen, Ottosminde.<br/>
 +
Idet jeg bringer dig min Tak for din <br/>
 +
Meddelelse af 29 de f.M., hvorved du <br/>
 +
blandt mere har meldt mig, at du nu <br/>
 +
har fratraadt Sognefoged Bestallingen,<br/>
 +
er jo derefter er overdraget din Søn, <br/>
 +
hvilket jo vel er til fælles Tilfredshed,<br/>
 +
lader jeg dig vide, at vedlagte 5 Nre af <br/>
 +
Dansk Kirketidende ere bleven noget <br/>
 +
tilbageholdte, eftersom No 38, der nu igjen <br/>
 +
er blevet fundet, var blevet borte. <br/>
 +
Ved given Lejlighed vil jeg gjerne have <br/>
 +
at vide, i hvilken Stilling din yngste <br/>
 +
Søn, der jo var ved Forstvæsenet, nu er.<br/>
 +
Med hilsen til og gode Ønsker for dig <br/>
 +
og din hustru er jeg din <br/>
 +
O.A.Reedtz. <br/>
 +
Til Aftægtsmand Hans Jensen.<br/>
 +
 +
Hans Jensen døde den 17. oktober 1892 og blev begravet på As kirkegård den 25. oktober 1892.
 +
Iflg. dødsanmeldelsesprotokollen efterlod han sig intet. <br/>
 +
Ane Marie overlevede kun sin mand i 24 dage. Hun døde den 10. november 1892 og blev begravet på As kirkegård den 17. november 1892.
 +
 +
Gården [[Ottosminde]]'s historie
  
  
  
 
{{Ahnentafel4
 
{{Ahnentafel4
−
|'''Holger Chr. Wilh. Hansen'''<br/><nowiki>1837-1916</nowiki>
+
|'''Hans Jensen'''<br/><nowiki>1809-1892</nowiki>
−
|[[Hans Jensen]]<br/><nowiki>1809-1892</nowiki>
+
|[[Jens Hansen & Karen Marie Nielsdatter|Jens Hansen]]<br/><nowiki>Ca. 1762-1833</nowiki>
−
|[[Ane Marie Thomasdatter]]<br/><nowiki>1813-1892</nowiki>
+
|[[Jens Hansen & Karen Marie Nielsdatter|Karen Marie Nielsdatter]]<br/><nowiki>1784-1850</nowiki>
−
|[[Jens Hansen]]<br/><nowiki>Ca. 1762-1833</nowiki>
+
|[[Hans Jensen Kusk & Anne Sørensdatter|Hans Jensen Kusk]]<br/><nowiki>1731-1789</nowiki>
−
|[[Karen Marie Nielsdatter]]<br/><nowiki>1784-1850</nowiki>
+
|[[Hans Jensen Kusk & Anne Sørensdatter|Anne Sørensdatter]]<br/><nowiki>1733-1810</nowiki>
−
|[[Thomas Nielsen]]<br/><nowiki>1773-1834</nowiki>
+
|[[Niels Thomasen & Anne Rasmusdatter|Niels Thomasen]]<br/><nowiki>1745-1804</nowiki>
−
|[[Karen Rasmusdatter]]<br/><nowiki>1783-1822</nowiki>
+
|[[Niels Thomasen & Anne Rasmusdatter|Anne Rasmusdatter]]<br/><nowiki>1747-1830</nowiki>
−
|[[Hans Jensen Kusk]]<br/><nowiki>1731-1789</nowiki>
+
|[[Jens Hansen Kusk & Maren Jensdatter|Jens Hansen Kusk]]<br/><nowiki>1696-176?</nowiki>
−
|[[Anne Sørensdatter]]<br/><nowiki>1733-1810</nowiki>
+
|[[Jens Hansen Kusk & Maren Jensdatter|Maren Jensdatter]]<br/><nowiki>1702-1771</nowiki>
−
|[[Niels Thomasen]]<br/><nowiki>1745-1804</nowiki>
+
|[[Søren Rasmussen & Karen Jensdatter|Søren Rasmussen]]<br/><nowiki>1707-1738</nowiki>
−
|[[Anne Rasmusdatter]]<br/><nowiki>1747-1830</nowiki>
+
|[[Søren Rasmussen & Karen Jensdatter|Karen Jensdatter]]<br/><nowiki>1709-1773</nowiki>
−
|[[Niels Thomasen]]<br/><nowiki>1745-1804</nowiki>
+
|[[Thomas Knudsen & Maren Nielsdatter Hjulmand|Thomas Knudsen]]<br/><nowiki>1718-1786</nowiki>
−
|[[Anne Rasmusdatter]]<br/><nowiki>1747-1830</nowiki>
+
|[[Thomas Knudsen & Maren Nielsdatter Hjulmand|Maren Nielsdatter Hjulmand]]<br/><nowiki>1705-1784</nowiki>
−
|[[Rasmus Nielsen Dam]]<br/><nowiki>1753-1818</nowiki>
+
|[[Rasmus Mouridsen & Anne Hansdatter|Rasmus Mouridsen]]<br/><nowiki>Ca. 1701-1757</nowiki>
−
|[[Anne Poulsdatter]]<br/><nowiki>1753-1815</nowiki>
+
|[[Rasmus Mouridsen & Anne Hansdatter|Anne Hansdatter]]<br/><nowiki>1707-1784</nowiki>
 
}}
 
}}
  
  
 
{{Ahnentafel4
 
{{Ahnentafel4
−
|'''Johanne Margrethe Jørgensen '''<br/><nowiki>1837-1904</nowiki>
+
|'''Ane Marie Thomasdatter'''<br/><nowiki>1813-1892</nowiki>
−
|[[Jørgen Nielsen]]<br/><nowiki>1807-1850</nowiki>
+
|[[Thomas Nielsen]]<br/><nowiki>1773-1834</nowiki>
−
|[[Maren Nielsdatter]]<br/><nowiki>1804-1855</nowiki>
+
|[[Karen Rasmusdatter]]<br/><nowiki>1783-1822</nowiki>
−
|[[Niels Nielsen]]<br/><nowiki>1744-1808</nowiki>
+
|[[Niels Thomasen & Anne Rasmusdatter|Niels Thomasen]]<br/><nowiki>1745-1804</nowiki>
−
|[[Ellen Nielsdatter Øland]]<br/><nowiki>1766-1848</nowiki>
+
|[[Niels Thomasen & Anne Rasmusdatter|Anne Rasmusdatter]]<br/><nowiki>1747-1830</nowiki>
−
|[[Niels Jensen Pusholm]]<br/><nowiki>Ca. 1748-1838</nowiki>
+
|[[Rasmus Nielsen Dam & Anne Poulsdatter|Rasmus Nielsen Dam]]<br/><nowiki>1753-1818</nowiki>
−
|[[Anne Kjerstine Rasmusdatter]]<br/><nowiki>Ca. 1759-1847</nowiki>
+
|[[Rasmus Nielsen Dam & Anne Poulsdatter|Anne Poulsdatter]]<br/><nowiki>1753-1815</nowiki>
−
|[[Niels Jørgensen]]<br/><nowiki>Ca. 1713-1773</nowiki>
+
|[[Thomas Knudsen & Maren Nielsdatter Hjulmand|Thomas Knudsen]]<br/><nowiki>1718-1786</nowiki>
−
| NN<br/><nowiki></nowiki>
+
|[[Thomas Knudsen & Maren Nielsdatter Hjulmand|Maren Nielsdatter Hjulmand]]<br/><nowiki>1705-1784</nowiki>
−
|[[Niels Pedersen Øland]]<br/><nowiki>Ca. 1696-1781</nowiki>
+
|[[Rasmus Mouridsen & Anne Hansdatter|Rasmus Mouridsen]]<br/><nowiki>Ca. 1701-1757</nowiki>
−
|[[Kirsten Sørensdatter]]<br/><nowiki>Ca. 1736-1797</nowiki>
+
|[[Rasmus Mouridsen & Anne Hansdatter|Anne Hansdatter]]<br/><nowiki>1707-1784</nowiki>
−
|[[Jens Jørgensen Pusholm]]<br/><nowiki>1716-1763</nowiki>
+
|[[Niels Jensen Dam & Maren Rasmusdatter|Niels Jensen Dam]]<br/><nowiki>Ca. 1704-1758</nowiki>
−
|[[Johanne Mikkelsdatter]]<br/><nowiki>Ca. 1718-1793</nowiki>
+
|[[Niels Jensen Dam & Maren Rasmusdatter|Maren Rasmusdatter]]<br/><nowiki>1724-1784</nowiki>
−
| NN<br/><nowiki></nowiki>
+
|[[Poul Jørgensen Hvillerup & Gertrud Sørensdatter|Poul Jørgensen Hvillerup]]<br/><nowiki>1723-1804</nowiki>
−
| NN<br/><nowiki></nowiki>
+
|[[Poul Jørgensen Hvillerup & Gertrud Sørensdatter|Gertrud Sørensdatter]]<br/><nowiki>Ca. 1719-1806</nowiki>
 
}}
 
}}
  
 
==== Kilder ====
 
==== Kilder ====
 +
* As-Klakring kirkebog 1783-1814. <br/>
 +
* As kirkebog 1815-1835, 1836-1854, 1853-1879, 1880-1892. <br/>
 +
* Palsgård fæstebreve 1733-1845 (LAV: G 370.19). <br/>
 +
* Palsgård fæsteprotokol 1776-1848 fol. 231b. [Fæstebrev 24.7.1838 til Hans Jensen.  Originalen befinder sig på Juelsminde bibliotek. Også på [http://www.wadschier.dk/arkivalie/palsg%C3%A5rd-godsarkiv-f%C3%A6steprotokol-1776-1848/746/232/ Internettet]].<br/> 
 +
* Dødsanmeldelsesprotokol s. 67 (LAV: B 67.5151). <br/>
 +
* Nekrologer i Horsens Folkeblad 1.11.1892, Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 1.11.1892 ([[Hans Jensen & Ane Marie Thomasdatter#Bilag_1|Se afskrift af nekrologen]]), Kjøge Avis 3.11.1892.
  
−
As kirkebog 1836-1854.<br/>
 
−
Skjold kirkebog 1864-1887.<br/>
 
−
Folketællingen for Skjold sogn 1860. [AO opsl. 5].<br/>
 
−
Holger Christian Vilhelm Hansen. Levnedsbeskrivelse. (Skrevet i anledning af udnævnelsen til Dannebrogsmand den 20. oktober 1906). 
 
 
==== Litteratur ====
 
==== Litteratur ====
−
Horsens Folkeblad 6.3.1916 [Nekrolog].<br/>
+
* Bønnelycke Jørgensen, Johan: Slægten Reedtz på Palsgaard og Tamdrup Bisgaard samt dennes efterslægt. Horsens, 1971. [S. 65].
−
Dansk Demografisk Database: [http://ddd.dda.dk/dannebrog/dannebrog_soeg.asp?fornavne=holger&efternavn=hansen&f%F8deby=overby&erhverv= Statens arkivers database over dannebrogsmænd]. [Set 03.08.2013].
+
==== Billeder ====
 +
<gallery widths=200px>
 +
Fil:Palsgaard.jpg|Palsgård (foto: AK).
 +
Fil:Matrikelskort Overby 1853.jpg|Uddrag af matrikelskort 1853.
 +
Fil:Sognefogedbrev.jpg|Hans Jensens udnævnelse til sognefoged 1866.
 +
Fil:Udklip 18.12.1886.JPG|Guldbryllupsomtale i Horsens Folkeblad 18.12.1886. <span style="font-size:6pt">(Kilde: Via Mediestream).</span>
 +
Fil:HO Fo 1.11.1892.JPG|Nekrolog over Hans Jensen i Horsens Folkeblad 1.11.1892. <span style="font-size:6pt">(Kilde: Via Mediestream).</span> 
 +
Fil:Kongl all 1.11.1892.jpeg|Nekrolog over Hans Jensen i Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 1.11.1892. <span style="font-size:6pt">(Kilde: Via Mediestream).</span> 
 +
</gallery>
 +
 
 +
==== Bilag 1 ====
 +
'''Nekrolog i Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende
 +
1.11.1892.'''<br/>
 +
Gamle Hans Jensen. I Tirsdags forrige Uge jordedes paa Assens Kirkegaard under stor Deltagelse, en af sognets ældste Mænd, forhenværende Gaardmand og Sognefoged i Overby, Hans Jensen. Den Afdøde var en af sin Tids mest oplyste Bønder. Han var født den 26de December 1809, og var som Barn ualmindelig dygtig i Skolen, hvorfra han gik med Udmærkelse.<br/>
 +
Tidlig kom han til af hjælpe sin Fader, der var Sognefoged og ikke vel kunde skrive. Bønderne maatte jo forrette Hoveritjenesten paa Palsgaard, og den unge Hans Jensen maatte med til meget strængt Arbejde. Da hans Fader omsider døde, blev hans Nabo Sognefoged, ogsaa ham maatte han hjælpe med Alt. Krigen 1848 kom, og med den meget arbejde for sognefogderne; det samme var jo Tilfældet i 1864.<br/>
 +
Hans Jensen havde overtaget Gaarden i en meget forarmet Tilstand, og var den første Bonde der i Sognet, som mærglede sin Jord. Mange trak på Skuldrene og mente, det var noget farligt Noget, at kjøre paa Jorden, det vilde kun give Tidsler og Ukrudt, og de sagde det til hans Kone; men Hans Jensen var ikke bange for Folkesnak, og det viste sig, at Marken bar en rig Afgrøde efter Mærgelen. Imidlertid kjøbte han Gaarden kort før Gehejmeraad Reedtz's Død. Gaardens Bygninger var gamle og den laa indeklemt i Byen, derfor besluttede han at flytte den ud paa Marken, hvilket skete i 1857-58. Hans Jensen var den første Forligsmægler i Assens Sogn imellem Husbonde og Tjenestetyende. Han var Raadgiver for de Fleste i Sognet; naar der var Noget, de ikke kunde finde ud af, kom de altid til ham. Hans Uegennyttighed var bekjendt, han tog aldrig Noget for sin Ulejlighed. Da hans Nabo døde, blev han endelig Sognefoged og var det saa længe han havde Kræfter dertil.<br/>
 +
Hans Jensen var ærlig og redelig i al sin Færd og pligtopfyldende i sin Embedsgjerning.<br/>
 +
Hans ældste Søn er Sognefoged, og tillige Sogneraadsformand for Assens-Klakring.

Versionen fra 2. feb 2021, 10:24

Hans Jensen
FødtDøbt 27. december 1809
Overby, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt
Død17. oktober 1892 (83 år)
Ottosminde, Overby, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt
HvilestedBegravet 25. oktober 1892 på As kirkegård
Ægtefælle(r)Ane Marie Thomasdatter
ForældreJens Hansen
Karen Marie Nielsdatter
Ane Marie Thomasdatter
FødtHjemmedøbt 27. februar 1813
Bæklund, Overby, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt
Død10. november 1892 (79 år)
Ottosminde, Overby, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt
HvilestedBegravet 17. november 1892 på As kirkegård
Ægtefælle(r)Hans Jensen
ForældreThomas Nielsen
Karen Rasmusdatter

Hans Jensen blev født i Overby, As Sogn, og døbt i As kirke den 27. december 1809, opkaldt efter sin farfar Hans Jensen Kusk. Forældre: Jens Hansen og Karen Marie Nielsdatter. Han blev gift den 9. december 1836 i As kirke med sin kusine Ane Marie Thomasdatter.
Ane Marie Thomasdatter blev født og hjemmedøbt i Bæklund i Overby, As Sogn, den 27. februar 1813 og døbt i As kirke den 28. marts samme år. Forældre: Thomas Nielsen og Karen Rasmusdatter. Hendes far Thomas Nielsen var en søster til Hans Jensens mor Karen Marie Nielsdatter. Da faderen Thomas Nielsen døde i 1834 tjente hun hos fru Wilhelmine Reedtz fra Palsgård, der på det tidspunkt opholdt sig i København, Hans Jensen og Ane Marie Thomasdatter fik tretten børn, hvoraf tre var dødfødte og syv døde som små:

  1. Holger Christian Wilhelm Hansen (født 9.10.1837 i Overby, As sogn, død 4.3.1916 sst.).
  2. Jens Hansen (født 20.10.1839, død 29.1.1841).
  3. Jens Hansen (født 18.9.1841, død efter 1916).
  4. Karen Marie Hansdatter (født 20.2.1844. Død før dåben).
  5. Dødfødt pigebarn (født 26.2.1845).
  6. Otilia Hansdatter (født 19.4.1846, døbt samme dag, død 7.4.1847).
  7. Karen Hansdatter (født 5.2.1848, død 12.11.1849).
  8. Thomas Hansen (født 31.1.1849, død 15.6.1849).
  9. Dødfødt pigebarn (født 21.4.1850).
  10. Karen Hansdatter (født 10.6.1851, død 22.7.1851).
  11. Dødfødt drengebarn (15.5.1853).
  12. Thomas Hansen (født 25.1.1855, død 24.12.1892 i Frederikshåb, Randbøl Sogn). Han var gift med Kirstine Andersen i Frederikshåb og var skovløber. Blev begravet på As kirkegård den 31. december 1892.
  13. Niels Hansen (født 31.1.1856, død 19.2.1856).

Hans Jensen fik i 1838 fæstebrev på sin fødegård, og gården, som da lå inde i Overby, beskrives sådan: Stuehuset var på seksten fag, og undertømmeret var eg og overtømmeret lidt af hvert. Der var murede vægge til gårdsiden og klinede vægge mod syd og på gavlen. På taget var der strå. Der var tre stuer i de ni fag med en skorsten og et ildsted, fire fag var til bryggers med skorsten og bageovn samt forstue, og i de tre sidste fag var der tørvehus og et hugge–hus. De øvrige længer var af samme bygningsmaterialer som stuehuset. Vestlængen var på syv fag, hvor der var indrettet aftægtsstue med skorsten og ildsted i de to fag, to fag var til korngulv, to fag til indkørselsport og et fag til fåresti. Nordlængen, der var lade og lo, var på tretten fag. Østlængens ni fag var indrettet til stald bortset fra to fag til en vognport.
Ifølge den nekrolog, der blev skrevet efter hans død, var gården temmelig forarmet, da han overtog den. Men han var en fremsynet mand, og han var den første bonde i sognet, som mærglede sin jord. Det var der mange, der syntes var noget underligt noget og mente, at det kun ville give tidsler og ukrudt. Men Hans Jensen var ikke bange for folkesnak, og det viste sig da også, at markerne kom til at give mere udbytte efter mærglingen.
Gården har matr. nr. 15a + 15x + 16f, og den blev købt til selveje fra Palsgård i 1857 for 3683 Rd. 2 Mk. Den lå temmelig indeklemt inde i Overby og blev derfor i 1858 flyttet ud på marken, og samtidig frasolgtes et par skifter samt stedet, hvor den gamle gård lå. Den nye gård fik navnet Ottosminde, opkaldt efter Otto Reedtz på Tamdrup Bisgård, som var en god ven af Hans Jensen.
Som mange andre på Palsgårdegnen var begge meget optaget af Grundtvig og var med i en kreds af kristeligt vakte, der samledes til bibelmøder og forkyndelse under ledelse af omrejsende lægfolk. Grundtvig selv brød sig ikke om den slags indspiste forsamlinger, og disse forsamlinger var da også oftest i opposition til sognets præst og blev nægtet adgang til at holde deres møder i sognets kirke. Sognepræsten i Skjold, Carl Fog, der også var grundtvigianer, blev snart et samlingspunkt for de vakte, som derfor søgte til Skjold kirke og endog søgte om sognebåndsløsning.
Hans Jensen var en begavet og veloplyst mand. Han måtte tidligt hjælpe sin far, der var sognefoged, men ikke alt for god til at skrive. Da faderen døde og naboen blev sognefoged, måtte Hans Jensen også hjælpe ham en del. Bl.a. gav krigene i 1848 og 1864 en del ekstraarbejde for sognefogederne. Hans Jensen, der "på passende måde frit [kunne] bevæge sig i dannede kredse", var fra 1841-44 medlem af sogneforstanderskabet for As-Klakring kommune, og på det tidspunkt var hans gode ven Otto Reedtz formand. Møderne afholdtes næsten altid på Palsgård, hvorfor Hans Jensen og hustru også blev kendt med Holger Reedtz og senere med dennes unge hustru Adelheid, som kom til Palsgård i 1848 og snart kom ind i kredsen af vakte.
Hans Jensen var den første forligsmægler i As sogn mellem husbond og tjenestetyende, og han var den i sognet, man henvendte sig til, når der var noget, man ikke kunne finde ud af. Og han tog aldrig noget for sin ulejlighed.
Han overtog hvervet som sognefoged efter Niels Jensen den 10. oktober 1866, og den stilling bestred han indtil 1882, da han overlod hvervet til sønnen Holger.

Fra den tid er der bevaret et brev fra Otto Reedtz:

Bisgaard 15 de Oktober 1882
Min kjære Hans Jensen, Ottosminde.
Idet jeg bringer dig min Tak for din
Meddelelse af 29 de f.M., hvorved du
blandt mere har meldt mig, at du nu
har fratraadt Sognefoged Bestallingen,
er jo derefter er overdraget din Søn,
hvilket jo vel er til fælles Tilfredshed,
lader jeg dig vide, at vedlagte 5 Nre af
Dansk Kirketidende ere bleven noget
tilbageholdte, eftersom No 38, der nu igjen
er blevet fundet, var blevet borte.
Ved given Lejlighed vil jeg gjerne have
at vide, i hvilken Stilling din yngste
Søn, der jo var ved Forstvæsenet, nu er.
Med hilsen til og gode Ønsker for dig
og din hustru er jeg din
O.A.Reedtz.
Til Aftægtsmand Hans Jensen.

Hans Jensen døde den 17. oktober 1892 og blev begravet på As kirkegård den 25. oktober 1892. Iflg. dødsanmeldelsesprotokollen efterlod han sig intet.
Ane Marie overlevede kun sin mand i 24 dage. Hun døde den 10. november 1892 og blev begravet på As kirkegård den 17. november 1892.

Gården Ottosminde's historie


 
 
 
 
 Jens Hansen Kusk
1696-176?
 
 
 Hans Jensen Kusk
1731-1789
 
 
 
 
 
 
 Maren Jensdatter
1702-1771
 
 
 Jens Hansen
Ca. 1762-1833
 
 
 
 
 
 
 Søren Rasmussen
1707-1738
 
 
 Anne Sørensdatter
1733-1810
 
 
 
 
 
 
 Karen Jensdatter
1709-1773
 
Hans Jensen
1809-1892
 
 
 
 
 
 Thomas Knudsen
1718-1786
 
 
 Niels Thomasen
1745-1804
 
 
 
 
 
 
 Maren Nielsdatter Hjulmand
1705-1784
 
 
 Karen Marie Nielsdatter
1784-1850
 
 
 
 
 
 
 Rasmus Mouridsen
Ca. 1701-1757
 
 
 Anne Rasmusdatter
1747-1830
 
 
 
 
 
 
 Anne Hansdatter
1707-1784
 


 
 
 
 
 Thomas Knudsen
1718-1786
 
 
 Niels Thomasen
1745-1804
 
 
 
 
 
 
 Maren Nielsdatter Hjulmand
1705-1784
 
 
 Thomas Nielsen
1773-1834
 
 
 
 
 
 
 Rasmus Mouridsen
Ca. 1701-1757
 
 
 Anne Rasmusdatter
1747-1830
 
 
 
 
 
 
 Anne Hansdatter
1707-1784
 
Ane Marie Thomasdatter
1813-1892
 
 
 
 
 
 Niels Jensen Dam
Ca. 1704-1758
 
 
 Rasmus Nielsen Dam
1753-1818
 
 
 
 
 
 
 Maren Rasmusdatter
1724-1784
 
 
 Karen Rasmusdatter
1783-1822
 
 
 
 
 
 
 Poul Jørgensen Hvillerup
1723-1804
 
 
 Anne Poulsdatter
1753-1815
 
 
 
 
 
 
 Gertrud Sørensdatter
Ca. 1719-1806
 

Kilder

  • As-Klakring kirkebog 1783-1814.
  • As kirkebog 1815-1835, 1836-1854, 1853-1879, 1880-1892.
  • Palsgård fæstebreve 1733-1845 (LAV: G 370.19).
  • Palsgård fæsteprotokol 1776-1848 fol. 231b. [Fæstebrev 24.7.1838 til Hans Jensen. Originalen befinder sig på Juelsminde bibliotek. Også på Internettet].
  • Dødsanmeldelsesprotokol s. 67 (LAV: B 67.5151).
  • Nekrologer i Horsens Folkeblad 1.11.1892, Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 1.11.1892 (Se afskrift af nekrologen), Kjøge Avis 3.11.1892.

Litteratur

  • Bønnelycke Jørgensen, Johan: Slægten Reedtz på Palsgaard og Tamdrup Bisgaard samt dennes efterslægt. Horsens, 1971. [S. 65].

Billeder

  • Palsgård (foto: AK).

  • Uddrag af matrikelskort 1853.

  • Hans Jensens udnævnelse til sognefoged 1866.

  • Guldbryllupsomtale i Horsens Folkeblad 18.12.1886. (Kilde: Via Mediestream).

  • Nekrolog over Hans Jensen i Horsens Folkeblad 1.11.1892. (Kilde: Via Mediestream).

  • Nekrolog over Hans Jensen i Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 1.11.1892. (Kilde: Via Mediestream).

Bilag 1

Nekrolog i Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 1.11.1892.
 Gamle Hans Jensen. I Tirsdags forrige Uge jordedes paa Assens Kirkegaard under stor Deltagelse, en af sognets ældste Mænd, forhenværende Gaardmand og Sognefoged i Overby, Hans Jensen. Den Afdøde var en af sin Tids mest oplyste Bønder. Han var født den 26de December 1809, og var som Barn ualmindelig dygtig i Skolen, hvorfra han gik med Udmærkelse.
Tidlig kom han til af hjælpe sin Fader, der var Sognefoged og ikke vel kunde skrive. Bønderne maatte jo forrette Hoveritjenesten paa Palsgaard, og den unge Hans Jensen maatte med til meget strængt Arbejde. Da hans Fader omsider døde, blev hans Nabo Sognefoged, ogsaa ham maatte han hjælpe med Alt. Krigen 1848 kom, og med den meget arbejde for sognefogderne; det samme var jo Tilfældet i 1864.
Hans Jensen havde overtaget Gaarden i en meget forarmet Tilstand, og var den første Bonde der i Sognet, som mærglede sin Jord. Mange trak på Skuldrene og mente, det var noget farligt Noget, at kjøre paa Jorden, det vilde kun give Tidsler og Ukrudt, og de sagde det til hans Kone; men Hans Jensen var ikke bange for Folkesnak, og det viste sig, at Marken bar en rig Afgrøde efter Mærgelen. Imidlertid kjøbte han Gaarden kort før Gehejmeraad Reedtz's Død. Gaardens Bygninger var gamle og den laa indeklemt i Byen, derfor besluttede han at flytte den ud paa Marken, hvilket skete i 1857-58. Hans Jensen var den første Forligsmægler i Assens Sogn imellem Husbonde og Tjenestetyende. Han var Raadgiver for de Fleste i Sognet; naar der var Noget, de ikke kunde finde ud af, kom de altid til ham. Hans Uegennyttighed var bekjendt, han tog aldrig Noget for sin Ulejlighed. Da hans Nabo døde, blev han endelig Sognefoged og var det saa længe han havde Kræfter dertil.
Hans Jensen var ærlig og redelig i al sin Færd og pligtopfyldende i sin Embedsgjerning.
Hans ældste Søn er Sognefoged, og tillige Sogneraadsformand for Assens-Klakring.

Hentet fra "http://minjyskeslaegt.dk/index.php?title=Hans_Jensen_%26_Ane_Marie_Thomasdatter&oldid=14928"