Anton Andersen & Stine Bertelsen

Fra Min Jyske Slægt
Version fra 29. sep 2013, 19:44 af Bjuul (diskussion | bidrag) Bjuul (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med '{{Infoboks person | navn = Anton Andersen | billede = Ole Kristensen (1867-1939).jpg | fnavn = | født = 20. januar 1871 | fsted...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning
Anton Andersen
Ole Kristensen (1867-1939).jpg
'
Født20. januar 1871
Kølby Mark, Farstrup sogn, Slet herred, Ålborg amt
Død7. januar 1959 (88 år)
Vejgaard Alderdomshjem, herred, Ålborg amt
HvilestedVejgård kirkegård
Ægtefælle(r)Stine Bertelsen
ForældreAnders Christian Pedersen
[Marie Larsdatter]]
Signatur
Christine Marie Magdalene Christoffersen
Magdalene Kristensen (1867-1933).jpg
'
Født25. april 1867
Volsted sogn, Fleskum herred, Ålborg amt
Død31. december 1933 (66 år)
Blenstrup, Blenstrup sogn, Hellum herred, Ålborg amt
HvilestedBlenstrup kirkegård
Ægtefælle(r)Ole Christensen
ForældreNiels Christian Christoffersen
Else Kirstine Sørensdatter

Ole Christensen blev født i Dollerup, Blenstrup sogn, den 27. april 1867, og døbt i Blenstrup kirke den 19. maj 1867. Forældrene var ugifte fruentimmer Mette Marie Christensen, 24 år, af Dollerup og indsidder, snedker Laurits Knudsen af Skibsted. Faderen var en gift mand, som vi ikke hører mere om i den forbindelse, og moderen så ingen anden udvej end at lade sine forældre tage sig af drengen. Det gjorde de indtil 1876, da hun blev gift med Anders Øland.

Ole Christensen kom tidligt ud at tjene, og da han omkring 1886 tjente i Horsens i Blenstrup sogn, lærte han pigen Magdalene Christoffersen at kende, som også tjente der.
Magdalene blev født i Volsted den 25. april 1867, og hendes forældre var Niels Christian Christoffersen og Else Kirstine Sørensen. Hun blev døbt Christine Marie Malene Christophersen den 3. november 1867 i Volsted kirke, og fadderne var: Pige Nielsine Sørensen af Blenstrup, pige Lise Hansen af Horsens, barnets far, ungkarl Peter Christensen og smed Jens Nielsen, Broe.
Ole og Magdalenes venskab resulterede i, at hun blev gravid, og den 7. januar 1887 blev deres datter Eleonora Kristine Kristensen født. Ved hjemmedåben den 20. februar 1887, hvor faderen var til stede, fik barnet hans efternavn.
Da barn nummer to var godt på vej, giftede Ole og Magdalene sig i Volsted kirke den 21. september 1889, og det bemærkes da i kirkebogen, at der var fremskaffet en attest fra Gerding-Blenstrup sogneråd, at brudgommen ikke har fået fattigunderstøttelse.
De fik følgende børn:

  1. Eleonora Kristine Kristensen (født 7.1.1887 i Blenstrup).
  2. Anine Marie Kristensen (født 19.10.1889 i Blenstrup).
  3. Mette Marie Kristensen (født 19.9.1891 i Blenstrup, død september 1985). Hun blev gift med husmand på Volsted Mark Erik Peter Eriksen.
  4. Nielsigne Kristensen (født 6.9.1893 i Blenstrup).
  5. Else Kirstine Kristensen, (født 19.4.1896 i Blenstrup, død 31.1.1897).
  6. Else Olufa Kristensen (født 29.12.1897 i Blenstrup). Hun blev gift med Hjalmar Vium og flyttede til København.
  7. Niels Kristian Kristensen (født 27.11.1899 i Blenstrup, død 11.12.1993 i Voldskov).
  8. Laura Ottilie Kristensen (født 11.1.1902 i Blenstrup). Hun blev gift 20.2.1929 i Blenstrup kirke med Otto Eriksen fra Skørping.
  9. Olga Magdalene Kristensen (født 8.12.1903 i Blenstrup, død 14.2.1923 på Skørping Sanatorium)[1].
  10. Dagmar Martine Kristensen (født 6.6.1907 i Blenstrup, død 23.4.1994). Hun blev gift med Villiam Nielsen, og de boede i Støvring.
  11. Henry Emil Kristensen (født 26.4.1909 i Blenstrup, død 8.8.1978 i Blenstrup). Han var ugift.
  12. Anna Elfrida Kristensen (født 28.5.1911 i Blenstrup, død 28.1.1940). Hun døde i barselsseng efter sin tredie fødsel.

Ole og Magdalene købte ved giftermålet et jordløst hus, Lergravhus, i Blenstrup. Stuehuset bestod af to ganske små stuer og et mindre kammer (mælkekammeret), samt et lillebitte køkken, hvor der i begyndelsen af 1900-tallet endnu var åbent ildsted. Ole ernærede sig som tækkemand og købte senere jord til huset, så der i alt blev ca. 7 tdr. land. Han byggede selv lerklinede udhuse, og der kom snart et par køer og senere en hest. Omkring 1916 anskaffede han sig endnu en hest og begyndte at køre som mælkekusk, hvad han gjorde i en halv snes år.
Når han var ude at tække for bønderne, betingede han sig, at en del af lønnen skulle være lån af heste til forårsarbejdet i marken, og det var et af årets højdepunkter, når der en søndag formiddag kom 2-3 spand heste for at pløje og harve, og de unge karle bagefter skulle have frokost.
Ole kom fra små kår, og han måtte hele sit liv arbejde hårdt for at tjene til det daglige brød. Derfor tilsluttede han sig de socialistiske tanker, der vandt frem fra slutningen af 1800-tallet og blev socialdemokrat. Magdalene delte skæbne med tusinder af sine medsøstre og havde nok at gøre med at sørge for mad og tøj til de efterhånden mange børn. Og da datteren Anine som 19-årig fik sønnen Harald William Kristensen (født 30.12.1909 i Blenstrup), kom han hjem til hendes forældre og blev opdraget sammen med hendes mindste søskende. Han er opført i husstanden ved folketællingen i 1911, men ikke ved folketællingen i 1916. Her finder vi til gengæld den 3-årige Gerda Kristensen, som datteren Marie havde fået uden for ægteskab den 12.1.1913. Hun fik senere endnu et barn, Frode Kristensen, som ligeledes kom hjem til bedsteforældrene. Magdalene døde i Blenstrup den 31. december 1933. Ole levede herefter nogle år som enkemand, inden han døde den 14. januar 1939. Han blev begravet på Blenstrup kirkegård den 20. januar 1939.

Efter Ole Christensens død blev huset overtaget af den yngste søn Henry Kristensen, som hele resten af sit liv boede her sammen med niecen Gerda Kristensen. De parceller, der var tilkøbt i 1902, blev solgt fra igen i 1963 og 1965, og huset ligger i dag som et rødstensparcelhus på adressen Østerbygade 2, Blenstrup.

Der er lidt uoverensstemmelser omkring Ole og Magdalenes navne. Ole Christensens efternavn blev både ved hans dåb og begravelse indført i kirkebogen som "Christensen", men ved børnenes dåbsindførsler bliver både hans og deres efternavn stavet som "Kristensen". Han skrev selv sit efternavn med Ch, så man må nok konkludere, at det skyldes en ikke helt nøjagtig brug af efternavnet, at familien nu staver efternavnet Kristensen med K. Både ved dåben og ved begravelsen blev Magdalenes navn stavet som Malene, men hun blev kaldt Magdalene, hvilket også fremgår af den nekrolog, der blev skrevet efter hendes begravelse.


 
 
 
 
Søren Knudsen
1757-1823
 
 
Knud Sørensen
Ca. 1802-1856
 
 
 
 
 
 
Maren Nielsdatter
1768-1843
 
 
Laurids Knudsen
1835-e. 1890
 
 
 
 
 
 
Laurids Pedersen Munk
1756-1810
 
 
Kirsten Laursdatter Munk
1809-1861
 
 
 
 
 
 
Maren Christensdatter
1762-1830
 
Ole Kristensen
1867-1939
 
 
 
 
 
Niels Andersen Smed
1782-1836
 
 
Christen Nielsen Smed
1811-1912
 
 
 
 
 
 
Mette Marie Jørgensdatter
1777-1845
 
 
Mette Marie Christensdatter
1843-1931
 
 
 
 
 
 
Anders Andersen Carlsen
1784-1863
 
 
Ane Kirstine Andersdatter
1814-1898
 
 
 
 
 
 
Mariane Nielsdatter
1788-1859
 


 
 
 
 
Jens Nielsen
1740-1817
 
 
Christopher Jensen
1784-1833
 
 
 
 
 
 
Magdalene Larsdatter
1745-1815
 
 
Niels Christian Christoffersen
1831-1896
 
 
 
 
 
 
Jens Nielsen
Vestergaard
1751-1820
 
 
Giertrud Jensdatter
1793-1840
 
 
 
 
 
 
Else Nielsdatter
1765-1804
 
Christine Marie Malene Christoffersen
1867-1933
 
 
 
 
 
Peder Sørensen Krat
1776-1853
 
 
Søren Pedersen Krat
1808-1863
 
 
 
 
 
 
Bodil Sørensdatter
1782-1859
 
 
Else Kirstine Sørensdatter
1838-1904
 
 
 
 
 
 
Niels Mortensen
1759-1832
 
 
Inger Kirstine Nielsdatter
1803-1854
 
 
 
 
 
 
Bodil Thomasdatter
1772-1844
 

Billeder

Kilder

Blenstrup kirkebog 1860-1879 (AO opsl. 14 (OC født 1867), 1880-1891, 1891-1911, 1925-1934 (AO opsl. 146 MC død 1933), 1935-1948 [AO opsl. 165 (OC død 1939)]. Volsted kirkebog 1877-1891.

Litteratur

Qvistorff, Helge V.: "Fryseslottet" fra tuberkulosesanatorium til privathospital. Skørping Hospital A/S og PrivatHospitalet Skørping A/S, 2006.


Noter

  1. Sanatoriet i Skørping var et tuberkulosesanatorium for kvinder (senere også mænd), oprettet i 1906 af Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse. Helge V. Qvistorff skriver i sin bog "Fryseslottet", at de første 50 år af Skørping Sanatoriums historie også er historien om "Fryseslottet", hvor patienterne mildest talt blev udsat for en temmelig hårdhændet behandling, idet kuren fortrinsvis bestod af frisk luft, rekonvalescens og hvile. Forfatteren citerer en artikel fra Demokraten, der fortæller, "at alle sygesalene ligger mod syd, ligeså de lange liggehaller, der er opført i 2 etager. Her ligger om dagen de patienter, der endnu er for angrebne til at færdes i sanatoriets skov, medens de mest angrebne må opholde sig hele døgnet i salene, hvor temperaturen dog nu kun er ca. 4 grader, idet der nøje våges over, at alle vinduer er åbne". Datoen var den 10. februar 1907.
    I perioden 1900 til 1950 døde 250.000 mennesker her i Danmark af tuberkulose, men i løbet af den periode vendte udviklingen, og sygdommen kom under kontrol. Fra 1950'erne faldt dødeligheden drastisk takket være effektiv medicin og en storstilet vaccinationsindsats.
    Nationalforeningen fortsatte sin hospitalsvirksomhed på Skørping Hospital indtil 1988. Herefter fulgte et par turbulente år, inden Skørping Privathospital, også kaldet Dansk Ortopædisk Center, åbnede i 1991. Nu er PrivatHospitalet Skørping et hospital i særklasse med 36 sengepladser og behandler hvert år op mod 7500 patienter inden for ortopædkirurgi, gynækologi, organkirurgi og andre specialområder.