Forskel mellem versioner af "Laurs Pedersen Munk & Maren Christensdatter"
Bjuul (diskussion | bidrag) |
Bjuul (diskussion | bidrag) m (Bjuul flyttede siden Laurs Pedersen Munk til Laurs Pedersen Munk & Maren Christensdatter) |
(Ingen forskel)
|
Versionen fra 19. okt 2013, 08:16
Laurs Pedersen Munk | |
---|---|
Født | Døbt 25. maj 1756 Sønderholm sogn, Hornum herred, Ålborg amt |
Død | 1810 (54 år) Skjellerup sogn, Onsild herred, Randers herred |
Hvilested | Skjellerup kirkegård |
Ægtefælle(r) | Maren Christensdatter |
Forældre | Peder Christensen Munk Birgitte Christensdatter |
Maren Christensdatter | |
---|---|
Født | ? Ukendt |
Død | 15. november 1830 Skjellerup sogn, Onsild herred, Randers herred |
Hvilested | Skjellerup kirkegård |
Ægtefælle(r) | Laurs Pedersen Munk |
Forældre | Ukendte |
Indholdsfortegnelse
Laurids Pedersen Munk blev født i Sønderholm sogn, Hornum herred, i 1756. Han blev døbt i Sønderholm kirke den 25 maj 1756, og han var søn af Peder Christensen Munk og Birthe Christensdatter. Han blev trolovet den 5. december 1790 og copuleret i Frejlev kirke (nabosogn til Sønderholm) den 9. januar 1791 med Maren Christensdatter fra Drastrup i Frejlev sogn. Deres første barn blev døbt i Frejlev kirke den 22. maj 1791, og som fadder optrådte bl.a. barnets farbror og tante Morten Munk og hustru fra Sønderholm.
Efter at have boet en tid i Frejlev flyttede familien til Suldrup sogn, hvor sønnen Christen blev født og hjemmedøbt den 29. juli 1793. Heller ikke her blev familien boende, men slog sig endelig ned i Skjellerup sogn ved Hobro. Tidspunktet kendes ikke, men det er dog før folketællingen 1801, og resten af børneflokken kender vi kun ud fra oplysningerne i bl.a. denne kilde, eftersom Skjellerup kirkebog først begynder i 1812.
Laurids Pedersen Munk optræder i folketællingen 1801 som Lars Pedersen (46 år) i Riishuset i Skjellerup sogn. Han var husmand og skovfoged og gift med Maren Christensendatter (39 år). De havde børnene Peder på 10 år, Christen på 8 år, Bertha Caterine på 6 år og Jens på 1 år.
Laurids Pedersen Munk døde i 1810, og ud fra skiftet, hvor hans navn er Laust Pedersen, kan vi se, at børneflokken bestod af:
- Peder Laursen (døbt 22.5.1791 i Frejlev kirke).
- Christen Laursen Munk (født ca. 29.7.1793 i Suldrup, Hornum herred, død 8.3.1867 i Skjellerup). Han overtog hvervet som skovfoged på Skousgård efter sin far, og var ved folketællingen 1834 gift med Maren Christensdatter.
- Birthe Katrine Laursdatter (født ca. 1795). Birthe Laustdatter Munck døde i Skjellerup sogn 24.11.1820.
- Jens Laursen (født ca. 1800).
- Christen Laursen (født ca. 1801).
- Karen Laursdatter (født ca. 1804).
- Johanne Laursdatter (født ca. 1806).
- Kirsten Laursdatter (født ca. 1809, død 1861).
Maren Christensdatter giftede sig ikke igen, men blev boende i Munkhuset og døde den 15. november 1830. Hun blev begravet på Skjellerup kirkegård den 21. november 1830, 68 år gammel.
Munkhuset fik sit navn efter Laurids Pedersen Munk.
Laurs Chrestensen Munk Død 1707? | |||||||||
Christen Laursen Munk Død 1724 |
|||||||||
NN | |||||||||
Peder Christensen Munk 1Ca. 1721-1796 |
|||||||||
NN | |||||||||
Margrethe Jensdatter Død 1754 |
|||||||||
NN | |||||||||
Laurs Pedersen Munk 1756-1810 |
|||||||||
Morten Nielsen Ca. 1625-før 1719 | |||||||||
Christen Mortensen Ca. 1668-nytår 1740 |
|||||||||
NN | |||||||||
Birgitte Christensdatter 1721-1781 |
|||||||||
NN | |||||||||
Maren Andersdatter Død 1763 |
|||||||||
NN | |||||||||
Kilder
Sønderholm-Frejlev kirkebog (Hornum herred) 1720-1814. [AO opsl. 54 (LPM døbt 1756), 368 (barn døbt 1791), 407 (trol. og copul. 1790-1791)].
Suldrup kirkebog (Hornum herred) 1727-1822. [AO opsl. 117 [barn døbt 1793)].
Skjellerup kirkebog (Onsild herred) 1812-1853. [AO opsl. 133 (datter død 1820), 135 (MCD død 1830)].
Skjellerup kirkebog (Onsild herred) 1853-1885. [AO opsl. 133 (søn død 1867)].
Folketælling 1801 for Skjellerup sogn. [AO opsl. 5].
Skifte efter Laurs Pedersen Munk. Se Lennarth Nielsens hjemmeside.