Forskel mellem versioner af "Thomashøj"

Fra Min Jyske Slægt
Skift til: navigering, søgning
Linje 12: Linje 12:
  
 
__TOC__
 
__TOC__
Gården Thomashøj ligger i As sogn og skulle være en af de ældste gårde i Asløkke. Den har i et par omgange være slægtsgård for flere slægter, og den seneste slægt har siddet gå gården siden 1910.<br/>.
+
Gården Thomashøj ligger i As sogn og skulle være en af de ældste gårde i Asløkke. Den har i et par omgange være slægtsgård for flere slægter, og den seneste slægt har siddet gå gården siden 1910.<br/>  
 
Stuehuset er fra 1912. Avlsbygningerne består af en ældre kvægstald, svinestald fra 1965, ældre længe som oprindelig var hestestald og vognport, lade fra 1926 og maskinhus fra 1978.<br/>
 
Stuehuset er fra 1912. Avlsbygningerne består af en ældre kvægstald, svinestald fra 1965, ældre længe som oprindelig var hestestald og vognport, lade fra 1926 og maskinhus fra 1978.<br/>
  

Versionen fra 18. dec 2019, 20:43

Thomashøj
NavnThomashøj
AdresseOverbyvej 15, Asløkke, 7130 Juelsminde (Hedensted Kommune)
Matrikel nummer20a
EjerlavKirkholm By, As

Indholdsfortegnelse

Gården Thomashøj ligger i As sogn og skulle være en af de ældste gårde i Asløkke. Den har i et par omgange være slægtsgård for flere slægter, og den seneste slægt har siddet gå gården siden 1910.
Stuehuset er fra 1912. Avlsbygningerne består af en ældre kvægstald, svinestald fra 1965, ældre længe som oprindelig var hestestald og vognport, lade fra 1926 og maskinhus fra 1978.

Ifølge en jordebog fra 1683 var det en bonde ved navn Jens Sørensen, der på daværende tidspunkt var bruger af gården.
Efter ham fulgte Jens Pedersen Dall, som havde fæstet Thomashøj, længe inden han officielt fik fæstebrev på gården. Datoen på fæstebrevet er den 24. maj 1719, og det blev udstedt ifølge forordningen af 1719, der bestemte, at et fæstebrev skulle udstedes i 2 eksemplarer på stemplet papir. Det ene eksemplar fik fæstebonden, det andet var godsejerens eksemplar. Samtidig skulle det skrives ind i en protokol. Gårdens hartkorn var på det tidspunkt 5 tdr. 3 skpr. 2 fjdkr. 1 alb.
Formedelst alderdom afstod Jens Pedersen Dall den 17. oktober 1738 fæstet af gården til Hans Rasmussen.
Hans Rasmussen, der var gift med Maren Jensdatter, fik en mængde børn, og ved Palsgårds besigtigelsesforretning fra 1752 nævnes sønnerne Rasmus på 11 år og Søren på 3 år. Rasmus kom til Missergården i Klakring, og Søren, der var født i 1748, efterfulgte faderen som fæster af Thomashøj i 1780. Fæstebrevet er dateret den 10. april 1780.
Søren Hansen, der døde i 1809, havde allerede året før overdraget fæstet til sønnen Hans Jørgen Sørensen. Dette fæstebrev er udsted den 4. januar 1808.
Hans Jørgen Sørensen var født i 1779, og han døde den 22.8.1840. Hans enke Ane Kirstine Jørgensdatter drev gården videre med hjælp fra 4 voksne børn, der alle var ugifte ved folketællingen i 1845. Hun blev da kaldt Fæsterinde af Gaarden, og da hun døde i 1847, blev fæstet overtaget af sønnen Søren Hansen, der samme år blev gift med Else Marie Jeppesdatter fra gården Minelund. Søren Hansen købte gården til selveje fra godsejer Reedtz på Palsgård i 1857. Dette skøde blev underskrevet den 15.6.1857 og tinglæst den 20.7.1857.
Søren Hansen døde den 15.12.1874, hvorefter enken drev gården videre nogle år, inden sønnen Hans Jørgen Sørensen, der var født i 1849, overtog gården. Ved folketællingen i 1890 boede han alene på gården sammen med en tjenestekarl på 18 år og en voksen tjenestepige. Han forblev ugift. og i 1908, den 12. december blev der udstedt et mageskifteskøde til Jens Peder Kristiansen.
Han solgte i 1910 gården til Valdemar Chr. Sørensen. Den bestod af matriklerne 20a og 20b, og skødet blev underskrevet den 30.6.1910 (tinglæst 4.7.1910).
Valdemar Sørensen døde den 14.7.1938, og gården blev herefter overtaget af sønnen Harald Sørensen og datteren Johanne Katrine Sørensen (1913-2002), som via en skifteretsudskrift læst 7.10.1940 fik adkomst på gården. Johanne Katrine giftede sig i oktober 1940 med landbrugsmedhjælper Sigurd Marinus Knudsen, som nu fik anpart i gården (arveudlægsskøde læst 7.10.1940).
Ved overtagelsen i 1940 var der opdyrket 41 tdr. land, ejendomsskylden var 39.500 kr, og grundskylden 23.500 kr. Besætningen var på 3 heste, 12 køer, 18 ungkvæg og 7 svin.
Gården blev drevet i fællesskab af Harald Sørensen og svoger, og i 1955 fik Sigurd Knudsen skøde på hele gården.
Sigurd Knudsen døde den 16 Maj 1975, og sønnen Børge Nørup Knudsen overtog gården den 1.10.1976 fra sin mor Johanne Katrine Knudsen og fik betinget skøde på gården den 11.1.1977 og endeligt skøde den 6.9.1977. Gården blev da drevet med en mindre slagtesvineproduktion og planteavl bestående af salgsafgrøder af hvede, byg, raps og ærter. Fra 1982 var der samdrift med gården Skerrildgårdvej 8 i Breth, som Knudsen fik skøde på den 1.1.1982.


Billeder

Danmarks Miljøportal kan man finde nyere billeder af ejendommen set fra luften.


Kilder

  • Folketællingen for As sogn 1845. AO opsl. 13. (En Gaard: Ane Kirstine Jørgensdatter og husstand).
  • Folketællingen for As sogn 1890. AO opsl. 38. (Thomashøj Gaard: Hans Jørgen Sørensen og husstand).
  • Palsgård godsarkiv fæsteprotokol 1776-1848, fol. 101b. Også i digital udgave via Wadschier, opsl. 102. (Fæstebrev fra Søren Hansen til Hans Jørgen Sørensen 1.1.1808). Samt påtegning 1844.
  • Bjerre–Hatting Herredsfoged. Matrikel for Bjerre Herred 1844 fol. 146. Også i digital udgave via AO, opsl. 144 (Nye Matriculs No. 20 Thomashøi).
  • Bjerre Herredsfoged. Realregister. 1858 As B67-SP38 – 1958. Også i digital udgave via AO, opsl. 167 (Thomashøj, Matr.Nr. 20a).
  • Bjerre Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol 1885 15 B67-SP12 – 1888 fol. 614b- . Også i digital udgave via AO, opsl. 407 (Skøde tinglæst 14.11.1887 fra Else Marie Jeppesdatter til Hans Jørgen Sørensen).
  • Domstolsstyrelsen. Indskannede Tingbøger 1927-2000. Digital udgave via AO (Matr.Nr. 20a).

Litteratur

  • Mindeværket Danske Landmænd og deres Indsats. Bd. 5, 2: Vejle Amt. 1945. (S. 640-41: Om Sørensen, Harald og Svoger Sigurd Knudsen).
  • Danske gårde i tekst og billeder. Forlaget Danske Landbrug, 1987-. [Vejle amt, bd. IIa, s. 421].