Jens Pedersen Dall & Karen Sejersdatter

Fra Min Jyske Slægt
Version fra 11. jan 2020, 13:45 af Bjuul (diskussion | bidrag) Bjuul (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning
Jens Pedersen Dall
FødtCa. 1680
As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt
DødMarts 1768 (88 år)
Thomashøj, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt
HvilestedBegravet 27. marts 1768 på As kirkegård
Ægtefælle(r)Karen Sejersdatter
ForældrePeder Dall
Karen Sejersdatter
FødtCa. 1667
As Sogn?, Bjerre Herred, Vejle Amt
DødJanuar 1753
Thomashøj, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt
HvilestedBegravet 14. januar 1753 på As kirkegård
Ægtefælle(r)Jens Pedersen Dall
ForældreUkendte

Indholdsfortegnelse

Jens Pedersen Dall, der var søn af Peder Dall, blev født omkr. 1680. Han blev gift den 1. maj (1. søndag efter påske) 1707 i As kirke med Karen Sejersdatter, og på det tidspunkt var Karen Sejersdatter gravid med deres første barn. Denne dåb ses dog ikke i kirkebogen 1687-1755, men kirkebogen for As sogn findes i en anden version for årene 1703-39. Det kan være degnens eksemplar, og den er i dette tilfælde ikke ført i overensstemmelse med oplysningerne i kirkebogen 1687-1755, for heri findes oplysningen om, at Jens Dal fik et barn døbt allerede i 1707. De to kirkebøger er heller ikke helt enige om, hvornår datteren Karen blev døbt i 1709. Den ene siger 3. søndag efter trinitatis 1709, og den anden 4. søndag efter trinitatis.

Jens Pedersen Dall og Karen Sejersdatters børn:

  1. Anne Catrine Jensdatter(døbt 14.8.1707 i As).
  2. Karen Jensdatter (døbt 16.6.1709 i As, begr. 8.7.1773 i As).
  3. Karen Jensdatter (døbt 1711 i As).
  4. Abelone Jensdatter (døbt 1716 i As).
  5. Sofie Jensdatter (døbt 3.3.1720 i As).

Den 24. maj 1719 fik Jens Pedersen Dall fæstebrev på gården Thomashøj, som han hidtil selv havde beboet. Gården var fæstegård under Palsgård og havde et hartkorn på 5 tdr. 3 skpr. 2 fjdkr. 1 alb. Formedelst alderdom afstod han den 17. oktober 1738 gården til Hans Rasmussen.
Han kom dog til at sidde som aftægtsmand i mange år, idet han først døde i 1768 og blev begravet palmesøndag (den 27. marts): "Gl: Jens Pedersen af Tomæshøy begr: æt: 88".
Hans kone Karen Sejersdatter er ikke fundet begravet med navns nævnelse, men er sandsynligvis den kone, som blev begravet den 14. januar 1753 og indført i kirkebogen som "Jens Pedersens Hustru af Tomæshøy." Hun blev 86 år gammel.

Gården Thomashøj's historie

Kilder

As-Klakring kirkebog 1687-1755. AO opsl. 42 (gift 1707), opsl. 46 (barn født 1709), opsl. 69 (barn født 1720), opsl. 146 (KSD død 1753).
As-Klakring kirkebog 1703-1739. AO opsl. 11 (barn født 1707), opsl. 20 (barn født 1709).
As-Klakring kirkebog , 1753-1783.
Palsgård fæsteprotokol 1719-1784 fol. 34 (G 370.13).

Litteratur

Anetavle for Rasmus Rasmussen og Maren Jensdatters børn. [Nr. 54 og 55].