Forskel mellem versioner af "Toftegården"

Fra Min Jyske Slægt
Skift til: navigering, søgning
Linje 22: Linje 22:
 
Flere oplysninger er ikke fundet om Niels Nielsen, så det vides ikke, hvor længe han var på gården, eller hvem hans eventuelle efterfølger var. <br/>
 
Flere oplysninger er ikke fundet om Niels Nielsen, så det vides ikke, hvor længe han var på gården, eller hvem hans eventuelle efterfølger var. <br/>
 
Den næste kendte bruger af gården var [[Morten Nielsen Bechling]], som blev født i Klakring i 1701 og var søn af Niels Jørgensen Bechling. Han blev gift den 25. juni 1738 i Klakring Kirke med Kirsten Hansdatter, der var datter af Hans Sørensen Degn fra As Sogn, og det formodes, at han omtrent samtidig overtog fæstet af gården. <br/>
 
Den næste kendte bruger af gården var [[Morten Nielsen Bechling]], som blev født i Klakring i 1701 og var søn af Niels Jørgensen Bechling. Han blev gift den 25. juni 1738 i Klakring Kirke med Kirsten Hansdatter, der var datter af Hans Sørensen Degn fra As Sogn, og det formodes, at han omtrent samtidig overtog fæstet af gården. <br/>
Morten Nielsen Bechling og Kirsten Hansdatter fik otte børn, hvoraf flere døde som helt små: Toni Mortensen (1739-1739), Anne Mortensdatter (1740-1748), Maren Mortensdatter (født 1743-1796), barn (født og død 1746), Hans Mortensen (1747-1747), Anne Mortensdatter (1749), Lave Mortensen (1751-1826), Hans Mortensen (født 1755). Derudover havde Morten Nielsen Bechling en søn, Jørgen Mortensen Fynbo, som var født uden for ægteskab i 1733. Han blev fæstegårdmand i Breth i Barrit Sogn, men opretholdt kontakten med sin fader og sine halvsøskende i Klakring, og han blev tilsynsværge for halvbroderen Lave Mortensens tre umyndige børn, da deres mor døde i 1797. Og på den anden side blev Lave Mortensen formynder for Jørgen Mortensen Fynbo's umyndige børn i 1799. <br/>
+
Morten Nielsen Bechling og Kirsten Hansdatter fik otte børn, hvoraf flere døde som helt små: Toni Mortensen (1739-1739), Anne Mortensdatter (1740-1748), Maren Mortensdatter (født 1743-1796), barn (født og død 1746), Hans Mortensen (1747-1747), Anne Mortensdatter (1749), Lave Mortensen (1751-1826), Hans Mortensen (født 1755). Derudover havde Morten Nielsen Bechling en søn, [[Jørgen Mortensen Fynbo & Birthe Jensdatter|Jørgen Mortensen Fynbo]], som var født uden for ægteskab i 1733. Han blev fæstegårdmand i Breth i Barrit Sogn, men opretholdt kontakten med sin fader og sine halvsøskende i Klakring, og han blev tilsynsværge for halvbroderen Lave Mortensens tre umyndige børn, da deres mor døde i 1797. Og på den anden side blev Lave Mortensen formynder for Jørgen Mortensen Fynbo's umyndige børn i 1799. <br/>
  
 
Morten Nielsen Bechling overdrog i 1774 fæstet af gården til sønnen Lave Mortensen, der da var 23 år gammel. Men faderen Morten Nielsen var blevet gammel og affældig (73 år), og han kunne ikke mere overkomme at drive gården og holde bygningerne vedlige. De var ifølge fæstebrevet til Lave Mortensen meget brøstfældige, som er et gammelt udtryk for, at de trængte til at blive renoveret. Samtidig forpligtede Lave Mortensen sig til at yde sine gamle forældre aftægt, ligesom han også skulle være med til at udrede omkostningerne ved den udskiftningsforretning, som på det tidspunkt var i gang for Klakring Bys vedkommende. <br/>
 
Morten Nielsen Bechling overdrog i 1774 fæstet af gården til sønnen Lave Mortensen, der da var 23 år gammel. Men faderen Morten Nielsen var blevet gammel og affældig (73 år), og han kunne ikke mere overkomme at drive gården og holde bygningerne vedlige. De var ifølge fæstebrevet til Lave Mortensen meget brøstfældige, som er et gammelt udtryk for, at de trængte til at blive renoveret. Samtidig forpligtede Lave Mortensen sig til at yde sine gamle forældre aftægt, ligesom han også skulle være med til at udrede omkostningerne ved den udskiftningsforretning, som på det tidspunkt var i gang for Klakring Bys vedkommende. <br/>

Versionen fra 25. apr 2022, 20:35

Samsinggården / Toftegården
NavnSamsinggården / Toftegården
AdresseSverrigsvej 2, Klakring, 7130 Juelsminde (Hedensted Kommune)
Matrikel nummer29a m.fl.
EjerlavKlakring By, Klakring


Indholdsfortegnelse

Toftegården i Klakring blev ved den nye matrikulering, der trådte i kraft den 1. januar 1844, tildelt matrikelnummeret 29, og ejerlavet er Klakring By, Klakring. Gårdens bygninger eksisterer ikke mere, de blev nedbrudt i 2006, da området skulle udstykkes til parceller til helårsbeboelser samt til landbrugsformål. Matrikelnummer 29a og udstykningerne 29m – 29t ligger nord for Samsinggårdvej og Sverrigsvej, og vestenden af jordstykket er Klakring Stationsvej, mens den østlige ende støder op til Klakringvej.

Sådan endte historien om en landbrugsejendom, som op gennem tiden har været hjem og arbejdsplads for mange mennesker og generationer.

De første oplysninger, der er bevaret om ejendommen, er fra Frederik d 3’s matrikel fra 1664, hvoraf det fremgår, at brugeren var Johanne Niels Jensens, og det må forstås som Niels Jensens efterlevende hustru Johanne. Hartkornet var 3 tdr. 4 skp. (3-4-0-0).
Christian d 5’s matrikel blev indført i 1688, og forarbejderne hertil blev udarbejdet i årene 1681 til 1688 (markbøger og modelbøger). Ifølge denne matrikel var Niels Nielsen bruger af ejendommen matr.nr. 28 i Klakring, og gården var fæstegård under Jensgård i Glud Sogn.
Flere oplysninger er ikke fundet om Niels Nielsen, så det vides ikke, hvor længe han var på gården, eller hvem hans eventuelle efterfølger var.
Den næste kendte bruger af gården var Morten Nielsen Bechling, som blev født i Klakring i 1701 og var søn af Niels Jørgensen Bechling. Han blev gift den 25. juni 1738 i Klakring Kirke med Kirsten Hansdatter, der var datter af Hans Sørensen Degn fra As Sogn, og det formodes, at han omtrent samtidig overtog fæstet af gården.
Morten Nielsen Bechling og Kirsten Hansdatter fik otte børn, hvoraf flere døde som helt små: Toni Mortensen (1739-1739), Anne Mortensdatter (1740-1748), Maren Mortensdatter (født 1743-1796), barn (født og død 1746), Hans Mortensen (1747-1747), Anne Mortensdatter (1749), Lave Mortensen (1751-1826), Hans Mortensen (født 1755). Derudover havde Morten Nielsen Bechling en søn, Jørgen Mortensen Fynbo, som var født uden for ægteskab i 1733. Han blev fæstegårdmand i Breth i Barrit Sogn, men opretholdt kontakten med sin fader og sine halvsøskende i Klakring, og han blev tilsynsværge for halvbroderen Lave Mortensens tre umyndige børn, da deres mor døde i 1797. Og på den anden side blev Lave Mortensen formynder for Jørgen Mortensen Fynbo's umyndige børn i 1799.

Morten Nielsen Bechling overdrog i 1774 fæstet af gården til sønnen Lave Mortensen, der da var 23 år gammel. Men faderen Morten Nielsen var blevet gammel og affældig (73 år), og han kunne ikke mere overkomme at drive gården og holde bygningerne vedlige. De var ifølge fæstebrevet til Lave Mortensen meget brøstfældige, som er et gammelt udtryk for, at de trængte til at blive renoveret. Samtidig forpligtede Lave Mortensen sig til at yde sine gamle forældre aftægt, ligesom han også skulle være med til at udrede omkostningerne ved den udskiftningsforretning, som på det tidspunkt var i gang for Klakring Bys vedkommende.
Lave Mortensen blev den 18.10.1776 gift med Ingeborg Mortensdatter. Hun var datter af Morten Jørgensen i Klakring og blev født i 1754. Lave og Ingeborg fik ni børn, hvoraf kun tre blev voksne, nemlig Morten født i 1778, Ane født i 1783 og Kirstine født i 1785. Ved folketællingen i 1787 var der som medhjælpere på gården tre tjenestekarle.

Lave Mortensen mistede sin hustru Ingeborg i julen 1796. Hun blev begravet den 30. december 1796, og hun blev kun 42 år gammel.
Nu stod gården uden husmor. Den ældste datter var kun 13 år, og der var tilsyneladende ingen tjenestepige, så Lave Mortensen måtte ud og finde sig en ny kone. Det blev den 18-årige møllerdatter i Ashoved Mølle i nabosognet As, Johanne Jensdatter Winther, som blev ny kone på gården, og hun og Lave Mortensen, der da var 45 år gammel, blev trolovet i marts 1797 og holdt bryllup den 16. juni 1797.
Med sin kone nr. to fik Lave Mortensen fire børn: Jens (1798), Jørgen (født og død 1800), Ingeborg (1800), Abelone (født 1802). Af disse blev kun Abelone blev nævnt som arving efter faderen i 1826.
Ved folketællingen i 1801 var der af medhjælpere den ugifte søn Morten på 22 år samt en tjenestedreng på 16 år.
Laue Mortensen døde den 30. marts 1826, og igen måtte den efterlevende ægtefælle ud og søge en ny partner. Johanne Jensdatter, 48 år, og Peder Rasmussen (30 år), som også var fra Klakring, giftede sig den 1. juli 1826 i Klakring Kirke, og Peder Rasmussens fæstebrev er indført i Barritskov Gods’ fæsteprotokol den 8. august 1826.

Ved folketællingen i 1834 bestod husstanden foruden mand og kone også af en 16-årig pige, Johanne Mortensdatter, som var datter af konens første mands ældste søn Morten Lauesen, samt den 6-årige Anne Johanne Jørgensdatter, som var konens barnebarn.
Som medhjælpere var der to karle og en tjenestepige.

Ved folketællingen i 1845 boede de to piger, som nu var 27 og 17 år gamle stadig på gården, og nu var barnebarnet Laue Jørgensen på 7 år også kommet i pleje hos mormoderen. Han var en bror til Anne Johanne Jørgensdatter. Herudover var der to unge tjenestekarle.

Peder Rasmussens hustru Johanne Jensdatter døde den 16. maj 1849. Enkemanden var dog ikke sen til at indgå nyt ægteskab. Efter en måneds trolovelsestid blev han gift den 27. oktober 1849 med den 24 år yngre Sidsel Marie Jensdatter. Hun var datter af smed Jens Christensen i Klakring.

 

Den 6. december 1858 er en vigtig dato i ejendommens historie, for den dag blev skødet på gården tinglæst ved Bjerre-Hatting Herreders Ret, så Peder Rasmusen nu kunne kalde sig retmæssig ejer af den tidligere fæstegård:

Retsdagen den 6te December 1858

Skjøde

Henrik Jørgen, Greve af Scheel, Kammerherre, Ridder af Dannebroge, Besidder af Stamhuset Rosenkrantz gjør vitterligt: at da jeg ved Kongelig allernaadigst Bevilling af 10de December 1852, læst for Bjerre-Hatting Herreders Ret den 17de Januar 1853, er tilladt at maatte afhænde Fæstegodset under Stamhuset Rosenkrantz, at have afhændet efter vedfølgende Kjøbecontract af 2den Februar 1857, ligesom jeg og herved sælger, skjøder og afhænder fra mig og Stamhusets S….. med de Herligheder, Rettigheder og Byrder, som Stamhuset har eiet samme, Gaarden Matr: No 29 i Klakring By og Sogn, Bjerre Herred under Barritskov Gods, som Peder Rasmussen har havt i fæste, til bemeldte Peder Rasmussen, saaledes som denne Gaard nu, efter at de af mig forbeholdte parceller Matr: No 29b og 29d af hartkorn 3 Skpr:, 1 Fdkr: 2½ Alb: med Gammelskat 3 rd 88 Sk ere fraskilte ifølge Indenrigsministeriets Skrivelse af 29de Mai S.A:er staaende for Hartkorn under Matr No 29 a 2 Tdr, 6 Skpr 3 Fdkr 2 Alb og Gammelskat 25 Rd 92 Skl samt Parcel Matr No 32d af Hartkorn ” ” 2 ” ¼ ” og Do. ” 33
Summa Hartkorn og Gammelskat 2 Tdr 7 Skpr 1 Fdkr 2 ¼ Alb og ” 26 Rd 29 Sk
Og da der for denne Gaard med dens paastaaende Bygninger, tilligende Jorder, tilhørende Besætning, Inventarium, samt Sædekorn, der alt i Fortiden er overleveret med Gaarden acorderede Kjøbesum 4300 rd skriver Fire Tusinde og Tre Hundrede Rigsdaler Rigsmønt nu er betalt, i Overensstemmelse med Kjøbscontracten, saa overdrages da i dette Skjøde omhandlede Eiendom med Tilliggende og Tilhørende til fri Brug og Afbenyttelse til Kjøberen Peder Rasmussen, fri for hver Mands Tiltale, med en R…., som Kjøbecontractens 5te Post har, der lyder: ”Forhæftelsen til Nationalbanken paahviler Eiendommen efter den af Sælgeren udstedte Forskrivning, men …. Retten er fraskilt og vedkommer ikke eller kan nogensinde fordres af Kjøberen eller nogen … Besidder af den her solgte Eiendom”. Dette Skjøde er vedhæftet kort over Eiendommen, ifølge Plakaten af 21de April 1848, og efter Lov af 4de Juli 1850 udstedt paa stemplet Papiir af 4de Klasse og man derefter i Afgiften til Kongens Kasse og ….gebyr nyde de Lettelser, som Loven bestemmer. ---- Ifølge 7de Post i den allernaadigste Bevilling af 10de December 1852 indsendes dette Skjøde til Justitsministeriet, for at forsyne med høysammes Paategning. Til Stadfæstelse under min Haand og Segl. Barritskov den 5te October 1858. H:J: Scheel. – L:L:. Der er for Refusionscontrollens Vedkommende ikke Noget til Hinder for, at dette Skjøde thinglæses.    Justitsministeriet, 27de November 1858.
P:M:V:      O:Stephensen.      F: Brinck Seidelin      Læst under Bjerre Herred Ret Mandagen den 16te December 1858 og indført i Skjøde og Pantebogen N: 7 Folio 97 og Register
Folio 26.   Kjøbscontract og autoriseret Kort vedhæftes.         G. Tillisch

Peder Rasmussen og Sidsel Marie fik sønnen Rasmus Pedersen den 16. januar 1853. Og da Peder Rasmussen, nu med tilnavnet Samsing, døde den 9. maj 1862, blev enken Sidsel Marie Jensdatter siddende i uskiftet bo og drev gården videre, indtil sønnen Rasmus Pedersen kunne overtage den. Hans skøde på gården blev læst i Bjerre Herreds Ret den 25. september 1882, og heri står der, at ejendommen bestod af matr. nr. 29a og 32d, og at der hæftede en vejservitut til fordel for matr.nr. 29c og 32c, samt at der på en del af matr.nr. 29a hæftede en fredskovsforpligtelse.
Ejendommens værdi blev sat til 3000 kr., og aftægten til moderen, som sønnen ved overtagelsen også blev pålagt, blev værdisat til 4000 kr.
Rasmus Pedersen blev gift den 20. oktober 1876 i Klakring med Ane Marie Birgitte Kirstine Hansen, som var datter af gårdmand Hans Jørgen Nielsen i Klakring. De fik en flok børn, bl.a. sønnen Alfred Emil Pedersen, som blev født den 29. januar 1892.
Alfred Emil Pedersen var kun 23 år, da han overtog gården efter forældrene. Skødet er dateret 1. februar 1915, og gården omfattede matrikelnumrene 29a, 28h, 85 og 32d. Værdien blev sat til 28.000 kr, og samtidig overtog han den i gården værende gæld, der til Jydsk Landkreditforening var på 18.500 kr. og til Hypotekforeningen 4.000 kr.
Samtidig blev der udfærdiget en aftægtskontrakt for forældrene Rasmus Pedersen og hustru. De skulle have en bolig i ejendommens stuehus og skulle derudover have alt, hvad dertil hørte af føde, klæder, pleje, vask, lægehjælp og medicin samt kørsel og et årligt kontant beløb på 200 kr.
Alfred Emil Pedersen blev den 4. december 1917 gift i Stouby Kirke med Signe Jensen fra Hyrup i Stouby Sogn. De fik flere børn, og ved folketællingen i 1940 var der fire hjemmeboende børn, hvoraf de ældste var medhjælpere på gården.
I bogværket ”Danske Landmænd og deres Indsats. Vejle Amt, bd. 2” fra 1945 omtales gården således: … Gaardens Navn er ”Toftegaard”; den er fra 1857, Stuehuset fra 1894, har været Slægtsgaard i 5 Generationer og er overtaget af Petersen 1915. Der var dengang opdyrket 28 Tdr. Land, hvilket er det samme som nu. Ejendomsskyld Kr. 25.600, Grundskyld Kr. 15.500. Besætningen var ved Overtagelsen 2 Heste, 8 Køer, 8 Ungkvæg, 20 Svin og 2 Faar, den er nu 2 Heste, 4 Køer, 6 Ungkvæg og 2 Svin. Petersen er uddannet ved Landbruget. Der dyrkes Frøavl paa Gaarden, derfor mindre Besætning.
Alfred Emil Pedersen døde som gårdejer den 10. juli 1954. Hans enke havde gården indtil 1958, hvor en ny ejer kom til. Gården vedblev med at være landbrug indtil 2006, hvor bygningerne som tidligere nævnt blev nedrevet og en del af jorden udstykket til parcelhusgrunde.


Billeder

Danmarks Miljøportal kan man finde nyere billeder af ejendommen og matriklen set fra luften.


Kilder

  • Klakring kirkebog 1687-1755. – (MNB gift 1738), (LM gift 1776),
  • Klakring kirkebog 1783-1814. – (IMD død 1796), (LM gift 2. gang 1797,
  • Klakring kirkebog 1815-1837. – (LM død 1826), (PR og JJD gift 1826),
  • Klakring kirkebog 1838-1861 . – (JJD død 1849), (PR gift 2. gang 1849), (RP født 1853),
  • Klakring kirkebog 1860-1884 . – (PR død 1862), (RP gift 1876).
  • Klakring kirkebog 1892-1908 – (AEP født 1892).
  • Klakring kirkebog 1952-1961. – (AEP død 1954).
  • Folketællingen for Klakring Sogn 1787, 1801 (nr. 40), 1834 (nr. 65, 1845 (Klakring By nr. 9), 1850 (nr. 12), 1901, 1940.
  • Rentekammeret. Matriklen af 1664. Stjernholm. – Fol. 48: Johanne Niels Jensens. – Onlineadgang.
  • Rentekammeret. Christian 5.s matrikel. Markbøger samt eng-, skov- og græsningstaksationer. 1010-1011. – AO opsl. 246, 264, 289, 292, 297, 334, 348, 352, 358, 372, 566-571, 597.
  • Rentekammeret. Christian 5.s matrikel. Modelbøger. 1759, fol. 185, nr. 28. - Onlineadgang.
  • Rentekammeret. Christian 5.s matrikel. Matrikelbøger. 1823, fol. 91. – Niels Nielsen i Klakring under Jensgaard. - Onlineadgang.
  • Bjerre-Hatting Herredsfoged. Matrikel for Bjerre Herred [1844]. – Fol. 185: Ny Matriculs No. 29 Peder Rasmussen. – Onlineadgang.
  • Barritskov Gods. Fæsteprotokol. 1777-1799, fol. 141b- . – Fæste 26.11.1774 fra Morten Nielsen Bechling til Lave Mortensen. – Onlineadgang.
  • Barritskov Gods. Fæsteprotokol. 1799-1856, fol. 189- . – Fæste 8.8.1826 fra afdøde Laue Mortensen til Peder Rasmussen. – Onlineadgang.
  • Bjerre-Hatting Herredsfoged. Matrikel for Bjerre Herred. 1844, fol. 185. – Onlineadgang.
  • Bjerre Herredsfoged. Realregister. 1856 Klakring II B67-SP47 – 1952. – Matr.Nr. 29a. – Onlineadgang.
  • Bjerre Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol. 1858 7 B67-SP4 – 1862. Fol. 97-98. – Onlineadgang. – Skøde læst 6.12.1858 til Peder Rasmussen.
  • Bjerre Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol. 1881 14 B67-SP11 – 1885, fol. 194. – Skøde 25.9.1882 fra Sidsel Marie Jensen til Rasmus Pedersen. – Onlineadgang.
  • Bjerre Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol. 1912 27 B67-SP24 - 1915, fol. 882-883. – Skøde 1.2.1915 fra Rasmus Pedersen til Alfred Pedersen samt opholdskontrakt for Rasmus Pedersen og hustru. – Onlineadgang.
  • Domstolsstyrelsen Indskannede Tingbøger 1927-2000. Midtjytlland Horsens 55 Klakring By, Klakring 1100751 59. – Matr.nr. 29a. – Onlineadgang.

Litteratur

  • Glassow, Erik Krogh: Rod i Klakring. Optegnelser fra det gamle Klakring sogns historie. 1998. 133 s. – S. 77-79
  • Mindeværket Danske Landmænd og deres Indsats. Bd. 5, 2: Vejle Amt. 1945. - S. 637: Om Petersen, Alfred Emil.