Jens Hansen & Karen Marie Nielsdatter

Fra Min Jyske Slægt
(Omdirigeret fra Karen Marie Nielsdatter)
Skift til: navigering, søgning
Jens Hansen
FødtFødt ca. 1762
Hosby, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt
Død22. september 1833 (71 år)
Overby, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt
HvilestedBegravet 3. oktober 1833 på As kirkegård
Ægtefælle(r)1. Margrethe Mortensdatter
2. Karen Marie Nielsdatter
ForældreHans Jensen Kusk
Anne Sørensdatter
Karen Marie Nielsdatter
FødtDøbt 17. januar 1784
Bæklund, Overby, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt
Død26. oktober 1850 (66 år)
Overby, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt
HvilestedBegravet 3. november 1850 på As kirkegård
Ægtefælle(r)Jens Hansen
ForældreNiels Thomasen
Anne Rasmusdatter

Indholdsfortegnelse

Jens Hansen blev født i Hosby, As Sogn, omkring 1762, men kirkebogen mangler indførsler for årene 1761-1767, så det kan ikke præciseres nærmere. Han blev opkaldt efter sin farfar Jens Hansen Kusk. Forældre: Hans Jensen Kusk og Anne Sørensdatter.
Han var staldkarl på Palsgård, da der var folketælling i 1787, og året efter, den 9. august 1788, blev han gift med Margrethe Mortensdatter efter at have fæstet en gård i Overby, As sogn[1].
Margrethe Mortensdatter døde den 6. august 1808 uden at efterlade sig børn, og allerede den 24. september samme år giftede Jens Hansen sig med Karen Marie Nielsdatter. Hun havde tidligere tjent i hans gård (folketællingen 1801) og havde et par måneder forinden fået en datter Ane. Bønnelycke Jørgensen antyder i sin bog om slægten Reedtz, at ægteskabet var en ren praktisk foranstaltning, for ganske vist var Jens Hansens kone lige død, og der manglede derfor en kone på gården, men grunden til, at Karen Marie Nielsdatter hurtigt skulle giftes, skulle angiveligt have været, at faderen til det barn, hun netop havde født, var en meget højtstående person, der havde været på besøg på Palsgård. Kirkebogen for As sogn giver ikke svar på dette spørgsmål, men oplyser kun, at en Jørgen Hansen var udlagt som barnefader, "hvorfra vides ej".
Karen Marie Nielsdatter blev født i gården Bæklund, Overby, As Sogn, og hendes forældre var Niels Thomasen og Anne Rasmusdatter. Om hendes dåb hedder det i kirkebogen: "Dom 2 p.Epiph. [den 17. januar 1784] Niels Thomasen i Bækling hans datter døbt Karen Marie. Susc: Maren Bryggerpige paa Palsgaard. Testes: Peder Rasmussen, Christen Bonde, Rasmus Mortensen, Hans Rasmussens kone i Hosbjerg, Maren Laursdatter af Overbye".
Karen Marie Nielsdatter fik i marts 1802 et uægte barn, en søn, der blev døbt Niels. Han døde dog ret hurtigt efter fødslen, og i kirkebogen er navnet på den udlagte barnefader ikke angivet.
I 1808 fik hun som allerede nævnt igen et uægte barn, en datter, der ved dåben den 7.7.1808 fik navnet Ane.
Bønnelycke Jørgensen mener også, at herskabet på Palsgård sørgede for, at Jens Hansen i 1809 blev sognefoged efter gårdmand Morten Sørensen i Overby (officielt beskikket 29. januar 1810), og det var han indtil sin død i 1833. Jens Hansen vedblev at have gode forbindelser til Palsgård, og han blev 25. februar 1823 udnævnt til dannebrogsmand[2] med følgende begrundelse: "Fordie han under en i Sognet udbrudt særdeles ondartet smitsom Syge har vist sjelden Konduite forbunden med Opoffrelser, der for ham som uformuende Gaardbruger og hoveriegjørende Bonde vare meget betydelige".
Ved kongelig resolution af 25. maj 1824 fik han bevilget en gratifikation af 50 rb. sedler af understøttelsesfonden og 3. november 1832 det samme beløb på samme måde. Igen må det være herskabet på Palsgård, som har sørget for alt dette. Det vides også, at Holger Reedtz 29. november 1823 besørgede en alen dannebrogsbånd sendt hjem til Jens Hansen.
Jens Hansen og Karen Marie Nielsdatter fik børnene:

  1. Hans Jensen (døbt 27.12.1809, død 17.10.1892 i Overby, As sogn).
  2. Margrethe Jensdatter (døbt 17.8.1811).
  3. Niels Jensen (døbt 24.5.1813, død 5.4.1814).
  4. Niels Jensen (født 30.1.1815).
  5. Ane Marie Jensdatter (født 24.12.1816, død 1899).
  6. Karen Jensdatter (født 16.8.1819).
  7. Maren Jensdatter (født og døbt 31.3.1821).


I Palsgård godsarkiv findes en udskrift fra 1808 af Bjerre herreds brandtaksationsprotokol vedr. Palsgårds fæstegods, og her står, at Jens Hansens fæstegård i Overby var trelænget.
Mod syd lå stuehuset, som var 17 fag lang og 9 alen dyb. Heraf var de 12 fag indrettet til beboelse, og de sidste 5 fag var lade. Der var 2 stenkakkelovne, 2 skorstene, en bageovn og en bryggerkedel. Selve bygningen var egebindingsværk med murværk og klinede vægge, og taget var stråtag.
Vestlængen på 7 fag var indrettet til tørvehus, vognport og fåresti, og den var bygget på samme måde som stuehuset og nordlængen, der 13 fag lang og indrettet til kornlade.
I alt blev bygningerne takseret til 600 rd., hvoraf stuehuset stod for de 300 rd.
Der er dog en uoverensstemmelse mellem denne taksation fra 1808, og syns- og taksationsforretningen fra 1790 (Se bilag 1), som beskriver gården som firlænget. Østlængen, som i 1790 angives at være en staldlænge på 10 fag, blev ikke takseret i 1808, og det må absolut være en forglemmelse, selv om den foreliggende kilde kun er en udskrift.

Jens Hansen døde den 22. september 1833 og blev begravet på As kirkegård den 3. oktober 1833.
Datteren Karen Jensdatter fik i 1841 sønnen Anders Jensen uden for ægteskab. Han blev født i Overby, As sogn den 16. august 1841, og faderen var en soldat fra København ved navn Jens Rasmussen. Drengen blev opdraget hjemme på gården i Overby, hvor mormoderen, Karen Marie Nielsdatter, var på aftægt hos sønnen Hans Jensen, og drengen blev ved folketællingen i 1850 omtalt som hendes plejebarn. Der vides ikke noget om Karen Jensdatters skæbne efter 1841.
Karen Marie Nielsdatter døde af vattersot den 26. oktober 1850 og blev begravet på As kirkegård den 3. november 1850.

Gården Ottosminde's historie


 
 
 
 
Hans Jensen Kusk
Ca. 1639-1707
 
 
Jens Hansen Kusk
1696-176?
 
 
 
 
 
 
Maren Juelsdatter
Ca. 1666-1741
 
 
Hans Jensen Kusk
1731-1789
 
 
 
 
 
 
Jens Rasmussen
Ca. 1655-1719
 
 
Maren Jensdatter
1702-1771
 
 
 
 
 
 
Kirsten Rasmusdatter
Ca. 1666-1736
 
Jens Hansen
Ca. 1762-1833
 
 
 
 
 
Rasmus Hansen
Død efter 1726
 
 
Søren Rasmussen
1707-1738
 
 
 
 
 
 
Anne Jensdatter
Død efter 1707
 
 
Anne Sørensdatter
1733-1810
 
 
 
 
 
 
Jens Pedersen Dall
Død efter 1738
 
 
Karen Jensdatter
1709-1773
 
 
 
 
 
 
Karen Sejersdatter
 


 
 
 
 
Knud Thomasen
Ca. 1666-1748
 
 
Thomas Knudsen
1718-1786
 
 
 
 
 
 
Anne Pedersdatter
Ca. 1690-1746
 
 
Niels Thomasen
1745-1804
 
 
 
 
 
 
Niels Hjulmand
Ca. 1663-1740
 
 
Maren Nielsdatter Hjulmand
1705-1784
 
 
 
 
 
 
NN
 
Karen Marie Nielsdatter
1784-1850
 
 
 
 
 
Mourits Pedersen Smed
Ca. 1653-1730
 
 
Rasmus Mouridsen
Ca. 1701-1757
 
 
 
 
 
 
Anne Rasmusdatter
Ca. 1667-1757
 
 
Anne Rasmusdatter
1747-1830
 
 
 
 
 
 
Hans Nielsen
Ca. 1663-1730
 
 
Anne Hansdatter
1707-1784
 
 
 
 
 
 
NN
 

Kilder

Litteratur

  • Anetavle for Rasmus Rasmussen og Maren Jensdatters børn. [Nr. 6 og 7].
  • Bønnelycke Jørgensen, Johan: Slægten Reedtz på Palsgaard og Tamdrup Bisgaard samt dennes efterslægt. Horsens, 1971. [S. 65].

Bilag 1

Syns- og taksationsforretningen fra 1790

Kilde: Palsgaard fæstebreve 1733-1845 (LAV: G 370.19)

Syns- og Taxationsforretning på Jens Hansens gård i Overby sogn, 1790. [Findes i pakken med fæstebreve]

Anno 1790 den 29de April haver vi underskrevne 2de Mænd Jens Jørgen Jacobsen og Jørgen Hansen Winther, begge af Kleis, ifølge Rettens Udmeldelse indfundet os i Assens Sogn, Overbye Bye paa Palsgaard Gods hos Gaardfæsteren Jens Hansen for i Overværelse af Forvalter Meyer paa Herskabets Vegne at overlevere bemeldte Jens Hansen sin i fæste faaende Gaard, alt i Conformite med den allernaadigste Forordning af 8de Juni 1787, og blev da Gaardens Bygninger, Besætning og Inventarium af os overleveret, efterseet og taxeret saaledes som følger:

1. Blev overleveret Gaardens Bygninger, hvilken er:

    a. Den synder Længe, bestaar af 17 Fag, indrettet til Stuehuus, Bryggerhuus og Aftægtsstue, befandtes udi maadelig Stand og behøver følgende Materialer til Reparation, nemlig 40 alen Fodstykker, 2 Tylter og 6 Stkr. Spændtræer, 3 Stkr. Hanebjælker, foruden at Skillerummene og Døre skulle repareres samt 34 Traver Tag behøves, hvilke Materialer og Arbejdslønnen for samme at iværksætte, vi ansatte at ville koste 56 Rdlr. 2 Mk. og 4 Skilling.

Ved disse 17 Fag Huses vestre Ende er bygget et Fag Huus til Udskud, som er nyt og godt.

    b. Den østre Ende er 10 Fags Huus, som er indrettet til Øxenhuus, Hestestald, Herberg og Port, befandtes i maadelig Stand og til hvis Reparation udfordres 6 Alen Fodstykker, 8 Stkr. Bjelker, 11 Tylt Lægter og 24 Traver Tag, foruden at Skillerummene i disse Fag Huus, Baasene i Koehuset og Spilbommene i Hestestalden behøver Reparation, hvilket alt med Materialer og Arbeidsløn vi skiønner at koste – 41 Rdlr. 3 Mk. og 4 Skill.

    c. Det nordre Huus er 13 Fag og indrettet til Lade og Loe i Maadelig Stand. Til Reparation herfor ville medgaae 21 Alen Fodstykker, 10 Tylter lægter foruden at 2 Døre for Laden, Skillerum i samme og en Gavl i den vestre Ende skulle repareres samt 26 Traver Tag oplægges, hvilke Materialier og Arbeidsløn i alt ansættes til 32 Rdlr. 12 Skill.

    d. Det vestre Huus bestaar af 5 Fag, er indrettet til Tørvehuus, Port og Faaresti, god Bygning, men hvortil dog udfordres en Overgavl i den Syndre Ende 2 Døre og 20 Traver Tag, hvilket i alt med Arbeidslønnen vil koste at istandsætte i det mindste 11 Rdlr. 4 Mark

Ved disse 5 Fag Huses syndre Ende er nu af nye opbygt 2de Fag Huus, som skal anvendes til Fæehuus, Over og Undertømmeret tilstod Fæsteren at være ham givet af Herskabet.

2. Blev Fæsteren overleveret til denne Gaard, som staar for Hartkorn 5 Tdr. 2 Skpr. 2 Fjdk. den Besætning og Gaardsredskaber, som vi skiønner efter Egnens Brug, saa vel til Hoveriet som Gaardens egen Avls Drift udfordres i god Stand og bestaar i følgende: 1 sort Hoppe, 10 Rdlr. 1 Do., 20 Rdlr., 1 Do., 22 Rdlr., 1 sort Hersteplag, 17 Rdlr., 1 brunstjernet 3 Aars Hoppe, 28 Rdlr., 1 sort Aarings hesteplag, 12 Rdlr., en Træevogn med behør af Drættetøi, 4 Rdlr., 1 Plov med Drættetøi og 2 par Jern, 3 Rdlr., 2de Harver, hvoraf den ene er af Jern og den anden af af Træe, 2 Rdlr.

3. Fremdeles blev Fæsteren overleveret sim Inventarium:

1 sortgiert Koe, vurderet til 11 Rdlr., 1 Do. Hjelmet, 9 Rdlr., 1 Do. Stiernet, 10 Rdlr., 1 Do Hjelmet, 11 Rdlr., 1 Do grimet, 9 Rdlr., 3de aarings Qvie Kalve, 10 Rdlr. 3de spæde Kalve, 4 Rdlr., 1 rødbroget 3 aars Qvie, 9 Rdlr., 2 sortbrogede Do, 16 Rdlr.

4. Blev paaskiønnet om Æde- og Sædekorn var her paa Gaarden og i saa Fald erklærede Fæsteren ja, og angav at have faat udi Afvigte Efteraar 2 Tdr. og 6 Skpr. Rug samt i dette Aar 2 Tdr. og 4 Skpr. Ærter, kan saae 6 Tdr. Havre og 4 Tdr. og 4 Skpr. Byg, hvilke Kornsorter blev ansat til Penge saaledes:

    a. 2 Tdr. 6 Skpr Rug a 23 Mk = 10 Rdlr. 2 Mark og 8 Skill.

    b. 2 Tdr. 4 Skpr. Ærter a 16 Mk. = 6 Rdlr. og 4 Mk.,

    c. 6 Tdr. Havre a 6 Mk. og 8 Sk. = 6 Rdlr. og 3 Mk.,

    d. 4 Tdr.4 Skpr. Byg a 14 Sk. = 10 Rdlr. og 3 Mk.

At denne Syns- og Taxations- og Overleveringsforretning er giort efter vor Samvittighed og bedste Overbevisning, det vil vi til næste bekræfte.

          Datum Overbye, ut supra
           J. Jacobsen     J. Wther

At Gaardens Bygninger, Besætning, Gaardsredskaber og Inventarium som anført ved denne Forretning mig er overleveret tilstaar. Jens Hansen

Fremlagt og læst inden Bierre-Hatting Herreders Ret Mandagen den 3die May. 1790 og protocolleret af N. Borck, hvorefter Synsmændene med Lovens Eed bekræftede at Forretningen var giort efter deres bedste Skiønnende, og derpaa bleve de fra Retten demitteret.

At saaledes er passeret udi foran førte Stokkemænds Overværelse, der bekræftes herved under min Haand og Segl.

         Actum ut Supra.


Noter

  1. En afskrift af fæstebrevet kan læses i Anetavle for Rasmus Rasmussen og Maren Jensdatters børn under ane nr. 7. Heri er også en afskrift af et hoverireglement "Schema for Hoverie-Bonden Jens Hansen i Overbye, Assens sogn, Palsgaard Gods i Stiernholms Amt" som er vedhæftet fæstebrevet, samt en tilføjelse vedr. syn på ejendommen. Sidstnævnte "Syns- og Taxationsforretning" fra 1790 er medtaget som bilag 1.
  2. Det var en almindelig regel, at enhver der blev dekoreret, skulle skrive en selvbiografi til Ordenskapitlet på Christiansborg. Imidlertid brændte den omfattende samling af ridderbiografier ved Christiansborg Slots brand i 1884 og en uerstattelig kilde til fortjente danskeres historie er gået tabt.