Forskel mellem versioner af "Mette Marie Christensdatter"
Bjuul (diskussion | bidrag) |
Bjuul (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 39: | Linje 39: | ||
Mette Marie blev konfirmeret i Blenstrup kirke den 11. oktober 1857. Hun fik karaktererne "Temmelig god" for kundskaber og "Meget god" for opførsel. På det tidspunkt tjente hun hos Tadesen i Dollerup, Blenstrup sogn.<br/> | Mette Marie blev konfirmeret i Blenstrup kirke den 11. oktober 1857. Hun fik karaktererne "Temmelig god" for kundskaber og "Meget god" for opførsel. På det tidspunkt tjente hun hos Tadesen i Dollerup, Blenstrup sogn.<br/> | ||
Som 20-årig (12. marts 1864) fik hun en søn Niels Peter Kristensen med karlen Peder Madsen i Horsens, og den 27. april 1867 fik hun endnu et uægte barn, [[Ole Christensen & Magdalene Christoffersen|Ole Christensen]], med [[Laurids Knudsen]] i Skibsted. At det ikke var så ualmindeligt at få et barn uden for ægteskab ses af den kendsgerning, at mellem 1865 og 1878 var 11,1% af samtlige fødsler “uægte fødsler”. <br/> | Som 20-årig (12. marts 1864) fik hun en søn Niels Peter Kristensen med karlen Peder Madsen i Horsens, og den 27. april 1867 fik hun endnu et uægte barn, [[Ole Christensen & Magdalene Christoffersen|Ole Christensen]], med [[Laurids Knudsen]] i Skibsted. At det ikke var så ualmindeligt at få et barn uden for ægteskab ses af den kendsgerning, at mellem 1865 og 1878 var 11,1% af samtlige fødsler “uægte fødsler”. <br/> | ||
| − | Det blev dog ingen af de to mænd, hun giftede sig med, men derimod med Anders Peder Hans Pedersen, kaldet Anders Øland. | + | Det blev dog ingen af de to mænd, hun giftede sig med, men derimod med Anders Peder Hans Pedersen, kaldet Anders Øland. Han var søn af ugifte Ane Dorthea Andersdatter, og født i Blenstrup sogn den 17. februar 1851. |
| + | Efter giftermålet den 4. november 1876 kunne Mette Marie selv tage sig af sine to drenge, som indtil da var blevet opdraget hos hendes forældre. | ||
“Mæt Mari” og Anders Øland boede i et hus på en høj lige uden for Blenstrup på vej mod Lindenborg. Det kaldes nu Ølandshuset og er sat pænt i stand, så det er svært at forestille sig, hvor små kår man har levet under i dette hus. Ud fra to forskellige erindringer kan vi få en fornemmelse af, hvordan huset så ud indvendigt dengang. Oldebarnet Johanne Pedersen i Blenstrup (1996) fortæller, at gulvet i stuen var en ganske almindelig stenpikning, og her var der et bord med et par stole, en slagbænk og en dragkiste. Stuens belysning var en petroleumslampe. Det inderste rum i huset var også sovekammer, og det var her, de for det meste sad. Her var der to faste senge ved indervæggen, et bord og en bilæggerovn. <br/> | “Mæt Mari” og Anders Øland boede i et hus på en høj lige uden for Blenstrup på vej mod Lindenborg. Det kaldes nu Ølandshuset og er sat pænt i stand, så det er svært at forestille sig, hvor små kår man har levet under i dette hus. Ud fra to forskellige erindringer kan vi få en fornemmelse af, hvordan huset så ud indvendigt dengang. Oldebarnet Johanne Pedersen i Blenstrup (1996) fortæller, at gulvet i stuen var en ganske almindelig stenpikning, og her var der et bord med et par stole, en slagbænk og en dragkiste. Stuens belysning var en petroleumslampe. Det inderste rum i huset var også sovekammer, og det var her, de for det meste sad. Her var der to faste senge ved indervæggen, et bord og en bilæggerovn. <br/> | ||
Om deres alderdom mindedes barnebarnet Niels Kristian Kristensen, at de foruden haven havde tre geder og nogle høns og derfor var selvforsynende med grønsager, mælk og æg. De fik 35 kr. om måneden i alderdomsunderstøttelse, men Anders Øland blev langt op i årene ved med at gå ud på lidt arbejde som f.eks. at grave tørv. Han havde altid været daglejer på de omkringliggende gårde, og han var et elskeligt menneske, som aldrig blev kaldt andet end bedstefar af Mette Maries børnebørn. “Bedstemor forstod at udnytte tiden - hun kunne godt lide at læse, og samtidig sad hun og strikkede”. Mette Marie tjente lidt ved at strikke hoser.<br/> | Om deres alderdom mindedes barnebarnet Niels Kristian Kristensen, at de foruden haven havde tre geder og nogle høns og derfor var selvforsynende med grønsager, mælk og æg. De fik 35 kr. om måneden i alderdomsunderstøttelse, men Anders Øland blev langt op i årene ved med at gå ud på lidt arbejde som f.eks. at grave tørv. Han havde altid været daglejer på de omkringliggende gårde, og han var et elskeligt menneske, som aldrig blev kaldt andet end bedstefar af Mette Maries børnebørn. “Bedstemor forstod at udnytte tiden - hun kunne godt lide at læse, og samtidig sad hun og strikkede”. Mette Marie tjente lidt ved at strikke hoser.<br/> | ||
Hun ville gerne vise, at de ikke var helt fattige, og derfor stod der altid en kaffekande og kogte på bilæggerovnen. Man kan selv forestille sig, hvordan den har smagt. Johanne Pedersen erindrer også, at der over sengen hang bagerbrød i en flettet kurv. Mette Marie syntes åbenbart, at det hørte sig til, selv om det må have været en luksus at købe brød hos bageren, og at det efterhånden blev gammelt og hårdt som sten, tog man ikke så nøje. <br/> | Hun ville gerne vise, at de ikke var helt fattige, og derfor stod der altid en kaffekande og kogte på bilæggerovnen. Man kan selv forestille sig, hvordan den har smagt. Johanne Pedersen erindrer også, at der over sengen hang bagerbrød i en flettet kurv. Mette Marie syntes åbenbart, at det hørte sig til, selv om det må have været en luksus at købe brød hos bageren, og at det efterhånden blev gammelt og hårdt som sten, tog man ikke så nøje. <br/> | ||
Der var ingen brønd ved huset, og Anders Øland måtte hver dag hente vand i Djævlehullet med sit åg. Det var besværligt at hente vand, og han mente, at to spande vand daglig var nok, så derfor blev det udnyttet til sidste dråbe og genbrugt, “inden det til slut anvendtes som vaskevand til de sure tæer”. <br/> | Der var ingen brønd ved huset, og Anders Øland måtte hver dag hente vand i Djævlehullet med sit åg. Det var besværligt at hente vand, og han mente, at to spande vand daglig var nok, så derfor blev det udnyttet til sidste dråbe og genbrugt, “inden det til slut anvendtes som vaskevand til de sure tæer”. <br/> | ||
| − | Mette Marie Øland døde den 9. juni 1931, 88 år gammel, og hun blev begravet på Blenstrup kirkegård den 16. juni 1931. | + | Mette Marie Øland døde den 9. juni 1931, 88 år gammel, og hun blev begravet på Blenstrup kirkegård den 16. juni 1931.<br/> |
| + | Anders Peter Hans Petersen Øland døde et halvt år efter den 20. januar 1932, knap 81 år gammel. Han blev begravet på Blenstrup kirkegård den 25. januar 1932. | ||
| + | |||
| Linje 73: | Linje 76: | ||
==== Kilder ==== | ==== Kilder ==== | ||
Blenstrup kirkebog 1835-1860, 1860-1879. <br/> | Blenstrup kirkebog 1835-1860, 1860-1879. <br/> | ||
| − | Blenstrup kirkebog (Hellum herred) 1925-1934. [AO opsl. 141 (død 1931)]. | + | Blenstrup kirkebog (Hellum herred) 1925-1934. [AO opsl. 141 (MMCD død 1931), 125 (APHPØ død 1832)]. |
==== Litteratur ==== | ==== Litteratur ==== | ||
Qvistorff, Helge V.: Hvor Danmark er lunere. 207 tidsbilleder, krøniker og anekdoter fra Østhimmerland. Jysk Lokalhistorisk Forlag, 1996. [s. 139-140 (nr. 180)]. | Qvistorff, Helge V.: Hvor Danmark er lunere. 207 tidsbilleder, krøniker og anekdoter fra Østhimmerland. Jysk Lokalhistorisk Forlag, 1996. [s. 139-140 (nr. 180)]. | ||
Versionen fra 6. apr 2014, 18:00
| Mette Marie Christensdatter | |
|---|---|
 ' | |
| Født | 7. maj 1843 Horsens Hedegårde, Blenstrup sogn, Hellum herred, Ålborg amt |
| Død | 9. juni 1931 (88 år) Blenstrup, Blenstrup sogn, Hellum herred, Ålborg amt |
| Hvilested | Begravet 16. juni 1931 på Blenstrup kirkegård |
| Ægtefælle(r) | Anders Peder Hans Pedersen |
| Forældre | Christen Nielsen Smed Ane Kirstine Andersdatter |
Indholdsfortegnelse
Mette Marie Christensdatter blev født i Horsens Hedegårde, Blenstrup sogn, den 7. maj 1843 og blev hjemmedøbt den 14. maj, fordi man var bange for, at hun ikke ville overleve. Hun blev opkaldt efter sin farmor Mette Marie Jørgensdatter (1777-1845).
Mette Marie var datter af Christen Nielsen Smed og hustru Ane Kirstine Andersdatter. Hendes dåb blev publiceret i Blenstrup kirke den 13. august 1843, og fadderne var gårdmand Jens Bechs hustru fra Askildrup, Ane Nielsdatter, og ungpige Jakobine Andersdatter fra Dollerup, samt husmand Anders Carlsen på Gerding Mark, ungkarl Niels Jakobsen og dreng Christen Nielsen fra Røde Mølle.
Hun blev konfirmeret i Blenstrup kirke den 11. oktober 1857 og fik da karakteren temmelig god for kundskab samt meget god for opførsel. Hun tjente da hos Tadesen i Dollerup.
Mette Marie blev konfirmeret i Blenstrup kirke den 11. oktober 1857. Hun fik karaktererne "Temmelig god" for kundskaber og "Meget god" for opførsel. På det tidspunkt tjente hun hos Tadesen i Dollerup, Blenstrup sogn.
Som 20-årig (12. marts 1864) fik hun en søn Niels Peter Kristensen med karlen Peder Madsen i Horsens, og den 27. april 1867 fik hun endnu et uægte barn, Ole Christensen, med Laurids Knudsen i Skibsted. At det ikke var så ualmindeligt at få et barn uden for ægteskab ses af den kendsgerning, at mellem 1865 og 1878 var 11,1% af samtlige fødsler “uægte fødsler”.
Det blev dog ingen af de to mænd, hun giftede sig med, men derimod med Anders Peder Hans Pedersen, kaldet Anders Øland. Han var søn af ugifte Ane Dorthea Andersdatter, og født i Blenstrup sogn den 17. februar 1851.
Efter giftermålet den 4. november 1876 kunne Mette Marie selv tage sig af sine to drenge, som indtil da var blevet opdraget hos hendes forældre.
“Mæt Mari” og Anders Øland boede i et hus på en høj lige uden for Blenstrup på vej mod Lindenborg. Det kaldes nu Ølandshuset og er sat pænt i stand, så det er svært at forestille sig, hvor små kår man har levet under i dette hus. Ud fra to forskellige erindringer kan vi få en fornemmelse af, hvordan huset så ud indvendigt dengang. Oldebarnet Johanne Pedersen i Blenstrup (1996) fortæller, at gulvet i stuen var en ganske almindelig stenpikning, og her var der et bord med et par stole, en slagbænk og en dragkiste. Stuens belysning var en petroleumslampe. Det inderste rum i huset var også sovekammer, og det var her, de for det meste sad. Her var der to faste senge ved indervæggen, et bord og en bilæggerovn.
Om deres alderdom mindedes barnebarnet Niels Kristian Kristensen, at de foruden haven havde tre geder og nogle høns og derfor var selvforsynende med grønsager, mælk og æg. De fik 35 kr. om måneden i alderdomsunderstøttelse, men Anders Øland blev langt op i årene ved med at gå ud på lidt arbejde som f.eks. at grave tørv. Han havde altid været daglejer på de omkringliggende gårde, og han var et elskeligt menneske, som aldrig blev kaldt andet end bedstefar af Mette Maries børnebørn. “Bedstemor forstod at udnytte tiden - hun kunne godt lide at læse, og samtidig sad hun og strikkede”. Mette Marie tjente lidt ved at strikke hoser.
Hun ville gerne vise, at de ikke var helt fattige, og derfor stod der altid en kaffekande og kogte på bilæggerovnen. Man kan selv forestille sig, hvordan den har smagt. Johanne Pedersen erindrer også, at der over sengen hang bagerbrød i en flettet kurv. Mette Marie syntes åbenbart, at det hørte sig til, selv om det må have været en luksus at købe brød hos bageren, og at det efterhånden blev gammelt og hårdt som sten, tog man ikke så nøje.
Der var ingen brønd ved huset, og Anders Øland måtte hver dag hente vand i Djævlehullet med sit åg. Det var besværligt at hente vand, og han mente, at to spande vand daglig var nok, så derfor blev det udnyttet til sidste dråbe og genbrugt, “inden det til slut anvendtes som vaskevand til de sure tæer”.
Mette Marie Øland døde den 9. juni 1931, 88 år gammel, og hun blev begravet på Blenstrup kirkegård den 16. juni 1931.
Anders Peter Hans Petersen Øland døde et halvt år efter den 20. januar 1932, knap 81 år gammel. Han blev begravet på Blenstrup kirkegård den 25. januar 1932.
| Anders Christensen Smed 1738-efter 1801 | |||||||||
| Niels Andersen Smed 1782-1836 |
|||||||||
| Anne Nielsdatter Ca. 1744-efter 1801 | |||||||||
| Christen Nielsen Smed 1811-1912 |
|||||||||
| NN | |||||||||
| Mette Marie Jørgensdatter 1777-1845 |
|||||||||
| NN | |||||||||
| Mette Marie Christensdatter 1843-1931 |
|||||||||
| Anders Nielsen 1750-1815 | |||||||||
| Anders Andersen (Carlsen) 1784-1863 |
|||||||||
| Kirsten Nielsdatter 1748-1820 | |||||||||
| Ane Kirstine Andersdatter 1814-1898 |
|||||||||
| Niels Jacobsen 1757-1838 | |||||||||
| Mariane Nielsdatter 1788-1859 |
|||||||||
| Ane Jensdatter 1761-1838 | |||||||||
Billeder
Mette Marie og Anders Øland.
Mette Marie og Anders Øland.
Kilder
Blenstrup kirkebog 1835-1860, 1860-1879.
Blenstrup kirkebog (Hellum herred) 1925-1934. [AO opsl. 141 (MMCD død 1931), 125 (APHPØ død 1832)].
Litteratur
Qvistorff, Helge V.: Hvor Danmark er lunere. 207 tidsbilleder, krøniker og anekdoter fra Østhimmerland. Jysk Lokalhistorisk Forlag, 1996. [s. 139-140 (nr. 180)].
Ølandshuset i Blenstrup
Matr. nr. 5 p, Dollerup by, Blenstrup
Huset blev i 1947 solgt af Peder Christensen til Søren Mikael Nielsen (1873-1964), der flyttede ind sammen med sønnen og svigerdatteren og deres to piger. Skødet fra 1947 er tinglyst 20.9.1947, og størrelsen på grunden angives at være 2 1/4 album.
På det tidspunkt var der ikke indlagt vand. Det skulle hentes i det såkaldte Djævlehul, hvor også Anders Øland i sin tid hentede vand, men Søren Mikael Nielsen fik kort efter overtagelsen lavet en brønd ved huset.
Søren Mikael Nielsen havde været gift med Andrea, født Henriksen, som døde i Blenstrup sogn i 1945. Hun var datter af Mette Marie Christensdatters søster Mariane.
Billeder af Ølandshuset
Luftbillede af Ølandshuset.
Ølandshuset i Blenstrup.
Ølandshuset i Blenstrup. (Foto: bjk 17.8.2012).
Ølandshuset i Blenstrup. Med rester af den gamle kampestensmur. (Foto: bjk 17.8.2012).
Mette Marie og Anders Ølands stue.
