Niels Nielsen Herslev & Karen Nielsdatter

Fra Min Jyske Slægt
Skift til: navigering, søgning
Niels Nielsen Herslev
FødtDøbt 17. januar 1728
Skærbæk, Taulov Sogn, Elbo Herred, Vejle Amt
Død0. marts 1810 (82 år)
Skærbæk, Taulov Sogn, Elbo Herred, Vejle Amt
HvilestedTaulov kirkegård
Ægtefælle(r)2. Karen Nielsdatter
ForældreNiels Nielsen
Mette Jensdatter
Karen Nielsdatter
FødtFødt ca. 1737
Taulov Sogn?, Elbo Herred, Vejle Amt
DødTaulov Sogn, Elbo Herred, Vejle Amt
Ægtefælle(r)Niels Nielsen Herslev

Indholdsfortegnelse

Niels Herslevs søn Niels Nielsen af Skærbæk blev døbt i Tavlov kirke den 17. januar 1728. Forældre: Niels Nielsen Herslev og Mette Jensdatter.
Han blev gift med Karen Nielsdatter (født ca. 1737), efter at hans første kone var død i 1766 (begr. den 27. marts 1766, 42 år gl.). I perioden 1763-1784 havde han adskillige børn til dåben, men en del af dem døde, før de fyldte 1 år, og ved folketællingen i 1787 nævnes Jens Nielsen 16 år, Karen Nielsdatter 14 år, Ebbe Nielsen 10 år, Niels Nielsen 5 år og Niels Nielsen 3 år. Ved folketællingen 1801 var Karen (28 år), og Ebbe (24 år) stadig ugift og hjemmeboende, ligesom Niels på 16 år. Ifølge oldebarnet Chr. Nielsen var en af sønnerne "fører af et kaperfartøj omkring 1807 men måske dette er en legende."
Niels Nielsen fæstede den 24.3.1760 sin far Niels Nielsens gård i Skærbæk, som denne "formedelst alder og svaghed" måtte opgive. Bygningerne bestod af 26 fag i "mådelig stand", og der var en besætning på 4 bæster, 4 køer, 3 ungnøder og 6 får.
Da Koldinghus rytterdistrikt i 1765 begyndte at sælge ud af sit gods, købte Niels Nielsen sin gård til selveje. Den havde han til 1787, og hartkornet var da 4.4.3.1½. Gården var en af Skærbæks gamle gårde, oprindelig en gammel adelig fæstegård, der blev mageskiftet til kronen af Johan Venstermand i 1579 og under Koldinghus indtil 1765. Den blev udstykket inden 1800, men forinden var gårdens lod nord for byen lagt ind under et par andre Skærbæk-gårde, nemlig nr. V a og V b. V a havde været beboet af Niels Nielsens forfædre i flere generationer, i alt fald siden 1689, da bedstefaderen Niels Nielsen var fæster her.
Indtil videre ved vi, at Karen Nielsdatter levede ved folketællingen i 1801, men det er usikkert, om hun er den Karen Nielsdatter, der døde 2. april 1827 som aftægtskone på 94 år i Tårup Østerskov i Taulov sogn. [AO Taulov kb 1815-1828 opsl. 130].
Niels Nielsen Herslev blev begravet på Tavlov kirkegård den 28. marts 1810, 85 år gammel.


 
 
 
 
Niels Hansen?
 
 
Niels Nielsen
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
Niels Nielsen
Ca. 1691-1766
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
NN
 
 
 
 
 
 
NN
 
Niels Nielsen Herslev
1728-1810
 
 
 
 
 
NN
 
 
NN
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
Mette Jensdatter
Ca. 1689-1773
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
NN
 
 
 
 
 
 
NN
 


Kilder

  • Taulov kirkebog 1702-1728, 1759-1805, 1804-1815, 1815-1828.
  • Folketællingen for Tavlov Sogn 1787, 1801.
  • Resolutionsprotokol for Koldinghus Rytterdistrikt 1759-65 fol. 15 (LAV: G Ryt 9.4).
  • Brev fra Chr. Nielsen til datteren Johanne B. Nielsen efterår 1923.

Litteratur

Lebech, Mogens: Tavlov. Det dejligste sogn i Danmark. Taulov, 1974. [S. 515].