Jens Knudsen & Anne Mogensdatter

Fra Min Jyske Slægt
(Omdirigeret fra Jens Knudsen)
Skift til: navigering, søgning
Jens Knudsen
FødtCa. 1714
DødAugust 1778 (64 år)
Ø. Vium, Ulfborg Sogn, Ulfborg Herred, Bøvling Amt
HvilestedBegravet 23. august 1778 på Ulfborg kirkegård
Ægtefælle(r)Anne Mogensdatter
ForældreKnud Rørsgaard
Else Jensdatter
Anne Mogensdatter
FødtCa. 1712
DødJuni 1782 (70 år)
Ø. Vium, Ulfborg Sogn, Ulfborg Herred, Bøvling Amt
HvilestedBegravet 19. juni 1782 på Ulfborg kirkegård
Ægtefælle(r)Jens Knudsen
ForældreUkendte

Indholdsfortegnelse

Jens Knudsen blev født omkring 1714, sandsynligvis i Bur Sogn, men da sognets kirkebog først starter i 1734, kan det ikke verificeres. Han blev gift i Bur Kirke den 9. oktober 1735 med Anne Mogensdatter (født ca. 1712), og han angives da at være fra Rørsgård. Det er derfor sandsynligt, at hans forældre var Knud Rørsgaard og Else Jensdatter. De døde begge to i Rørsgaard i febr. 1735.
Jens Knudsen og Anne Mogensdatter fik børnene:

  1. Maren Jensdatter (hjemmedøbt 15.7.1736 i Bur, begravet 9.1.1768 i Ulfborg).
  2. Knud Jensen (døbt 16.6.1739 i Bur).
  3. Jens Jensen (hjemmedøbt 17.8.1742 i Bur, begravet 19.8.1742).
  4. Jens Jensen (døbt 7.9.1743 i Bur, begravet 12.1.1744).
  5. Graves Jensen (døbt 22.1.1747 i Bur).
  6. Else Jensdatter (døbt 1750 i Bur, begravet 24.6.1750).

Efter det yngste barn Else’s død måtte Anne Mogensdatter stå frem i kirken den 2. august 1750 for at få syndsforladelse (publice absolvent) ”fordi hendes barn blef i sengen hos hende død befunden”.[[Knud Rørsgaard & Else Jensdatter|

Jens Knudsen overtog fæstet af Rørsgård [1] efter Knud Rørsgaard, der sandsynligvis var hans far. Han var fæster sammen med Jens Mouridsen, og de skulle i landgilde tilsammen yde "12 skjæpper rug - 4 skjæpper byg - 1 lispund smør" samt hver især yde "1 rigsdaler i penge". Gården var forsømt, og det lykkedes ikke de to fæstere at få den ordentlig i drift. Jens Knudsen flyttede derfor sammen med sin familie til "Lille Ragborg"[2] i Bur Sogn, hvor de boede indtil 1754, da Jens Knudsen fæstede gården Øster Vium i Ulfborg Sogn. Jens Knudsen har utvivlsom været en af de mere driftige bønder, som ikke var tilfreds med det lille husmandssted Lille Ragborg i Bur. Jorden i Bur Sogn er blevet beskrevet som for størstedelen bestående af løst, gråligt sand, hvor der nogle steder var meget ringe muld. Han ville hellere til Ulfborg, og eftersom han var fæster under Nørre Vosborg, der havde bøndergods i begge sogne, lykkedes det ham at komme ind som fæster på gården Øster Vium. Ved flytningen skulle han overtage besætningen, samtidig med at han fik lov til at tage en sortbroget ko og en kalv med sig fra sit forrige sted. I 1768 afstod han fæstet og gik på aftægt, og sønnen Graves Jensen overtog fæstet. Han var dog ikke myndig og måtte derfor i de første år have kurator. Ifølge gældende lov, som på det tidspunkt var Christian 5.s Danske Lov af 1683, var mænd først fuldmyndige, når de fyldte 25 år, og i 1768 var Graves Jensen kun 21 år!
Jens Knudsen Vium døde i august 1778 og blev begravet på Ulfborg kirkegård den 23. august 1778. Anne Mogensdatter blev begravet på Ulfborg kirkegård den 19. juni 1782, 70 år gammel.

Familien blev i 1767 ramt af en ulykke, da Jens Knudsens søster Anna Knudsdatter, der boede i et hus "Diig-hus" i Kytterup i Ulfborg Sogn, brutalt blev overfaldet af en kvinde, som stjal hendes ejendele, slog hende ihjel og brændte huset af.


 
 
 
 
NN
 
 
NN
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
Knud Rørsgaard
Ca. 1667-1735
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
NN
 
 
 
 
 
 
NN
 
Jens Knudsen
Ca. 1714-1778
 
 
 
 
 
NN
 
 
NN
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
NN
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
NN
 
 
 
 
 
 
NN
 


Kilder

Litteratur

  • Kaae, Alfred: Ulfborg. Sogn og saga. Ulfborg, Kaaes forlag, 1952-1956. 2 bd. - Bd. 2 s. 59.
  • Villadsen, Verner: Bur sogns historie. Red. af Jens Erik Villadsen. Vestjyder.dk/bur, 2016-17. 3 bd. - Om Rørsgaard i bd. 2, s. 117-126, Lille Ragborg s. 300-310.

Noter

  1. Rørsgård har adressen Burvej 26, Bur, Vemb og har matrikel nr. 6a. Den hørte med til de gårde og bolsteder i sognet, som Frederik 2. i 1578 mageskiftede med andet gods i Jylland med Palle Juul til Stranden. Da hed de to bønder i gården Christen og Niels Rød. De første par hundrede år af gårdens historie var det en helgård med to familier. Det ophørte omkring midten af 1700 tallet.
    I 1663 hed fæstebønderne i "Rørsgård" Jens Pedersøn og Jens Christensøn. I 1688 var Jens Christensøn udskiftet med Niels Lauridsen, og hartkornet blev ligesom alle andre steder nedsat, her fra "7 tønder 6 skjæpper 1 fjerdingkar 1.1/4 album" til "4-4-3-0". Kilde: Bur Sogns historie bd. 2, s. 117ff.
  2. "Lille Ragborg" har adressen Møborgaavej 3, Bur, Vemb og har matrikel nr. 18a.Det var et såkaldt husmandssted med jord, også kaldet et bol. Det stod for to skæpper, tre fjerdingkar og en album hartkorn i matriklen, og Jens Knudsens flytning fra Rørsgård til Ll. Ragborg må være sket mellem 1747 og 1750, idet familien boede i "Rørsgård" ved sønnen Graves’ dåb i 1747 og i "Ll. Ragborg" ved datteren Elses dåb i 1750. Gården tilhørte Nørre Vosborg gods. Efter at Jens Knudsen var fraflyttet gården, var den næste fæster Morten Knudsen (en bror til Jens Knudsen??), som i 1754 blev gift i Bur kirke med Inger Villadsdatter Kielsholm. Verner Villadsen skrev i sin bog om Bur sogn, at hun sandsynligvis var enke på stedet, men det kunne være interessant at vide, hvorfor Jens Knudsen drev gården i årene ca. 1747 til 1754. Kilde: Bur Sogns historie bd. 2, s. 300ff.