Forskel mellem versioner af "Ottosminde"

Fra Min Jyske Slægt
Skift til: navigering, søgning
Linje 25: Linje 25:
 
Jens Hansen døde den 22. september 1833, men det var først i 1838, at Hans Jensen fik fæstebrev på gården, som ”Faderen Jens Hansen havde i Fæste, men er fradød”. <br/>
 
Jens Hansen døde den 22. september 1833, men det var først i 1838, at Hans Jensen fik fæstebrev på gården, som ”Faderen Jens Hansen havde i Fæste, men er fradød”. <br/>
  
Hans Jensen fik fæstebrev på gården den 24. juli 1838. Den blev beskrevet som "hvilken Gaard med sit Tilliggende Hartkorn Ager og Eng 5 Tdr 2 Skpr samt den Andeel i Skovskylden, som siden Udskiftningen er: 1 Skpr. 2 Fd, 1 Alb". Bygningerne blev beskrevet således: Stuehuset var på seksten fag, og undertømmeret var eg og overtømmeret lidt af hvert. Der var murede vægge til gårdsiden og klinede vægge mod syd og på gavlen. På taget var der strå. Der var tre stuer i de ni fag med en skorsten og et ildsted, fire fag var til bryggers med skorsten og bageovn samt forstue, og i de tre sidste fag var der tørvehus og et hugge–hus. De øvrige længer var af samme bygningsmaterialer som stuehuset. Vestlængen var på syv fag, hvor der var indrettet aftægtsstue med skorsten og ildsted i de to fag, to fag var til korngulv, to fag til indkørselsport og et fag til fåresti. Nordlængen, der var lade og lo, var på tretten fag. Østlængens ni fag var indrettet til stald bortset fra to fag til en vognport.<br/>
+
Hans Jensen fik fæstebrev på gården den 24. juli 1838, "hvilken Gaard med sit Tilliggende Hartkorn Ager og Eng 5 Tdr 2 Skpr samt den Andeel i Skovskylden, som siden Udskiftningen er: 1 Skpr. 2 Fd, 1 Alb". Bygningerne blev beskrevet således: Stuehuset var på seksten fag, og undertømmeret var eg og overtømmeret lidt af hvert. Der var murede vægge til gårdsiden og klinede vægge mod syd og på gavlen. På taget var der strå. Der var tre stuer i de ni fag med en skorsten og et ildsted, fire fag var til bryggers med skorsten og bageovn samt forstue, og i de tre sidste fag var der tørvehus og et hugge–hus. De øvrige længer var af samme bygningsmaterialer som stuehuset. Vestlængen var på syv fag, hvor der var indrettet aftægtsstue med skorsten og ildsted i de to fag, to fag var til korngulv, to fag til indkørselsport og et fag til fåresti. Nordlængen, der var lade og lo, var på tretten fag. Østlængens ni fag var indrettet til stald bortset fra to fag til en vognport.<br/>
  
 
Gården blev købt til selveje fra Palsgård i 1856 for 3683 Rd. 2 Mk. Købekontrakten er dateret 30. oktober 1856, og som sælger underskrev Holger Reedtz' enke Asta Tugendreich Adelheid Reedtz.
 
Gården blev købt til selveje fra Palsgård i 1856 for 3683 Rd. 2 Mk. Købekontrakten er dateret 30. oktober 1856, og som sælger underskrev Holger Reedtz' enke Asta Tugendreich Adelheid Reedtz.

Versionen fra 19. mar 2017, 16:12

Ottosminde
Img650.jpg
'
NavnOttosminde
AdresseOverbyvej 57B, Overby, 7130 Juelsminde
Matrikel nummer15a, As sogn, Bjerre herred, Vejle amt
EjerlavKirkholm By, As Sogn
ByggeårEfter 1858

Ottosminde ligger lidt uden for landsbyen Overby i As sogn, men lå oprindelig inde i Overby.

Gårdens er opkaldt efter Otto Arenfeldt Reedtz, som var født på Palsgård i 1802. Han blev ejer af Tamdrup Bisgård, men bevarede kontakten til vennerne på Palsgårdegnen, heriblandt Hans Jensen og hustru. De havde en fælles interesse i den grundvigske vækkelse, der herskede på egnen fra midten af 1850'erne og som havde pastor Carl Fog i Skjolde som samlingspunkt.

Ejendommens historie før udflytningen:
Niels Andersen overtog fæstet af gården i 1774 efter Morten Jepsen, der var død i april 1774. Samtidig giftede han sig med enken på gården, Maren Rasmusdatter.
Morten Jepsens datter Margrethe Mortensdatter giftede sig med Jens Hansen fra Hosby den 9. august 1788, og i 1790 overtog han fæstet af hendes fødehjem efter hendes stedfar Niels Andersen. Fæstebrevet er ikke indført i Palsgårds fæsteprotokol 1776-1848, men findes i en pakke med fæstebreve[1]. Heri står: ”Jeg Holger Reedtz til Palsgaard og underliggende Gods … stæder og fæster til een af mit Godses unge Mandskab Jens Hansen, barnefød i Hosbye den mig tilhørende Gaard i Overbye, som hidtil har været beboet af Niels Andersen, men for ham godvillig haver opladt og afstanden, hvilken Gaard der efter den i Assens Sogn passerede Jorddelingsforretning svarer af Hartkorn nye Landmaalingsmatricul Agger og Eng 5 Tdr. 2 Skpr. 2 Fjdkr. Samt giver aarlig Landgilde 5 Rdlr. og 4 Mark foruden 1 Lam, 1 Gaas, 1 par Høns og 1 snees Æg … ”.
I forbindelse med overtagelsen af fæstet, blev der foretaget syn på gården i 1790, og ud fra den beskrivelse kan vi forestille os, hvordan gården har set ud. Det var en 4-længet gård med stuehus mod syd, stald i østlængen, lade og lo i nord-længen og tørvehus, port og fåresti i vestlængen. Gården trængte generelt til en større renovering, og derforuden fik Jens Hansen bevilget en del kreaturer.

Ifølge jordebogen 1801 ved Palsgård gods boede Jens Hansen i ejendommen med matr. nr. 19.

Niels Jensen var ikke nogen gammel mand, da han afstod fæstet til Jens Hansen og gik på aftægt. Han døde først i 1798. Hans enke Maren Rasmusdatter døde i 1811, 88 år gammel. Jens Hansen døde den 22. september 1833, men det var først i 1838, at Hans Jensen fik fæstebrev på gården, som ”Faderen Jens Hansen havde i Fæste, men er fradød”.

Hans Jensen fik fæstebrev på gården den 24. juli 1838, "hvilken Gaard med sit Tilliggende Hartkorn Ager og Eng 5 Tdr 2 Skpr samt den Andeel i Skovskylden, som siden Udskiftningen er: 1 Skpr. 2 Fd, 1 Alb". Bygningerne blev beskrevet således: Stuehuset var på seksten fag, og undertømmeret var eg og overtømmeret lidt af hvert. Der var murede vægge til gårdsiden og klinede vægge mod syd og på gavlen. På taget var der strå. Der var tre stuer i de ni fag med en skorsten og et ildsted, fire fag var til bryggers med skorsten og bageovn samt forstue, og i de tre sidste fag var der tørvehus og et hugge–hus. De øvrige længer var af samme bygningsmaterialer som stuehuset. Vestlængen var på syv fag, hvor der var indrettet aftægtsstue med skorsten og ildsted i de to fag, to fag var til korngulv, to fag til indkørselsport og et fag til fåresti. Nordlængen, der var lade og lo, var på tretten fag. Østlængens ni fag var indrettet til stald bortset fra to fag til en vognport.

Gården blev købt til selveje fra Palsgård i 1856 for 3683 Rd. 2 Mk. Købekontrakten er dateret 30. oktober 1856, og som sælger underskrev Holger Reedtz' enke Asta Tugendreich Adelheid Reedtz.

Ejendommens historie efter udflytningen:

Chr. Nielsen solgte i 1925 gården (matr.nr. 15a, 15g og 16f) til Thomas Kr. Rasmussen. Skødet er dateret 27.2.1925. Han havde gården i en lang årrække, indtil den i 1971 igen kom i slægtens eje, da et barnebarn af Chr. og Louise Nielsen fik skøde på gården. Dette skøde blev tinglyst den 22.4.1971.

Billeder

Kilder

Før udflytningen:
Palsgård fæsteprotokol 1776-1848 fol. 231b. Også i digital udgave. [Fæstebrev 24.7.1838 til Hans Jensen efter faderen Jens Hansen].
Bjerre-Hatting Herredsfoged. Matrikel for Bjerre Herred [1844]. Fol. 145. Også i digital udgave. [Opsl. 143: Overby By – Matr. No. 15].
Bjerre Herredsfoged. Skøde- og Panteprotokol 1856-58 s. 343-343b. [SAV B-067 - SP-3].

Efter udflytningen:
Bjerre Herredsfoged. Realregister. 1858 As B67-SP38 – 1958. Også på internettet via AO.

Indskannede tingbøger 1927-2000. Midtjylland - Horsens - 55 Kirkholm By, As 1100151 48 - Nr. 753. Også i digital udgave. [Opsl. 764: Ottosminde Matr.nr. 15a].


Litteratur

Anetavle for Rasmus Rasmussen og Maren Jensdatters børn.
Bønnelycke Jørgensen, Johan: Slægten Reedtz på Palsgaard og Tamdrup Bisgaard samt dennes efterslægt. Horsens, 1971. 124 s. [Især s. 65].

Noter

  1. Fæstebrevet og den efterfølgende synsforretning er afskrevet og findes i slægtsbogen ”Anetavle for Rasmus Rasmussen og Maren Jensdatters børn”.