Peder Andersen & Maren Kirstine Nielsdatter

Fra Min Jyske Slægt
Skift til: navigering, søgning
Peder Andersen
FødtDøbt 29. februar 1784
Farstrup sogn, Slet herred, Ålborg amt
Død13. april 1867 (83 år)
Kølby, Farstrup sogn, Slet herred, Ålborg amt
HvilestedBegravet 19. april 1867 på Farstrup kirkegård
Ægtefælle(r)Maren Kirstine Nielsdatter
ForældreAnders Pedersen
Kirsten Nielsdatter
Maren Kirstine Nielsdatter
FødtCa. 1794
Borup, Sundersted sogn, Års herred, Ålborg amt
Død14. juli 1869 (74 år)
Farstrup sogn, Slet herred, Ålborg amt
HvilestedBegravet 18. juli 1869 på Farstrup kirkegård
Ægtefælle(r)Peder Andersen
ForældreChristen Nielsen Rasch
Katrine Larsdatter

Indholdsfortegnelse

Peder Andersen blev døbt i Farstrup kirke den 29. februar 1784, opkaldt efter sin farfar. Forældre: Anders Pedersen og Kirsten Nielsdatter. faddere ved dåben var Niels Skovhus’ datter Anna og søn Niels, pigen Anna Christensdatter fra Hornsgård, Lars Pedersens søn Søren fra Stavn og Peder Lundgaards søn Jens.
Ved folketællingen i 1801 er han ikke at finde i sognet, men den 22. november 1822 blev han gift i Gundersted kirke med Maren Kjerstine Nielsdatter fra Borup i Gundersted sogn. Forlovere ved vielsen var pigens fader Jens Nielsen i Borup[1] og Anders Christensen i Kølby.

Marie Kirstine Nielsdatter skulle egentlig hedde Christensdatter til efternavn, men hun blev opfostret hos farbroderen, skoleholder Niels Nielsen Rasch i Borup, Gundersted sogn, og kaldes derfor Nielsdatter.
Hun blev født omkring 1794-1797 i Borup, Gundersted Sogn. Gundersted sogns kirkebøgerstarter først i 1813, men i folketællingen 1801 for Gunderup sogn finder vi Christen Rasch og hustru Katrine Larsdatter med en datter Maren Kirstine Christensdatter på 3 år.

Peder Andersen og Maren Kirstine Nielsdatter fik seks børn:

  1. Kirsten Pedersdatter (født 7.7.1823 i Farstrup sogn, død 5.4.1888).
  2. Anders Christian Pedersen (født 12.6.1825 i Farstrup sogn, død 2.4.1829).
  3. Ane Kirstine Pedersdatter (født 27.12.1827 i Farstrup sogn, død 1.8.1869).
  4. Anders Christian Pedersen (født 30.3.1830 i Farstrup sogn, død 23.12.1898 i Viderup Kær, Farstrup sogn).
  5. Mette Katrine Pedersdatter (født 28.6.1832 i Farstrup sogn).
  6. Kirstine Pedersdatter (født 26.7.1835 i Farstrup sogn, død 20.4.1850).

Peder Andersen var fæster af en gård i Kølby under Krastrup gods indtil 1852, hvor han købte den til selveje for 2000 rigsdaler. I 1856 blev gården afstået til sønnen Anders Christian Pedersen, og i den anledning blev der oprettet flg. skøde- og aftægtskontrakt:

”Selvejergaardmand Peder Andersen, Kjølby, sælger, skøder og afhænder til min søn Anders Christian Pedersen den mig ifølge Skøde tinglæst 30. Marts 1853 tilhørende og iboende Gaard af Hartkorn Nr. 15 af Kjølby af Hartkorn 3 Tdr. 1 Skkp. 3 Fjdk. ½ Alb. gl. Skat 27 Rdlr. 32 Sk.; Nr. 20 af Nørkjær af Hartkorn 0 Tdr. 5 Skp. 2 Fjdk.; en Andel af Fælleslod Matrikel Nr. 61 i Kjølby af Hartkorn 1 Td. 0 Skkp. 0 Fjdk. ¼ Alb., tillige med Ejendomme, Sæd og Avl, Beholdning af Gjødning og Indebrændsel, Besætning af Kreaturer, Gaardens Avlsredskaber, samt en Del Ind- og Udboe for 1.400 Rdlr. samt Aftægt til mig og min kone Maren Kirstine Nielsdatter vores Livstid paa følgende Vilkaar:
1.
Til fri Bolig beholder vi de 4 vesterste Fag i Vaaningshuset, som han lader istandsætte til en hyggelig og beqvem Beboelse, forsynet med Fjelloft, Vinduer, Døre, Skorstene, Bageovn og Grubekedel, samt hvad behøves.
Vi forbeholder os fri Brug af Kaalhaugen vor Livstid norden for de 4 Fag Hus, som Køberen forsvarlig indhegner.
Køberen henlægger den Gødning, der skal bruges, og skaffer os vort Ildebrændsel.
Han skal forsvarlig vedligeholde vor Aftægtsbolig baade ind- og udvendig.
Vi skal have fri Adgang til Gaardens Brønd, Brygge- og Bageredskaber, og efter vores Død forbeholdes vore 2 Døtre Ret til fri Beboelse i Aftægtsboligen, saa længe de lever i ugift Stand.
2.
Af mit Ind- og Udbo har jeg ved Salget forbeholdt, hvad jeg og Kone behøver og ønsker til vor Beqvemmelighed for at kunne føre vores egen Husholdning, og disse Genstande deles efter vor Død mellem vore 2 Døtre Ane Kirstine og Mette Kathrine, dog skal vor Kakkelovn tilhøre den sidste og mine Gangklæder min Søn Anders Christian.
Af Besætningen har jeg forbeholdt mig at udtage 4 Faar og en Ko, af hvilke vi nyder Uld, Mælk og Yngel; disse skal af Køberen græsses, fodres og passes.
3.
Saa længe vi lever leveres os følgende Naturalier i gode forsvarlige Varer paa vor Bopæl: 4 Tdr. Rug, 4 Tdr. Byg, 3 Tdr. Kartofler, 3 Lisp. Flæsk fra Forenden af en Side, 10 Rdlr, 8 Pund Lystalg, 10 Lisp. Ost, 1 Pund Smør og Ugen, ½ Skp. Ærter, 10 Gjæs, 4 Skp. Havre, 1 Skp. Salt, 10 Ol Flynder, 1 Td. Sild, 1 Pk. Tvist paa over 9 Pund, 5000 Skudtørv, 1 Læs Styktørv af Nørkiæret, 10 Læs Fladtørv, 1 god Læs Lyng.
Vort Korn befordres frit til og fra Mølle, og naar vi ønsker at besøge andre stilles en anstændig Befordring til vor Raadighed, ogsaa til og fra Kirke, naar vi ønsker dette.
Vor fornødne Vask aaf Uldent og Linned skal Køberen lade udføre.
I Sygdoms Tilfælde skal han gaa os til Haande og varte os op og pleje os.
Naar vi ved Døden afgaar, skal han lade os hæderlig og anstændig begrave efter Egnens Skik og Brug.
Naar mine Døtre Ane Kirstine og Mette Kathrine skulle giftes, gjøre han dem en anstændig Bryllup eller betaler dem 20. Rdlr., ligeledes skal han ved deres Giftermaal eller 30 Aars Fylde levere hver af dem 1 Ko, der skal kælve 3. Gang.
Værdien af Aftægten sættes for 5 Aar til     822 Rdlr. 5 Mk. 3 Sk.
Aftægtsbolig og Begravelse til                      90 Rdlr.
2 Bryllupper, 2 Køer, 4 Faar                       120 –
samt den kontante Købesum                     1400 -
Tilsammen                                              2432 Rdlr.
     Kiølby Mark 15 Juni 1856

                        Peder Andersen
                            m.f.P.
      Som Køber
                        Anders Chr. Pedersen”


Peder Andersen døde han 13. april 1867 og blev begravet på Farstrup kirkegård den 19. april 1867.
Maren Kirstine Nielsdatter døde den 14. juli 1869 og blev begravet den 18. juli 1869 på Farstrup kirkegård.


 
 
 
 
NN
 
 
Peder Christensen
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
Anders Pedersen
1752-1824
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
Karen Nielsdatter
 
 
 
 
 
 
NN
 
Peder Andersen
1784-1867
 
 
 
 
 
NN
 
 
Niels Sørensen
Ca. 1731-efter 1801
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
Kirsten Nielsdatter
1763-1812
 
 
 
 
 
 
Christen Pedersen
Død 1740
 
 
Maren Christensdatter
1733-1790
 
 
 
 
 
 
Anne Hansdatter
Ca. 1702-1783
 


 
 
 
 
NN
 
 
NN
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
NN
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
NN
 
 
 
 
 
 
NN
 
Maren Kirstine Christensdatter
Ca. 1794-1869
 
 
 
 
 
NN
 
 
NN
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
NN
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
NN
 
 
 
 
 
 
NN
 

Kilder

Farstrup-Ajstrup kirkebog 1756-1808.
Farstrup kirkebog 1812-1831, 1829-1852, 1852-1867, 1868-1891.
Gundersted kirkebog (Slet herred) 1813-1855 [AO opsl. 103 (gift 1822)].
Folketællingen for Farstrup sogn 1801.

Litteratur

Slægtsbog for efterkommere efter Peder Andersen, gårdejer i Kølby, Farstrup sogn, født 1784. Anearkivet, 1989. [nr. 2 og 3].

Noter

  1. Præsten har skrevet forkert i kirkebogen.