Forskel mellem versioner af "Niels Lauridsen & Maren Nielsdatter"

Fra Min Jyske Slægt
Skift til: navigering, søgning
 
(5 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 4: Linje 4:
 
| fnavn            =  
 
| fnavn            =  
 
| født            = Ca. 1590
 
| født            = Ca. 1590
| fsted            = Suldrup sogn?, Hornum herred, Ålborg amt
+
| fsted            = Suldrup Sogn?, Hornum Herred, Aalborghus Amt
 
| død              = Ml. 1649 og 1657
 
| død              = Ml. 1649 og 1657
| dsted            = Hyldal, Suldrup sogn, Hornum herred, Ålborg amt
+
| dsted            = Hyldal, Suldrup Sogn, Hornum Herred, Aalborghus Amt
 
| dødsårsag        =  
 
| dødsårsag        =  
 
| hvilested        = Suldrup kirkegård
 
| hvilested        = Suldrup kirkegård
Linje 36: Linje 36:
 
| fnavn            =  
 
| fnavn            =  
 
| født            = Før 1600
 
| født            = Før 1600
| fsted            = Suldrup sogn?, Hornum herred, Ålborg amt
+
| fsted            = Suldrup Sogn?, Hornum Herred, Aalborghus Amt
 
| død              = Efter 1663
 
| død              = Efter 1663
| dsted            = Hyldal, Suldrup sogn, Hornum herred, Ålborg amt
+
| dsted            = Hyldal, Suldrup Sogn, Hornum Herred, Aalborghus Amt
 
| dødsårsag        =  
 
| dødsårsag        =  
 
| hvilested        = Suldrup kirkegård
 
| hvilested        = Suldrup kirkegård
Linje 65: Linje 65:
  
 
__TOC__
 
__TOC__
'''Niels Lauridsen''' var fæster af en af gårdene i Hyldal i Suldrup sogn, og han var gift med '''Maren Nielsdatter'''<br/>
+
'''Niels Lauridsen''' var fæster af en af gårdene i Hyldal i Suldrup Sogn, og han var gift med '''Maren Nielsdatter'''<br/>
  
 
Af deres børn kendes:
 
Af deres børn kendes:
Linje 78: Linje 78:
  
 
Sønnen Morten Nielsen drev efter faderens død gården videre, men først i 1663 blev fæsteoverdragelsen formaliseret. <br/>
 
Sønnen Morten Nielsen drev efter faderens død gården videre, men først i 1663 blev fæsteoverdragelsen formaliseret. <br/>
Derom kan læses i et tingsvidne i Hornum herreds tingbog  dateret den 22. juni 1663. Heri anføres, at Morten Nielsen blev indstævnet af sine søskende og svogre, fordi han ikke havde opfyldt sine forpligtelser med hensyn til at yde moderen Maren Nielsdatter aftægt. Sagen blev ikke afsluttet ved dette møde, men på et møde den 20. juli samme år nåede man til enighed om, at Morten Nielsen skulle forsørge moderen for livstid og derefter give hende en hæderlig begravelse. Han skulle desuden give hende:'' "...thou gode Kiør, 2 unge Nød, 8 Faar och 3 skipper Biugsede til Udsæd aarlig i got Jord och dersom hun i Steden vill haffue hindis erlig Ophold ved hans Bord eller udi husen med Øll och Mad samt Seng Lyes och Varme och all guod Omgængelse skall dett vere hende frit for uden nogen wedsigelse, och Naar thiden kommer Vorherre bortkalder forne: Maren Nielsdatter, daa skall hendis Søn Morten Nielsen beschicke hende en hederlige begraffuelse och Jorde-ferd och hand derimod att beholde efter hindis Død huis hun sig efterlader, och ingen andre af hendis Børn sig dermedt at befatte i nogen Maade, och dersom forne Maren Nielsdatter affuer ene hendis Søn Morten Nielsen, daa tilpligtidt hand sig att hans efter-leffverske oc Arffninger skall holde hans kiære Moder och Arffninger dette forløfte skadesløs med forne qveg och kornsede, der i Gaarden Høldall, eller i Steden en erlig ophold, huilchen Part hun self begierer hendis Lifstiid. Och derpaa tog forne Las Niel-søn och Morten Nielsøn hverandre i Hand och Morten Nielsøn louede alt dette att skal holde och efterkomme till hans kiære Moders thienest udi alle tilbørlige Maader."'' <ref>Kilde: Hornum Herreds Tingbog 1663, s. 95.</ref>  
+
Derom kan læses i et tingsvidne i Hornum herreds tingbog  dateret den 22. juni 1663. Heri anføres, at Morten Nielsen blev indstævnet af sine søskende og svogre, fordi han ikke havde opfyldt sine forpligtelser med hensyn til at yde moderen Maren Nielsdatter aftægt. Sagen blev ikke afsluttet ved dette møde, men på et møde den 20. juli samme år nåede man til enighed om, at Morten Nielsen skulle forsørge moderen for livstid og derefter give hende en hæderlig begravelse. Han skulle desuden give hende:'' "...thou gode Kiør, 2 unge Nød, 8 Faar och 3 skipper Biugsede til Udsæd aarlig i got Jord och dersom hun i Steden vill haffue hindis erlig Ophold ved hans Bord eller udi husen med Øll och Mad samt Seng Lyes och Varme och all guod Omgængelse skall dett vere hende frit for uden nogen wedsigelse, och Naar thiden kommer Vorherre bortkalder forne: Maren Nielsdatter, daa skall hendis Søn Morten Nielsen beschicke hende en hederlige begraffuelse och Jorde-ferd och hand derimod att beholde efter hindis Død huis hun sig efterlader, och ingen andre af hendis Børn sig dermedt at befatte i nogen Maade, och dersom forne Maren Nielsdatter affuer ene hendis Søn Morten Nielsen, daa tilpligtidt hand sig att hans efter-leffverske oc Arffninger skall holde hans kiære Moder och Arffninger dette forløfte skadesløs med forne qveg och kornsede, der i Gaarden Høldall, eller i Steden en erlig ophold, huilchen Part hun self begierer hendis Lifstiid. Och derpaa tog forne Las Niel-søn och Morten Nielsøn hverandre i Hand och Morten Nielsøn louede alt dette att skal holde och efterkomme till hans kiære Moders thienest udi alle tilbørlige Maader."'' <ref>Kilde: Hornum Herreds Tingbog 1663, s. 95. Citeret fra [https://www.ole-munk.dk/webtrees/individual.php?pid=I16857&ged=Mikkel Ole Munks Slægtsdatabase].</ref>  
  
  
 
==== Kilde ====
 
==== Kilde ====
Hornum herreds tingbog 1663, s. 95.
+
* Hornum herreds tingbog 1663, s. 95.
 
==== Litteratur ====
 
==== Litteratur ====
Slægten Lyngsø fra Troelstrup i Blære sogn. Om Jens Christensen Lyngsø, født 1830, og hustru - deres forfædre og efterkommere. Nordisk Slægtsforskning, 1987. [256 s.]. [S. 66-68 (Ane 192 Niels Lauridsen og 193 Maren Nielsdatter)].
+
* Slægten Lyngsø fra Troelstrup i Blære sogn. Om Jens Christensen Lyngsø, født 1830, og hustru - deres forfædre og efterkommere. Nordisk Slægtsforskning, 1987. [256 s.]. - S. 66-68 om Niels Lauridsen og Maren Nielsdatter.
 
==== Noter ====
 
==== Noter ====
  
 
{{reflist}}
 
{{reflist}}

Nuværende version fra 29. nov 2022, 13:17

Niels Lauridsen
FødtCa. 1590
Suldrup Sogn?, Hornum Herred, Aalborghus Amt
DødMl. 1649 og 1657
Hyldal, Suldrup Sogn, Hornum Herred, Aalborghus Amt
HvilestedSuldrup kirkegård
Ægtefælle(r)Maren Nielsdatter
ForældreUkendte
Maren Nielsdatter
FødtFør 1600
Suldrup Sogn?, Hornum Herred, Aalborghus Amt
DødEfter 1663
Hyldal, Suldrup Sogn, Hornum Herred, Aalborghus Amt
HvilestedSuldrup kirkegård
Ægtefælle(r)Niels Lauridsen
ForældreUkendte


Indholdsfortegnelse

Niels Lauridsen var fæster af en af gårdene i Hyldal i Suldrup Sogn, og han var gift med Maren Nielsdatter

Af deres børn kendes:

  1. Morten Nielsen (født senest 1625, død før 1719).
  2. Lars Nielsen.
  3. Anne Nielsdatter.

Første gang vi træffer Niels Lauridsen, er i et tingsvidne dateret 10. januar 1642 i forbindelse med en arvesag efter søsteren Anna Lauridsdatter, som døde i Kalundborg og havde været gift med Jens Brøgger. I dette tingsvidne nævnes Anna Lauridsdatters bror Niels Lauridsen i Hyldal og søster Johanne Lauridsdatter i Østrup som arvinger.
Senere samme år, nemlig den 4. juli 1642, blev der på Hornum herredsting udtaget et tingsvidne om, at flere vidner den 26. maj dette år havde bemærket, "at Niels Lauridsens børn Morten Nielsen og Anne Nielsdatter var kommet kørende med hestevogn ved Suldrup, og at de her havde taget nogle tørv "østen alvejen", som de kørte bort med. Paa herredstinget svarede Niels Lauridsen, at tørvene var blevet bragt til hans gaard i Hyldal, og at det hele var sket paa herremandens befaling."
Den 5. marts 1649 blev Niels Lauridsen igen nævnt i tingbogen. Under den dato er der optaget et tingsvidne vedrørende Hans Nielsen på Albæk, som året forinden havde fået et forlig i stand mellem parterne Niels Lauridsen og dennes sønner på den ene side, og på den anden side Niels Nielsen og Lars Sørensen, der også var fra Hyldal. Det drejede sig om uenighed om en eng, noget jord og noget korn på Hyldals Mark. Samme dag bevidnede sønnen Lars på faderens vegne, at en tidligere tjenestedreng Erik Pedersen var stukket af omkr. den 2. februar 1649 fra tjeneste hos Niels Lauridsen. Han skulle være blevet i tjenesten indtil 29. september 1649 (Mikkelsdag).
Igen i 1654 blev Niels Lauridsens sønner Morten og Christen omtalt i tingbøgen. Denne gang vedrørende et slagsmål ved en barnedåb i Østrup.

Sønnen Morten Nielsen drev efter faderens død gården videre, men først i 1663 blev fæsteoverdragelsen formaliseret.
Derom kan læses i et tingsvidne i Hornum herreds tingbog dateret den 22. juni 1663. Heri anføres, at Morten Nielsen blev indstævnet af sine søskende og svogre, fordi han ikke havde opfyldt sine forpligtelser med hensyn til at yde moderen Maren Nielsdatter aftægt. Sagen blev ikke afsluttet ved dette møde, men på et møde den 20. juli samme år nåede man til enighed om, at Morten Nielsen skulle forsørge moderen for livstid og derefter give hende en hæderlig begravelse. Han skulle desuden give hende: "...thou gode Kiør, 2 unge Nød, 8 Faar och 3 skipper Biugsede til Udsæd aarlig i got Jord och dersom hun i Steden vill haffue hindis erlig Ophold ved hans Bord eller udi husen med Øll och Mad samt Seng Lyes och Varme och all guod Omgængelse skall dett vere hende frit for uden nogen wedsigelse, och Naar thiden kommer Vorherre bortkalder forne: Maren Nielsdatter, daa skall hendis Søn Morten Nielsen beschicke hende en hederlige begraffuelse och Jorde-ferd och hand derimod att beholde efter hindis Død huis hun sig efterlader, och ingen andre af hendis Børn sig dermedt at befatte i nogen Maade, och dersom forne Maren Nielsdatter affuer ene hendis Søn Morten Nielsen, daa tilpligtidt hand sig att hans efter-leffverske oc Arffninger skall holde hans kiære Moder och Arffninger dette forløfte skadesløs med forne qveg och kornsede, der i Gaarden Høldall, eller i Steden en erlig ophold, huilchen Part hun self begierer hendis Lifstiid. Och derpaa tog forne Las Niel-søn och Morten Nielsøn hverandre i Hand och Morten Nielsøn louede alt dette att skal holde och efterkomme till hans kiære Moders thienest udi alle tilbørlige Maader." [1]


Kilde

  • Hornum herreds tingbog 1663, s. 95.

Litteratur

  • Slægten Lyngsø fra Troelstrup i Blære sogn. Om Jens Christensen Lyngsø, født 1830, og hustru - deres forfædre og efterkommere. Nordisk Slægtsforskning, 1987. [256 s.]. - S. 66-68 om Niels Lauridsen og Maren Nielsdatter.

Noter

  1. Kilde: Hornum Herreds Tingbog 1663, s. 95. Citeret fra Ole Munks Slægtsdatabase.