Forskel mellem versioner af "Christen Nielsen Smed & Ane Kirstine Andersdatter"

Fra Min Jyske Slægt
Skift til: navigering, søgning
Linje 87: Linje 87:
  
 
# Niels Christensen (født 5.1.1837 i Horsens Hedegårde, Blenstrup sogn, død 1.6.1876 i St.Brøndum). Ved folketællingen 1840 kaldes han Niels Peter.  
 
# Niels Christensen (født 5.1.1837 i Horsens Hedegårde, Blenstrup sogn, død 1.6.1876 i St.Brøndum). Ved folketællingen 1840 kaldes han Niels Peter.  
# Mariane Christensdatter (født 16.4.1840, død 8.5.1919 i Blenstrup). Hun blev gift med Jens Henriksen (1844-1896).
+
# Mariane Christensdatter (født 16.4.1840, død 8.5.1919 i Blenstrup). Hun blev gift 9.12.1876 i Blenstrup med Jens Henriksen (1844-1896).
 
# [[Mette Marie Christensdatter]] (født 7.5.1843 i Blenstrup, død 9.6.1931 i Blenstrup).
 
# [[Mette Marie Christensdatter]] (født 7.5.1843 i Blenstrup, død 9.6.1931 i Blenstrup).
 
# Jens Christensen (født 7.3.1845 i Blenstrup).
 
# Jens Christensen (født 7.3.1845 i Blenstrup).

Versionen fra 13. maj 2022, 09:32

Christen Nielsen Smed
Christen Nielsen Smed.jpg
'
Født8. januar 1811
Store Brøndum Sogn, Hellum Herred, Ålborg Amt
Død13. april 1912 (101 år)
Blenstrup, Blenstrup Sogn, Hellum Herred, Ålborg Amt
HvilestedBegravet 19. april 1912 på Blenstrup kirkegård
Ægtefælle(r)Ane Kirstine Andersdatter
ForældreNiels Andersen Smed
Mette Marie Jørgensdatter


Ane Kirstine Andersdatter
Født19. september 1814
Gerding Sogn, Hellum Herred, Ålborg Amt
Død16. november 1898 (84 år)
Dollerup Mark, Blenstrup Sogn, Hellum Herred, Ålborg Amt
HvilestedBegravet 24. november 1898 på Blenstrup kirkegård
Ægtefælle(r)Christen Nielsen Smed
ForældreAnders Andersen (Carlsen)
Mariane Nielsdatter

Christen Nielsen blev født den 8. januar 1811 om morgenen i St. Brøndum, og han blev hjemmedøbt samme dag i overværelse af jordemoderen Anne Larsdatter samt Anne Nielsdatter. Hans dåb blev publiceret den 3. marts 1811 i St. Brøndum kirke. Forældre: Niels Andersen Smed og Mette Marie Jørgensdatter.
Da han blev konfirmeret i 1826 i Blenstrup kirke, fik han karakteren god for både kundskab og opførsel, men det må dog bemærkes, at da han skulle underskrive fæstebrevet på sit hus, underskrev han med ført pen!
Den 24. september 1836 blev han gift i Blenstrup kirke med Ane Kirstine Andersdatter, som tjente i Horsens Hedegårde. Gårdmand Jacob Nielsen af Horsens Hedegårde og Ane Kirstines far husmand Anders Carlsen af Gjerding Hede var forlovere.

Ane Kirstine Andersdatter blev hjemmedøbt den 19. september 1814 i Gerding, samme dag som hun blev født. Hun blev opkaldt efter begge sine bedstemødre - Ane efter mormoderen Ane Jensdatter i Gunderup (1761-1838) og Kirstine efter farmoderen Kirsten Nielsdatter i Gerding (1748-1820). Hun blev fremstillet i Gerding kirke den 30. oktober samme år, og samme dag blev moderen introduceret i kirken. Forældrene var Anders Andersen og Mariane Nielsdatter. Ane Kirstine Andersdatter blev konfirmeret i Blenstrup kirke den 18. april 1830, og hendes kundskaber blev da vurderet som mådelige og hendes opførsel som god.

De første år af deres ægteskab levede de under ret kummerlige forhold, fordi de ikke havde deres eget hjem.
Ved folketællingen i 1840 tjente Christen Nielsen hos en gårdmand i Horsens, og Ane Kirstine var hjemme hos sine forældre i Gerding sammen med deres søn Niels Christensen på tre år (f. 1837 i Blenstrup). I husstanden var der endnu et par børnebørn, som hendes forældre havde taget til sig.
Her i Gerding blev Mariane Christensdatter født i 1840, men da Mette Marie Christensdatter blev født i 1843, var familien flyttet sammen i Horsens. De var indsiddere hos husmand Georg Georgsen i Horsens Hedegårde, indtil de i 1845 fæstede et hus fra Lindenborg på Dollerup Mark, bl.a. mod at forgængerens enke skulle blive boende på aftægt. (Se bilag 1).
Der blev foretaget syn på huset ved overtagelsen, og derfor kan vi få en lille fornemmelse af, hvordan de har boet. Huset var lerklinet og tækket med strå på rafter og lægter. Det var på otte fag, og vinduerne udgjorde i alt to og et halvt fag, og der var fem døre med hængsler og lukkeanordninger. Der var to fag til aftægtsstue i vestenden. Så kom der et køkken med en skorsten, og herfra kom man ind i en lige så stor stue, og resten af huset var lade.
Til huset hørte noget hedejord, som dog lå et godt stykke borte fra Dollerup, og der måtte arbejdes hårdt på den magre og i begyndelsen uopdyrkede jord. Det har været et slid, men det kunne alligevel ikke give hele udkommet. Indtægten måtte suppleres, og det vides, at han gennem syv år drev til Husum med stude for forpagter Hjorth fra Lindenborg.
Efterhånden kom der en stor børneflok i det fattige hjem, “men hans lyse håb og hans glade og tilfredse sind, som har fulgt ham hele det lange liv igennem, hjalp ham bestandig således, at han har været meget afholdt af store som små”.

Ved omtalen af Christen Nielsen Smeds fødselsdag i Aalborg Stiftstidende den 6. marts 1911, blev der bl.a. skrevet dette om ham:
    Skønt Christen Smed og hans for ca. 14 Aar siden afdøde Hustru sad smaat i det i deres Hjem i Dollerup paa Grund af de mange Munde, der skulde mættes, herskede der altid et ømt og kærligt Forhold mellem dem: Vi var, som han selv udtrykker sig, uadskillelige, medens hun var i Live. Og man saa dem ogsaa stadig arbejde sammen paa deres magre, men for dem saa kære Hedelod, som gav sparsom Føde til en Ko og nogle Faar. Hvert Aar, naar Sommeren kom, og Lammene blev saa store, at de gjorde Skade i Kornet, solgtes de til Slagteren, hvorefter Ægteparret foretog en lille Udflugt til Aalborg for at gøre Indkøb af, hvad de haardest trængte til; men til denne Rejse benyttede de hverken Jærnbane eller Dagvogn, de gjorde Turen til Fods ad Landevejen, og de vidste, hvor lang en Vejlængde de skulde tilbagelægge, thi Milepælen stod lige ved Huset, og paa den stod: 3 Mil fra Aalborg.
    Saadan en Aalborgrejse var for de gamle en hel Begivenhed; de drog af Sted tidlig ved Solopgang og var tilbage ved deres gamle Rønne med de skæve og klinede Vægge, inden Solen gik ned bag Heden og Kæmpehøjene i Vest, saaledes at de kunde efterse deres kære Dyr, inden de lagde sig til Hvile.

Christen Nielsen Smed og Ane Kirstine Andersdatters børn:

  1. Niels Christensen (født 5.1.1837 i Horsens Hedegårde, Blenstrup sogn, død 1.6.1876 i St.Brøndum). Ved folketællingen 1840 kaldes han Niels Peter.
  2. Mariane Christensdatter (født 16.4.1840, død 8.5.1919 i Blenstrup). Hun blev gift 9.12.1876 i Blenstrup med Jens Henriksen (1844-1896).
  3. Mette Marie Christensdatter (født 7.5.1843 i Blenstrup, død 9.6.1931 i Blenstrup).
  4. Jens Christensen (født 7.3.1845 i Blenstrup).
  5. Anders Christensen (født 27.5.1846 i Blenstrup).
  6. Ole Christensen (født 7.6.1849 i Blenstrup).
  7. Ane Dorthe Christensen (født 24.12.1851 i Blenstrup, død 7.1.1852).
  8. Ane Dorthea Christensen (født 24.11.1852 i Blenstrup, død 24.4.1945 i Flamsted, Gunderup Sogn. Hun blev gift 24.3.1891 i Blenstrup med husmand Kristian Petrus Ravn, og de boede i Flamsted, Gunderup Sogn.
  9. Dorthea Marie Christensen (født 9.1.1856 i Blenstrup).
  10. Christen Christensen (f. 12.8.1858 i Blenstrup).

Ved folketællingen i 1870 var der i Christen Nielsens husstand også 4 børnebørn, nemlig datteren Mette Marie's 2 drenge Niels Peter Christensen (født 12.3.1864) og Ole Christensen (født 27.4.1867), samt datteren Marianes 2 piger Christine Christensen (født 1.4.1862) og Andrea Christensen (født 6.7.1867, død 20.10.1874).
Ved folketællingen i 1880 bestod husstanden af Christen Nielsen og hans kone samt deres ugifte søn Ole Kristensen på 30 år. Derudover var der en plejedatter på 14 år (barnebarnet Christine) og en plejesøn på 5 år (datteren Ane Dorthea's søn Christen Andreas Andersen, født 17.7.1874).
Ane Kirstine var en stærk kvinde, der både overkom at være mor til en stor flok børn, men også havde kræfter til at tage sig af de uægte børnebørn, der kom hjem til bedsteforældrene. Hun blev 84 år og døde den 16. november 1898 på Dollerup Mark i Blenstrup sogn. Hun blev begravet på Blenstrup kirkegård den 24. november 1898.

Kort efter Ane Kirstines død flyttede Christen Nielsen hen til datteren Mette Marie og hendes mand Anders Øland. Hans oldebarn Niels Kristian Kristensen mindedes fra sin tidligste barndom, at “oldefar sad i krogen ved bilæggerovnen, som der blev fyret i ude fra køkkenet”. Her sad han og kartede trillinger (tøjer), som blev spundet til garn på rokken.
Han opnåede at blive Nordjyllands ældste, idet han blev over 101 år gammel. Det har dog siden vist sig, at han fejrede 100 års fødselsdag knap et år for tidligt, nemlig den 3. marts 1910, hvor begivenheden blev omtalt i Aalborg Stiftstidende.
Hvordan fejlen er opstået er vanskelig at sige, men måske er hans alder på et tidspunkt sat til at være et år mere, end han i virkeligheden var. Det tog man ikke så nøje, og den har så fulgt ham resten af livet, og det har han selv troet var det rigtige. Og at det er datoen den 3. marts, der bruges som hans fødselsdag, skyldes sikkert, at det er den dato, der har stået i hans skudsmålsbog (dagen for hans dåbspublikation).
Han var åndsfrisk lige til det sidste og fulgte med i alt, men de sidste par år måtte han dog til stadighed ligge i sengen for at kunne holde varmen. Han døde den 13. april 1912 og blev begravet på Blenstrup kirkegård den 19. april 1912. Ifølge dødsanmeldelsesprotokollen efterlod han sig intet.

Aalborg Stiftstidende omtalte hans død på forsiden af avisen mandag den 15. april 1912 under teksten "Nordjyllands ældste død". Samme dag kunne man læse, at Titanic var sunket.


 
 
 
 
Christen Andersen Smed
Ca. 1705-1774
 
 
Anders Christensen Smed
1738-efter 1801
 
 
 
 
 
 
Karen Rasmusdatter
Død efter 1774
 
 
Niels Andersen Smed
1782-1836
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
Anne Nielsdatter
Ca. 1744-efter 1801
 
 
 
 
 
 
NN
 
Christen Nielsen Smed
1811-1912
 
 
 
 
 
NN
 
 
NN
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
Mette Marie Jørgensdatter
1777-1845
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
NN
 
 
 
 
 
 
NN
 


 
 
 
 
Niels Pedersen
Ca.1714-1779
 
 
Anders Nielsen
1750-1815
 
 
 
 
 
 
Maren Carlsdatter
Død 1781
 
 
Anders Andersen (Carlsen)
1784-1863
 
 
 
 
 
 
Niels Christensen
Død 1776
 
 
Kirsten Nielsdatter
1748-1820
 
 
 
 
 
 
Anne Sørensdatter
1712-1748
 
Ane Kirstine Andersdatter
1814-1898
 
 
 
 
 
Jacob Jensen
1697-1773
 
 
Niels Jacobsen
1757-1838
 
 
 
 
 
 
Maren Nielsdatter
Født ca. 1717
 
 
Mariane Nielsdatter
1788-1859
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
Ane Jensdatter
1761-1838
 
 
 
 
 
 
NN
 

Billeder

Kilder

Christen Nielsens hus i Dollerup

Matr. nr. 9 og 12a Dollerup by, Blenstrup
Nuværende adresse: Dollerup Byvej 2, 9520 Skørping.
Christen Nielsen fæstede huset i 1845 efter Ole Edvardsen, og boede der indtil 1898, hvor han efter sin kones død flyttede hen til datteren Mette Marie Christensdatter. Grev Schimmelmann på Lindenborg solgte huset til Peter Christian Christensen, og dette skøde blev læst den 17.1.1899 i Hellum-Hindsted herredsret.

Billeder af ejendommen matr. 9a, Dollerup

Kilder

  • Hellum-Hindsted Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol. 1898 AO B41-SP41 - 1899, fol. 436. - AO opsl. 426. - Skøde læst 17.1.1899 fra grev Schimmelmann til Peder Christian Christensen.

Bilag 1

"Lindenborg fæsteprotokol 1840-51, fol. 256 - Fæstebrev for Christen Nielsen, 1845"
Reversal
for Huusfæster Christen Nielsen i Dollerup
paa Grevskabet Lindenborgs og Gudumlunds høie Her-
skabs Vegne og efter mig dertil meddeelt Aucthori-
sation af 17. 20 & 26 Mai og 5 Juni 1845, har jeg un-
derskrevne Landvæsens og Tiendecommissær Ernst
Andreas Kirstein, Inspecteur ved Grevskabet, stæd og
fæstet, ligesom jeg herved stæder og fæster til Christen
Nielsen huset n: 1 i Dollerup, som Ole Edvardsens
Enke afstaar til ham imod Aftægt. - Thi skal bemeld-
te Huus finde Huusplads og Toft No 4 sammesteds.
med samme rettelig tilliggende Jorder, der staar for
Gammelskat 27 M gammelt Hartkorn 1 Fdkr, 9/10 Alb, nyt
Matriculs Hartkorn paa No 9 samme steds 3 Fdk 2 Alb, og
paa No 12a Gammelskat 27 M gl. Hartkorn 1 Fdkr. 9/10 Alb
nyt Matriculs Hartkorn 3 Fdk. 2 Alb. Paa No. 13 nyt Ma-
triculs Hartkorn 2 3/4 Alb samt Andeel I No 15 nyt Ma-
triculs Hartkorn ½ Alb herved være fornævnte Christen
Nielsen hans Livstid og muelig efterlevende Enke, saa-
længe hun i denne Stand forbliver i lovlig Fæste over-
draget paa følgende Vilkaar:
                    1.
Fæsteren holder sig den med Fratrædersken oprettede
Contract efterrettelig.
                    2.
Saalænge han svarer Aftægt erlægger han i aarlig
Landgilde til Mortensdag 10, er ti Rbd, siden 12, er
Tolv Rbd, samt forretter aarlig 8 Høstdage til Lindenborg
paa egen Kost uden Betaling ved en forsvarlig Mands-
person.
                    3.
I Henhold til Forord. 9 Marts 1838 § 2 bestemmes at
Tiendevederlaget skal indbefattes under den Skyld, der iføl-
ge Lovens 3-13-1 bevirker Fæsteforbrydelse, naar Betalin-
gen ikke erlægges i rette Tid.
                    4.
I Overensstemmelse med Forord. 9 Marts 1838 § 3 ved-
tages det at Tiendevederlaget kan inddrives ved Udpant-
ning.
                    5.
Svarer og udreder Fæsteren alle Kongelige Skatter og offent-
lige Afgifter, som nu ere eller herefter maatte vorde
paabudne, fuld Landskat ifølge Forord. 15 April 1818 og
samme Anordninger, uden Godtgørelsen af Eieren, ordi-
naire og extraordinaire Brandpenge, samt de ved Bygnin-
gernes muelige Omforsikring medgaaende Omkost-
ninger, som og alle personelle Skatter og Byrder af sig og
Siun til rette Forfaldstider.
                    6.
Naar forlanges forretter han aarlig tvende Klapjagtsda-
ge paa Grevskabet paa egen Kost uden Betaling.
                    7.
Stedets Bygninger, naar de ere overleverede ham ved
lovlig Syn holder han stedse vedlige i forsvarlig Stand, og
afleverer derefter igjen. Ligesom han og i Besiddel-
sestiden istandsætter Manglerne i Henhold til Forord.
9 Marts 1838 for saavidt samme er anvendelig. Jor-
den maa han ikke til Udpligt bruge. Intet deraf bort-
laane eller leie kun tilHalvs med Andre eller afhænde
Høe, Halm Lyng eller Tørv fra Stedet. Foruden øvrige
Omkostninger ved Fæstebrevets Udstædelse betaler han
tillige det stemplede Papier til Reversalet. Til Grevska-
bets Regnskabsfører betaler han overlag 1 M i Føringspenge.
Saafremt der maatte findes Vand paa Eiendommen der

nu benyttes af Andre maa Fæsteren ingen Indsigel-
se gjøre mod den fremtidige Afbenyttelse af den, saa-
vidt Herskabet tillader samme, uanseet at de maaske
ikke findes afsatte eller udlagte paa Kortet.
I øvrigt retter Fæsteren sig efter Lov og Anordninger, er
sit høie Herskab underdanig og Høisammes Befuldmægti-
gede hørig og lydig. – For Indfæstning er Fæsteren befalet
i Skriverpenge at betale 1 Rd. -
     Til Bekræftelse under min Haand og Grevskabets
     Segl.
          Lindenborg, den 1. October 1845.
                                        E.A. Kirstein
                                        (L.S.)
Læst inden Lindenborg Birkeret den 2nd October 1845 og
protocolleret.                    Hvass.
Gebyhr: Læsning 32 M …..
Ligelydende original Fæstebrev, der for mig er oplæst
har jeg i dag modtaget og forpligter jeg mig herved til at
opfylde samme i alle dets Ord og Puncter imod at nyde de
Rettigheder som Fæstebrevet indeholder. -
          p:t. Lindenborg, d: 13 October 1845.
                                        Christen Nielsen

Noter