Forskel mellem versioner af "Lars Christensen & Mariane Eriksdatter"
Bjuul (diskussion | bidrag) |
Bjuul (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 113: | Linje 113: | ||
Enken Mariane Eriksdatter giftede sig året efter Lars Christensens død med efterfølgeren i degneembedet, Jørgen Poulin Kanneworff, der var søn af præsten i Idum. Det skete den 13. juli 1786 i Staby kirke. De fik to børn: | Enken Mariane Eriksdatter giftede sig året efter Lars Christensens død med efterfølgeren i degneembedet, Jørgen Poulin Kanneworff, der var søn af præsten i Idum. Det skete den 13. juli 1786 i Staby kirke. De fik to børn: | ||
# Johanne Kirstine Kanneworff (født 1788, dåben konfirmeret 1.6.1788 i Staby kirke).Hun blev gift med indsidder og skrædder Laust Andersen, og de boede i et hus ved Kirkgård i Staby Sogn. Ved folketællingen 1840 havde de tre børn i alderen 7 til 14 år. Johanne Kirstine Kanneworff døde af gigt den 18.2.1844, kun 53 år gammel. | # Johanne Kirstine Kanneworff (født 1788, dåben konfirmeret 1.6.1788 i Staby kirke).Hun blev gift med indsidder og skrædder Laust Andersen, og de boede i et hus ved Kirkgård i Staby Sogn. Ved folketællingen 1840 havde de tre børn i alderen 7 til 14 år. Johanne Kirstine Kanneworff døde af gigt den 18.2.1844, kun 53 år gammel. | ||
| − | # Lars Kanneworff (døbt i Staby kirke den 28.2.1790). Han blev en driftig forretningsmand i tekstilbranchen (uld- og lærredshandler) i København og købte i 1836 en ejendom på Kongens Nytorv, nærmere betegnet på hjørnet af Bredgade og Store Strandstræde. Den bliver nu kaldt "Kanneworffs Hus" | + | # Lars Kanneworff (døbt i Staby kirke den 28.2.1790). Han blev en driftig forretningsmand i tekstilbranchen (uld- og lærredshandler) i København og købte i 1836 en ejendom på Kongens Nytorv, nærmere betegnet på hjørnet af Bredgade og Store Strandstræde. Den bliver nu kaldt "Kanneworffs Hus" og var i slægten eje til ind i 1900-tallet. Bygningen blev i 1918 fredet, både på grund af sin kulturhistoriske, men også sin arkitektoniske værdi.<ref>Se fx.: Ivar Schmidt: Den Kanneworffske Ejendom og Forretning. Nogle Blade af en gammel Forretnings Historie. Kbh., 1909. 42 s.</ref> <br/> |
Desuden blev Jørgen Poulsen Kanneworf's søstersøn Johannes Halkjær (f. 1790) opdraget i degnehjemmet. <br/> | Desuden blev Jørgen Poulsen Kanneworf's søstersøn Johannes Halkjær (f. 1790) opdraget i degnehjemmet. <br/> | ||
Versionen fra 9. mar 2021, 09:33
| Lars Christensen | |
|---|---|
| Født | Født ca. 1736 Staby Sogn, Ulfborg Herred, Ringkøbing Amt |
| Død | 24. oktober 1785 (49 år) Staby Sogn, Ulfborg Herred, Ringkøbing Amt |
| Hvilested | Staby kirkegård |
| Ægtefælle(r) | Mariane Eriksdatter |
| Forældre | Kirsten Jepsdatter |
| Mariane Eriksdatter | |
|---|---|
| Født | Ca. 1749 Staby Sogn, Ulfborg Herred, Ringkøbing Amt |
| Død | 28. marts 1830 (81 år) Staby Sogn, Ulfborg Herred, Ringkøbing Amt |
| Hvilested | Staby kirkegård |
| Ægtefælle(r) | 1. Lars Christensen 2. Jørgen Poulin Kanneworff |
| Forældre | Erik Hounisen Karen Hansdatter Falch |
Indholdsfortegnelse
Storgaard Pedersen har i bogen “Ulfborg Herred” beskrevet Frans Rantzau Linde til Pallisbjerg som en “ualmindelig human godsejer, der efter bedste evne støttede sine undergivne, ligesom han stiftede et legat på 2000 rdl. til fordel for skole- og fattigvæsenet i de sogne, hvori hans godser lå (Hoffmanns Fundatssamling IV, s. 660)”. Staby sogns fattige skulle ifølge dette legat hvert år have 20 rdl., og sognedegnen i Staby skulle, “så længe han fuldkommer sin pligt med ungdommens flittige oplysning årlig af legatets renter nyde 3 rdl. og 2 mark”. Frans Rantzau Linde blev i 1715 enke efter kun 2 års ægteskab, 34 år gammel.
En overlevering siger, at Lars Christensen var søn af Frans Rantzau Linde, idet han gjorde sin tjenestepige Kristine Jepsdatter gravid. For at skjule denne fadæse, skal Frans Rantzau Linde have sørget for hurtigst muligt at få hende gift med en gårdmand fra sognet, nemlig Christen Nielsen i Kirkgård. Det var i 1736, men kirkebogen findes først fra 1749, så de faktiske hændelser kan ikke efterspores, og måske ville kirkebogen i dette tilfælde ikke være til nogen hjælp.
Lars Christensen var substitut, dvs. hjælpedegn hos den foregående degn, før han i 1775 fik degnekaldet i Staby uden at være student. Det er nærliggende at tro, at hans relationer til herskabet på Pallisbjerg har hjulpet ham til denne stilling, og som en slags taknemmelighed herfor har han opkaldt nogle af sine børn efter dem. Selv om der almindeligvis blev set ned på uægte børn på den tid, og de oftest måtte kæmpe hårdt for at blive accepteret i samfundet, er der også flere eksempler i historien på, at adelige og gejstlige vedkendte sig deres børn uden for ægteskab[1].
Anno 1777 den 4. november blev hæderlig og velfornemme seigneur Lars Christensen, sognedegn til menigheden, trolovet med dydsiret pige Mariane Eriksdatter Nørgaard.
Mariane Eriksdatter blev født i "Nørgaard", Staby Sogn omkring 1749 som datter af Erik Hounisen og Karen Hansdatter Falk. Staby kirkebog begynder først i august 1749, og hendes dåb er ikke fundet i kirkebogen.
Lars Christensen og Mariane Eriksdatter blev gift 1. søndag i advent samme år, på 2-års-dagen for hans indsættelse i embedet.
Lars og Mariane fik fem børn:
- Erik Larsen født i 1778 (døbt 3.12.1778) og død 25.4.1838. Han blev opkaldt efter morfaderen, blev udlært som gørtler og tog borgerskab i Nykøbing Mors i 1807. Her døde han som brandkaptajn under en brand i 1838.
- Mariane Sofie Rutelia Basse født i 1780 (døbt 23.4.1780) og opkaldt efter Frants Rantzau Lindes første hustru. Hun blev ikke gift, men fik i 1813 en søn Lars, der dog døde 31.3.1814. Mariane blev hjemme i degneboligen hos moderen og stedfaderen.
- Frantz Rantzau Linde født i 1781 (døbt 7.10.1781) og død 21 uger gammel i 1782.
- Frants Rantzau Linde født i 1783 (døbt 2.11.1783) og død 26.11.1814. Han blev i 1806 gift med Marie Cathrine Vang og fik borgerskab som guldsmed i Holstebro 1807. Parret fik en søn og tre døtre, men Frants Rantzau Linde døde den 26.11.1814, kun 32 år gammel.
- Christen Larsen født i 1785 (døbt 12.6.1785) og opkaldt efter enten Christen Nielsen eller junker Christen på Pallisbjerg.
Ægteskabet varede kun otte år, så døde Lars Christensen efter kun to dages sygdom den 24. oktober 1785, samme år som hans yngste barn blev født.
Et degnekald var sjældent godt lønnet, men skiftet efter Lars Christensen viser, at “degneparret sad i gode omstændigheder. I boets fordringer var en obligation udgivet af Christen Linde Friedenreich og lydende på 199 rdl. Den var udstedt 1780. En anden obligation lød på 100 rdl. og var udstedt af Niels Wad på "Øgelstrup". På den var sidst betalt renter den 4. maj med et brev, der sluttede med “flittig hilsen fra min kone og mig, din forbindende ven og tjenstkyldige tjener. Øgelstrup den 4. maj. Niels Wad”. Så mon ikke Lars Christensen på et tidspunkt er blevet begunstiget af sit oprindelige fædrene ophav!
Det er ikke så sært, at der kunne blive råd til et pænt begravelsesgilde. Af regningen kan citeres:
| Drikkevarer |
| Aparte 3 potter vin |
| 1 potte fransk brændevin |
| 2 tønder rug til brød |
| 6 skæpper malt |
| 6 får til slagtning |
| Friske torsk |
Enken Mariane Eriksdatter giftede sig året efter Lars Christensens død med efterfølgeren i degneembedet, Jørgen Poulin Kanneworff, der var søn af præsten i Idum. Det skete den 13. juli 1786 i Staby kirke. De fik to børn:
- Johanne Kirstine Kanneworff (født 1788, dåben konfirmeret 1.6.1788 i Staby kirke).Hun blev gift med indsidder og skrædder Laust Andersen, og de boede i et hus ved Kirkgård i Staby Sogn. Ved folketællingen 1840 havde de tre børn i alderen 7 til 14 år. Johanne Kirstine Kanneworff døde af gigt den 18.2.1844, kun 53 år gammel.
- Lars Kanneworff (døbt i Staby kirke den 28.2.1790). Han blev en driftig forretningsmand i tekstilbranchen (uld- og lærredshandler) i København og købte i 1836 en ejendom på Kongens Nytorv, nærmere betegnet på hjørnet af Bredgade og Store Strandstræde. Den bliver nu kaldt "Kanneworffs Hus" og var i slægten eje til ind i 1900-tallet. Bygningen blev i 1918 fredet, både på grund af sin kulturhistoriske, men også sin arkitektoniske værdi.[2]
Desuden blev Jørgen Poulsen Kanneworf's søstersøn Johannes Halkjær (f. 1790) opdraget i degnehjemmet.
Jørgen Poulsen Kanneworff tog sin afsked i 1820, og efter at Mariane ("Madame Kanneworff") var død den 28. marts 1830 hos Christen Brink i Kjærgård i Staby, flyttede han over til sønnen Lars Kanneworff i København, hvor han døde i 1835.
| NN | |||||||||
| NN |
|||||||||
| NN | |||||||||
| NN |
|||||||||
| NN | |||||||||
| NN |
|||||||||
| NN | |||||||||
| Lars Christensen (Ulfkjær) Ca. 1736-1785 |
|||||||||
| Jørgen Jepsen? 1600-tallet | |||||||||
| Jeppe Jørgensen Død 1727 |
|||||||||
| NN | |||||||||
| Kirsten Jepsdatter Ca. 1709-1771 |
|||||||||
| NN | |||||||||
| NN |
|||||||||
| NN | |||||||||
Hvis vi antager, at Lars Christensen virkelig var søn af Frans Rantzau Linde, kan Linde-slægtens historie læses i: "Vesterlandets konge - Christen de Linde : en vestjysk matador og hans slægt: Af Esben Graugaard, Mogens Kragsig Jensen, Rigmor Lillelund og Jan Dalsten Sørensen. Tilrettelæggelse og redaktion: Esben Graugaard. Holstebro Museum, 2004."
| Erich Clemmensen? Ca. 1628-e. maj 1698 | |||||||||
| Houni Erichsen (Bierg) Ca. 1682-1729 |
|||||||||
| NN | |||||||||
| Erik Hounisen 1714-1795 |
|||||||||
| Christen Christensen Pilgaard Ca. 1643-1718 | |||||||||
| Maren Christensdatter Piilgaard 1690-1756 |
|||||||||
| Maren Rasmusdatter | |||||||||
| Mariane Eriksdatter 1749-1830 |
|||||||||
| NN | |||||||||
| NN |
|||||||||
| NN | |||||||||
| Karen Hansdatter Falch 1726-1764 |
|||||||||
| NN | |||||||||
| Maren Christensdatter Ca. 1691-1774 |
|||||||||
| NN | |||||||||
Kilder
- Staby kirkebog 1749-1815. - AO opsl. 42 (barn født 1778), opsl. 43 (barn født 1780), opsl. 47 (barn født 1781), opsl. 49 (barn død 1782), opsl. 50 (barn født 1783), opsl. 51 (barn født 1785), opsl. 53 (LC død 1785), opsl. 55 (barn født 1788), opsl. 58 (barn født 1790), opsl. 120 (trol. og gift 1777), opsl. 123 (MED gift 2. gang) 1786).
- Staby kirkebog 1824-1854. - AO opsl. 198 (MED død 1830).
- Ulfborg Herreds Provsti Skifteprotokol 1781-1811 fol. 51- . (LAV: C 39 E.1). - Også i digital udgave.
Litteratur
- Hvolby, Aage: Anders Ulfkjær – klog på mangt og meget. (i: Lokalhistorisk årsskrift / Egnshistorisk Studiecenter Ulfborg-Vemb 2001, s. 5-67). - Om Lars Christensen s. 8 + 64.
- Kaae, Alfred: Staby sogn. Til minde om herremænd, præster, gode kvinder og mænd i sognet og dem fra Skejby. Staby, Det Sidste Sogneråd, 1972. - S. 180-181.
- Lillelund, Rigmor og Torben Skov: Guldsmede i Holstebro i 1800-årene. (i: Holstebro Museums årsskrift 1980, s. 10-42). - Om Frands Ranzau Linde Larsen s. 20.
- Poulsen, Ejnar: Hardsyssels degnehistorie. Viborg, 1931-1934. 2 bd. - Bd. 1 s. 254-255. - Også i digital udgave: 5. Lars Christensen, 1775-85. 6. Jørgen Paulin Kanneworff, 1785-1820.
- Storgaard Pedersen, P.: Ulfborg Herred. En historisk-topografisk Beskrivelse. Ringkøbing, 1900. 264 s. - Også i digital udgave.
- Ulfkjær, Jenny: Et vestjysk degnehjem anno 1785. (i: Hardsyssels årbog 1957, s. 84-89). - Også i digital udgave via Historisk Samfund for Ringkøbing Amt. - Gennemgang af skiftet efter Lars Christensen (1736-1785).
