Mogens Pedersen & Maren Lauridsdatter

Fra Min Jyske Slægt
Skift til: navigering, søgning
Mogens Pedersen
Født?
Glud sogn?, Bjerre herred, Vejle amt
DødUkendt
Glud sogn?
Ægtefælle(r)Maren Lauridsdatter
ForældreUkendte
Maren Lauridsdatter
Født?
Glud sogn?, Bjerre herred, Vejle amt
Død1735
Glud sogn
Ægtefælle(r)Mogens Pedersen
ForældreUkendte

Indholdsfortegnelse

Søren Mogensen i Stenvad, Glud sogn døde den 12.3.1786, og arvingerne efter ham var foruden enken Maren Rasmusdatter også hans søskende Karen Mogensdatter i Østrup (død), Kirsten Mogensdatter i Østrup, Anne Mogensdatter i Horsens (død) samt Mette Mogensdatter i Brund.
Kirsten Mogensdatters dåb er endnu ikke fundet i Glud sogns kirkebog, men Anne Mogensdatter blev døbt i Glud kirke i 1709 og Mette Mogensdatter i 1712. De var døtre af Mogens Pedersen og Maren Lauridsdatter, og Søren Mogensen, der blev døbt i Glud i 1724 var ligeledes søn af dette par.
Derfor kan vi konkludere, at eftersom Karen Mogensdatter var søster til de ovenfor nævnte, må hun også være datter af Mogens Pedersen og Maren Lauridsdatter.
Mogens Pedersen blev viet i Glud kirke i 1705 med Maren Lauridsdatter. Forinden havde de dog fået en uægte søn Søren i 1704. Datteren Maren blev døbt i 1706, og herefter som nævnt Anne i 1709 og Mette i 1712. Karen og Kirsten Mogensdatter er altså ikke fundet i kirkebogen, hvilket måske skyldes en forglemmelse fra præstens side, men der kan også være tale om en fejlskrivning, således at den Maren, der blev døbt i 1706 måske i virkeligheden skulle have været Karen Mogensdatter, der således ville have været 23 år, da hun fik sit første uægte barn i Klakring. Ifølge fadderoplysningerne skulle familien have haft et nært forhold til Fynbo-familien i Sønderby, Glud sogn, og Nebel, Rårup sogn (Hans Rasmussen Fynbo og hans bror Peder Rasmussen Fynbo). Hvordan slægtsskabet hænger sammen er dog endnu ikke udredt. Ligesom det stadig er uvist, om den Karen Fynbo, der døde i 1733 i Klaring sogn, er en slægtning, og hvordan hun evt. var i familie med de ovennævnte.
Familien boede i Allesgårde, som er en bebyggelse i Glud sogn.
Mogens Pedersens hustru Maren Lauridsdatter døde i 1735.


Kilder

Glud kirkebog (Bjerre herred) 1666-1730. [AO opsl. 142 (barn døbt 1704), 146 (viet 1705), 156 (barn døbt 1706), 177 (barn døbt 1709), 191 (barn døbt 1712), 265 (barn døbt 1724)].
Glud-Hjarnø kirkebog (Bjerre herred) 1733-1739. [AO opsl. 50 (Maren Lauridsdatter død 1735]].
Glud-Hjarnø kirkebog (Bjerre herred) 1780-1797. [AO opsl. 74 (Søren Mogensen død 1786].
Brejl, Erik: Jensgård gods skifteprotokol 1719-1790. På Internettet. [Søren Mogensen i Stenvad: Nr. 89]. [Set 01.03.2013].