Niels Nielsen & Ellen Nielsdatter Øland

Fra Min Jyske Slægt
Skift til: navigering, søgning
Niels Nielsen
FødtDøbt 16. august 1744
Skjold Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt
DødSeptember 1808 (64 år)
Stourup, Skjold Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt
HvilestedBegravet 16. september 1808 på Skjold kirkegård
Ægtefælle(r)1. Ane Marie Nielsdatter
2.Ellen Nielsdatter Øland
ForældreNiels Jørgensen
Ellen Nielsdatter Øland
FødtDøbt 3. august 1766
Vejle Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt
Død15. marts 1848 (81 år)
Stourup, Skjold Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt
HvilestedBegravet 22. marts 1848 på Skjold kirkegård
Ægtefælle(r)1. Niels Nielsen
2. Andreas Steffensen Skov
ForældreNiels Pedersen Øland
Kirsten Nielsdatter

Indholdsfortegnelse

Niels Jørgensens søn Niels Nielsen af Brund, Skjold Sogn, blev døbt i Skjold kirke den 16. august 1744. Han blev konfirmeret i Skjold kirke den 29. april 1764 (1. søndag efter påske), og blev da kaldt Niels Nielsen Kolsmann. Senere fik han tilnavnet Brun. Hans første hustru hed Ane Marie Nielsdatter. Hun døde den 3. september 1803, 59 år gammel. Deres børn var:

  1. Jens Nielsen (født ca. 1778, død efter 1808).
  2. Jacob Nielsen (døbt 9.7.1780 i Skjold kirke, død før 1804).
  3. Niels Nielsen (døbt 4.8.1782 i Skjold kirke, død efter 1808). Tjente i Skanderborg i 1808.
  4. Karen Nielsdatter (døbt 24.10.1784 i Skjold kirke, død efter 1808).
  5. Marie Katrine Nielsdatter (døbt 26.12.1786 i Skjold kirke, død efter 1808).
  6. Povl Nielsen (døbt 25.10.1789 i Skjold kirke, død før 1804 - er i alt fald ikke nævnt i skifterne efter forældrene!).
  7. Laurs Nielsen (døbt 1.4.1792 i Skjold kirke, død efter 1808).

Niels Nielsen, der også blev kaldt Niels Snedker, boede i 1787 med sin familie i Vester Bisholt, hvor de også boede i 1792, men i 1801 var familien flyttet til Stourup i Skjold sogn. Niels Nielsen var da jordløs husmand og snedker, og de hjemmeværende børn var Poul på 13 år og Laurs på 11 år.
Den 4. marts 1804 blev Niels Nielsen gift med Ellen Nielsdatter fra Horsens, efter skriftlig kaution af forloverne Hans Jacobsen og Lauritz Nielsen, begge gårdmænd i Stourup.
Ellen Nielsdatter var datter af Niels Pedersen Øland og Kirsten Sørensdatter. Hun blev døbt i Vejle kirke 10. søndag efter Trinitatis, den 3. august 1766, opkaldt efter sin fars første kone, og hun blev båret af Lisbet Frantzdatter.
Niels Nielsen og Ellen Nielsdatter blev i 1807 forældre til Jørgen Nielsen, og hun blev da kaldt Ellen Nielsdatter Øland.
Niels Nielsen døde allerede i 1808 som 64-årig (begravet på Skjold kirkegård den 16.9.1808), men Ellen Nielsdatter, der da var 41 år gammel, blev gift igen, med husmand Andreas Stefensen Skov fra Stourup. Hun overlevede også ham, og ved folketællingen i 1834 boede hun som indsidder i et hus i Stourup i Skjold sogn. Hun var enke og ernærede sig ved syning.
Ved folketællingen i 1840 boede hun sammen med en 28-årig ugift væver ved navn Jens Jørgen Jørgensen, og ved folketællingen i 1845 boede enken Ellen Schou på 74 år som indsidder hos Jacob Knudsen i Stourup. Hun var sykone, og ved denne tælling, der er den første, der angiver fødested, kan ses, at hun blev født i Vejle.
Ellen Nielsdatter Øland, 77 år, døde den 15. marts 1848 og blev begravet på Skjold kirkegård den 22. marts 1848.


Kilder

Skjold kirkebog 1743-1797. [AO opsl. 119 (NN konf. 1764)].
Skjold kirkebog 1797-1814.
Folketællingen for Skjold Sogn 1787, 1801
Boller/Møgelkjær skifteprotokol 1788-1808 fol. 337b ff. (LAV: G 366.152). Også på Internettet via Familysearch. [Skifte efter Anne Marie Nielsdatter i Stourup, 1804].
Boller/Møgelkjær skifteprotokol 1788-1808 fol. 425 ff. (LAV: G 366.152). Også i digital udgave via Familysearch. [Skifte efter Niels Nielsen Bruund i Stourup, 1808].