Oluf Christensen & Maren Christensdatter

Fra Min Jyske Slægt
Skift til: navigering, søgning
Oluf Christensen
FødtCa. 1714
Tipsmark, Vejrum Sogn, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt
DødDecember 1786 (72 år)
Tipsmark, Vejrum Sogn, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt
HvilestedBegravet 28.12.1786 på Vejrum kirkegård
Ægtefælle(r)Maren Christensdatter
ForældreChristen Tipsmark?
Maren Christensdatter
FødtCa. 1727
Vejrum Sogn, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt
DødMarts 1772 (44 år)
Tipsmark, Vejrum Sogn, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt
HvilestedBegravet 6.3.1772 Vejrum kirkegård
Ægtefælle(r)Oluf Christensen
ForældreUkendte

Oluf Christensen blev født i Vejrum Sogn i gården Tipsmark omkring 1714. Da kirkebogen for Vejrum sogn ikke er ført i tidsrummet 1711-1727, kan hans fødsel ikke verificeres. Men han kan være søn af den Christen Tipsmark, som bl.a. fik en datter døbt Johanne den 10. september 1699.

Den 30. september 1745 blev Oluf Christensøn i Tobsmark copuleret i Vejrum kirke med Maren Christensdatter fra Søllergård i Vejrum sogn. Hun blev født omkring 1727, og heller ikke hendes fødsel kan nærmere præciseres.

Oluf Tipsmark og Maren Christensdatter fik en del børn:

  1. Christen Olufsen (døbt febr. 1747, begravet 12.3.1747).
  2. Maren Olufsdatter (døbt 31.8.1749, død efter 1795). Maren Olufsdatter Tibsmark blev gift i Vejrum kirke 6.7.1770 med Nicolaj Christensen Villemos. De boede ved folketællingen i 1787 på en gård i Trabjerg i Borbjerg sogn. Da der blev skiftet efter hendes afdøde mand i 1795, blev hendes bror Christen Olufsen fra Engsnap i Vejrum udpeget som hendes lavværge.
  3. Christen Olufsen (døbt 12.8.1753, død 9.5.1813 i gården Engsnap i Vejrum).
  4. Christian Olufsen (døbt 24.10.1756, død 26.6.1801. Han opholdt sig ved folketællingen 1801 hos søsteren Mariane Olufsdatter i Tipsmark og blev omtalt som ”Konens svage broder”.
  5. Anders Olufsen Tipsmark (døbt 27.5.1759, død 1782, 23 år gammel).
  6. Marianne Olufsdatter (døbt 28.2.1762, død 8.6.1807. Hun blev gift 31.5.1787 med kongebrev med Jens Christensen fra Brusen i Mejrup sogn. Hun blev ved giftermålet fejlagtigt indskrevet som Maren Olufsdatter i kirkebogen. Jens Christensen overtog Tipsmark efter sin svigerfar, og han døde i 1815 og blev begravet den 27. januar, 57 år gl..
  7. Anna Margarethe Olufsdatter (døbt 2.7.1768).

Maren Christensdatter blev begravet på Vejrum kirkegård den 6. marts 1772, 44 år gammel. Oluf Christensen døde i december 1786, og han blev begravet på Vejrum kirkegård den 28. december 1786. Han var da 72 år og 6 mdr. gammel og blev kaldt Oluf Tobsmarck.

Kilder


Gården Tipsmark i Vejrum

Gårdens navn blev udtalt som Tøsmark, iflg. Oluf Nielsen: Hist.-top. Efterretn. om Hjerm og Ginding herreder, s. 61. I Chr.5's matrikel blev gårdens navn også skrevet som "Tøsmark".

Gården Engsnap var en gård i ejerlavet Den mellemste Del, Vejrum og den havde matrikelnr. 13. – I dag ligger den som matr.nr. 3 m.fl. i ejerlavet Sir Gårde, Sir og har et areal på ca. 49 ha.
Ejendommen har eksisteret fra før Chr. V's matrikel 1688, hvor hartkornet blev sat til 6,67 tdr. og det dyrkede areal til 34,3 tdr. land.
Kun to generationer af slægten har boet på gården, nemlig Christen Olufsen,, der blev fæster omkring 1783. Christen Olufsen døde i 1813, hvorefter svigersønnen Niels Nielsen, der var gift med datteren Birgitte, overtog fæstet. De havde fæstet indtil 1827, hvor de måtte forlade gården på grund af fattigdom, og de blev efterfulgt af Laurs Poulsen fra Sir.
Christen Christensen fra Mejrup fæstede gården i 1833 og købte den til selveje i 1872. I 1878 solgte han ejendommen til sønnen Christen Christensen. Han havde gården indtil 1.11.1906, hvor svigersønnen Ingemann Bjerre overtog den.
Gården havde i begyndelsen af 1900-tallet et hartkorn på 6 tdr. 4 skpr. 1 fdkr. 1 ¾ alb. og en ejendomsskyld på 48.000 kr. Det samlede areal var på 74 tdr. land.

Tipsmark brændte i begyndelsen af november 1908. Den 9. november 1908 kunne man læse i avisen Vestkysten, at Gaarden ”Tipsmark” i Vejrum er totalt nedbrændt.1 Kalv og Fjerkræet indebrændte, ligeledes brændte alt Indboet. Indel formenes opstaaet fra en Lampe i Bryggerset. Og et par dage efter bekendtgjorde Rendal i samme avis, at hele gårdens besætning bestående af 16 malkekøer, 18 ungkreaturer og kalve samt en griseso med grise m.m. skulle bortsælges ved en offentlig auktion den 14. november ved Hjerm St.
Mads Bjerre Knudsen overtog gården efter sine forældre i 1938 med 76 tdr. land jord. I "Vort sogns historie i 100 år" står der, at gården på det tidspunkt havde været i slægtens eje siden 1907 og at den blev genopført efter en brand i 1909.


Kilder

  • Avsumgård Gods. Fæsteprotokol 1719-1827, fol. 302. - Fæste 9.4.1813 til Niels Nielsen efter Christen Olufsen. - Onlineadgang.
  • Hjerm-Ginding Herredsfoged. Realregister, Hjerm-Ginding. 1844 Vejrum I B78A-SP178 – 1957. – Matr. No 13 Sognets mellemste Deel. – Onlineadgang.
  • Hjerm-Ginding Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol. 1871 Hjerm-Ginding - 1872 Hjerm-Ginding. – Skøde 1.2.1872, læst 2.3.1872 fra Ausumgaard til Christen Christensen. – Onlineadgang.
  • Hjerm-Ginding Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol. 1877 Hjerm-Ginding - 1878 Hjerm-Ginding. - Skøde 28.9.1878 Fra Christen Christensen til sønnen Christen Christensen. – Onlineadgang.

Litteratur

  • Vort sogns historie i 100 år. Indledn. af Salomon J. Frifelt. Historisk Forlag, 1950 (med indhold fra Hjerm, Ginding Skodborg og Vandfuld herreder i Ringkøbing amt). S. 383. - Mads Bjerre Knudsen, Gdr., „Tipsmark", Vejrum, Hjerm. - Onlineadgang.

Noter