Forskel mellem versioner af "Nr. Ballesig"
Bjuul (diskussion | bidrag) |
Bjuul (diskussion | bidrag) |
||
| (11 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 29: | Linje 29: | ||
Karl Pedersen fortæller i sin bog "Nees sognehistorie" følgende historie om Nicolaj Johannesen: "Ved en visitation i Nr. Ballesig fandt tolderne et kar med påbegyndt mærskning af formalet rug og byg. Efter deres skøn var det bestemt til brænding, så de mødte atter op i Ballesig 2 dage senere. Brændingen var endnu ikke påbegyndt, men mistanken blev forstærket, da mærskningen var iblandet en stor del malurt, en blanding som mange brugte til brændevinsbrænding. Tolderne anlagde retssag, men Nicolaj Johannesen meldte frafald den dag, da han skulle til et betydeligt marked i Holstebro. Det respekterede retten og udsatte sagen. Ved næste retsmøde forklarede Nicolaj, at malurten var affald fra ølbrygning, som var kastet i karret, og han blev frikendt. Om han var lovlydig, eller han blev bange for følgerne af hjemmebrænding er uvist, men senere fandt tolderne ingen tegn på ulovligheder i gården".<br/> | Karl Pedersen fortæller i sin bog "Nees sognehistorie" følgende historie om Nicolaj Johannesen: "Ved en visitation i Nr. Ballesig fandt tolderne et kar med påbegyndt mærskning af formalet rug og byg. Efter deres skøn var det bestemt til brænding, så de mødte atter op i Ballesig 2 dage senere. Brændingen var endnu ikke påbegyndt, men mistanken blev forstærket, da mærskningen var iblandet en stor del malurt, en blanding som mange brugte til brændevinsbrænding. Tolderne anlagde retssag, men Nicolaj Johannesen meldte frafald den dag, da han skulle til et betydeligt marked i Holstebro. Det respekterede retten og udsatte sagen. Ved næste retsmøde forklarede Nicolaj, at malurten var affald fra ølbrygning, som var kastet i karret, og han blev frikendt. Om han var lovlydig, eller han blev bange for følgerne af hjemmebrænding er uvist, men senere fandt tolderne ingen tegn på ulovligheder i gården".<br/> | ||
Nicolaj Johannesen solgte i 1864 gården til Søren Jørgensen Bækby fra Husby Klit. Besætningen bestod da af 2 heste, 2 stude, 8 køer, 27 får under 1 år, 6 svin og 2 bistader.<br/> | Nicolaj Johannesen solgte i 1864 gården til Søren Jørgensen Bækby fra Husby Klit. Besætningen bestod da af 2 heste, 2 stude, 8 køer, 27 får under 1 år, 6 svin og 2 bistader.<br/> | ||
| − | I 1887 overtog Søren Jørgensen Bækbys søn Mads Bækby Sørensen gården. Herefter havde gården en del ejere i løbet af 1900-tallet, og i 1993 blev den solgt til skovrejsning, avlsbygningerne blev nedrevet og beboelsen solgt til anden side. | + | I 1887 overtog Søren Jørgensen Bækbys søn Mads Bækby Sørensen gården. Herefter havde gården en del ejere i løbet af 1900-tallet, og i 1993 blev den solgt til Den Danske Stat (Skov- og Naturstyrelsen) til skovrejsning, avlsbygningerne blev nedrevet og beboelsen solgt til anden side. |
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
==== Billeder ==== | ==== Billeder ==== | ||
| Linje 46: | Linje 38: | ||
</gallery> | </gallery> | ||
På [https://arealinformation.miljoeportal.dk/html5/index.html?viewer=distribution Danmarks Miljøportal] kan man finde nyere billeder af ejendommen set fra luften.<br/> | På [https://arealinformation.miljoeportal.dk/html5/index.html?viewer=distribution Danmarks Miljøportal] kan man finde nyere billeder af ejendommen set fra luften.<br/> | ||
| + | ==== Kilder ==== | ||
| + | * Møborg-Nees kirkebog 1703-1776, 1776-1800.<br/> | ||
| + | * Folketællingen for Nees sogn 1787, 1801.<br/> | ||
| + | * Jordebog 1761 (B 77b-249).<br/> | ||
| + | * Jordebog over Uldsund Hovedgård 1782. - Afskrift på [http://www.hammerum-herred.dk/andre_afskrifter/Skifte%20efter%20P%20Harpyth%20Uldsund%20i%20Nees.pdf hammerum-herred.dk]. <br/> | ||
| + | * Skodborg-Vandfuld Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol 1831-1833 fol. 128b. - Skøde 14.12.1831 fra Johannes Bertelsen til Nicolaj Johannesen. - [https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16967632#221706,41857366 Onlineadgang]. | ||
| + | * Skodborg-Vandfuld Herredsfoged. Realregister, Skodborg-Vandfuld (1845-1979) - 1845 Nees B77B-SP120 - 1979. - [https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16506651#30741,3572698 Onlineadgang]. | ||
| + | * Domstolsstyrelsen. Indskannede Tingbøger 1927-2000. Midtjylland Lemvig 62 Skalstrup By, Nees 1261053 42, s. 373. - Matr.Nr. 10a. - [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=48316#48316,9887089 Onlineadgang]. | ||
| + | |||
==== Litteratur ==== | ==== Litteratur ==== | ||
| − | Pedersen, Karl: Nees sognehistorie. Eget Forlag, 2008. 255 s. | + | * Pedersen, Henrik: De danske Landbrug. Fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V's Matrikel 1688. Gyldendal, 1928 - reprotryk 1975. 62, 488 s. - Ballesig nævnes s. 193. - [https://slaegtsbibliotek.dk/908039.pdf#page=258 Onlineadgang] |
| + | * Pedersen, Karl: Nees sognehistorie. Eget Forlag, 2008. 255 s. - S. 216-17 + 220]. | ||
| + | * Vort sogns historie i 100 år. Indledning af Salomon J. Frifelt. Historisk Forlag, 1950. [Hjerm, Ginding, Skodborg Herreder]. - S. 59 om Karlo Jensen. - [https://dis-danmark.dk/bibliotek/920355.pdf#page=56 Onlineadgang]. | ||
Nuværende version fra 15. okt 2022, 09:02
| Nr. Ballesig | |
|---|---|
| Adresse | Ballesigvej 21, Skalstrup, 7530 Vemb (Lemvig Kommune) |
| Matrikel nummer | 10a |
| Ejerlav | Skalstrup By, Nees |
Indholdsfortegnelse
Nr. Ballesig i Nees sogn.
Ejendommen var i 1999 en samlet fast ejendom med et areal på 3913 m².
Før 1682 var Nørre og Sønder Ballesigs historie den samme, og i de ældste arkivalier nævnes de ofte som Vester og Øster Ballesig, eller bare Ballesig som en hel gård med to fæstere.
Matriklen 1688 angiver, at begge gårde var ejet af herregården Ulsund i Nees, og hartkornet var ansat til 6-5-1-0 med 29,3 tdr.l. dyrket jord. Fæsteren af Nr. Ballesig hed Anders Jensen.
Den næste bemærkning om Nr. Ballesig ses i et skifte fra 1734, hvor Christen Bertelsen optrådte som vurderingsmand i gården Fjordside, og han nævnes også i et skifte fra Sdr. Ballesig i 1761.
Jordebogen fra 1761 nævner Christen Bertelsen som fæster med et hartkorn på 3-2-2-1½, og der blev betalt 10 rdl. i landgilde.
I jordebogen fra Ulsund i 1782 fik fæsteren Bertel Christensen i Ballesig, den Østre Part sit hartkorn modereret fra 3-2-2-1½ til 2-3-1-0 på grund af havets oversvømmelse i 1766. Gården stod for "Landgilde 10 rd. Hovfrie, men Reiser i omgang med frie bøndere".
Bertel Christensen døde i 1796, men der blev ikke foretaget registrering eller vurdering af boet, da det på forhånd var givet, at bohave og besætning ikke kunne dække husenes reparation. Hans enke Maren Christensdatter (død 3.5.1808) sad som enke nogle år, indtil sønnen Johannes Bertelsen overtog fæstet.
I folketællingen 1801 står der ganske vist, at det var Karen Johannesdatter (!!!), der beboede Nr. Ballesig sammen med sin svigerdatter og hendes 2 børn, mens hendes søn Johannes Bertelsen var "enrolleret matros".
Johannes Bertelsen købte i 1830 Nr. Ballesig til selveje for 376 rdr., og han solgte i 1831 gården til sin søn Nicolaj Johannesen.
Karl Pedersen fortæller i sin bog "Nees sognehistorie" følgende historie om Nicolaj Johannesen: "Ved en visitation i Nr. Ballesig fandt tolderne et kar med påbegyndt mærskning af formalet rug og byg. Efter deres skøn var det bestemt til brænding, så de mødte atter op i Ballesig 2 dage senere. Brændingen var endnu ikke påbegyndt, men mistanken blev forstærket, da mærskningen var iblandet en stor del malurt, en blanding som mange brugte til brændevinsbrænding. Tolderne anlagde retssag, men Nicolaj Johannesen meldte frafald den dag, da han skulle til et betydeligt marked i Holstebro. Det respekterede retten og udsatte sagen. Ved næste retsmøde forklarede Nicolaj, at malurten var affald fra ølbrygning, som var kastet i karret, og han blev frikendt. Om han var lovlydig, eller han blev bange for følgerne af hjemmebrænding er uvist, men senere fandt tolderne ingen tegn på ulovligheder i gården".
Nicolaj Johannesen solgte i 1864 gården til Søren Jørgensen Bækby fra Husby Klit. Besætningen bestod da af 2 heste, 2 stude, 8 køer, 27 får under 1 år, 6 svin og 2 bistader.
I 1887 overtog Søren Jørgensen Bækbys søn Mads Bækby Sørensen gården. Herefter havde gården en del ejere i løbet af 1900-tallet, og i 1993 blev den solgt til Den Danske Stat (Skov- og Naturstyrelsen) til skovrejsning, avlsbygningerne blev nedrevet og beboelsen solgt til anden side.
Billeder
Udsnit af matrikelkort Skalstrup ejerlav 1818-1866
Ballesigvej 21, 1959. Danmark set fra luften. (Kilde: Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
På Danmarks Miljøportal kan man finde nyere billeder af ejendommen set fra luften.
Kilder
- Møborg-Nees kirkebog 1703-1776, 1776-1800.
- Folketællingen for Nees sogn 1787, 1801.
- Jordebog 1761 (B 77b-249).
- Jordebog over Uldsund Hovedgård 1782. - Afskrift på hammerum-herred.dk.
- Skodborg-Vandfuld Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol 1831-1833 fol. 128b. - Skøde 14.12.1831 fra Johannes Bertelsen til Nicolaj Johannesen. - Onlineadgang.
- Skodborg-Vandfuld Herredsfoged. Realregister, Skodborg-Vandfuld (1845-1979) - 1845 Nees B77B-SP120 - 1979. - Onlineadgang.
- Domstolsstyrelsen. Indskannede Tingbøger 1927-2000. Midtjylland Lemvig 62 Skalstrup By, Nees 1261053 42, s. 373. - Matr.Nr. 10a. - Onlineadgang.
Litteratur
- Pedersen, Henrik: De danske Landbrug. Fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V's Matrikel 1688. Gyldendal, 1928 - reprotryk 1975. 62, 488 s. - Ballesig nævnes s. 193. - Onlineadgang
- Pedersen, Karl: Nees sognehistorie. Eget Forlag, 2008. 255 s. - S. 216-17 + 220].
- Vort sogns historie i 100 år. Indledning af Salomon J. Frifelt. Historisk Forlag, 1950. [Hjerm, Ginding, Skodborg Herreder]. - S. 59 om Karlo Jensen. - Onlineadgang.
