Vestergaard

Vestergaard
Navn	Vestergaard
Adresse	Sønderkærvej 2, 6990 Ulfborg
Matrikel nummer	6a m.fl., Ulfborg Sogn, Ulfborg Herred, Ringkøbing Amt
Ejerlav	Ulfborg sogns mellemste del
Byggeår	Ukendt

Gården Vestergård ligger i Sønderkær lidt nord for Ulfborg Stationsby ved viadukten, hvor Ringkøbingvejen krydser jernbanen (Sønderkærvej 2). Den har tidligere været fæstegård under Sønder Vosborg og havde ved opmålingen til matriklen af 1688 et dyrket areal på 45,1 td. land. I 1683 boede Niels Pedersen i Vestergård. Han døde i 1727, 88 år gammel. Ulfborg sogns ældste kirkebog starter i 1708, og på det tidspunkt boede Melchior Vestergaard i gården.
Melchior Pedersen Vestergaard havde en søn Peder Melchiorsen, men hverken far eller søn ses på Vestergaard efter 1744-45. Og det skyldes ganske givet, at der er sket et fæsteskifte på det tidspunkt. Melchior Pedersen ses senere på gården Skaderis.
Skiftet af fæster på Vestergaard skal ses i sammenhæng med skiftet af fæster på Bukbjerggårdene. Her blev fæstet af Vester Bukbjerg omkring 1744-45 overdraget til Peder Sørensen, som var en søn af Søren Pedersen i den anden Bukbjerg-gård. Den oprindelige fæster af Vester Bukbjerg, Peder Bukbjerg, må altså have fået et andet fæste, og da Melchior Pedersen og hans søn Peder Melchiorsen samtidig ikke mere ses på Vestergård, er det nærliggende at antage, at Peder fra Bukbjerg har overtaget fæstet af Vestergaard. Altså at han er identisk med den Peder, der døde i 1749 som Peder Pedersen af Vestergård, og hvis bror var Jens Pedersen Damgaard.
Peder Pedersen døde i Vestergård i 1749, kun 49 år gammel og blev begravet på Ulfborg kirkegård den 19. februar 1749. Han efterlod sig foruden enken Kirsten Lauridsdatter børnene Peder Pedersen 17 år, Laurids Pedersen, 14 år og Maren Pedersdatter 11 år.
Kirsten Lauridsdatter giftede sig igen med den noget yngre Anders Nielsen, og hun døde i 1776. Året efter giftede Anders Nielsen Vestergaard sig med Maren Lauridsdatter fra Nørtang. Deres bryllup blev holdt den 10. juni 1777 i Sdr. Nissum sogn på Ustrup, som ejedes af Maren Tangs bror, Jens Tang. Anders Vestergaard og Maren Tangs søn Laurids Vestergaard blev i 1804 gift med Jomfru Mette H. Müller. Vestergård var forinden blevet købt til selveje fra Sdr. Vosborg, sandsynligvis omkr. 1786, og i 1805-06 udstykkede Laurids Vestergaard gården og solgte hovedparcellen til Jens Andersen fra Løslund.
Jens Andersen tog nogle enge med fra Løslund og købte desuden nogle parceller tilbage til gården. Efter hans kones død i 1812 afstod han gården til sin søn Peder Jensen og flyttede ned til Lille Tang, vistnok til en datter. Peder Jensen giftede sig i 1814 med Ane Cathrine Poulsdatter fra Ramme, men efter kun 1½ års ægteskab døde han, og Ane Cathrine Poulsdatter giftede sig i 1816 med Christen Christensen fra "Engsnap" i Vejrum sogn.
Christen Christensen solgte Vestergaard til sin svigersøn Lars Christensen i januar 1849 og døde som aftægtsmand i gården den 16.10.1849. Lars Christensens skøde på ejendommen blev læst i Ulfborg-Hindsted Herredsret den 10. januar 1848.
Lars Christensen Vestergaard opkøbte i 1866 og 1867 mere jord, idet matriklerne 8g, 68 og 22 blev tilkøbt, heriblandt den lille ejendom Faurholt. I 1889 blev gården solgt til den eneste søn Kristen Larsen Vestergaard, og samtidig blev der lavet en aftægtskontrakt således, at forældrene kunne blive boende i gården.
Gården bestod da af:

1. Matr. 6a Ulfborg sogns mellemste del, hartk. 2 td. 1 1/4 alb.
2. Matr. 53s Ulfborg sogns sydlige del, hartk. 2 fdkr. 1 alb.
3. Matr. 67 Ulfborg sogns nordlige del, hartk. 1 td. 2 fdkr.
4. Matr. 6e Ulfborg sogns mellemste del, hartk. 1 td. 1 skp. 2 fdkr. 2 alb.
5. Matr. 8g Ulfborg sogns mellemste del, hartk. 1 skp. 1 fdkr. 1 3/4 alb.
6. Matr. 68 Ulfborg sogn Dystrup, hartk. 1 skp. 3/4 alb.
7. Matr. 22 Ulfborg sogns mellemste del, hartk. 2 skp. 1½ alb.
8. samt en parcel i Staby sogn, nemlig matr. 16e Nistrup Staby sogn, hartk. 2 skp. 1 1/4 alb.

I 1918 solgte Kristen Larsen Vestergaard gården til sin søstersøn Lars Poulsgaard. Hans enke Karen Poulsgaard stod som ejer i 1948, hvorefter næste generation trådte til.
Vestergaard er stadig i familiens eje, og bortset fra tidsrummet 1776-1816 er det den samme slægt, der har boet på gården i flere hundrede år. Kristen Larsen Vestergaard var i mange år kommunal- og amtspolitiker, og han gjorde et stort arbejde inden for plantningssagen, som var sat i gang på de jyske udmarker af oberstløjtnant Dalgas. Han tilplantede en del af Vestergårds dårlige jorder, men opdyrkede dog også noget hedejord og omgav den med gode læhegn. Allerede i 1886 havde faderen Lars Vestergård solgt en hedelod til den i 1871 nyanlagte Ulfborg Plantage (pris 133 kr. = 10 kr. pr. td. land). Der har tilsyneladende været kro i Vestergaard i midten af 1700-tallet, og lokalhistorikeren Alfred Kaae har i en artikel i Hardsyssels Aarbog i 1948 fortalt denne historie:
S. 59: "Den sidste Gang, vi træffer Knud [Jensen Dyekier] ude paa Handel er i 1753, da han sammen med Degnen Kristen Guldager i Stadil og sin Svigersøn Kr. Lauridsen Broe fra Fjand kommer til Vestergaard i Ulfborg, hvor de to sidstnævnte overfaldt en Mand ved Navn Niels Eskesen med Hug og Slag, og ”Degnen røkkede ham i Haaret”!
Der var Kro i Vestergaard, og de to Mænd trak Niels Eskesen ud af Skænkestuen, og spurgte, om han vilde bede dem om Forladelse, hvilket han gjorde. Og saa vilde de have Studen, som han havde sat ind i Stalden, hvilket de ogsaa fik. Men hvad Niels Eskesen egentlig har forbrudt sig overfor dem oplyses ikke. De maatte dog alle tre tilsammen betale 10 Rdl. i Retten for deres Adfærd."
Og i en artikel i samme årbog for 1946 står der, at "I gammel Tid kunde de vejfarende ”skænkes” i Vestergaard.”
Sønderkær skole har i perioden 1820 til 1883, da den fik egne bygninger i stationsbyen, ofte haft til huse i Vestergård. Hvem af gårdene Vestergård, Meldgård, Østergård og Skovgård, der skulle huse skolen om vinteren, afhang af, hvem der var lavestbydende med huslejen. Kristen Larsen Vestergaard (1856-1931) ville gerne have haft en boglig uddannelse, men det syntes faderen ikke om - han skulle som eneste søn opdrages til med tiden at overtage slægtsgården. De indgik dog et kompromis - Kristen blev vinterlærer, først i Råsted, senere i sit hjem i Vestergård.
Også Ulfborg og Omegns Sangforening holdt i en periode til i Vestergård, hvor der hver anden uge afholdtes sangmøde i den østre stue. .

H.P. Hansen, der var museumsforstander i Herning fra 1915, har i en lang række bøger skildret jysk bondekultur og folkeliv. Han har også været på besøg i Vestergaard og talt med Kr. Larsen Vestergård.
I 1928 udkom hans bog ”Om Renlighed i gamle dage”, og heri er der en lille beretning om, hvad man i Vestergaard gjorde for at forbedre luften i opholdsrummene. Luften var dårlig, fordi mange mennesker opholdt sig og sov og spiste i det samme rum, dørene skulle holdes lukkede for at varmen ikke skulle slippe ud, og vinduerne kunne ikke åbnes. I de højere kredse, hvor luften heller ikke altid var særlig god, der rådede man bod på den slags ubehageligheder ved at brænde vellugtende træ i kaminen eller røgelse i en skål. Slig luksus kunne bønderne naturligvis ikke tillade sig, men så klarede man sig med billigere hjælpemidler. Nogle steder brændte man enebærkviste på gløder; men hvor man ikke havde enebærris voksende i nærheden, der kunne man lægge lavendler eller eller ”maløv’t” på gløder i et fyrfad, eller man kunne bruge kirsebærblade, der også gav en god ”ryg”, og endelig havde man hist og her en muskat, eller som den mere populær blev kaldt, en fisblomst, og denne udsendte en fornem duft i rummet, så snart man slog til dens blade.
Ude ved Vestkysten, hvor man let kunne få fat på rav, har man brugt at brænde småstumper deraf, såkaldt ”røg’raw”, på et glødfad, når der kom fremmede. Således var det f.eks. skik i Vestergaard i Ulfborg endnu i 1860’erne, efter hvad Kr. Lassen Vestergaard har fortalt mig.

Billeder

• 

  Vestergaard 1948. Danmark set fra luften. (Kilde: Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

• 

  Vestergaard 1948-52. Danmark set fra luften. (Kilde: Aalborg Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

• 

  Vestergaard 1956. Danmark set fra luften. (Kilde: Aalborg Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

På Danmarks Miljøportal kan man finde nyere billeder af ejendommen set fra luften.
På Google Maps kan man finde et billede af ejendommen.
Vestergaard ca. 1910-20. Med vindmølle på taget af laden. arkiv.dk.

Kilder

• Ulfborg sogns kirkebøger 1708-1919.
  
• Sønder Vosborg skifteprotokol 1724-1807 (G 439.2).
• Ulfborg-Hind Herredsfoged. Realregister. 1845 Ulfborg I B80A-SP101 – 1952. (fol. 301). - Onlineadgang.
• Ulfborg-Hind Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol 1847-1850, 12, fol. 405b. - Skøde læst 10.1.1849 til Lars Christensen på alle 3 ejendomme. - Onlineadgang.
• Ulfborg-Hind Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol 1866 21 B80A-SP26 - 1869, fol. 42. - Skøde tinglæst 4.7.1866 til Lars Christensen på matr.nr. 8g Ulfborg Sogns mellemste Del. - Onlineadgang.
• Ulfborg-Hind Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol 1866 21 B80A-SP26 - 1869, fol. 322b. - Skøde tinglæst 18.12.1867 til Lars Christensen på matr.nr. 68 Ulfborg Sogns mellemste Del samt 22 Ulfborg Sogns mellemste Del. - Onlineadgang.
• Ulfborg-Hind Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol 1889 32 B80A-SP37 - 1890, fol. 206b-208b. - Skøde tinglæst 4.9.1889 til Kristen Larsen Vestergaard samt Aftægtskontrakt for Lars Christensen Vestergaard og hustru. - Onlineadgang.
• Ulfborg-Hind Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol 1917 51 B80A-SP56 - 1918, fol. 610-611. - Skøde tinglæst 13.2.1918 fra Kristen Larsen Vestergaard til Lars Poulsgaard. - Onlineadgang.

Litteratur

• Bloch, Emil: Gamle vestjyske Veje. (i: Hardsyssels Aarbog 1946, bd. 40, s. 47-70). - Onlineadgang. - Om veje i Ulfborg sogn s. 61-66.
  
• Danske gårde i tekst og billeder. Forlaget Danske Landbrug, 1987-. - Om Vestergaard: Ringkøbing amt, bd. 1A s. 390. - Onlineadgang.
  
• H.P.Hansen: Om Renlighed i gamle dage. Gyldendal, 1928. 87 s. - Indeholdt i H.P.Hansen: Fra gamle dage. Rosenkilde og Bagger, 1961. S. 73-128.
• Jeppesen, J.: Kr. Larsen Vestergaard, Ulfborg. En Livsskildring. (i: Hardsyssels Aarbog 1931, s. 1-10). - Onlineadgang.
• Kristensen, Birgit Juul: Vestergaard i Ulfborg sogn og dens ejere - især i ældre tid. (i: Lokalhistorisk årsskrift / Egnshistorisk Studiecenter Ulfborg-Vemb 2007, s. 22-41).
  
• Kaae, Alfred: Der ligger guld under gyvelrod. Ulfborg Plantage gennem hundrede år 1871-1971. Ulfborg, Ulfborg Plantage, 1971.
  
• Kaae, Alfred: Stadilbonden Knud Jensen Dyekier. Et Tidsbillede af Midten af 1700-Tallet. (i: Hardsyssels Aarbog, 42. bd., 1948 s. 43-91). - Onlineadgang.
  
• Kaae, Alfred: Ulfborg. Sogn og saga. Ulfborg, Kaaes forlag, 1952-1956. 2 bd. - Om Vestergaard: Bd. 2, s. 73.
  
• Ulfborg og Omegns Sangforening, 1868-9.November 1918. Et Festskrift i Anledning af dens 50 Aars Jubilæum. Udg. af en Kreds af ældre Medlemmer. Holstebro, 1918.
  
• Vestergaard, Kristen Larsen: Studier over Ulfborg Sogns ældste Kirkebog samt nogle Uddrag af Ulfborg Sogns Markbog fra 1683. (i: Hardsyssels Årbog 1918, s. 136-147). - Onlineadgang.