Forskel mellem versioner af "Bælumgård"

Fra Min Jyske Slægt
Skift til: navigering, søgning
(Oprettede siden med 'Matr.nr. 16a m.fl., Bælum By, Bælum sogn, Hellum herred, Ålborg amt Bælumgaard har adressen Solbjergvej 30, 9574 Bælum. Det er en proprietærgård, som eksisterede all...')
 
(33 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
Matr.nr. 16a m.fl., Bælum By, Bælum sogn, Hellum herred, Ålborg amt
+
{{infoboks ejendom
 +
| navn          = Bælumgård
 +
| billede        =
 +
| adresse        = Solbjergvej 30, 9574 Bælum (Rebild Kommune)
 +
| matrikel      = 16a m.fl.
 +
| ejerlav        = Bælum By, Bælum
 +
| byggeår        =
 +
| byggestil      =
 +
| byggemateriale =
 +
| arkitekt      =
 +
}}
  
Bælumgaard har adressen Solbjergvej 30, 9574 Bælum. Det er en proprietærgård, som eksisterede allerede i slutningen af 1400-tallet. Iflg. den ældste danske arkivregistratur III, haves en pergaments-lovhævd fra 1470 på "Bellum gard", og fra 1494 er der både et papirs-tingsvidne på sammes endel og et pergaments-brev og landstingsdom på gården.  
+
 
 +
__TOC__
 +
 
 +
Ejendommen består i dag (2019) af matrikelnumrene 16a, 16b, 16e, 16f, 16g, 16i. 17a, 17b, 17g, 17h, 17i, 17n, 17o. 25aa<br/>
 +
og har et samlet areal på 953925 m²  <br/>
 +
 
 +
Bælumgaard er en proprietærgård, som eksisterede allerede i slutningen af 1400-tallet. Iflg. den ældste danske arkivregistratur III, haves en pergaments-lovhævd fra 1470 på "Bellum gard", og fra 1494 er der både et papirs-tingsvidne på sammes endel og et pergaments-brev og landstingsdom på gården. <br/>
 
Gården må dog oprindelig have været en tvillinggård, altså to sammenbyggede gårde, idet der både tales om Bælumgaarde og Bælumgaard.  
 
Gården må dog oprindelig have været en tvillinggård, altså to sammenbyggede gårde, idet der både tales om Bælumgaarde og Bælumgaard.  
En af gårdene har i alt fald på et tidspunkt tilhørt kronen, idet der 4.10.1573 skete et mageskifte mellem Erik Langes enke, Anne Gjordsdatter, og Frederik II. Hun fik da "Bellumgaard", som beboedes af Niels Jensen.  
+
En af gårdene har i alt fald på et tidspunkt tilhørt kronen, idet der 4.10.1573 skete et mageskifte mellem Erik Langes enke, Anne Gjordsdatter, og Frederik II. Hun fik da "Bellumgaard", som beboedes af Niels Jensen. <br/>
I 1629 boede Poul Nielsen her. Han var sandsynligvis fæster, og fire år efter finder vi Christen Jensen i gården. I 1635 var Niels Christensen her. Ham finder vi flere gange i tingbogen, hvor han stævnes i forskellige sager.  
+
I 1629 boede Poul Nielsen her. Han var sandsynligvis fæster, og fire år efter finder vi Christen Jensen i gården. I 1635 var Niels Christensen her. Ham finder vi flere gange i tingbogen, hvor han stævnes i forskellige sager. <br/>
Niels Christensen døde omkr. 1646, og den Michel Christensen, som vi herefter finder i Bælumgaarde, var sandsynligvis hans bror. Han var fuldmægtig over Tulsted gård og gods, og han var i 1662 ridefoged for Viffert Seefeld til Refsnæs og i 1670 for jomfru Ide Kaas til Tulsted. Han var også kirkeværge sammen med Mads Pedersen i Nørgaard.  
+
Niels Christensen døde omkr. 1646, og den Michel Christensen, som vi herefter finder i Bælumgaarde, var sandsynligvis hans bror. Han var fuldmægtig over Tulsted gård og gods, og han var i 1662 ridefoged for Viffert Seefeld til Refsnæs og i 1670 for jomfru Ide Kaas til Tulsted. Han var også kirkeværge sammen med Mads Pedersen i Nørgaard.<br/>
I 1683 ejedes Bælumgaard af Ove Juel og v. Buchwald til Gudumlund. Hver havde en halvdel, og efter den nye matrikel var hartkornet 7 td. 7 skp. 1 fdk.  
+
I 1683 ejedes Bælumgaard af Ove Juel og v. Buchwald til Gudumlund. Hver havde en halvdel, og efter den nye matrikel var hartkornet 7 td. 7 skp. 1 fdk. <br/>
Michel Christensen døde i 1695 og efterfulgtes af sin søn Mads Michelsen, der døde i 1729. Begge halvgårde var da fæstegårde under Viffertsholm med et hartkorn hver på 3 tdr. 7 skp. 2 fdk. 1½ alb.  
+
Michel Christensen døde i 1695 og efterfulgtes af sin søn [[Mads Michelsen & Else Olufsdatter|Mads Michelsen]], der døde i 1729. Begge halvgårde var da fæstegårde under Viffertsholm med et hartkorn hver på 3 tdr. 7 skp. 2 fdk. 1½ alb. <br/>
Mads Michelsen blev efterfulgt af sin søn Michel Madsen, og hans søn Anders Madsen døde i 1741. Ti år senere var det Jens og Peder Nielsen, der boede her, og i 1773 var det Peder og Jens Bødker.  
+
Mads Michelsen blev efterfulgt af sin søn [[Michel Madsen & Anne Christensdatter|Michel Madsen]], og hans søn Anders Madsen døde i 1741. Ti år senere var det Jens og Peder Nielsen, der boede her, og i 1773 var det Peder og Jens Bødker. <br/>
 
Ved folketællingen i 1787 var der to gårdfæstere, nemlig Søren Jensen Snedker og Anders Christensen, og de døde efter 1805.  
 
Ved folketællingen i 1787 var der to gårdfæstere, nemlig Søren Jensen Snedker og Anders Christensen, og de døde efter 1805.  
1825 og 1841 hed beboeren i den ene af gårdene Jens Nielsen Slot, og 1841 var det Laurs Smed, der boede i den anden gård. Begge gårde blev i 1860 bestyret af Jens Gregersen, men nogle år efter blev begge gårde brudt ned, og den nuværende gård blev bygget.  
+
1825 og 1841 hed beboeren i den ene af gårdene Jens Nielsen Slot, og 1841 var det Laurs Smed, der boede i den anden gård De er også registreret som brugere af ejendommene matr. nr. 16 og 17, da den ny matrikel blev udarbejdet i 1844. Begge gårde blev i 1860 bestyret af Jens Gregersen, men nogle år efter blev begge gårde brudt ned, og den nuværende gård blev bygget. <br/>
På laden står der M.S. 1865, som står for Maren Svanholm til Viffertsholm. Hun skal have været en temmelig rig dame, og hun døde i 1869 efter at have været enke efter Laurits Svanholm i 27 år. Fra 1875 boede Jens Martin Svanholm her i nogle år, indtil hans egen gård Fredenslund i Solbjerg sogn var blevet opbygget.  
+
På laden står der M.S. 1865, som står for Maren Svanholm til Viffertsholm. Hun skal have været en temmelig rig dame, og hun døde i 1869 efter at have været enke efter Laurits Svanholm i 27 år. Fra 1875 boede Jens Martin Svanholm her i nogle år, indtil hans egen gård Fredenslund i Solbjerg sogn var blevet opbygget. <br/>
Herefter var Bælumgaard ejet af Hans Julius Marinus Nicolaus Glud fra Dragsgaard, og da han døde i 1898, blev hans søn Hans Peter Glud ejer. Han solgte gården for 70.000 kr. til Kr. Kærgaard fra Haals, som havde den indtil 1914, i 1914-16 hed ejerne Th. Lassen og Niels Mellergaard (salgspris 1914 var 95.000 kr.), og 1916-18 havde S.P. Bendix gården. 1918-27 sad Chr. E. Dehn som ejer, og efter hans død drev hans enke gården videre.  
+
Herefter var Bælumgård ejet af Hans Julius Marinus Nicolaus Glud fra Dragsgaard, og da han døde i 1898, blev hans søn Hans Peter Glud ejer. Han solgte gården for 70.000 kr. til Kr. Kærgaard fra Haals, som havde den indtil 1914, i 1914-16 hed ejerne Th. Lassen og Niels Mellergaard (salgspris 1914 var 95.000 kr.), og 1916-18 havde S.P. Bendix gården.<br/>
I 1929 blev gården solgt til ingeniør Richard Christensen, og Svend Christensen blev bestyrer. Gården var blevet nyopbygget omkr. 1919 og havde da et jordtilliggende på 180 tdr. land.  
+
1918-27 sad Chr. E. Dehn som ejer, idet han efter skøde læst 18. marts 1919 havde overtaget Ludvig Sørensen og Anton Nielsens anparter i gården, og efter hans død drev hans enke gården videre. <br/>
 +
I 1929 blev gården solgt til ingeniør Richard Christensen, og Svend Christensen blev bestyrer. Gården var blevet nyopbygget omkr. 1919 og havde da et jordtilliggende på 180 tdr. land. <br/>
 
I 1944 blev Bælumgaard af entreprenør Karlo Nielsen overdraget til gårdens bestyrer P. Nielsen for 104.000 kr., og i 1952 blev den af dyrlæge E.L. Skovsborg solgt for 129.500 kr. til proprietær H. Thomsen, der kom fra Aarslevgaard.  
 
I 1944 blev Bælumgaard af entreprenør Karlo Nielsen overdraget til gårdens bestyrer P. Nielsen for 104.000 kr., og i 1952 blev den af dyrlæge E.L. Skovsborg solgt for 129.500 kr. til proprietær H. Thomsen, der kom fra Aarslevgaard.  
  
====Kilder ====  
+
 
S. Nygårds sedler vedrørende jyske slægter. Også på Internettet. [Set 28.06.2013].  
+
==== Billeder ====
Litteratur:  
+
<gallery widths=200px>
Heilskov, Chr.: Bælum sogn gennem syv sekler. (i: Fra Himmerland og Kjær Herred 1930, s. 59-88. 1931, s. 169-223. 1932, s. 507-586- 1933, s. 37-67. 1934, s. 161-218). [Bælumgaard 3 s. 37-41].
+
Fil:BG1946.jpg|Bælumgård 1946. Danmark set fra luften. <span style="font-size:6pt">(Kilde: Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.</span>
 +
</gallery>
 +
 
 +
På [https://arealinformation.miljoeportal.dk/html5/index.html?viewer=distribution Danmarks Miljøportal] kan man finde nyere billeder af ejendommen set fra luften.<br/>
 +
På [https://www.google.dk/maps/@55.7624103,10.0106775,17.25z Google Maps] kan man finde et billede af ejendommen.
 +
 
 +
==== Kilder ====
 +
* Hellum-Hindsted Herredsfoged. Ny matrikel [1844], Hellum Herred, fol. 175. - Også i [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=18382079#231424,43931202 digital udgave] via AO.
 +
* Hellum-Hindsted Herredsfoged. Realregister. 1845 Bælum B41-SP102 - 1942. - Også i [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16500413#30754,3575362 digital udgave] via AO. <br/>
 +
* Hellum-Hindsted Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol 1907 AV B41-SP48 – 1907 fol. 957. - Også i [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=89513#89513,14691132 digital udgave] via AO. Opsl. 285: Købekontrakt tinglæst 22.10.1907 fra H.P.Glud til Kjærgaard.<br/>
 +
* Hellum-Hindsted Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol 1914 6 B41-SP57 – 1915 fol. 481. - Også i [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=89531#89531,14696382 digital udgave] via AO. Opsl. 46: Skøde tinglæst 12.1.1915 fra C.Kjærgaard til N. Mellergaard og Thomas Lassen.<br/>
 +
* Hellum-Hindsted Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol 1918 14 B41-SP65 – 1919 fol.  337 . - Også i [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=89546#89546,14700338 digital udgave] via AO. Opsl. 155: Skøde tinglæst 18.3.1919 fra Ludvig Sørensen og Anton Nielsen til Chr. E. Dehn.<br/>
 +
* Domstolsstyrelsen. Indskannede Tingbøger 1927-2000. Nordjylland Terndrup 77 Bælum By, Bælum. Via AO opsl. 178 [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=50486#50486,10922717 Matr. 16a, Bælum By, Bælum]].
 +
 
 +
==== Litteratur ====
 +
* Danske Gaarde. Illustreret statistisk og historisk Haandbog for det danske Landbrug. Udarb. af J.C.B. la Cour. Aarhus, "Danske Gaarde"s Forlag, 1906-1918. 4 bd. - Om Bælumgård: 1. saml., bd. 2, s. 637. Også i digital udgave via [https://dis-danmark.dk/bibliotek/907267.pdf#page=633 Slægtsforskernes Bibliotek].<br/>
 +
* Heilskov, Chr.: Bælum sogn gennem syv sekler. (i: Fra Himmerland og Kjær Herred 1930, s. 59-88. 1931, s. 169-223. 1932, s. 507-586- 1933, s. 37-67. 1934, s. 161-218). - Bælumgaard 1933 s. 37-41. - Også i digital udgave: [http://www.histsamf.dk/fra-himmerland-og-kjaer-herred/1930-32.pdf#page=63 1930], [http://www.histsamf.dk/fra-himmerland-og-kjaer-herred/1930-32.pdf#page=173 1931], [http://www.histsamf.dk/fra-himmerland-og-kjaer-herred/1930-32.pdf#page=511 1932],<br/>

Versionen fra 4. jan 2021, 15:39

Bælumgård
NavnBælumgård
AdresseSolbjergvej 30, 9574 Bælum (Rebild Kommune)
Matrikel nummer16a m.fl.
EjerlavBælum By, Bælum


Indholdsfortegnelse

Ejendommen består i dag (2019) af matrikelnumrene 16a, 16b, 16e, 16f, 16g, 16i. 17a, 17b, 17g, 17h, 17i, 17n, 17o. 25aa
og har et samlet areal på 953925 m²

Bælumgaard er en proprietærgård, som eksisterede allerede i slutningen af 1400-tallet. Iflg. den ældste danske arkivregistratur III, haves en pergaments-lovhævd fra 1470 på "Bellum gard", og fra 1494 er der både et papirs-tingsvidne på sammes endel og et pergaments-brev og landstingsdom på gården.
Gården må dog oprindelig have været en tvillinggård, altså to sammenbyggede gårde, idet der både tales om Bælumgaarde og Bælumgaard. En af gårdene har i alt fald på et tidspunkt tilhørt kronen, idet der 4.10.1573 skete et mageskifte mellem Erik Langes enke, Anne Gjordsdatter, og Frederik II. Hun fik da "Bellumgaard", som beboedes af Niels Jensen.
I 1629 boede Poul Nielsen her. Han var sandsynligvis fæster, og fire år efter finder vi Christen Jensen i gården. I 1635 var Niels Christensen her. Ham finder vi flere gange i tingbogen, hvor han stævnes i forskellige sager.
Niels Christensen døde omkr. 1646, og den Michel Christensen, som vi herefter finder i Bælumgaarde, var sandsynligvis hans bror. Han var fuldmægtig over Tulsted gård og gods, og han var i 1662 ridefoged for Viffert Seefeld til Refsnæs og i 1670 for jomfru Ide Kaas til Tulsted. Han var også kirkeværge sammen med Mads Pedersen i Nørgaard.
I 1683 ejedes Bælumgaard af Ove Juel og v. Buchwald til Gudumlund. Hver havde en halvdel, og efter den nye matrikel var hartkornet 7 td. 7 skp. 1 fdk.
Michel Christensen døde i 1695 og efterfulgtes af sin søn Mads Michelsen, der døde i 1729. Begge halvgårde var da fæstegårde under Viffertsholm med et hartkorn hver på 3 tdr. 7 skp. 2 fdk. 1½ alb.
Mads Michelsen blev efterfulgt af sin søn Michel Madsen, og hans søn Anders Madsen døde i 1741. Ti år senere var det Jens og Peder Nielsen, der boede her, og i 1773 var det Peder og Jens Bødker.
Ved folketællingen i 1787 var der to gårdfæstere, nemlig Søren Jensen Snedker og Anders Christensen, og de døde efter 1805. 1825 og 1841 hed beboeren i den ene af gårdene Jens Nielsen Slot, og 1841 var det Laurs Smed, der boede i den anden gård De er også registreret som brugere af ejendommene matr. nr. 16 og 17, da den ny matrikel blev udarbejdet i 1844. Begge gårde blev i 1860 bestyret af Jens Gregersen, men nogle år efter blev begge gårde brudt ned, og den nuværende gård blev bygget.
På laden står der M.S. 1865, som står for Maren Svanholm til Viffertsholm. Hun skal have været en temmelig rig dame, og hun døde i 1869 efter at have været enke efter Laurits Svanholm i 27 år. Fra 1875 boede Jens Martin Svanholm her i nogle år, indtil hans egen gård Fredenslund i Solbjerg sogn var blevet opbygget.
Herefter var Bælumgård ejet af Hans Julius Marinus Nicolaus Glud fra Dragsgaard, og da han døde i 1898, blev hans søn Hans Peter Glud ejer. Han solgte gården for 70.000 kr. til Kr. Kærgaard fra Haals, som havde den indtil 1914, i 1914-16 hed ejerne Th. Lassen og Niels Mellergaard (salgspris 1914 var 95.000 kr.), og 1916-18 havde S.P. Bendix gården.
1918-27 sad Chr. E. Dehn som ejer, idet han efter skøde læst 18. marts 1919 havde overtaget Ludvig Sørensen og Anton Nielsens anparter i gården, og efter hans død drev hans enke gården videre.
I 1929 blev gården solgt til ingeniør Richard Christensen, og Svend Christensen blev bestyrer. Gården var blevet nyopbygget omkr. 1919 og havde da et jordtilliggende på 180 tdr. land.
I 1944 blev Bælumgaard af entreprenør Karlo Nielsen overdraget til gårdens bestyrer P. Nielsen for 104.000 kr., og i 1952 blev den af dyrlæge E.L. Skovsborg solgt for 129.500 kr. til proprietær H. Thomsen, der kom fra Aarslevgaard.


Billeder

Danmarks Miljøportal kan man finde nyere billeder af ejendommen set fra luften.
Google Maps kan man finde et billede af ejendommen.

Kilder

  • Hellum-Hindsted Herredsfoged. Ny matrikel [1844], Hellum Herred, fol. 175. - Også i digital udgave via AO.
  • Hellum-Hindsted Herredsfoged. Realregister. 1845 Bælum B41-SP102 - 1942. - Også i digital udgave via AO.
  • Hellum-Hindsted Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol 1907 AV B41-SP48 – 1907 fol. 957. - Også i digital udgave via AO. Opsl. 285: Købekontrakt tinglæst 22.10.1907 fra H.P.Glud til Kjærgaard.
  • Hellum-Hindsted Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol 1914 6 B41-SP57 – 1915 fol. 481. - Også i digital udgave via AO. Opsl. 46: Skøde tinglæst 12.1.1915 fra C.Kjærgaard til N. Mellergaard og Thomas Lassen.
  • Hellum-Hindsted Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol 1918 14 B41-SP65 – 1919 fol. 337 . - Også i digital udgave via AO. Opsl. 155: Skøde tinglæst 18.3.1919 fra Ludvig Sørensen og Anton Nielsen til Chr. E. Dehn.
  • Domstolsstyrelsen. Indskannede Tingbøger 1927-2000. Nordjylland Terndrup 77 Bælum By, Bælum. Via AO opsl. 178 Matr. 16a, Bælum By, Bælum].

Litteratur

  • Danske Gaarde. Illustreret statistisk og historisk Haandbog for det danske Landbrug. Udarb. af J.C.B. la Cour. Aarhus, "Danske Gaarde"s Forlag, 1906-1918. 4 bd. - Om Bælumgård: 1. saml., bd. 2, s. 637. Også i digital udgave via Slægtsforskernes Bibliotek.
  • Heilskov, Chr.: Bælum sogn gennem syv sekler. (i: Fra Himmerland og Kjær Herred 1930, s. 59-88. 1931, s. 169-223. 1932, s. 507-586- 1933, s. 37-67. 1934, s. 161-218). - Bælumgaard 1933 s. 37-41. - Også i digital udgave: 1930, 1931, 1932,