Jens Andersen & Maren Jensdatter

Jens Andersen
Født	Døbt 2. april 1736 Ø. Refsgård, Ulfborg Sogn, Ulfborg Herred, Ringkøbing Amt
Død	marts 1799 (63 år) Ø. Refsgård, Ulfborg Sogn, Ulfborg Herred, Ringkøbing Amt
Hvilested	Begravet 8. marts 1799 på Ulfborg kirkegård
Ægtefælle(r)	1. Maren Jensdatter 2. Karen Jensdatter
Forældre	Anders Ebbesen Anne Refsgaard
Signatur

Maren Jensdatter
Født	Hj.døbt 15. juli 1736 Rørsgaard, Bur Sogn, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt
Død	Januar 1768 (32 år) Ø. Refsgård, Ulfborg Sogn, Ulfborg Herred, Ringkøbing Amt
Hvilested	Ulfborg kirkegård
Ægtefælle(r)	Jens Andersen
Forældre	Jens Knudsen Anne Mogensdatter

Anders [Ebbesen] Refsgaards søn Jens Andersen blev døbt i Ulfborg kirke den 2. april 1736. Faddere var Birthe Kjærgaard, Villem Voie [Vodde], Jens Refsgaard, Hans Bertelsen, Karen Kjærgaard og konen i Voie.

Maren Jensdatter blev født i Rørsgård i Bur sogn og hjemmedøbt den 15. juli 1736. Forældre: Jens Knudsen og Anne Mogensdatter. Hun blev båret af Povel Christensens kone i Ø. Vemb.
I 1754 flyttede hun med forældrene til Ulfborg sogn.

Jens Andersen overtog i 1759 som 23-årig Ø.Refsgård under Nr. Vosborg i fæste efter faderen Anders Ebbesen, og omtrent samtidig blev han gift med Maren Jensdatter fra Vium i Ulfborg sogn. Vielser er ikke registreret i sognets kirkebog på det tidspunkt, så årstallet kendes ikke.
De fik børnene:

1. Ane Cathrine Jensdatter (døbt 1760 i Ulfborg, gift 26.9.1786 med Christen Nielsen Burlund i Idum sogn).
2. Jens Jensen (døbt 1762 i Ulfborg, begr. 12.4.1778).
3. Anders Jensen (født 12.5.1765 i Ulfborg, død 11.5.1849 i "Kjærgaard", Ulfborg sogn).

Maren Jensdatter døde i januar 1768, og samme år, nemlig den 29. juni 1768, giftede Jens Andersen sig igen med Karen Jensdatter. De fik en dødfødt dreng (begr. 18.6.1769), en dødfødt datter (begr. 23.9.1870), et dødfødt barn (begr. 29.3.1772) samt datteren Maren Jensdatter (døbt 16.5.1773). Karen Jensdatter døde i 1798 og blev begravet den 14. marts 1798.
Ved folketællingen i 1787 var der af børn kun den 14-årige datter af 2. ægteskab samt et plejebarn på 4 år, nemlig Jens Andersens brors sønnedatter Karen Andersdatter. Derudover var der en tjenestekarl og en tjenestepige.

Ligesom det var tilfældet på mange andre godser, var der på Nørre Vosborg problemer med at få driften af hovedgården intensiveret. Det var vanskeligt at gennemføre med et hoveri, hvor bønderne mødte med de sædvanlige redskaber og gjorde det, de var vant til. Og det resulterede i, at der så ikke var så mange ressourcer til rådighed for driften af deres egen fæstegård.
En forordning af 15. april 1768 opfordrede alle, også bønderne, til at tilkendegive deres mening om, hvordan landbruget kunne forbedres, især med hensyn til hoveri, tiende, udskiftning, arvefæste og lønforhold. Forordningen nåede frem til sognene under Nørre Vosborg i pinsen 1768 og er blevet oplæst i kirkerne, således at alle er blevet informeret.
Der gik kun et par uger, så havde 16 fæstebønder formuleret et svar og sendte det til Generallandvæsenskollegiet under centraladministrationen. Heri skriver de, at Da eftersom vi ere fattige fortrængte trælbønder, der ere af hoveri saahart undertvungne, at vi icke kand føde, eller evne at holde så mange folck og bæster, som behøves til hovgierningen at giøre, og vore egne iboende steders fornøden drift.
Fæstebønderne hævdede, at Nørre Vosborg hovedgårds marker gradvis var blevet større på grund af opdyrkning af heder og gammel jord, og da en trediedel af fæstebønderne var fritaget for hoveri, var byrderne ulige fordelt, hvorfor de 16 klagende bønder foreslog, at alle fæstebønder skulle deltage i hoveriarbejdet på lige fod, og samtidig ville de gerne have nedsat landgilden. Også tiendeproblemet ønskede de ændret fra aflevering af korn til en betaling med penge. De sluttede brevet med ordene: Denne Vores dristighed hvilcken vi Enfoldig har skrefven, bede Vi allerydmygst bliver icke ilde optaget, da der kunde have veret anført Meget mere om Vi havde tordt. Vi Ønsker det Høye Collegium Guds Velsignelse, saa bede vi om et Par ord til Naadig Svar og trøst i Vores betrængte tilstand, og for at Vide om Vores bref er kommen eder til hende og Vi forbliver Deres allerydmygste Tienere.
Brevet blev underskrevet af de 16 bønder med egen hånd og fuld underskrift, og Jens Andersen i Ø. Refsgård var en af dem. Dokumentet, der er dateret 5. juni 1768, befinder sig i Rigsarkivet, Rentekammeret 432.13, Landvæsenskollegiet, journalsag nr. 141/1767-68.
Jens Andersen var også en af de 3 bønder fra Ulfborg sogn, som der i 1771 blev ført retssag imod, fordi de ikke havde afleveret deres skyldsmør (en del af landgilden) på Nørre Vosborg den 26. august, som de skulle. Fæstebønderne mødte op i retten uden juridisk forsvarer og lod Jens Andersen føre ordet. Han argumenterede med, at der ikke stod noget i hans fæstebrev om, hvornår han skulle aflevere det omtalte smør, så derfor havde han tænkt, at det måtte være tidsnok at gøre det til Mortensdag. Men det afgørende argument var dog, at han forstod kongens forordning således, at denne ”ej ville have bønderne betynget”. Og han følte nok, at han var betynget tilstrækkelig med for meget hoveri, hvilken jo netop var, hvad protestskrivelsen fra 1768 handlede om.
Ved domsafgørelsen henholdt dommeren sig til, hvad der stod i Danske Lov, men Jens Refsgård henviste til Struensee’s hoveriforordning af 1771. Det hjalp dog ikke på sagens afgørelse. De tre bønder måtte aflevere det skyldige smør eller betale 1 rdl. 3 mk. pr. lispund (1 lispund = 8 kg). Samt bede herskabet om forladelse for den udviste ulydighed. Og det gjorde de så.
Mere skete der ikke i denne sag. Men hele sagsforløbet vidner om, at de implicerede bønder var meget vidende og bevidste om, hvad der foregik på landsplan vedrørende landboforholdene. De var bekendt med endog de nyeste forordninger såsom Struensee’s hoveriforordning, og de lod ikke bare stå til, men havde en selvstændig mening om tingene og handlede derefter. Herremanden havde kunnet sætte dem fra deres fæste på grund af forseelsen, men mon ikke sandheden har været, at de var nogle af de dygtigste fæstere, som han ikke ville af med.
I 1794 klagede Jens Andersen sammen med nogle andre mænd over omfanget af hoveriet med disse ord: Vi som må og kan betale vores Kontrakt, kunde langtfra ikke indgå at forrette alt det Hoveri, som vi gør og i nogle År har været bebyrdet med . . . Gud ved, at vores Hoveri arbejde er snart at ligne ved Slaveriarbejde, thi det ophører aldrig men er et Arbejde færdig tager et andet ved, og vor Husbonde har lovet os Løsladelse fra denne Trældom, måtte indkøbe vore Steder, ligesom andre Bønder her i Nabolaget, men har aldrig villet.
Hoveriet på Nr. Vosborg var sædvanligvis 2 gangdage om ugen foruden køredage i så- og høsttiden.
Og da der i 1796 skulle underskrives en endelig aftale med godsejer Peder Tang på Nørre Vosborg om de nye hoveribetingelser , ville Jens Andersen, der nu var en ældre mand, ikke underskrive, fordi han ikke mente, at angivelsen af hovedgårdens engskifter var tilstrækkelig præcise. Men den væsentligste anke drejede sig om blandingen af gødning og jord inden udkørslen på marken. Han påstod, at det først i nyere tid var blevet sædvane, hvilket gav bønderne meget mere arbejde. Et kompromisforslag lød derefter på, at lige så mange læs jord, som godsets folk kørte ind på møddingspladsen til blanding, lige så mange læs blandet gødning skulle godsets folk selv køre ud på markerne. Det forslag gik Jens Andersen med til, og først da skrev han under på de nye hoveribetingelser.
Arkivar Birgit Løgstrup har i værket ”Nørre Vosborg i tid og rum” beskrevet sagerne, som Jens Andersen var involveret i. Hun giver denne beskrivelse af ham:
”Hvem var han egentlig, denne hovbonde, Jens Andersen Refsgård, som livet igennem protesterede mod herskabet på Nørre Vosborg? Hans fæstegård i Ulfborg sogn var en af de største under Nørre Vosborg på fire tønder, syv skæpper, et fjerdingkar, to album. Ved vurderingen af godsets fæstebønder i 1774 havde han fire heste, otte kreaturer og ti får. Det var en pæn besætning, uden at den dog skilte sig ud fra naboernes. Måske var han blot en stædig rad, men han var også vedholdende. Han havde det nok ikke fra fremmede. Da han i 1759 overtog fæstet fra sin far, forblev denne som aftægtsmand på gården, mens moderen Anne Refsgård, flyttede til en datter. Det var ganske usædvanligt på den tid. Måske var forældrenes indbyrdes forhold også anledningen til, at Jens fik fæstegård så tidligt i sit liv. Jens Andersen Refsgård havde en bestemt opfattelse af bøndernes vilkår. De var ikke rimelige, og det ville han protestere imod, når han så en lejlighed hertil, både i 1768 og i 1771 hvor han troede, at udviklingen var nået videre, end den reelt var. Og så her i 1796, hvor regeringen lagde op til forlig efter forhandling mellem parterne". [Nørre Vosborg i tid og rum, bd. 2, s. 66].
Hoveriet på Nr. Vosborg var sædvanligvis 2 gangdage om ugen foruden køredage i så- og høsttiden.

Jens Andersen døde i 1799 og blev begravet på Ulfborg kirkegård den 8. marts 1799.
I andet ægteskab var der som nævnt kun en datter Maren. Hun blev den 26. september 1796 gift med Christen Jensen Bach af Ulfborg, og de overtog gården efter Jens Andersens død i 1799.

									NN
						Ebbe Pedersen Ca. 1645-før 1708
									NN
			Anders Ebbesen Ca. 1687-1763
									NN
						Ebbe Pedersens kone Ca. 1648-1742
									NN
Jens Andersen 1736-1799
									NN
						NN
									NN
			Anne Refsgaard Ca. 1695-1760
									NN
						NN
									NN

									NN
						Knud Rørsgaard Ca. 1667-1735
									NN
			Jens Knudsen Ca. 1714-1778
									NN
						NN
									NN
Maren Jensdatter 1736-1768
									NN
						NN
									NN
			Anne Mogensdatter Ca. 1712-1782
									NN
						NN
									NN

Kilder

• Ulfborg-Råsted kirkebog 1708-1815. - AO opsl. 16 (JA født 1736), opsl. 34 (barn født 1762),
• Nørre Gørding, Vemb-Bur kirkebog 1734-1766. - AO opsl. 13 (MJD født 1736).
• Folketællingen for Ulfborg sogn 1787.
  
• Nørre Vosborg fæsteprotokol 1719-1849 fol. 10. [Fæstebrev for Jens Andersen 12.3.1759]. Også på internettet.
  
• Nr. Vosborg skifteprotokol 1754-1808 (G 438.202).

Litteratur

• Henning Kjærgaard: Slægtsbogen. Slægterne Kjærgaard og Nielsen fra 1645 (upubliceret).
  
• Jespersen, Esbern: Hoveri i Vestjylland. (i: Hardsyssels Årbog 1944, s. 5-78 ). Også i digital udgave via Historisk Samfund for Ringkøbing Amt.
  
• Kaae, Alfred: Ulfborg. Sogn og saga. Ulfborg, Kaaes forlag, 1952-1956. 2 bd. [Bd. 2 s. 95-96].
  
• Nørre Vosborg i tid og rum. Herregård i lyst og nød. Red. af Anders Bøgh, Helle Henningsen og Kristian Dalsgaard. Aarhus Universitetsforlag, 2014. 2 bd. - Især bd. 2, s. 9-77: Birgit Løgstrup: Nyadel og fæstebondens efterkommere 1687-1814 - bl.a. om fæstebonden Jens Andersen i Ø. Refsgård.