Nr. Ballesig

Fra Min Jyske Slægt
Skift til: Navigation, Søgning

Nr. Ballesig i Nees sogn

Gården har matr. nr. S10a og adressen er (2010) Ballesigvej 21, 7570 Vemb.
Ejerlavet er Skalstrup By, Nees sogn.

Før 1682 var Nørre og Sønder Ballesigs historie den samme, og i de ældste arkivalier nævnes de ofte som Vester og Øster Ballesig, eller bare Ballesig som en hel gård med to fæstere.
Matriklen 1688 angiver, at begge gårde var ejet af herregården Ulsund i Nees, og hartkornet var ansat til 6-5-1-0 med 29,3 tdr.l. dyrket jord. Fæsteren af Nr. Ballesig hed Anders Jensen.
Den næste bemærkning om Nr. Ballesig ses i et skifte fra 1734, hvor Christen Bertelsen optrådte som vurderingsmand i gården Fjordside, og han nævnes også i et skifte fra Sdr. Ballesig i 1761.

Jordebogen fra 1761 nævner Christen Bertelsen som fæster med et hartkorn på 3-2-2-1½, og der blev betalt 10 rdl. i landgilde.
I jordebogen fra Ulsund i 1782 fik fæsteren Bertel Christensen i Ballesig, den Østre Part sit hartkorn modereret fra 3-2-2-1½ til 2-3-1-0 på grund af havets oversvømmelse i 1766. Gården stod for "Landgilde 10 rd. Hovfrie, men Reiser i omgang med frie bøndere".
Bertel Christensen døde i 1796, men der blev ikke foretaget registrering eller vurdering af boet, da det på forhånd var givet, at bohave og besætning ikke kunne dække husenes reparation. Hans enke Maren Christensdatter (død 3.5.1808) sad som enke nogle år, indtil sønnen Johannes Bertelsen overtog fæstet. I folketællingen 1801 står der ganske vist, at det var Karen Johannesdatter (!!!), der beboede Nr. Ballesig sammen med sin svigerdatter og hendes 2 børn, mens hendes søn Johannes Bertelsen var "enrolleret matros".

Johannes Bertelsen købte i 1830 Nr. Ballesig til selveje for 376 rdr., og han solgte i 1831 gården til sin søn Nicolaj Johannesen.
Karl Pedersen fortæller i sin bog "Nees sognehistorie" følgende historie om Nicolaj Johannesen: "Ved en visitation i Nr. Ballesig fandt tolderne et kar med påbegyndt mærskning af formalet rug og byg. Efter deres skøn var det bestemt til brænding, så de mødte atter op i Ballesig 2 dage senere. Brændingen var endnu ikke påbegyndt, men mistanken blev forstærket, da mærskningen var iblandet en stor del malurt, en blanding som mange brugte til brændevinsbrænding. Tolderne anlagde retssag, men Nicolaj Johannesen meldte frafald den dag, da han skulle til et betydeligt marked i Holstebro. Det respekterede retten og udsatte sagen. Ved næste retsmøde forklarede Nicolaj, at malurten var affald fra ølbrygning, som var kastet i karret, og han blev frikendt. Om han var lovlydig, eller han blev bange for følgerne af hjemmebrænding er uvist, men senere fandt tolderne ingen tegn på ulovligheder i gården".
Nicolaj Johannesen solgte i 1864 gården til Søren Jørgensen Bækby fra Husby Klit. Besætningen bestod da af 2 heste, 2 stude, 8 køer, 27 får under 1 år, 6 svin og 2 bistader.
I 1887 overtog Søren Jørgensen Bækbys søn Mads Bækby Sørensen gården. Herefter havde gården en del ejere i løbet af 1900-tallet, og i 1993 blev den solgt til skovrejsning, avlsbygningerne blev nedrevet og beboelsen solgt til anden side.


Kilder

Møborg-Nees kirkebog (Skodborg herred) 1703-1776, 1776-1800.
Folketællingen for Nees sogn 1787, 1801.
Jordebog 1761 (B 77b-249).
Jordebog over Uldsund Hovedgård 1782. (Afskrift på internettet).
Skodborg-Vandfuld Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol 1831-1833 fol. 128b. [Skøde fra Johannes Bertelsen til Nicolaj Johannesen 14.12.1831]. Også på internettet via AO [Opsl. 130].
Skodborg-Vandfuld Herredsfoged. Realregister, Skodborg-Vandfuld (1845-1979) - 1845 Nees B77B-SP120 - 1979. Også på internettet via AO [Opsl. 210].

Billeder

Litteratur

Pedersen, Karl: Nees sognehistorie. Eget Forlag, 2008. 255 s. [S. 216-17 + 220].