Christen Christensen Pilgaard & Maren Rasmusdatter

Fra Min Jyske Slægt
Version fra 15. nov 2020, 20:49 af Bjuul (diskussion | bidrag) Bjuul (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning
Christen Christensen Pilgaard
FødtFødt ca. 1643?
Sønder Nissum Sogn?, Ulfborg Herred, Ringkøbing Amt
Død1718? (75 år)
Pilgård, Sønder Nissum Sogn, Ulfborg Herred, Ringkøbing Amt
HvilestedSønder Nissum kirkegård
Ægtefælle(r)Maren Rasmusdatter
ForældreUkendte
Maren Rasmusdatter
DødSønder Nissum Sogn, Ulfborg Herred, Ringkøbing Amt
Ægtefælle(r)Christen Christensen Pilgaard
ForældreUkendte

Indholdsfortegnelse

Christen Christensen Pilgaard blev måske født omkring 1643. Han døde i Sønder Nissum i 1718[1], men begravelsen ses dog ikke i Sønder Nissum kirkbog, der visse steder er ret utydelig at læse.
Christen Christensen Pilgaard blev trolovet den 29. december 1686 med Maren Rasmusdatter fra Nørfjand i Sønder Nissum sogn.
Parret fik børnene:

  1. Christen Christensen (døbt 7.10.1688, begr. 9.12.1688).
  2. Maren Christensdatter Pilgaard (døbt 7.5.1690, begr. 5.1.1756).
  3. Johanne Christensdatter (døbt 29.9.1693, død 16.1.1750). Hun blev gift med Laurids Jensen Bro i Fjand.
  4. Christen Christensen Pilgård (døbt 27.9.1696, begravet 27.11.1767). Han blev gift med Margrethe Pedersdatter (ca. 1712-1778), og de boede i Vester Pilgård i Sdr. Nissum Sogn.
  5. Anna Christensdatter (døbt 8.3.1699).
  6. Rasmus Christensen Pilgård (døbt 2.7.1702, begravet 26.3.1760). Han blev gift med Karen Christensdatter.
  7. Knud Christensen Pilgård (døbt 2.12.1703).

H.P. Hansen skrev i sin bog om kloge folk, at Christen Pilgaard vistnok var den først kendte af de Pilgaarde, der siden praktiserede i Sdr. Nissum sogn som klog mand eller kone. Af hans efterkommere som kloge folk kan nævnes Anders Ulfkjær (1812-1886) i Ulfborg, Jens Plovgaard Sørensen Pilgaard (1752-1828) og dennes søn Peder Jensen Pilgaard (1793-1862), der var kendt som en af Danmarks mest kendte benbrudslæger. Også hans datter Maren Christensdatter Pilgaard (1690-1756) bliver i Birgitte Rørbye's bog nævnt som klog kone.

I "Mellem hav og hede" har Jens Villiam Jensen i afsnittet "Godserne og bønderne i 1500- og 1600-årene" skrevet om landgildens sammensætning i 1600-årene. Han har brugt Niels Trolles jordebog over Pallisbjerg fra 1662 som kilde og herudfra beskrevet forholdene for Christen Christensen i Pilgård. Jordebøgerne blev udarbejdet med henblik på at fastsætte et skattesystem, og det er også herudfra, at matriklerne 1662 og 1664 blev udarbejdet. Ud fra jordebogens oplysninger blev Pilgård sat til sammenlagt 6½ tønde hartkorn. Og Christen Christensens landgilde til Pallisbjerg omfattede bl.a. afgiften fodernød, hvilket betød, at han som en del af landgilden skulle opfodre en ung stud i en årrække, før den kom til opstaldning og den sidste opfedning på hovedgården.


Kilder

Litteratur

  • Hansen, H.P.: Kloge folk. Folkemedicin og overtro i Vestjylland. 2. øgede udg. Rosenkilde og Bagger, 1961. 2 bd. [Bd. 2 s. 7].
  • Mellem hav og hede. Landskab og bebyggelse i Ulfborg herred indtil 1700. Red. af Kristian Dalsgaard ... [et al.]. Aarhus Universitetsforlag, 2000. 359 s. [S. 261-264].
  • Rørbye, Birgitte: Kloge folk og skidtfolk. Kvaksalveriets epoke i Danmark. Politiken, 1976. [S. 189].

Noter

  1. Ifølge note i museumsforstander H.P. Hansens bog "Kloge folk" bd. 2 s. 7.