Hosby Langgade 14, Hosby

Fra Min Jyske Slægt
Skift til: navigering, søgning
Hosby Langgade 14
NavnHosby Langgade 14
AdresseHosby Langgade 14, 7130 Juelsminde (Hedensted Kommune)
Matrikel nummer32a
EjerlavKirkholm By, As


Indholdsfortegnelse

UNDER UDARBEJDELSE

Den gård, der i dag har adressen Hosby Langgade 14 i Hosby, As Sogn, blev ved den nye matrikulering, der trådte i kraft den 1. januar 1844, tildelt matrikelnummeret 32, og ejerlavet er Kirkholm By, As.

Efter at have aftjent sin værnepligt som landsoldat ved det Bornholmske Infanteris Regiment kom Rasmus Nielsen Dam i 1781 hjem og fæstede sin fødegård efter stedfaderen Niels Jørgensen Dam.
Ved folketællingen i 1787 havde Rasmus Nielsen Dam og Anne Poulsdatter en datter, Karen Rasmusdatter, der var blevet født i sommeren 1783. De havde også fået en søn Niels i 1785, men han var død i begyndelsen af 1787. - Til hjælp på gården var der to tjeneste karle og en tjenestepige, samt mandens søster Margrethe på 28 år, og desuden var der en ugift indsidder, som var væverske.
Ved folketællingen i 1801 bestod familien af 5 børn, hvoraf de ældste var så store, at de kunne hjælpe til derhjemme, så derfor var der kun en enkelt fremmed tjenestekarl.

Søren Emil Vase overtog ejendommen i 1916 efter sin stedfar Niels Juel Rasmussen Dam. Den bestod af matriklerne 32a, 34d, 43e og 33d, alle i Hosby, As Sogn, og købesummen var 26.000 kr. Skødet blev læst i Bjerre Herreds Ret den 21. august 1916.
Samme efterår, den 28. oktober 1916, blev Søren Emil gift i Tyrsted Kirke med Nielsine Jørgine Jensen fra Tyrsted (født 11. augutst 1896), og de fik børnene Jens Karl Vase (født 7. juli 1918), Martin Vase (født 4. sept. 1921), Karen Vase (født 14. maj 1930) og Niels Vase (født 3. maj 1932). De var alle hjemme ved folketællingen i 1940, bortset fra Jens Karl, der var på Uldum Højskole, og i husstanden var der også en karl.

I bogværket ”Danske Landmænd og deres Indsats. Vejle Amt, bd. 2” fra 1945 omtales gården således: … Gaardens Stuehus er fra 1894 og er overtaget af Vase 1916. Der var dengang opdyrket 30 Tdr. Land mod nu 50 Tdr. Land, idet der er tilkøbt en ejendom. Ejensomsskyld Kr. 33.000, Grundskyld Kr. 17.600. Besætningen var ved Overtagelsen 3 Heste, 9 Køer, 6 Ungkvæg, 6 Svin og 4 Faar, den er nu 4 Heste, 16 Køer, 16 Ungkvæg og 12 Svin. Vase er uddannet ved landbruget og har været på Vestbirk Højskole 1910-11; har været i Bestyrelsen for Isager Mejeri i en Periode. Den tilkøbte Gaard er Emil Vases Fødegaard og Slægtsgaard i 3 Generationer.

Billeder


Danmarks Miljøportal kan man finde nyere billeder af ejendommen og matriklen set fra luften.

Kilder

Litteratur

  • Mindeværket Danske Landmænd og deres Indsats. Bd. 5, 2: Vejle Amt. 1945. - S. 643: Om Vase, Søren Emil.