Niels Jensen Dam & Maren Rasmusdatter

Fra Min Jyske Slægt
Version fra 21. jul 2021, 14:20 af Bjuul (diskussion | bidrag) Bjuul (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning
Niels Jensen Dam
FødtCa. 1704
Åstrup, Rårup Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt
DødApril 1758 (54 år)
Hosby, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt
HvilestedAs kirkegård
Ægtefælle(r)1. Maren Pedersdatter
2. Kirsten Nielsdatter Bechling
3. Maren Rasmusdatter
ForældreUkendte
Maren Rasmusdatter
FødtDøbt 13. februar 1724
Hosby, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt
DødOmkr. nytår 1783/84 (59 år)
Hosby, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt
HvilestedAs kirkegård
Ægtefælle(r)1. Niels Jensen Dam
2. Niels Jørgensen Dam
ForældreRasmus Nielsen Hjulmand
Karen Sørensdatter

Indholdsfortegnelse

Niels Jensen blev født i Åstrup, Rårup Sogn, omkring 1704. Rårup kirkebog er først bevaret fra 1750, så det kan ikke verificeres.
Han fik den 26. juli 1739 fæstebrev på den gård i Hosby, As Sogn, som Jens Pedersen Dam havde haft, og som han var død fra samme år.
Samme dag blev Niels Jensen og Maren Pedersdatter i Hosby trolovet, og mon ikke han har giftet sig med forgængerens enke! Hun døde i 1747 (begravet den 5. okt. 1747), og i slutningen af samme måned døde hendes datter Maren af første ægteskab (begr. 29.10.1747). Fra det ægteskab efterlod hun sig børnene Peder Jensen 15 år, Jens Jensen 14 år, Kirsten Jensdatter 12 år og Anne Jensdatter 10 år. I ægteskabet med Niels Jensen Dam var der ingen børn.
Niels Jensen Dam giftede sig med Kirsten Nielsdatter Bechling den 17. marts 1748 i As kirke, men det blev dog et kort ægteskab, idet hun blev begravet nytårsdag 1749.
Allerede den 26. januar 1749 blev Niels Jensen Dam trolovet til Maren Rasmusdatter, og de blev gift 3. påskedag 1749 (den 8. april).
Maren Rasmusdatter blev døbt i As kirke den 13. februar 1724. Forældrene var Rasmus Nielsen Hjulmand og Karen Sørensdatter i Hosby. Gudmoder: Degnens pige Anne. Faddere: Jens Hjulmand, Jens i Thomashøj og Anne Jensdatter.

Niels Jensen Dam og Maren Rasmusdatter fik sammen børnene:

  1. Kirstine Marie Nielsdatter (1750-1756).
  2. Jens Nielsen (1751-1755).
  3. Rasmus Nielsen Dam (døbt 27.5.1753, død 16.11.1818).
  4. Søren Nielsen (1755-1756).
  5. Maren Nielsdatter (døbt 1756).Hun blev gift 1778 med Søren Hansen i Sønderhåb, As sogn.

Gården, der var på 5 tdr. hartkorn, 2 fd., var 4-længet med i alt 37 fag. Besætningen var i 1752 på 7 bæster, 4 køer, 3 ungnøder og 3 kalve.
Niels Dam døde i april 1758 og blev begravet på As kirkegård den 11. april 1758.

Maren Rasmusdatter giftede sig dog allerede igen den 1. oktober samme år med Niels Vase, der blev født i Overby, As Sogn i 1728 som søn af Jørgen Nielsen Vase og Margrethe Pedersdatter Dam. Maren Rasmusdatter og Niels Vase fik i alt fald to børn:

  1. Margrethe Nielsdatter = Margrethe Dam (døbt 1759, død 27.7.1794). Hun var ugift og boede hos halvbroderen Rasmus Nielsen Dam ved folketællingen i 1787.
  2. Niels Nielsen Dam (døbt 1761, død 1791).

Der er et slip i kirkebogen mellem 1761 og 1767, så Niels Vase og Maren Rasmusdatter kan muligvis have fået flere børn i det tidsrum.
Niels Vase, der er identisk med Niels Jørgensen Dam, overlod i 1781 fæstet af gården i Hosby til stedsønnen Rasmus Nielsen Dam. Han døde i 1782 og blev begravet den 21. juni. Maren overlevede kun sin mand i 1½ år, og den 6. januar 1784 blev hun begravet på As kirkegård, 69 år gammel.


 
 
 
 
NN
 
 
Niels Hjulmand
Ca. 1663-1740
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
Rasmus Nielsen Hjulmand
1689-1757
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
NN
 
 
 
 
 
 
NN
 
Maren Rasmusdatter
1724-1784
 
 
 
 
 
NN
 
 
NN
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
Karen Sørensdatter
Ca. 1695-1739
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
NN
 
 
 
 
 
 
NN
 

Kilder

  • As-Klakring kirkebog 1687-1755, 1753-1783, 1783-1814.
  • Palsgård fæsteprotokol 1739.
  • Palsgård skifteprotokol 1745-1790, fol. 18- (G 370.112). - AO opsl. 10. - Skifte efter Niels Jensen Dams hustru Maren Pedersdatter i Hosby, skifte 4.11.1747.
  • Palsgård skifteprotokol 1745-1790, fol. 221- (G 370.112). - AO opsl. 65. - Skifte efter Niels Jensen Dam i Hosby, skifte 13.5.1758.
  • Besigtigelsesforretning af 1752 [Palsgård gods] (LAV: G 370.21).