Oluf Nielsen Væver & Maren Christensdatter

Fra Min Jyske Slægt
Skift til: navigering, søgning
Oluf Nielsen Væver
FødtCa. 1725
Ukendt
Død14. september 1817 (92 år)
Barmer, Sebber sogn, Slet herred, Ålborg amt
HvilestedSebber kirkegård
Ægtefælle(r)1.Maren Christensdatter
2. Anne Christensdatter
3. Karen Marie Jørgensdatter
ForældreUkendte
Maren Christensdatter
DødStavn, Farstrup sogn, Slet herred, Ålborg amt
HvilestedFarstrup kirkegård
Ægtefælle(r)Oluf Nielsen Væver

Indholdsfortegnelse

Oluf Nielsen blev født omkring 1725. Han blev omkring 1753 gift med Maren Christensdatter, der var født ca. 1717-19. Ved folketællingen i 1787 boede familien i Stavn, Farstrup sogn, og Oluf Nielsen var husmand og væver. Der var to voksne børn i hjemmet, nemlig Christen Olufsen, 27 år, som var national soldat, samt Mette Marie Olufsdatter, 21 år, som var væverske ligesom forældrene.

Oluf Nielsen og Maren Christensdatter fik børnene:

  1. Else Johanne Olufsdatter (døbt 21.10.1753).
  2. Birthe Olufsdatter (døbt 7.4.1756).
  3. Maren Olufsdatter (døbt 1758, død 14.12.1845).
  4. Christen Olufsen (døbt 24.8.1760).
  5. Mette Marie Olufsdatter (døbt maj 1766, død 12.8.1850 i Munkholm, Sebber Sogn). Gift 1792 med Christen Jørgensen Bødker.
  6. Johanne Olufsdatter (døbt 28.12.1768).

Maren Christensdatter døde omkring 1. december 1795 og blev begravet på Farstrup kirkegård 2. søndag i advent, 6. december 1795, 76 år gammel. Skiftet efter hende findes i Vaar Gods skifteprotokol og kan læses i transkriberet format i "Udkast til en slægtsbog ..."[1]

Skønt han var godt oppe i årene, giftede Oluf Nielsen Væver sig igen året efter med enken Anne Christensdatter fra Barmer i Sebber. De blev trolovede den 9. august 1796 og ægteviede i Sebber kirke den 7. oktober 1796.
Oluf Nielsen flyttede efter giftermålet til Barmer i Sebber Sogn, hvor han ved folketællingen i 1801 fik betegnelsen husmand og bonde samt tømmermand. Husstanden omfattede da også konens ugifte datter på 17 år, Else Andersdatter.
Anne Christensdatters døde i 1805 og blev begravet på Sebber kirkegård den 8. maj 1805. I kirkebogen står der fejlagtigt, at Oluf Vævers hustru Maren af Barmer blev begravet.
Ole Nielsen Væver giftede sig igen for tredje gang i 1806 med pigen Karen Marie Jørgensdatter, der tjente i Barmer Østergård. Forloverne ved trolovelsen den 12. juli 1806 var husfæster Christen Jørgensen og Jens Hansen, begge af Barmer. Dato for vielsen er ikke noteret i kirkebogen.
I dette ægteskab fødtes sønnen Niels, der blev hjemmedøbt den 15. december 1810.
Husmand Ole Væver af Barmer døde den 14. september 1817 og blev begravet på Sebber kirkegård den 21. september 1817, 92 år gammel.
Fra skøde- og panteprotokollen ved vi, at Oluf Væver i 1795 solgte en kåg til sin søn Christen for 96 Rd.[2].


Kilder

Noter

  1. Selve originalen er ikke fundet, men skiftet er afskrevet af og kan læses i "Udkast til en slægtsbog, omhandlende mine aner i Slet herred, Aalborg amt, med udgangspunkt i min morfar Teodor Carlsen i Sebber sogn", (digital udgave).
  2. Slægtsforsker John Gaml, der også kommer fra denne slægt, har på sin hjemmeside transkriberet en del af retskilderne til slægtens historie, heriblandt det omtalte skøde fra 1795.