Poul Henriksen & Kirsten Christensdatter

Fra Min Jyske Slægt
(Omdirigeret fra Poul Henriksen)
Skift til: navigering, søgning
Poul Henriksen
FødtCa. 1659
Staby Sogn?, Ulfborg Herred, Bøvling Amt
DødMarts 1717 (58 år)
Husby Sogn, Ulfborg Herred, Bøvling Amt
HvilestedBegravet 19. marts 1717 på Husby kirkegård
Ægtefælle(r)1. Kirsten Christensdatter
2. Dorothe Christensdatter Sjøgaard
ForældreHendrich Ebbesen
Kirsten Christensdatter
FødtCa. 1657
DødFebruar 1691 (34 år)
Husby Sogn, Ulfborg Herred, Bøvling Amt
HvilestedBegravet 17. februar 1691 på Husby kirkegård
Ægtefælle(r)Poul Henriksen
ForældreUkendte

Poul Henriksen blev født ca. 1659, sandsynligvis i Staby, hvor hans far Henrik Ebbesen var degn.
Han var degn i Husby og Sønder Nissum sogne fra 1689 til sin død i 1717, og han aflagde ed den 28. april 1689 i Fjaltring præstegård.
Eden havde (i et lettere tillempet sprog) følgende ordlyd[1]:

1. Jeg N., kaldet til at være degn i N. sogn, lover, at jeg vil retteligen lære mig selv og redeligen lære ungdommen dr. Morten Luthers Lille Katekismus udi sine ord og forklaringer efter Kongelig Majestæts Ordinans.
2. At jeg så vil tage vare på mit embede, indenfor og udenfor kirken, udi en sand Gudfrygtighed med bøn og påkaldelse, så ingen med Guds Hjælp nogen steder skal tage forargelse af mig eller spotte denne orden for min skyld.
3. At jeg ej vil findes modvillig imod min sognepræst, provst og bisp i nogen måde; men være min øvrighed hørig og lydig i alt det, som kristeligt og ret er. Så sandt hjælpe mig Gud og hans hellige ord. Amen.

Poul Henriksen var gift første gang med Kirstine eller Kirsten Christensdatter, der blev født ca. 1657. Hun døde i februar 1691 og blev begravet den 17. februar 1691 på Husby kirkegård, kun 11 dage efter at sønnen Henrik var blevet hjemmedøbt, hvilket han sandsynligvis blev enten den dag, han blev født eller dagen efter.

Poul Henriksen giftede sig igen med Dorothe Christensdatter Sjøgaard, der overlevede ham, og han fik i alt fald ti børn:

  1. Margrethe Poulsdatter (ca. 1680-1755). Hun blev gift med gårdfæster Oluf Jørgensen (ca. 1680-1749) i Vedersø.
  2. Anne Poulsdatter (født før 1691).
  3. Maren Poulsdatter (født før 1691).
  4. Mette Poulsdatter (født før 1691).
  5. Christen Poulsen (hjemmedøbt 10.2.1689).
  6. Henrik Poulsen (døbt 6.2.1691, død 16.2.1753 i Ulfborg).

       Børn af 2. ægteskab:

  1. Anders Poulsen (død maj 1749). Han blev degn i Staby i 1735 efter farbroderen Ebbe Henrichsen.
  2. Kirsten Poulsdatter (døbt 9.8.1703, begr. 5.4.1744 i Husby). Hun var gift med Christen Jensen Klit på Husby Klit.
  3. Anna Poulsdatter (hjemmedøbt dec. 1712).
  4. Maren Poulsdatter, der blev gift med Mads Bertelsen af Fjandgårde den 21. oktober 1731.

Poul Henriksen, der også blev kaldt Poul Degn, døde i 1717 og blev begravet på Husby kirkegård den 19. marts 1717.


 
 
 
 
NN
 
 
Ebbe Christensen Fisker
Død 1659
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
Henrik Ebbesen
Død efter 1699
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
Maren NN
Død før dec. 1659
 
 
 
 
 
 
NN
 
Poul Henriksen
Ca. 1659-1717
 
 
 
 
 
NN
 
 
NN
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
NN
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
NN
 
 
 
 
 
 
NN
 


Billeder

Kilder

Litteratur

  • Poulsen, Ejnar: Hardsyssels degnehistorie. Viborg, 1931-1934. 2 bd. bd. 1 s. 241-242 HUSBY. - Onlineadgang.
  • Stenderup Jensen, L.: Lavendler fra en skuffe. Studier til en slægtstavle for mine børn. Bd. IV, Fiskerne. Eget Forlag, 2006. - S. 206-]

Noter

  1. Kilde: Stenderup Jensen, L: Lavendler fra en skuffe, bd. 4 s. 206-2