Bæklund

Bæklund, Overbyvej 94, Overby, 7130 Juelsminde
Matr. nr. 8a m.fl., Kirkholm by, As sogn.
Gården ligger på sin oprindelige plads inde i Overby by. Den havde i 1700-tallet matr. nr. 10 af Overby. I 1719 var hartkornet 6-3-2-1. Ved matrikuleringen i 1844 blev hartkornet sat til 5-2-0-2½.
Gården har været fæstegård under Palsgård gods.

Ifølge registraturen "De ældste danske Archivregistraturer" kan navnet Birkelund eller Bækling føres tilbage til 1502, hvor det nævnes i et dokument. Ifølge tolkningen, som kan ses på Nordisk Forskningsinstituts hjemmeside, er det dog "ikke sikkert, at Birkelund eller Bækling i Registraturen er samme Gaard som Bæklund. Det oplyses kun, at det er en Gaard i As S. Bæklund ligger i Nærheden af det Vandløb, som ved As Kirke løber ud i As Vig"..

Beboere:
Niels Jørgensen Bechling (ca. 1677-1748) var den først kendte fæster af gården. Hans fæstebrev er indført i Palsgårds første fæsteprotokol fra 1719 fol. 3 med en bemærkning om, at han havde haft fæstet de sidste 10 år. Fæstebrevet er dateret 24. maj 1719. Vi finder ham da også i jordebogen for Palsgård gods fra 1710, og han har stadig fæstet i 1738, iflg. jordebogen 1737-38. Niels Jørgensen Bechling var gift tre gange, sidste gang med Birgitte Hansdatter (ca. 1691-1747), og han fik i alt fald otte børn.

Da der var besigtigelsesforretning på Palsgård gods i 1752, hed fæsteren Hans Nielsen Bechling (1720-1755). Han var søn af Niels Jørgensen Bechling og fik fæstebrev på gården den 27.1.1753, skønt faderen døde i 1748 og han reelt havde dyrket gården siden. I 1752 var der 7 bæster, 3 køer og 3 ungnødskalve, og der blev ydet hoveri af 1 fuld gård. Hans Bechling havde en søn Niels på 3 år.

Jens Iversen efterfulgte Hans Nielsen Bechling, der døde i 1755, og hans enke Birgitte Simonsdatter (1719-1763) giftede sig i 1756 med Jens Iversen. Han måtte dog forlade gården på grund af armod og fattigdom i 1772.

Niels Thomasen (1745-1805), der var søn af Thomas Knudsen og Maren Nielsdatter Hjulmand i Hosby, fik fæstebrev på Bæklund den 7. maj 1772. Da var gårdens hartkorn 5 tdr. 2 skp. 2 fdk, og heraf svaredes der i årlig landgilde 5 rdlr. 2 mark, 1 gås, 1 lam, 1 par høns og 1 snes æg. Niels Thomasen fik eftergivet indfæstningen på grund af gårdens ringe tilstand.
Niels Thomasen blev gift med Anne Rasmusdatter den 5. juni 1772, og de fik børnene 1. Thomas Nielsen (døbt 25.4.1773 i As sogn, død 17.12.1834 i Overby, As sogn). 2. Anne Nielsdatter (døbt 28.5.1775 i As sogn). 3. Maren Nielsdatter (døbt 27.3.1777 i As sogn). 4. Kirsten Nielsdatter (døbt 7.2.1779 i As sogn, død 22.3.1849). 5. Rasmus Nielsen (døbt 1781 i As kirke, begr. 11.10.1786). 6. Karen Marie Nielsdatter (døbt 17.1.1784 i As sogn, død 26.12.1850 i Overby, As sogn). 7. Kirsten Marie Nielsdatter (døbt 1.10.1786 i As sogn). 8. Rasmus Nielsen (døbt marts 1789). 9. Hans Nielsen (døbt 23.6.1792).
Ved folketællingen i 1787 var der også en karl og en tjenestepige på gården.
Ved folketællingen i 1801 var der ingen fremmed medhjælp, men derimod boede de fleste af børnene stadig hjemme.

Niels Thomasens ældste søn Thomas Nielsen (1773-1834) efterfulgte sin far som fæster af Bæklund. Hans fæstebrev er dateret den 1. oktober 1804, 2½ måned før faderen døde i december. Thomas Nielsen havde da allerede i flere år opholdt sig på gården, idet han også var her ved folketællingen i 1801. Han blev gift med Karen Rasmusdatter den 25. maj 1805, og de fik ni børn. Efter Karen Rasmusdatters død i maj 1822 giftede Thomas Nielsen sig med Lene Madsdatter fra Holstdal i Rårup, og de fik tre piger.

Ifølge skiftet efter Karen Rasmusdatter, var der i 1822 følgende dyr på gården:
1 sort ko (6 år), 1 sortbroget ko (6 år), 1 gammel gråbroget ko (16 år), 1 grå ko (4 år), 1 gammel gråhjelmet ko (18 år), 1 rød ko (10 år), 5 2-års studekalve, 3 spædkalve, 8 får med lam, 1 so og 2 grise, 3 gamle gæs og 15 unge. Hertil kom 4 gode arbejdsbæster á 30 rdl. (ialt 120 rdl.)
Af inventaret blev optegnet 1 beslagen vogn med tilbehør vurderet til 40 rdl., samt en tilsvarende vogn vurderet til 25 rdl., 1 plov med tilbehør, 2 jernharver.

Ved folketællingen i 1834 var der seks børn i hjemmet samt en 16-årig tjenestedreng.
Thomas Nielsen døde den 17. december 1834.

Enken Lene Madsdatter giftede sig den 9. maj 1835 med Morten Jepsen, der var avlskarl i Glud præstegård. Han købte gården til selveje fra Palsgård omkr. 1856. Efter 1844-matriklen var hartkornet 5-2-0-2½.
Ved folketællingen i 1840 var der af børn Karen Thomasdatter på 16 år, Ulrikke Sophie Thomasdatter på 8 år, samt Thomas Mortensen på 4 år. Plus en ugift tjenestekarl, Jens Jeppesen på 33 år (bror til Morten Jepsen).
Ved folketællingen i 1845 var de tre yngste børn stadig hjemme, og derforuden var der af tjenestefolk Morten Jepsens bror Jens Jepsen på 36 år og søsteren Karen Marie Jeppesdatter på 29 år samt en voksen karl fra Klakring.

Efter Morten Jepsens død i 1866 overtog hans eneste søn Thomas Mortensen gården. Han blev gift med Grethe Juelsdatter, der var et barnebarn af Christen Hansen i Katrinebjerg, As sogn.

Jens Juel Thomsen (født 1869), overtog gården efter faderen Thomas Mortensen i 1908. Ejendommen bestod da udover hovedparcellen matr.nr. 8a af matr.nr. 59d og 65c. Den var ansat til en værdi af 28.000 kr. og det medfulgte løsøre blev anslået til en værdi af 6000 kr. Køberen udstedte samtidig en panteobligation på 10.000 til sin søster Karoline Jørgine Mathilde Thomsen og forpligtede sig også til at yde sine forældre aftægt.

Ejendommen blev i 1928 solgt til S.Z. Knudsen, i 1952 til Harald Jensen og i 1957 til Hans Henning Hansen.

Billeder

• 

  Sten ved indkørslen til gården med årstallet 1502. (Privat foto - tilladelse haves).

• 

  Kilde: De ældste danske Archivregistraturer. Kbh., 1860. Bd. 2, s. 160. Også i digital udgave.

Luftfoto fra 1948-1952 i Det Kgl. Biblioteks billedsamling.

På Danmarks Miljøportal er det muligt at se nyere billeder af ejendommen set fra luften.
På Google Maps er det også muligt at finde et billede af ejendommen.

Kilder

Div. jordebøger fra Palsgård gods.
Fæstebreve fra Palsgård gods.
Fæsteprotokol fra Palsgård 1719-1784 (LAV: G 370.13).
Besigtigelsesforretning Palsgaard 1752. (LAV: G 370.21).
Folketællingen for As sogn 1787, 1801, 1834, 1840, 1845.
Bjerre Herredsfoged. Realregister. 1858 As B67-SP38 - 1958. Også på internettet.
Bjerre Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol. 1900 21 B67-SP18 – 1902, s. 136. Også på internettet via AO. [Skøde til Thomas Mortensen på matr.nr. 59d og 65c tinglæst 14.1.1901].
Bjerre Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol. 1907 25 B67-SP22 – 1910, s. 1159-1161. Også på internettet via AO. [Skøde, panteobligation og aftægtskontrakt tinglæst 22.11.1909].

Litteratur

Anetavle for Rasmus Rasmussen og Maren Jensdatters børn. [Nr. 14].
Danske Gaarde. Illustreret statistisk og historisk Haandbog for det danske Landbrug. Udarb. af J.C.B. la Cour. Aarhus, "Danske Gaarde"s Forlag, 1906-1918. 4 bd. [3. saml. bd. 1, s. 519]. Også digitalt via Slægtsforskernes Bibliotek.
Jehrbo, N.C.: En gammel Slægt fra Bjerge Herred. Selvejer–gaardmand Mads Laursen af Nøttrup og Hustru Ulricha Sophie. Jensdatter Glaso af Brandstub. Oplysninger om deres Forfædre og Efterkommere. Kolding, 1922. [Skifte efter Karen Rasmusdatter 1822, s. 137 ff.]. Også i digital udgave.